Annonce

Annonce

Af Cæcilie Kallehave Jensen

Livet med heste startede helt klassisk for Ellen Sauer med både rideskoler og stævner – men desværre også med det, som hun nu kan se var rideangst. Den dag i dag er rideangsten væk, og hestene er blevet hendes levevej, hvor hun hjælper og vejleder ekvipager til et mere gnidningsfrit og harmonisk sammenspil med ved hjælp af både fysisk og online undervisning.

Sæt hesten og dine forventninger fri

Forestil dig, hvad der ville ske, hvis du satte din hest fri – og hvis du satte dine egne forventninger fri. Hvis du lod din træning være styret af nysgerrighed og empati. Det kan lyde lidt langhåret, men for hestetræner Ellen Sauer er det en stor del af hendes træningsfilosofi.

”Det kan være svært at slippe tøjlen, fordi det giver en følelse af at miste kontrol, men nogle gange kan det være godt at give hesten frihed under ansvar. At turde lade vores hest byde ind – og lade den sige fra – ved at opstille nogle rammer, hvor der er plads til det. Jeg vil gerne have skabt et rum, hvor min hest har lyst til at samarbejde med mig, og hvor jeg kan motivere den til det på en positiv måde,” forklarer Ellen.

Klikkertræning, positiv forstærkning, selvindsigt og plads til medbestemmelse fra hesten er blevet omdrejningspunktet for den træningsfilosofi, som Ellen Sauer har den dag i dag – men sådan har det ikke altid været. Hun startede ganske klassisk på tilværelsen med heste. Rideskole, egen pony som 10-årig og så afsted til stævner. Det burde jo være lykken for enhver ponypige, men det var lang fra tilfældet for Ellen.

”Fokus var på ridningen med min første pony og ikke på håndtering, og det gjorde, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det, da han begyndte at udvikle seperationsangst. Det blev så voldsomt, at jeg faktisk holdt et helt års pause fra hestene fra jeg var 13-14 år, fordi jeg var blevet så bange.”

Et horsemanship-kursus blev vendepunktet, som gav Ellen lyst til at beskæftige sig med hestevejen, men hvor der var plads til en mere forstående tilgang til hestene. Langsomt, men sikkert fandt hun andre veje ind i hesteverden, som gav hende nye redskaber i værktøjskassen til at håndtere de store såvel som små problemer, der kan opstå, når vi arbejder med heste.

Ellen Sauer holder til ved Aalborg og ses her med sin hest, 16-årige Picasso. Foto: Selina Lykke.

“Vi skal finde ind til det simple og det sjove i træningen af hesten”

Annonce

Annonce

”Jeg fik en masse viden om indlæringsteori, hvorfor heste reagerer, som de gør, og hvordan vi forholder os til det. Jeg blev introduceret til både jordarbejde, longering, trailerlæsning, agility-træning og klikkertræning. Det blev min vej ind i at få redskaber til at have en kommunikation med min hest fra jorden, som nok var det, jeg manglede"
Hold dig opdateret på vores platforme
Vil du have endnu mere inspiration, tips og tricks til livet med hest?

Ellen Sauer bor i Aalborg, hvor hun har sine fire heste Picasso, Moon, McFly og Fazion stående. Nogle af dem indgår i hendes rideskole, hvor hun underviser børn i både hesteforståelse, sikkerhed og ridning. Derudover afholder hun både fysiske og online kurser samt underviser og træner heste. Ellen er uddannet instruktør i Centreret Ridning.

Følg Ellen på Facebook og Instagram.

Om Ellen Sauer

Fokus var ikke længere på stævner og ridning, men derimod på jordarbejde og frihedsdressur under kyndig vejledning igennem kurser og undervisning. Noget af det vigtigste for Ellen er, at vi forstår vores hest og tilrettelægger vores træning efter den.

”Det gik nok bare op for mig, at der var andre måder at gøre tingene på. Tidligere havde jeg manglet redskaberne til, hvordan jeg kunne gøre tingene anderledes, når der var noget, som ikke fungerede. Noget af mest essentielle for mig er at finde ud af, hvordan jeg med en klar og tydelig kommunikation får min hest med i det, vi laver,” forklarer Ellen.

Annonce

Ellen Sauer tilbyder enkeltlektioner og holdlektioner, temadage, undervisningsdage, onlinekurser og har desuden en udekørende agilitybane. Foto: Carina Hejdorf.

