• Jeg kan sagtens lære det
• Der er ingen, der kan gøre det perfekt fra start
• Jeg gør mit bedste
• Små skridt vil bringe mig mod mit mål
• Øvelse gør mester

For at læringsprocessen kan blive en spændende rejse i stedet for en frustrerende og modløs periode, så vær opmærksom, når din indre kritiker taler. Så snart du hører den, kan du sige:

Film din træning, så du kan se dine fremskridt. Vi er ofte for hårde ved os selv og glemmer, hvor vi kom fra.

Skriv dine refleksioner ned, så du kan se at dine tanker udvikler sig. Du vil opleve, at spørgsmål du stillede før, har du nu selv svarene på.

Husk, at første gang du skal lære nyt, er det både nyt for dig og din hest. Næste gang du skal lære en ny hest det samme, så er det kun hesten, der skal lære det. Du vil opleve, at processen går langt hurtigere.

Af samme grund er det vigtigt, at du ikke er for hård ved dig selv i begyndelsen. Du skal ikke kun have tid til at lære øvelsen, men også til at lære processen at kende.

Med masser af øvelse bliver du også erfaren. Når du har forstået processen og lukket munden på din indre kritiker, så vil du lede med lup for at finde ting, som du og din hest ikke kan.

Af Bettina Stecher

På første trin lever man i lykkelig uvidenhed om, at der er noget, man ikke kan; at man eksempelvis ikke kan lave en traversade.

På næste trin skal vi lære at lave en traversade. Her bliver vi bevidste om, at vi er helt inkompetente. Vi opdager, at vi ikke ved, hvad en traversade er, hvordan den udføres eller hvad vi skal kigge efter.

Din indre kritiker vil på dette trin sige ting som: ”Du lærer det aldrig!”, det er for svært”, ”opgiv”, ”det er forkert at lave fejl” og ”andre kan godt. Det er kun mig, der ikke kan.”

Din indre kritiker vil gøre alt, hvad den kan for at sabotere vores udvikling.

Inderst inde ved du dog godt, at der er nogle trin, som du skal igennem for at nå dit mål, og at der ingen vej tilbage er.

Så går vi i gang med at træne og bekæmper samtidig den indre kritiker. Der begynder at komme små sejre og aha-oplevelser. Vi begynder at vide, hvordan vi skal gøre, og hvad vi skal kigge efter.

Nu er vi bevidst kompetente, og så kommer gevinsten. Vi får et kæmpe kick og bliver helt høje. Endelig forstår vi, hvad forskellen er på en rigtig og en forkert traversade. Og vi kan føle, hvornår den er rigtig.

Vi oplever at være i et bedre flow med vores hest. Vi giver signalet, og hesten er helt med på ideen. På dette trin tænker vi stadig over, hvad vi gør og hvornår. Men nu ved vi, hvad vi skal gøre.

På dette trin kan vi opleve at blive udfordrede, hvis øvelsen ændrer sig på en eller flere parametre. Et eksempel kan være, at vi pludselig skal lave traversaden på buet spor. Så rykker vi et trin ned og bliver lidt frustrerede. Men på grund af grundlæggende forståelse går vi hurtigt et trin op igen og får et kick igen.

Efter mere øvelse går vi op til sidste trin.

Her træner vi traversaden uden at tænke over processen. Det er blevet rutine.