New image
rideangst.jpg
Modtag alt om ridesport og livet med hest i din mailboks
Hold dig opdateret på vores platforme
New image

Af Line Holm Rasmussen.
Foto: Kaja Wennich Photography

Annonce

Annonce

KVALITET TIL GOD PRIS
VIBRATIONSGULV

DKK 49.900,- eller 899,- /mdr. i leasingydelse + moms

EQUIGROUP

Hvordan tøjler man sin rideangst?

Annonce

Annonce

Når et uheld med hesten sætter angsten i gang

Heidi fortæller, at hendes rideangst formegentlig stammer fra et uheld, hun havde med en hest, da hun var omkring 12-14 år gammel. Lige siden har hun haft en eller anden grad af rideangst.

Det er vigtigt for Heidi at påpege, at der er mange ryttere, som har haft rideangst inde på livet. Enten har man selv oplevet det, eller kender en, der har. Hun oplever nemlig, at der er mange, som kan nikke genkendende til de følelser, man kan få, hvis man er påvirket af rideangst. Heidi lægger vægt på, at alle følelser og oplevelser er med til at forme ens tanker. Det gælder både tanker om hvad man kan, og hvad man ikke kan. 

En af de udfordringer, Heidi oplevede efter sit eget uheld var, at hun manglede nogen at snakke med om det hele. Derfor er hun nu meget motiveret for at hjælpe andre med at håndtere de følelser, som kan opstå i forbindelse med rideangst. Hun mener, at det gør en stor forskel, når man ved, hvad man skal gøre. Heldigvis oplever Heidi, at der er mere fokus på det nu, og at folk er mere åbne omkring det, end det var tilfældet tidligere.

rideangst2.png

Rideangst er noget, mange oplever igennem tiden som rytter. Men hvad er rideangst helt præcist, hvad kommer det af, og hvad kan man gøre ved det? For at besvare disse spørgsmål, har vi allieret os med Heidi Sahl Thomsen. Heidi har selv døjet med rideangst i flere år, og på grund af sine egne erfaringer, blev hun motiveret til at hjælpe andre ryttere med deres nervøsitet. Derfor har hun begyndt sin virksomhed Rideangst.dk. Igennem sin virksomhed ønsker Heidi at hjælpe andre ryttere med at forvandle deres rideangst til rideglæde.

Hvad er rideangst?

Det er Heidis overbevisning, at stort set alle former for rideangst bunder i usikkerhed eller tvivl, som kan være rettet mod alt. Om det for eksempel er usikkerhed der drejer om, hvorvidt din hest stikker af, om du ikke kan holde balancen, eller om der kommer en motorcykel brølende forbi, mens du er på tur. 

Desuden siger Heidi, at rideangst er en meget bred betegnelse for følelser som for eksempel nervøsitet, ubehag, usikkerhed, frygt eller decideret angst. Men fælles for alle disse følelser er, at de alle udgør en forhindring, som man skal arbejde med. 

"Man skal arbejde med det, fordi det forhindrer en i at gøre noget, man gerne vil."

Hvad er årsagen?

Når det kommer til, hvad der forsager rideangst, fortæller Heidi, at det kan være meget forskelligt. "Det er et puslespil, og det er forskelligt fra person til person", fortæller hun.

Heidi fortæller, at alle mennesker oplever ting på vidt forskellige måder. Selvom man overværer præcist det samme, kan man opleve det helt forskelligt. Altså kan du føle, at det er let som en leg at skulle ride over vejen, mens din ridemakker synes, at det er rigtig ubehageligt. Altså er det ikke en bestemt ting, som resulterer i rideangst. 

Dog siger Heidi, at det kan skyldes en bestemt hændelse, som for eksempel et uheld eller en dårlig oplevelse. Det behøver heller ikke at være noget, du selv oplever. Det kan også være noget, som du er vidne til, eller måske bare en video, du ser på Facebook. Udover oplevelser kan også ændringer i ens liv forårsage rideangst. Det gælder især ændringer som gør, at du føler mere ansvar, og at du skal komme hel hjem. Det kan for eksempel ske, når du får børn. Derudover kan det også ske på grund af, at man bliver syg, er stresset eller når man bliver ældre. 