Tingene har taget tid med Picasso, fortæller Ellen, og lægger ikke skjul på, at tid generelt er en vigtig faktor i arbejdet med heste. Foto: Selina Lykke.

Picasso kommer fra Spanien, hvor han har haft en mindre positiv fortid, og det har sat krav til træningen af ham. Foto: Privat.

Ellen Sauer er optaget af tanken om at sætte hesten fri i træningen og lade empatien og nysgerrigheden styre. Foto: Carina Hejndorf.

”Særligt de seneste 13 år har jeg gjort meget ud af tage på nye kurser, få undervisning og tage forskellige uddannelser. Jeg stiller krav til både mig selv, mine elever og mine undervisere. Et langt stykke hen ad vejen har vi bare lært, HVAD vi skal gøre, men ikke hvorfor, og det tror jeg kan hjælpe mange ryttere, hvis de tør forholde sig til det.”

Den dag i dag er det fortsat dressuren, som optager Ellen.

”Jeg er fortsat vildt fascineret af dressur og at hjælpe hesten til at kunne bære rytteren. Vi skal arbejde os derhen, hvor hesten kan være en sund atlet, som kan bære vægten af os. Jeg vil gerne ride dressur på en måde, hvor jeg ved, at hesten KAN bære mig korrekt, og hvor fokus er på lette signaler og selvbæring.”

Selvbæring og klikkertræning er blot en lille flig af det, som fylder i Ellens samlede træningsunivers, når hun afholder kurser, underviser og træner heste. Med 20 års erfaring som rytter har hun været vidt omkring, men der er altid plads til at lære nyt.

Glæden ved heste igennem et helt liv

For Ellen er der ingen tvivl om, at klikkertræning har været et afgørende vendepunkt i hendes tilgange til heste.

”Det var klikkertræning, som hjalp mig, da jeg oplevede, det var svært at få kontakt til min hest. Med klikkertræning bliver det muligt at lave en positiv forstærkning i det øjeblik, hesten gør det rigtige. Det er så vigtigt, at vi forstår, at hesten som udgangspunkt altid gerne vil samarbejde med os.”

For arbejde med heste kræver, at vi kigger på os selv og vores omgang med hesten, når tingene ikke lykkes, forklarer Ellen.

”Det er så vigtigt, at vi også tør kigge kritisk på os selv, hvis vi oplever problemer i vores samspil med hesten. Hvis hesten er anspændt, handler det så i virkeligheden om, at du er anspændt? Hvordan er din vejrtrækning? Sidder du skævt? Hesten spejler som oftest sin rytter.”

Derfor er tid også en afgørende faktor for Ellen i hendes træning af heste, og det kan være svært, når man samtidig gerne vil have, at tingene skal lykkes i første forsøg.

”Med heste kan man ikke lægge en plan. Jeg er jo nok lidt perfektionistisk, men det kan man bare ikke altid være med heste. Nogle gange må vi gøre noget andet end det, vi havde tænkt. Derfor er der også så meget personlig udvikling i at arbejde med heste, fordi jeg også hele tiden må forholde mig til mig selv og mine reaktioner. Jeg må justere mine forventninger til både mig selv og min hest, fordi det er levende dyr, vi har med at gøre. Der er et begrænset tidsrum, vi kan arbejde med hesten modsat en fodbold, hvor man kan træne i flere timer – med hesten har du måske en halv time med fokus. Derfor er det så vigtigt, at vi er til stede når vi er sammen med hesten.”

Det kan være frustrerende, hvis hesten ikke gøre det, vi gerne vil. Det kan give konflikter og føre til mange frustrationer, men ifølge Ellen må vi se indad i de situationer.

”Vi er hele tiden nødt til at se på, hvad vi gør, som skaber en given situation. Hesten er først og fremmest bare hesten. Den skal ikke stilles til regnskab, og vi skal ikke tillægge den en masse værdier, når det ikke går, som vi ønsker. Hesten søger ros og anerkendelse, og vi skal hjælpe hesten med at finde de rigtige løsninger.”

Fra hobby til levevej

Det har i høj grad været nysgerrighed, som har drevet Ellen i hendes træning. Nysgerrighed på andre træningsmetoder, nysgerrighed på sig selv og nysgerrighed på hendes hestes forskellige potentialer – og hvordan hun får udfoldet det på bedst mulig vis.

