En hverdag, hvor man kommer helt tæt på børn og unge, som enten selv er ramt er kræft eller har det tæt inde i familien, er ikke noget alle kan klare. For at kunne lave sådan et stykke arbejde, er der nødt til at lægge en masse motivation bag, og det må man sige, at Mai-Brit gør:

“Min motivation til dette er 100 %, at jeg ved, hvilken kæmpe forskel mine heste har gjort for mig i forbindelse med både min egen sygdom, min bedsteforældres kræftsygdomme og ikke mindst et langt forløb, min far har været i, hvor han var tæt på at dø flere gange. Da han lå i respirator i lang tid var mit holdepunkt tallene på skærmen og mine heste, når jeg var hjemme fra sygehuset. Alle andres ord og omsorg ramte ikke ind i mig. Alle ville gøre det bedste i nuet og i tiden efter. Men den sorg, smerte og frygt, jeg følte i hele det lange forløb, og som jeg ikke ønsker for nogen, var det kun mine heste, der kunne forløse og på den måde fylde mig op igen”.

Hun fortsætter: “Men det der driver mig er at gøre en forskel; løfte og guide andre ud i deres liv, hjælpe med at indstille deres GPS igen, og lade hestene som den skarpeste terapeut, være min bedste samarbejdspartner”.

“I mit tidligere arbejde med kræftramte familier, sagde folk ofte til mig: ‘Alle andres hverdage går jo videre, og jeg har ligesom lukket mig ned og kan ikke mærke eller føle noget. Men lige her ved hesten, så siger det bare kapow inde i maven, og jeg kan både mærke og føle’. Derfor vidste jeg, at disse forløb kunne gøre en forskel, og at det var noget, jeg virkelig gerne ville”.

Man kan også mærke på Mai-Brit at noget af hendes motivation kommer fra at ville gøre noget, der hjælper folk på en anderledes måde. Hun tager hatten af for de forskellige terapiformer, men forklarer, at hendes metoder og arbejde med hestene kan noget helt andet: “Det er et samarbejde med hestene, og hestene er med til at vise vejen. Der er ikke mange, der tør at tale direkte ned i såret og der, hvor det gør ondt. Folk støtter oftest med at fokusere på, at det bliver bedre med tiden. Men jeg vil gerne sætte fokus på lige præcis de følelser, der er lige nu og her og arbejde med dem - sammen med hestene. Vi hjælper med at tømme rygsækken gennem øvelser med hesten, og ikke mindst den fortrolige snak. Man behøver hverken at være hestemenneske eller at ride. Man skal blot have lyst til at modtage støtte, kærlighed, forløsning indvendigt og finde sine styrker ved hjælp af hestens måde at arbejde på”, fortæller Mai-Brit.

Det, der gør heste til principielt farlige dyr at omgås, handler ikke om, at de er onde eller har bestemte hensigter. Det handler derimod om deres størrelse, vægt og mange kræfter kombineret med deres instinkter, herunder særligt flugtinstinktet. Derfor er det vigtigt at lære hestes kropssprog at kende og have respekt for deres størrelse og instinkter, når man omgås dem. Mange rideulykker kan formentlig forebygges ved at blive bedre til at lære særligt børn og unge om den agtpågivenhed og forsigtighed, der bør udvises, når man har med heste at gøre.

Mai-Brit forklarer, at det hele startede ved, at hendes far forsøgte at gøre noget for kræftramte familier, men at de havde svært ved, at få børn til at komme og deltage i deres tiltag. Her fik Mai-Brit hurtigt idéen om, at inkludere hestene i disse tiltag. Derefter holdte Mai-Brit et oplæg hos den lokale Kræftens Bekæmpelse, hvor hun fik dem med på idéen, og de startede forløbene i Tønder kommune, hvor hun selv er fra. Siden da er interessen blevet større og større, og som Mai-Brit siger, har det spredt sig som ringe i vandet. Nu er hun nået så langt, at hun uddanner andre i, at kunne det samme som hun kan – for at give flere familier muligheder for sådanne forløb. Det er nemlig utroligt vigtigt for Mai-Brit, at der er 110% styr på det: “Hvis vi skal stå inde for de sessioner, vi tilbyder, skal vi også være helt sikre på, at alting er i orden. Det er nemlig ikke ‘bare’ en trækketur i en dyrehave eller rideklub, men et reelt stykke terapi-coaching-rehabiliteringsarbejde samt traumearbejde. På nuværende tidspunkt har vi uddannet 46 mentorer i vores forløb”, siger hun stolt.

Annonce

Annonce

Annonce

“Jeg bliver tit spurgt om, hvordan jeg kan holde til det, og om jeg ikke er bange for døden. Men nej - vi er ikke bange for døden. For ja, døden er der også, og den kan være med som en byrde, en lettelse, en sorg, men nogle kæmper også for at overleve og for at få det bedste ud af livet netop fordi, døden venter lige rundt om hjørnet”.