Der kan altså være mange faktorer, som kan være skyld i rideangst, og det kommer an på hvad, og hvilke oplevelser, man selv har med i bagagen. Uanset hvem det er, der oplever at være angst for at ride, er følelserne og symptomerne stort set altid de samme. Derfor skaber det ofte genklang hos andre ryttere, når man vælger at tale højt om emnet.

Hvordan skal man håndtere det?

I sin terapi sætter Heidi fokus på måden, man tænker på og omtaler sin rideangst. Man kan hurtigt komme til at sige, at det er noget, man skal kæmpe imod. Det mener Heidi dog ikke. "Man skal ikke kæmpe imod sin rideangst. Man skal arbejde med den”, understreger hun.

I forlængelse af dette siger Heidi, at det værste, du kan gøre, er at lade som om, det ikke er der. For hvis man ignorerer det, så bliver man ved med at mase på og presse sig selv. Hun siger, at det gælder om ikke at presse sig selv, og man skal undgå at gå helt til grænsen. I stedet skal man gå et par skridt tilbage, fortæller hun.

"Det er ligesom med en dressurøvelse. Hvis man ikke kan få en dressurøvelse til at fungere, så går man tilbage og finder ud af, hvad det er, der går galt. Man samler op og prøver forskellige elementer af øvelsen, og så finder man ud af, hvor problemet ligger. Det gælder for eksempel, hvis enms hest ikke reagerer korrekt på et bestemt signal. Det er det samme, man skal gøre med sin rideangst. Gå tilbage og find ud af, hvor problemet opstår". 

Stalden = frirum

Heidi går meget op i, at stalden og det at være ude hos sin hest er et frirum – og det skal det blive ved med at være. Derfor skal man huske ikke at presse sig selv ud i situationer, som man synes er ubehagelige, men i stedet gøre noget, man elsker og føler sig tryg ved. På denne måde kan man beholde stalden som det frirum, og som et sted, man elsker at være. Heidi fokuserer på, at man ved at pleje sit frirum, og det, man føler sig tryg i, kan finde mere mod. Dermed kan man tage det mod med sig i det, man føler sig usikker i. 

"Vi skal finde modet i det, vi kan – og bruge det i det, vi ikke kan endnu", påpeger Heidi.

“Ridepiger er seje”-mentaliteten

I forbindelse med Heidis eget uheld, fortæller hun, at hun brækkede sin arm, og at der samtidigt skete noget i hendes hoved – hun blev usikker. Men det er meget nemt at glemme det mentale, da det er svært at forholde sig til noget, der ikke kan ses med det blotte øje. Hun forklarer, at folk har nemt ved at forholde sig til og håndtere en brækket arm. Vi kan se den, og vi ved, hvordan vi skal behandle den og genoptræne den. Men der bliver ikke sat fokus på, at der også kan være noget galt indeni – i ens tanker og følelser.

Dette sætter hun i relation til en tanke, som ryttere ofte bliver mødt med: at ridepiger er seje og hårdføre. Heidi fortæller, at denne mentalitet kan gøre, at det måske kan være endnu sværere at åbne op om, at man er lidt utryg efter en ubehagelig oplevelse.

Gode råd

I forhold til hvordan man kan håndtere sin rideangst, har Heidi en række gode råd.

Vær bevidst om dine signaler

Vær opmærksom på, at når du beder hesten om noget, så kan du sende både bevidste og ubevidste signaler til den. Hvis du for eksempel er nervøs for, om din hest hopper, når du beder den om at gå frem, kan du komme til at sende nogle ubevidste signaler videre til den. Så selvom du tænker, at du vil have din hest til at gå frem, og du lægger benene til den, så kan din hest blive forvirret over de andre nervøse signaler, som den også opfanger.

 Derfor er det en god idé at tage det stille og roligt. Hvis du for eksempel bliver nervøs, når I skal ride forbi eller over en bestemt ting, for eksempel en lille bro, så hop af og træk hesten over broen. Når du har trukket hesten over masser af gange, er det pludseligt ikke lige så farligt mere – og det kan din hest også mærke. 

1.

Kom igennem det sammen med din hest

2.

Tænk over, hvordan du kommer igennem din rideangst sammen med din hest. Heidi råder til, at man tænker på sin udfordring på samme måde, som hvis det var hesten, der var bange. "Som regel har vi nemmere ved at hjælpe vores heste end os selv. Hvis hesten bliver bange, så finder vi 100 mulige løsninger", påpeger hun. Nogle gange kan det derfor hjælpe at lede tankerne over på, at det er hesten, der har en udfordring.

Stop med at bebrejde dig selv

Tænk på, hvordan du håndterer det hele i dit hoved – altså hvordan du tænker på det. Vær især opmærksom på, hvordan du taler til dig selv, og stop med at bebrejde dig selv. 

3.

Find ud af, hvad du er bange for

Lokaliser det problem, der ligger bag. Heidi forklarer, at det ofte er en bestemt tanke, der gør en rytter usikker. For eksempel kan man føle, at man sidder skævt, at ens balance er dårlig, eller at man er bange for smerten, der vil komme, hvis man falder af. Man skal altså finde ud af, hvad man i bund og grund er bange for. Ifølge Heidi er der mange ryttere, der tror, at de har et stort behov for kontrol, men ofte er det et symptom og ikke en årsag. Det kan blandt andet skyldes, at man presser sig selv ud i situationer, som man ikke kan håndtere, eller hvor man føler, at man mister kontrollen. Heidi udtrykker det ganske klart: "Et konkret problem leder til en konkret handlingsplan".

4.

Gør det rart at arbejde med

5.

Husk på, at det skal føles rart at arbejde med sin angst. Når det føles rart, bliver man også mere motiveret. Heidi sammenligner det lidt med, at man formentlig er mere motiveret til at spise et stykke chokolade, end til at spise en gulerod. Hvis man fortsat ikke rykker sig, råder Heidi til, at man opsøger hjælp.

Heidi afslutter med en sætning, som sætter det hele lidt i perspektiv: "Når vi glemmer at lytte til os selv, presser vi os selv. Det hele skal være hurtigere, bedre og højere, og det er det, vi bliver tyndslidte af".

New image
Modtag alt om ridesport og livet med hest i din mailboks
Hold dig opdateret på vores platforme
New image

Annonce

EQUIGROUP
KVALITET TIL GOD PRIS
VIBRATIONSGULV

DKK 49.900,- eller 899,- /mdr. i leasingydelse + moms

rideangst.jpg

Annonce

Af Line Holm Rasmussen.
Foto: Kaja Wennich Photography

Hvordan tøjler man sin rideangst?

Annonce

Annonce

Rideangst er noget, mange oplever igennem tiden som rytter. Men hvad er rideangst helt præcist, hvad kommer det af, og hvad kan man gøre ved det? For at besvare disse spørgsmål, har vi allieret os med Heidi Sahl Thomsen. Heidi har selv døjet med rideangst i flere år, og på grund af sine egne erfaringer, blev hun motiveret til at hjælpe andre ryttere med deres nervøsitet. Derfor har hun begyndt sin virksomhed Rideangst.dk. Igennem sin virksomhed ønsker Heidi at hjælpe andre ryttere med at forvandle deres rideangst til rideglæde.

Når et uheld med hesten sætter angsten i gang

Heidi fortæller, at hendes rideangst formegentlig stammer fra et uheld, hun havde med en hest, da hun var omkring 12-14 år gammel. Lige siden har hun haft en eller anden grad af rideangst.

Det er vigtigt for Heidi at påpege, at der er mange ryttere, som har haft rideangst inde på livet. Enten har man selv oplevet det, eller kender en, der har. Hun oplever nemlig, at der er mange, som kan nikke genkendende til de følelser, man kan få, hvis man er påvirket af rideangst. Heidi lægger vægt på, at alle følelser og oplevelser er med til at forme ens tanker. Det gælder både tanker om hvad man kan, og hvad man ikke kan. 

En af de udfordringer, Heidi oplevede efter sit eget uheld var, at hun manglede nogen at snakke med om det hele. Derfor er hun nu meget motiveret for at hjælpe andre med at håndtere de følelser, som kan opstå i forbindelse med rideangst. Hun mener, at det gør en stor forskel, når man ved, hvad man skal gøre. Heldigvis oplever Heidi, at der er mere fokus på det nu, og at folk er mere åbne omkring det, end det var tilfældet tidligere.

Hvad er rideangst?

Det er Heidis overbevisning, at stort set alle former for rideangst bunder i usikkerhed eller tvivl, som kan være rettet mod alt. Om det for eksempel er usikkerhed der drejer om, hvorvidt din hest stikker af, om du ikke kan holde balancen, eller om der kommer en motorcykel brølende forbi, mens du er på tur. 

Desuden siger Heidi, at rideangst er en meget bred betegnelse for følelser som for eksempel nervøsitet, ubehag, usikkerhed, frygt eller decideret angst. Men fælles for alle disse følelser er, at de alle udgør en forhindring, som man skal arbejde med. 

"Man skal arbejde med det, fordi det forhindrer en i at gøre noget, man gerne vil."

rideangst2.png

Hvad er årsagen?

Når det kommer til, hvad der forsager rideangst, fortæller Heidi, at det kan være meget forskelligt. "Det er et puslespil, og det er forskelligt fra person til person", fortæller hun.

Heidi fortæller, at alle mennesker oplever ting på vidt forskellige måder. Selvom man overværer præcist det samme, kan man opleve det helt forskelligt. Altså kan du føle, at det er let som en leg at skulle ride over vejen, mens din ridemakker synes, at det er rigtig ubehageligt. Altså er det ikke en bestemt ting, som resulterer i rideangst. 

Dog siger Heidi, at det kan skyldes en bestemt hændelse, som for eksempel et uheld eller en dårlig oplevelse. Det behøver heller ikke at være noget, du selv oplever. Det kan også være noget, som du er vidne til, eller måske bare en video, du ser på Facebook. Udover oplevelser kan også ændringer i ens liv forårsage rideangst. Det gælder især ændringer som gør, at du føler mere ansvar, og at du skal komme hel hjem. Det kan for eksempel ske, når du får børn. Derudover kan det også ske på grund af, at man bliver syg, er stresset eller når man bliver ældre. 

Der kan altså være mange faktorer, som kan være skyld i rideangst, og det kommer an på hvad, og hvilke oplevelser, man selv har med i bagagen. Uanset hvem det er, der oplever at være angst for at ride, er følelserne og symptomerne stort set altid de samme. Derfor skaber det ofte genklang hos andre ryttere, når man vælger at tale højt om emnet.

Hvordan skal man håndtere det?

I sin terapi sætter Heidi fokus på måden, man tænker på og omtaler sin rideangst. Man kan hurtigt komme til at sige, at det er noget, man skal kæmpe imod. Det mener Heidi dog ikke. "Man skal ikke kæmpe imod sin rideangst. Man skal arbejde med den”, understreger hun.

I forlængelse af dette siger Heidi, at det værste, du kan gøre, er at lade som om, det ikke er der. For hvis man ignorerer det, så bliver man ved med at mase på og presse sig selv. Hun siger, at det gælder om ikke at presse sig selv, og man skal undgå at gå helt til grænsen. I stedet skal man gå et par skridt tilbage, fortæller hun.

"Det er ligesom med en dressurøvelse. Hvis man ikke kan få en dressurøvelse til at fungere, så går man tilbage og finder ud af, hvad det er, der går galt. Man samler op og prøver forskellige elementer af øvelsen, og så finder man ud af, hvor problemet ligger. Det gælder for eksempel, hvis enms hest ikke reagerer korrekt på et bestemt signal. Det er det samme, man skal gøre med sin rideangst. Gå tilbage og find ud af, hvor problemet opstår". 

Stalden = frirum

Heidi går meget op i, at stalden og det at være ude hos sin hest er et frirum – og det skal det blive ved med at være. Derfor skal man huske ikke at presse sig selv ud i situationer, som man synes er ubehagelige, men i stedet gøre noget, man elsker og føler sig tryg ved. På denne måde kan man beholde stalden som det frirum, og som et sted, man elsker at være. Heidi fokuserer på, at man ved at pleje sit frirum, og det, man føler sig tryg i, kan finde mere mod. Dermed kan man tage det mod med sig i det, man føler sig usikker i. 