”Som hesteejere synes jeg, at vi skylder os selv at være nysgerrige og turde være eksperimenterende. Hvis tingene ikke fungerer efter tre gange, kan det være, du skal prøve noget andet. Det kræver, at vi er selvreflekterende, for hestene er jo vores spejl, som reflekterer os og vores reaktioner direkte tilbage til os selv. Det er aldrig hestens skyld, hvis den ikke forstår, hvad vi vil have den til,” slår Ellen fast.

Når hesten oplever, at der er plads til at trække sig, og vi lytter til dens behov, oplever Ellen også, at samspillet bliver lettere og mere gnidningsfrit.

”Et af omdrejningspunkterne i min træning er, at vi skal finde ind til det simple og det sjove. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke lader os slå ud af, at tingene ind i mellem tager tid, og det skal vi ikke blive demotiveret af. En stor del af min træningsfilosofi handler om, at hestene bliver et frirum. Det kræver, at vi nogle gange sætter kravene ned til både os selv og til hesten, og at vi stoler på processen.”

Fordi processen fylder så relativt meget for Ellen, er hun også bevidst om, at hendes tilgang langt fra er for alle, og hun ved, at tingene ofte kan tage lang tid – for det kræver tid at opbygge en stærk hest, som har både krop og sind med i træningen.

Proces og perfektionisme mødes
Nysgerrighed fremfor alt
”Mit ønske er, at min hest er afslappet og indforstået med, hvad vi skal. Hvis hesten ikke forstår det, må jeg være mere tydelig. Det er mit ansvar, hvis jeg vil have, at tingene skal være anderledes. Når hesten forstår, hvad vi vil, kan vi også begynde at forfine vores signaler. Derfor fokuserer jeg ofte meget på, hvordan det føles, når jeg arbejder med mine heste.”
”For en sensitiv hest som Picasso var det en kæmpe nøgle at kunne udforske sit potentiale på eget initiativ. At han fik muligheden for at sige til og fra, hvis det blev for meget for ham. For hvornår bliver det for meget for den enkelte hest?”

For Picasso var eksplosiv og stresset fra sin tid i Spanien, hvor misforståelser og unødvendige kampe havde været en stor del af hans liv. Derfor blev det med Picasso også tydeligt for Ellen, at hun var nødt til at skabe nogle positive associationer for ham, og det er stadigvæk et af største redskaber i Ellens værktøjskasse. Picasso har været med til at vise Ellen nye måder at tænke sin træning på, hvor hun hele tiden har været nødt til at kigge indad og ændre metoder undervejs.

Derfor begyndte Ellen at beskæftige mig med Intrinzen-træning, som er en blanding mellem frihedsdressur og klikkertræning. Her er hesten løs og fokus er på, at vi får lavet et miljø og designet nogle øvelser, som giver hesten lyst til at involvere sig i det arbejde, vi laver. Med intrinzen-træning er det muligt at lave øvelser, hvor hesten selv vælger at bruge kroppen på en hensigtsmæssig og naturlig måde, og hvor vi som ryttere hurtigt kan rose, når hesten gør det på eget initiativ.

”Jeg oplever, at jeg ikke overskrider min hests grænser, når den selv kan sige til og fra igennem intrinzen- og klikkertræning. Vi ved sjældent, hvad vores heste eksempelvis har oplevet ude på folden, og vi ved ikke, hvornår vi overskrider en fysisk grænse, hvis ikke vi skaber et rum, hvor den kan sige fra,” forklarer Ellen.

Og netop det lystbetonede arbejde er også noget af det, som Ellen prioriterer i sin træning. At vores heste har lyst til at samarbejde med os, og at de har lyst til at bruge kroppen.

I dag lever Ellen af at træne og undervise heste såvel som ryttere i meget af det, som hun selv manglede i sin tid, men det var langt fra planen. Hun startede med at læse matematik på Aalborg Universitet, men studiet efterlod ikke meget plads til hestene. Derfor stoppede hun på universitet og sprang ud i at være fuldtidshestetræner.

På det tidspunkt havde hun købt den spanske hest Picasso direkte fra Spanien, og på samme måde som horsemanship-kurset blev et vendepunkt for Ellen, gjorde Picasso det også på mange måder.

”Picasso kastede mig ud i en større dannelsesrejse, end jeg lige havde regnet med. Jeg købte ham, fordi han – på papiret – skulle have anlæg for en række dressurøvelser med sin korte og kompakte krop. Det viste sig bare, at han havde flere adfærdsproblemer, som vi virkelig har arbejdet på. Det har været en kæmpe rejse,” fortæller Ellen.