Dog skal man heller ikke undervurdere, hvor hårdt arbejdet med kræftramte børn og familier kan være. Mai-Brit understreger også, at hun naturligvis også bliver berørt, når en af kræftpatienterne pludselig ikke møder op til næste session: “Jeg bliver selvfølgelig ked af det og ramt, men må bare huske på, hvor stor en forskel jeg kan være med til at gøre”.

“Men der er hesten så unik, og jeg er dem dybt taknemmelige over deres fine arbejde, når det er det de skal. At være sammen med os og heale lige der i hjertet, hvor processen foregår. At se, hvordan en pony kommer og lægger mulen mod maven eller brystet, der hvor kræften er aktiv. At se, hvordan hesten puffer blidt til at komme videre og se, hvordan den går med ind i meditationen og danner ring og beskyttelse for den klient, der er i session.

Dét gør, at jeg kan være i det. Og vores arbejde med kræftramte fortsætter”, afslutter Mai-Brit.

Mai-Brit kan meget tydeligt mærke, at deres forløb gør en forskel hos familierne. Det kommer ofte til udtryk i den personlige udvikling, for eksempel hos et barn, der bliver mere og mere åben og selvsikker. Derudover får de rigtig mange tilbagemeldinger fra familierne, som uden tvivl understreger, hvilken forskel det kan gøre: “Børnene har brug for et frirum som hesteterapi, hvor de ikke tænker på kræftsygdom, men hvor de bare kan være børn, og hvor de får roen”, beskriver en forælder.

Mai-Brit reflekterer over deres camp og siger: “Det, vi ser gennem vores arbejde og blandt andet på vores camp i sommers – hvordan vi kunne samle familier og ligestillede – det gør, at vi bliver ved med dette kæmpe arbejde, og vi vil så gerne nå ud til mange flere. Vores hjerte brænder for disse sessioner, og vi ved, at det er vores formål at udvikle og skabe disse muligheder for disse familier”.

Alle forløbene til kræftramte familier inkluderer tid i hestenes nærvær, og her forklarer Mai-Brit, hvad hestene kan gøre for familierne:

“Vi sætter rammerne, men vi kan aldrig regne en session ud – og det er dét, der er hele formålet. Jeg bliver konstant blæst bagover af hestene. Selvom jeg har en idé om, hvordan en session skal gå, så kan det ende med at blive noget helt andet.”

Det hesten gør er, at de aldrig lyver – de er et spejlbillede af dig. Heste er ekstreme sensitive dyr og har fra naturens side en dyb afhængighed af at kunne aflæse deres omgivelser. Da heste både er flok- og flugtdyr, er det livsnødvendigt for dem at kende følelserne hos de dyr og mennesker, der er omkring dem. Det er lige præcis denne evne, vi benytter os af. Det er et spørgsmål om at observere og oversætte det, der bliver præsenteret for os i vores samvær med disse omsorgsfulde dyr.

Til forskel fra mennesker, så er følelser for heste blot en information – intet andet. For heste eksisterer der ingen rigtige eller forkerte følelser. Får de lov, så viser de os med omsorg og kærlighed, hvilke følelser, der skal bearbejdes. Hesten har ingen fordomme, den lever bare i nuet. De får os til at være i nuet sammen med dem. Dette gør hesten til en fantastisk partner i vores forløb med kræftramte familier.

Hestene spejler barnet - de reagerer på deres handlinger og følelsesmæssige tilstande, og når vi hjælper dem med at oversætte det, hestene spejler, begynder barnet langsomt at få en selvforståelse og at kunne mærke sig selv igen.

Samværet med hestene sænker deres stressniveau og motiverer dem til at arbejde med dem selv. Og langsomt hjælper vi til at genfinde styrken, så de igen bliver i stand til at møde den omgivende verden”.

I sommers startede de også en PippiPower Kraft Camp op, som er nogle dage for kræftramte familier. Det blev en stor succes og vil derfor blive gentaget fremover. Det er gratis at være med til denne camp, og da det foregår fælles, får børnene muligheden for at være sammen med ligestillede og få nye venner. Mai-Brit fortæller begejstret, at de er allerede begyndt at planlægge næste år.

De forløb, de laver, er en blanding af forskellige redskaber og elementer fra eksempelvis coaching, pædagogik, jordarbejde, terapi i alle genre baseret på andre uddannelser Mai-Brit har. Alt dette har ledt til en masse forskellige øvelser som man tager udgangspunkt i, og ellers går man i den retning, der passer lige dén dag. Forløbene er typisk over fire til seks gange - af to timer hver.