"Vi skal finde modet i det, vi kan – og bruge det i det, vi ikke kan endnu", påpeger Heidi.

“Ridepiger er seje”-mentaliteten

I forbindelse med Heidis eget uheld, fortæller hun, at hun brækkede sin arm, og at der samtidigt skete noget i hendes hoved – hun blev usikker. Men det er meget nemt at glemme det mentale, da det er svært at forholde sig til noget, der ikke kan ses med det blotte øje. Hun forklarer, at folk har nemt ved at forholde sig til og håndtere en brækket arm. Vi kan se den, og vi ved, hvordan vi skal behandle den og genoptræne den. Men der bliver ikke sat fokus på, at der også kan være noget galt indeni – i ens tanker og følelser.

Dette sætter hun i relation til en tanke, som ryttere ofte bliver mødt med: at ridepiger er seje og hårdføre. Heidi fortæller, at denne mentalitet kan gøre, at det måske kan være endnu sværere at åbne op om, at man er lidt utryg efter en ubehagelig oplevelse.

Gode råd

I forhold til hvordan man kan håndtere sin rideangst, har Heidi en række gode råd.

Vær bevidst om dine signaler

1.

Vær opmærksom på, at når du beder hesten om noget, så kan du sende både bevidste og ubevidste signaler til den. Hvis du for eksempel er nervøs for, om din hest hopper, når du beder den om at gå frem, kan du komme til at sende nogle ubevidste signaler videre til den. Så selvom du tænker, at du vil have din hest til at gå frem, og du lægger benene til den, så kan din hest blive forvirret over de andre nervøse signaler, som den også opfanger.

 Derfor er det en god idé at tage det stille og roligt. Hvis du for eksempel bliver nervøs, når I skal ride forbi eller over en bestemt ting, for eksempel en lille bro, så hop af og træk hesten over broen. Når du har trukket hesten over masser af gange, er det pludseligt ikke lige så farligt mere – og det kan din hest også mærke. 

Kom igennem det sammen med din hest

2.

Tænk over, hvordan du kommer igennem din rideangst sammen med din hest. Heidi råder til, at man tænker på sin udfordring på samme måde, som hvis det var hesten, der var bange. "Som regel har vi nemmere ved at hjælpe vores heste end os selv. Hvis hesten bliver bange, så finder vi 100 mulige løsninger", påpeger hun. Nogle gange kan det derfor hjælpe at lede tankerne over på, at det er hesten, der har en udfordring.

Stop med at bebrejde dig selv

3.

Tænk på, hvordan du håndterer det hele i dit hoved – altså hvordan du tænker på det. Vær især opmærksom på, hvordan du taler til dig selv, og stop med at bebrejde dig selv. 

Find ud af, hvad du er bange for

Lokaliser det problem, der ligger bag. Heidi forklarer, at det ofte er en bestemt tanke, der gør en rytter usikker. For eksempel kan man føle, at man sidder skævt, at ens balance er dårlig, eller at man er bange for smerten, der vil komme, hvis man falder af. Man skal altså finde ud af, hvad man i bund og grund er bange for. Ifølge Heidi er der mange ryttere, der tror, at de har et stort behov for kontrol, men ofte er det et symptom og ikke en årsag. Det kan blandt andet skyldes, at man presser sig selv ud i situationer, som man ikke kan håndtere, eller hvor man føler, at man mister kontrollen. Heidi udtrykker det ganske klart: "Et konkret problem leder til en konkret handlingsplan".

4.

Gør det rart at arbejde med

5.

Husk på, at det skal føles rart at arbejde med sin angst. Når det føles rart, bliver man også mere motiveret. Heidi sammenligner det lidt med, at man formentlig er mere motiveret til at spise et stykke chokolade, end til at spise en gulerod. Hvis man fortsat ikke rykker sig, råder Heidi til, at man opsøger hjælp.

Heidi afslutter med en sætning, som sætter det hele lidt i perspektiv: "Når vi glemmer at lytte til os selv, presser vi os selv. Det hele skal være hurtigere, bedre og højere, og det er det, vi bliver tyndslidte af".

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm