Hold dig opdateret på vores platforme

Modtag alt om ridesport og livet med hest i din mailboks

Tekst: Mathilde Louise Stenild Brejner
Redigeret af Laura Sofie Krebs

Annonce

Står du også til tider i foderforretningen og sveder over, om du skal købe havre, sort havre eller måske hestemüsli til din hest? Malgré Tout har talt med Nanna Luthersson, som er dyrlæge med en stor og udbredt viden om ernæring til heste. Det er der kommet en foderoversigt ud af, som kan gøre dig klogere på, hvad de forskellige foderprodukter har af fordele og ulemper. Nanna kommer med sine bud på, hvordan en henholdsvis nøjsom og højtydende hest vil drage nytte af de forskellige foderprodukter, som bliver gennemgået i foderoversigten.

Dækker over heste, der
let bliver overvægtige, islandske heste, shetlandsponyer og andre racer, der ikke skal have for mange kulhydrater.

Dækker over heste, der bruges til konkurrencer, moderat til hård træning, diegivende hopper og racer, der har et højt forbrug af kalorier.

For Nanna Luthersson er det et helt centralt budskab, at grovfoder skal danne kernen i enhver hests foderplan. Nogle heste har brug for mange kalorier, andre kan leve på en sten, men fælles for begge kategorier er, at mange maveproblematikker kan undgås, hvis foderplanen er bygget på et fundament af godt stråfoder.

Kort fortalt er hestens tarmsystem ikke designet til at optage stivelse i for store mængder. Stivelse findes i alle kornsorter og i flere foderblandinger. Hvis hesten får for meget stivelse, kommer der ubalance i de vigtige mikroorganismer, som holder hestens tarm sund. Stivelse og sukker slår rent faktisk de bakterier ihjel, som hesten skal have i tarmen for at leve i balance.

Foderguiden er bygget op, så du kan læse om de mest almindelige fodertyper samt, hvilke fordele og ulemper der er ved dem. Nanna fortæller om, hvordan fodertyperne bedst anvendes til henholdsvis nøjsomme og højtydende heste. Med en foderguide som denne, kan man naturligvis ikke tage individuelle hensyn til, hvad den enkelte hest har brug for, og derfor vil det altid være en god idé at rådføre sig med en uvildig foderekspert, hvis man er i tvivl om, hvordan man sammensætter foderplanen til sin hest.

Havre er en kornsort, som er nem for hesten at fordøje. Den indeholder lidt flere fibre end de andre kornsorter, men selvom det umiddelbart giver havren et forspring, så er der stadig rigtig meget stivelse i kornsorten. Når visse heste indtager havre, får de et kulhydratboost, hvor blodsukkeret stiger rigtig hurtigt. Derfor bliver hesten overenergisk og får en hyperaktiv adfærd. Det er naturligvis ikke ønskeligt for hverken hest eller rytter.

• Nøjsom: Det kan ikke anbefales at give havre til en nøjsom hest.

• Højtydende: Den højtydende hest kan få en del af sit foderbehov dækket ved hjælp af havre. Hesteejeren bør dog under alle omstændigheder være sikker på, at det samlede indtag af kulhydrater holdes nede.

Det er gammel tradition at fordre heste med byg. Der er mere stivelse i kornsorten, og hel byg er svær at nedbryde for hesten. Derfor anbefaler Nanna, at hvis man vælger at bruge byg i sin foderplan, skal man altid som et minimum sørge for, at den er valset. Byg skal altid være varmebehandlet for at sikre, at hesten kan udnytte den ernæringsmæssigt og samtidig undgår forstyrrelser i stortarmen.

• Nøjsom: Byg kan ikke anbefales til en nøjsom hest.

• Højtydende: Til den højtydende hest kan byg bruges i begrænset omfang, men Nanna synes ikke, at byg er så egnet et hestefoder, som det tidligere havde ry for at være, fordi der er for meget stivelse i kornet.

Hvede er særdeles uegnet til heste. Det indeholder hele 60 procent stivelse, som hesten har svært ved at fordøje. Stivelsen kan give hesten alvorlige tarmproblemer. Hvede kan indgå i visse foderblandinger, hvis det er varmebehandlet.

• Nøjsom: Hvede er ikke egnet til den nøjsomme hest, fordi det indeholder alt for meget stivelse.