Annonce

Sæt hesten og dine forventninger fri

Ellen Sauer bor i Aalborg, hvor hun har sine fire heste Picasso, Moon, McFly og Fazion stående. Nogle af dem indgår i hendes rideskole, hvor hun underviser børn i både hesteforståelse, sikkerhed og ridning. Derudover afholder hun både fysiske og online kurser samt underviser og træner heste. Ellen er uddannet instruktør i Centreret Ridning.

Følg Ellen på Facebook og Instagram.

Om Ellen Sauer

Ellen Sauer og hesten Picasso. Foto: Selina Lykke.

“Vi skal finde ind til det simple og det sjove i træningen af hesten”

Af Cæcilie Kallehave Jensen

Livet med heste startede helt klassisk for Ellen Sauer med både rideskoler og stævner – men desværre også med det, som hun nu kan se var rideangst. Den dag i dag er rideangsten væk, og hestene er blevet hendes levevej, hvor hun hjælper og vejleder ekvipager til et mere gnidningsfrit og harmonisk sammenspil med ved hjælp af både fysisk og online undervisning.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

”Jeg fik en masse viden om indlæringsteori, hvorfor heste reagerer, som de gør, og hvordan vi forholder os til det. Jeg blev introduceret til både jordarbejde, longering, trailerlæsning, agility-træning og klikkertræning. Det blev min vej ind i at få redskaber til at have en kommunikation med min hest fra jorden, som nok var det, jeg manglede"
Hold dig opdateret på vores platforme
Vil du have endnu mere inspiration, tips og tricks til livet med hest?

Forestil dig, hvad der ville ske, hvis du satte din hest fri – og hvis du satte dine egne forventninger fri. Hvis du lod din træning være styret af nysgerrighed og empati. Det kan lyde lidt langhåret, men for hestetræner Ellen Sauer er det en stor del af hendes træningsfilosofi.

”Det kan være svært at slippe tøjlen, fordi det giver en følelse af at miste kontrol, men nogle gange kan det være godt at give hesten frihed under ansvar. At turde lade vores hest byde ind – og lade den sige fra – ved at opstille nogle rammer, hvor der er plads til det. Jeg vil gerne have skabt et rum, hvor min hest har lyst til at samarbejde med mig, og hvor jeg kan motivere den til det på en positiv måde,” forklarer Ellen.

Klikkertræning, positiv forstærkning, selvindsigt og plads til medbestemmelse fra hesten er blevet omdrejningspunktet for den træningsfilosofi, som Ellen Sauer har den dag i dag – men sådan har det ikke altid været. Hun startede ganske klassisk på tilværelsen med heste. Rideskole, egen pony som 10-årig og så afsted til stævner. Det burde jo være lykken for enhver ponypige, men det var lang fra tilfældet for Ellen.

”Fokus var på ridningen med min første pony og ikke på håndtering, og det gjorde, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det, da han begyndte at udvikle seperationsangst. Det blev så voldsomt, at jeg faktisk holdt et helt års pause fra hestene fra jeg var 13-14 år, fordi jeg var blevet så bange.”

Et horsemanship-kursus blev vendepunktet, som gav Ellen lyst til at beskæftige sig med hestevejen, men hvor der var plads til en mere forstående tilgang til hestene. Langsomt, men sikkert fandt hun andre veje ind i hesteverden, som gav hende nye redskaber i værktøjskassen til at håndtere de store såvel som små problemer, der kan opstå, når vi arbejder med heste.

Fokus var ikke længere på stævner og ridning, men derimod på jordarbejde og frihedsdressur under kyndig vejledning igennem kurser og undervisning. Noget af det vigtigste for Ellen er, at vi forstår vores hest og tilrettelægger vores træning efter den.

”Det gik nok bare op for mig, at der var andre måder at gøre tingene på. Tidligere havde jeg manglet redskaberne til, hvordan jeg kunne gøre tingene anderledes, når der var noget, som ikke fungerede. Noget af mest essentielle for mig er at finde ud af, hvordan jeg med en klar og tydelig kommunikation får min hest med i det, vi laver,” forklarer Ellen.

Annonce

Annonce

Foto: Carina Hejndorf.

Ellen Sauer tilbyder enkeltlektioner og holdlektioner, temadage, undervisningsdage, onlinekurser og har desuden en udekørende agilitybane.
Foto: Carina Hejdorf.

Ellen Sauer er optaget af tanken om at sætte hesten fri i træningen og lade og nysgerrigheden styre.
Foto: Carina Hejndorf.

Ellens hest, Picasso, kommer fra Spanien, hvor han har haft en mindre positiv fortid, og det har sat krav til træningen af ham. Foto: Privat.

”Særligt de seneste 13 år har jeg gjort meget ud af tage på nye kurser, få undervisning og tage forskellige uddannelser. Jeg stiller krav til både mig selv, mine elever og mine undervisere. Et langt stykke hen ad vejen har vi bare lært, HVAD vi skal gøre, men ikke hvorfor, og det tror jeg kan hjælpe mange ryttere, hvis de tør forholde sig til det.”

Den dag i dag er det fortsat dressuren, som optager Ellen.

”Jeg er fortsat vildt fascineret af dressur og at hjælpe hesten til at kunne bære rytteren. Vi skal arbejde os derhen, hvor hesten kan være en sund atlet, som kan bære vægten af os. Jeg vil gerne ride dressur på en måde, hvor jeg ved, at hesten KAN bære mig korrekt, og hvor fokus er på lette signaler og selvbæring.”

Selvbæring og klikkertræning er blot en lille flig af det, som fylder i Ellens samlede træningsunivers, når hun afholder kurser, underviser og træner heste. Med 20 års erfaring som rytter har hun været vidt omkring, men der er altid plads til at lære nyt.

Glæden ved heste
igennem et helt liv

Fra hobby til levevej

For Ellen er der ingen tvivl om, at klikkertræning har været et afgørende vendepunkt i hendes tilgange til heste.

”Det var klikkertræning, som hjalp mig, da jeg oplevede, det var svært at få kontakt til min hest. Med klikkertræning bliver det muligt at lave en positiv forstærkning i det øjeblik, hesten gør det rigtige. Det er så vigtigt, at vi forstår, at hesten som udgangspunkt altid gerne vil samarbejde med os.”

For arbejde med heste kræver, at vi kigger på os selv og vores omgang med hesten, når tingene ikke lykkes, forklarer Ellen.

”Det er så vigtigt, at vi også tør kigge kritisk på os selv, hvis vi oplever problemer i vores samspil med hesten. Hvis hesten er anspændt, handler det så i virkeligheden om, at du er anspændt? Hvordan er din vejrtrækning? Sidder du skævt? Hesten spejler som oftest sin rytter.”

Derfor er tid også en afgørende faktor for Ellen i hendes træning af heste, og det kan være svært, når man samtidig gerne vil have, at tingene skal lykkes i første forsøg.

”Med heste kan man ikke lægge en plan. Jeg er jo nok lidt perfektionistisk, men det kan man bare ikke altid være med heste. Nogle gange må vi gøre noget andet end det, vi havde tænkt. Derfor er der også så meget personlig udvikling i at arbejde med heste, fordi jeg også hele tiden må forholde mig til mig selv og mine reaktioner. Jeg må justere mine forventninger til både mig selv og min hest, fordi det er levende dyr, vi har med at gøre. Der er et begrænset tidsrum, vi kan arbejde med hesten modsat en fodbold, hvor man kan træne i flere timer – med hesten har du måske en halv time med fokus. Derfor er det så vigtigt, at vi er til stede når vi er sammen med hesten.”

Det kan være frustrerende, hvis hesten ikke gøre det, vi gerne vil. Det kan give konflikter og føre til mange frustrationer, men ifølge Ellen må vi se indad i de situationer.

”Vi er hele tiden nødt til at se på, hvad vi gør, som skaber en given situation. Hesten er først og fremmest bare hesten. Den skal ikke stilles til regnskab, og vi skal ikke tillægge den en masse værdier, når det ikke går, som vi ønsker. Hesten søger ros og anerkendelse, og vi skal hjælpe hesten med at finde de rigtige løsninger.”

Proces og perfektionisme mødes
”Mit ønske er, at min hest er afslappet og indforstået med, hvad vi skal. Hvis hesten ikke forstår det, må jeg være mere tydelig. Det er mit ansvar, hvis jeg vil have, at tingene skal være anderledes. Når hesten forstår, hvad vi vil, kan vi også begynde at forfine vores signaler. Derfor fokuserer jeg ofte meget på, hvordan det føles, når jeg arbejder med mine heste.”

Det har i høj grad været nysgerrighed, som har drevet Ellen i hendes træning. Nysgerrighed på andre træningsmetoder, nysgerrighed på sig selv og nysgerrighed på hendes hestes forskellige potentialer – og hvordan hun får udfoldet det på bedst mulig vis.

”Som hesteejere synes jeg, at vi skylder os selv at være nysgerrige og turde være eksperimenterende. Hvis tingene ikke fungerer efter tre gange, kan det være, du skal prøve noget andet. Det kræver, at vi er selvreflekterende, for hestene er jo vores spejl, som reflekterer os og vores reaktioner direkte tilbage til os selv. Det er aldrig hestens skyld, hvis den ikke forstår, hvad vi vil have den til,” slår Ellen fast.

Når hesten oplever, at der er plads til at trække sig, og vi lytter til dens behov, oplever Ellen også, at samspillet bliver lettere og mere gnidningsfrit.

”Et af omdrejningspunkterne i min træning er, at vi skal finde ind til det simple og det sjove. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke lader os slå ud af, at tingene ind i mellem tager tid, og det skal vi ikke blive demotiveret af. En stor del af min træningsfilosofi handler om, at hestene bliver et frirum. Det kræver, at vi nogle gange sætter kravene ned til både os selv og til hesten, og at vi stoler på processen.”

Fordi processen fylder så relativt meget for Ellen, er hun også bevidst om, at hendes tilgang langt fra er for alle, og hun ved, at tingene ofte kan tage lang tid – for det kræver tid at opbygge en stærk hest, som har både krop og sind med i træningen.

Nysgerrighed fremfor alt
”For en sensitiv hest som Picasso var det en kæmpe nøgle at kunne udforske sit potentiale på eget initiativ. At han fik muligheden for at sige til og fra, hvis det blev for meget for ham. For hvornår bliver det for meget for den enkelte hest?”

For Picasso var eksplosiv og stresset fra sin tid i Spanien, hvor misforståelser og unødvendige kampe havde været en stor del af hans liv. Derfor blev det med Picasso også tydeligt for Ellen, at hun var nødt til at skabe nogle positive associationer for ham, og det er stadigvæk et af største redskaber i Ellens værktøjskasse. Picasso har været med til at vise Ellen nye måder at tænke sin træning på, hvor hun hele tiden har været nødt til at kigge indad og ændre metoder undervejs.

Derfor begyndte Ellen at beskæftige mig med Intrinzen-træning, som er en blanding mellem frihedsdressur og klikkertræning. Her er hesten løs og fokus er på, at vi får lavet et miljø og designet nogle øvelser, som giver hesten lyst til at involvere sig i det arbejde, vi laver. Med intrinzen-træning er det muligt at lave øvelser, hvor hesten selv vælger at bruge kroppen på en hensigtsmæssig og naturlig måde, og hvor vi som ryttere hurtigt kan rose, når hesten gør det på eget initiativ.

”Jeg oplever, at jeg ikke overskrider min hests grænser, når den selv kan sige til og fra igennem intrinzen- og klikkertræning. Vi ved sjældent, hvad vores heste eksempelvis har oplevet ude på folden, og vi ved ikke, hvornår vi overskrider en fysisk grænse, hvis ikke vi skaber et rum, hvor den kan sige fra,” forklarer Ellen.

Og netop det lystbetonede arbejde er også noget af det, som Ellen prioriterer i sin træning. At vores heste har lyst til at samarbejde med os, og at de har lyst til at bruge kroppen.

I dag lever Ellen af at træne og undervise heste såvel som ryttere i meget af det, som hun selv manglede i sin tid, men det var langt fra planen. Hun startede med at læse matematik på Aalborg Universitet, men studiet efterlod ikke meget plads til hestene. Derfor stoppede hun på universitet og sprang ud i at være fuldtidshestetræner.

På det tidspunkt havde hun købt den spanske hest Picasso direkte fra Spanien, og på samme måde som horsemanship-kurset blev et vendepunkt for Ellen, gjorde Picasso det også på mange måder.

”Picasso kastede mig ud i en større dannelsesrejse, end jeg lige havde regnet med. Jeg købte ham, fordi han – på papiret – skulle have anlæg for en række dressurøvelser med sin korte og kompakte krop. Det viste sig bare, at han havde flere adfærdsproblemer, som vi virkelig har arbejdet på. Det har været en kæmpe rejse,” fortæller Ellen.

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm