Annonce

Annonce

Julie Herskind med sin hest, Axel.

Annonce

Annonce

Annonce

Dressurrytter Selina Solberg illustrerer en række øvelser længere nede i artiklen.

Du kunne næppe forestille dig at sætte dig i sadlen uden ridehjelm, vel? Men kunne du så forestille dig at sætte dig i sadlen med skævheder i din krop? De fleste ryttere vil nok kunne svare ja til det sidste, for det er sjældent, vi er bevidste om de skævheder og skavanker, vi går rundt med – og vi er formentligt slet ikke bevidste om, hvordan det påvirker vores hest og dermed vores ridning.

Det er rytter, fysioterapeut og personlig træner Lene Theill, som driver virksomheden Fit4You, heldigvis. Hun bruger sin viden og sine kompetencer til at hjælpe ryttere med at blive klar over, hvordan deres skævheder og ubalancer kan påvirke rideturen. Her guider hun dig med tips, tricks og konkrete øvelser til, hvordan du kan blive en bedre rytter ved også at have fokus på din fysiske form. Her kan du høre hende svare på vores spørgsmål om netop dét emne. 

“Jo bedre fysisk form, du er i, jo mindre er risikoen for, at du falder af. Og hvis du falder af, vil en god fysisk form beskytte dig mod brud og længerevarende skader. Og det vil sørge for, at du hurtigere restituerer efter faldet.”

“God fysisk form er mange ting. Som rytter er der flere elementer, der spiller ind, såsom bevægelighed, stabilitet/styrke, koordination, kondition og balance. Det er samspillet mellem disse elementer, der gør dig i god fysisk form.

Jo bedre bevægelighed, du har, jo bedre kan du følge hestens bevægelser – planlagte såvel som uforudsete. Jo bedre bevægelighed, jo færre spændinger til at holde dig fast, medmindre du er hypermobil i dine led. Men du er også nødt til at have stabiliteten og styrken til at kunne holde dig på sædet – og koordinationen til at reagere hurtigt nok og i rette omfang.”

“Langt de fleste ryttere, der kommer med deciderede skavanker – altså ikke skævheder og ubalancer, men ting, der gør ondt – kommer med hofte- og lænderygproblemer. Som regel skyldes det manglende bevægelighed, som der kompenseres for med uhensigtsmæssig meget spænding i nogle muskler. Det skal ikke gøre ondt at ride. Hvis det gør det, er der noget galt.”

“Når vi rider, sidder vi jo altid med benene spredte og en bøjet hofte. Det er ikke en naturlig position for menneskekroppen, og derfor giver det anledning til spændinger i kroppen og ofte overbelastninger i nogle muskler og senetilhæftninger. Det kræver faktisk ret meget bevægelighed omkring bækkenet at kunne sidde afslappet på hesten.

“Professionelle ryttere træner ofte en stor del styrketræning med vægte og konditionstræning – og det er også rigtig vigtigt, men for langt de fleste almindelige amatørryttere vil der være langt større effekt ved at lave bevægelighedstræning, corestabilitetstræning og balancetræning. Det vigtigste, hvis vi taler styrke, vil være corestabilitetsøvelser. Men som nævnt tidligere er det samspillet af alle elementerne, der giver den gode fysik.”

“Ved at træne dig selv, øger du dine musklers evne til at arbejde og reagere hurtigt. Derfor kan du både fra jorden og på hesten undgå skader, som ellers ville være opstået. Ved at have god kondition vil du ikke blive så hurtigt blive udmattet og dermed ikke risikere at miste koncentrationen. Det er altså både det fysiske og mentale overskud i sadlen og sammen med hesten, det gavner.”

“Du risikerer at udsætte både din hest og dig selv for unødige belastninger. Hvis du for eksempel ikke har fysikken til at sidde afslappet i sadlen og følge hestens bevægelser, vil du enten skulle holde dig fast i tøjlen eller klemme dig fast med benene. Begge dele vil ændre hestens forudsætninger for at bevæge sig frit og balanceret – og i værste fald resultere i skader. Det vil også skabe unødige spændinger i din krop med risiko for spændingssmerter i eksempelvis skuldre eller ryg.”

“Jo mere, du kan ”bære” dig selv, jo bedre kan hesten også bære dig. Jo mere balanceret, du er, jo nemmere er det for hesten af balancere sig selv. Jo bedre koordineret, du er, jo bedre kan du skille dine hjælpere ad – og derved ride med lettere hjælpere. Så rytterens fysik påvirker
hesten i alle aspekter.”

“De fleste af os har nok prøvet, at vores hest går anderledes frit eller i longe, end den gør med rytter på – eller at den går anderledes med en anden rytter end os selv. Det kan være en ret god
læring at se.

Derudover kan det være ret godt at arbejde i skridt med at ændre sin vægtfordeling i sadlen. Bare prøv at skridte for lange tøjler, og læg vægten på det ene sædeben. Hvad gør hesten? Læg vægten på det andet sædeben – hvad gør hesten nu? Så kan du prøve at tænke over, hvor svært det er for hesten, hvis du konsekvent og ubevidst gør det samme på hver eneste ridetur og samtidig kræver, at hesten går ligeud. Det resulterer i mange spændinger og eventuelt overbelastninger i hesten.”

Alle øvelserne herunder kan hjælpe dig til at forebygge spændinger i kroppen og overbelastningsskader, når du har været ude at ride. De er også at finde i Lene Theills bog, Ryttertræning, hvor der er endnu flere øvelser at finde.

Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i gulvet. Der skal være en boftebreddes afstand mellem dine fødder. Armene skal ligge ned langs siden.

Stå på dine underarme og tæer i planke. Albuerne skal være lige under skuldrene. Du skal være strakt i kroppen med bagdelen kippet ind under dig, mens lænden skal være oppe.

(Side 59 i Ryttertræning)

Løft skiftevis det ene og det andet ben. Gør det op til 8 gange med hvert ben.

(Side 60 i Ryttertræning)

Stå med underarmen vandret op ad en væg eller barriere ud for skulderen og med fødderne cirka 40-50 centimeter ud fra væggen. Knæene skal være helt samlede og strakte.

Lad hoften synke så langt ind til væggen, som den kan, helt lige og uden rotation i bækkenet, og skub dig derefter tilbage til udgangspositionen. Gentag det op til 10 gange og skift side.

(Side 63 i Ryttertræning)

Sid på bolden uden at røre gulvet med fødderne.