• Højtydende: Hvede er ikke egnet i ubehandlet form som hestefoder. I varmebehandlet form, kan det indgå i visse foderblandinger.

Sort havre er dyrere end almindelig havre, men Nanna fortæller, at der er minimal forskel på de to kornsorter. Der er tale om ganske få procenter flere fibre og olie, som er gavnlige for hesten i den sorte havre. Det er imidlertid ikke nok til, at Nanna vil anbefale sort havre frem for almindelig.

• Nøjsom: Det kan ikke anbefales at give sort havre til en nøjsom hest.

• Højtydende: Den højtydende hest kan få en del af sit foderbehov dækket ved hjælp af sort havre. Hesteejeren bør dog under alle omstændigheder være sikker på, at det samlede indtag af kulhydrater holdes nede.

Mineralblandinger er gode sammen med grovfoder. En god mineralblanding er specifikt sammensat til heste, så den får dækket sit behov for ernæringsstoffer. En syg eller svækket hest kan have glæde af en mineralblanding, som indeholder såkaldte organiske mineraler, der er bundet til proteinmolekyler. De er nemlig lettere at optage.

• Nøjsom: En nøjsom hest kan klare sig med en god mineralblanding sammen med grovfoderet.

• Højtydende: Den højtydende hest kan nøjes med mineraler sammen med korn og grovfoder, men man bør overveje om ikke korrekt sammensat fuldfoder eller tilskudsfoder tilsat ekstra protein, er et bedre valg for den højtydende hest.

Generelt bruger man ikke vitaminblandinger alene, fordi vitaminer normalt indgår i mineralblandinger. Der skal altid være A, D, E og B-vitamin i den tilskudsblanding, du fodrer din hest med.

Alle heste har brug for proteiner, og de fleste færdigblandinger er tilsat protein, som dækker hestens behov. Hvis man fodrer med korn og grovfoder, skal hesten have tilført proteiner ved siden af. Der er kommet foderblandinger på markedet, som allerede ved små doser tilgodeser hestens behov for protein. Det er en fordel, fordi flere og flere heste lider af problematikker så som overvægt og diabetes. Det er en stor vigtig grund til, at heste ikke skal have for meget energi. Den koncentrerede form for færdigfoder vinder i øvrigt også mere og mere frem på rideskoler og pensionater.

• Nøjsom: En nøjsom hest vil have stor glæde af at få sit proteinbehov dækket igennem en koncentreret færdigblanding, hvor fodervolumen og dermed energiindtaget ikke er for højt.

• Højtydende: Avlsdyr, ungheste og diegivende hopper kan have glæde af at få noget ekstra protein.

Olie er et godt produkt til heste, der har svært ved at holde huld. Olie bidrager med kalorier og kan med fordel bruges på den måde, at man kan udskifte en del af hestens korn med olie. Hvor meget olie, det er hensigtsmæssigt at give den enkelte hest, er individuelt.

Heste skal vænnes gradvist til at indtage olie, og Nanna anbefaler, at man giver hesten det i små portioner, så det daglige indtag fordeles på alle hestens måltider. Man kan tilføre E-vitamin til hesten, der får olie, fordi vitaminet betyder, at hesten lettere kan håndtere, hvis olien indeholder frie radikaler, som ikke er gode for hesten. Nanna anbefaler, at man altid køber olie i dunke med en liter, så man når at bruge det, før det bliver harskt. Det er, når olien kommer i kontakt med ilt, at den bliver harsk. Det vil sige, at de store 10 liters dunke, som man når at åbne og lukke mange gange, ofte når at blive harske, inden man får dem brugt. Olie, der indeholder omega-fedtsyrer, anbefaler Nanna til heste med allergi og hudproblemer samt islandske heste med sommereksem.

• Nøjsom: En nøjsom hest behøver generelt ikke at få olie.

• Højtydende: En højtydende hest kan med fordel få en del af foderenhederne fra korn skiftet ud med olie. Husk, at hesten skal vænnes gradvist til olien samt, at olien skal fordeles på flere måltider.

Urter bruges primært i medicinsk øjemed. Det er individuelt, hvilke urter der virker til hesten. Som dyrlæge anbefaler Nanna imidlertid ikke, at man prøver at behandle medicinske tilstande med urter. Man skal derimod konsultere sin dyrlæge, hvis hesten har problemer.

Først og fremmest skal man sørge for, at man bruger den rigtige type færdigblanding til den hest, man har. Nanna fortæller, at i øjeblikket er det hele 25 procent af hestebestanden over 16 år, som har problemer med stofskiftet. Også problematikker med diabetes 2 er blevet mere udbredt, og det er en af grundende til, at man skal sørge for at holde kulhydraterne i hestens foder på et moderat niveau. Nanna fremhæver ikke nogle fodermærker frem for andre, men understreger at generelt er der sammenhæng mellem pris og kvalitet.

• Nøjsom: En nøjsom hest vil have bedst af at få en koncentreret færdigblanding, som tilgodeser hestens behov for vitaminer og mineraler, uden at den får tilført for mange kulhydrater.

• Højtydende: Den højtydende hest skal have en foderblanding med et højt kalorieindhold, men samtidig skal indholdet af sukker og stivelse holdes på et moderat niveau. Gode blandinger indeholder rigeligt med fiber, og ofte vil der være fedt tilsat i form af olie, som er integreret i foderet. Det betyder, at hesten lettere spiser sin olie, fordi den ikke bemærker at den er der. Det kan nemlig være lidt vanskeligt at få hesten til at spise sin olie op, hvis det hældes over foderet, fordi hesten simpelthen ikke bryder sig om smagen, fortæller Nanna.

Mash bør ikke være en fast del af foderplanen. Det er et produkt, som skal bruges ved siden af en tilpasset foderplan, som tilgodeser hestens behov. Mash er egnet, når hesten skal spise medicin eller i særlige perioder, hvor dens appetit er nedsat. Mash kan med andre ord karakteriseres som slik for hesten, siger Nanna.

Wrap er en god grovfoderløsning i Danmark på grund af vores fugtige klima, som betyder, at det kan være svært at få det tørt nok. Nanna fortæller, at wrap skal være tørt og dufte friskt. Det wrap som nærmer sig ensilage, kan give hesten maveproblemer i form af vandig afføring. Hvis hesten får maveproblemer, fordi den får wrap, skal man skifte til tørt hø. Wrap har den lille ulempe, at det skal bruges forholdsvis hurtigt efter, at det er åbnet, hvis det ikke skal blive dårligt.

• Nøjsom: Den nøjsomme heste vil have bedst af at få wrap, der er slået lige efter græsset går i frø.

• Højtydende: En højtydende hest må gerne få wrap fra første slet.

Hø skal være grønligt i farven, dufte sødt og friskt og det må ikke støve. Høet må hverken være for fint eller for groft, hvis hesten skal have fuldt udbytte af det rent ernæringsmæssigt. Et minus ved hø er, at det støver og det kan indeholde skimmelsvamp. Man kan derfor med fordel gøre høet vådt lige før, man fodrer hesten med det. Nanna fortæller, at man altid skal give hesten høet lige efter, man har gjort det vådt. Ellers kan der komme flere svampesporer i. Nanna anbefaler, at heste med luftvejsproblemer fodres med hø, som har været i en dampmaskine. Det er allerede meget udbredt i udlandet og bliver mere og mere almindeligt i Danmark.

• Nøjsom: En nøjsom hest vil have godt af at få hø lavt på stivelse. Det vil en analyse kunne slå fast.

• Højtydende: En højtydende hest skal minimum have to kg hø per 100 kg hest dagligt. Desuden vil det gavne den med et højere stivelsesindhold i høet.

Halm kan bruges som et supplement sammen med resten af foderet og grovfoderet og må aldrig bruges som eneste stråfoder. Et overdrevent indtag af halm kan føre til problematikker med, at hesten får mavesår eller forstoppelse. Tommelfingerreglen er, at hesten må få et halvt kilo halm om dagen.

Nanna Luthersson er uddannet dyrlæge og har været hestedyrlæge siden 1992. Hun har været med til at etablere Hestedoktoren, som hun også er medejer af. Nanna er specielt interesseret i fodring af heste, og hun er forfatteren bag ”Den Store Foderbog.” Nanna forsker i mavesår og forfangenhed hos heste.

Højtydende hest

Nøjsom hest

Kategorien

Kategorien

En god foderplan er bygget på et fundament af stråfoder

Annonce

Annonce