Af Bettina Stecher
Foto: shutterstock
Annonce
Foto: Canva Pro
Foto: Canva Pro
Den sunde balance
Der er kommet flere heste med høj tænding og masser af bevægelse, og mange af dem ender hos amatørryttere.
”I avlen kører vi på top selektion. Det er de bedste hingste, og hopperne er fuldt afprøvet. Vi kan tage æg kun fra de gode hopper og lave helt ekstreme ting. Avlen er løbet forud, og vi helt almindelige ryttere kan ikke følge med,” siger Hans Christian.
Er hestene blevet mere sarte?
”Folk har tendens til at tænke, at hestene er sarte, men det er de kun, fordi vi gør dem til det. Fordi vi tit mangler lidt alsidighed i vores træning og vores omgang med dem. Så bliver de sarte. Lidt ligesom når du putter dit barn ind i et lille lukket økosystem, så oplever det heller ikke verden og får de knubs der skal til,” udtaler Hans Christian.
Handler om at være ærlig
”Jeg kan sagtens se, hvad folk falder for ved de topavlede heste. Jeg tænker ofte; ”Wow, hvor er det en skøn hest, men hvor er den bare fremme i skoene." Jeg siger ofte til folk, at de virkelig får noget for pengene. Den er måske 4 år, og du skal bare tage to halve parader, så er den oppe i noget, der ligner passage. De er bare avlet til det.”
”Er det så ensbetydende med, at jeg kan håndtere det som helt almindelig rytter? Det er det måske ikke,” mener Hans Christian.
Realisme er vigtigt ved køb af hest
Hans Christian oplever ikke så ofte, at folk kommer med en hest, hvor de siger: ”Denne hest er måske lidt almindeligt travende, men hvor er den bare sød. Det er lige det temperament, som jeg leder efter.” Når det sker, tager Hans Christian hatten af for det.
”Der er min erfaring, at hvis du er realistisk med, hvilken type hest der er passende for dig, så får du færre skader. Der er alt for mange, som kommer med en relativt rå hest, som siger; ”ja, den var super dårligt redet, men min træner og jeg er enige om, at det kan vi godt ændre.” Og så står jeg og tænker, at den type ændring, der skal til i den hests liv, det er ikke sikkert, at den kan leve med det. Man kan ikke vide det på forhånd,” siger Hans Christian.
Helt nye muligheder
Udstyrsmarkedet har udviklet sig markant, og det kan være svært for hesteejerne at navigere i.
”Før var et bid et bid, men der er så mange muligheder nu. For 10 år siden ville man havde set helt underlig ud i ansigtet, hvis nogen havde sagt ”en anatomisk gjord”. Dengang kunne den være af læder eller nylon. Nu er det noget helt andet, og det er sket meget på relativ kort tid,” siger Hans Christian og fortsætter:
”Der er så mange tilbud. Jeg kan godt forstå, at hesteejerne er helt blæst bagover af det engang imellem. Man kan også gå på Youtube og finde diverse træningsvideoer.”
”Heste er individuelle, og det er vigtigt at have i baghovedet, at der ikke findes nogle systemer, der fungerer til alle heste. Man kan godt få nogle tips og prøve dem af, men nogle gange virker det, og andre gange gør det ikke.”
”Man må prøve tingene af. At tingene ikke fungerer, betyder ikke, at der er noget galt med din hest. Det passer bare ikke til din hest eller din ridning,” slutter Hans Christian.
Foto: Shutterstock
Diversitet er helt fantastisk
Hans Christian synes, at vi skal bruge lidt mere tid på at forstå hinanden og være åbne.
”Som dyrlæge er jeg nødt til at være åben. Jeg kan ikke komme ud til en kunde og sige forarget ”rider du uden sadel?”. Det duer ikke.”
”Jeg synes, vi skal bruge krudt på at forstå og respektere forskelligheder. Vi har heste på forskellige måder, og det er kun godt, for hestene er også forskellige,” siger Hans Christian.
”Det er lidt nemt bare at skyde skylden på de professionelle eller toprytterne. Men de skal jo netop leve af det og er afhængige af deres heste. Så de passer godt på dem.”
”Det er ofte dem, der er konservative på den ene eller anden måde, som er kritiske. Hvis de så ovenikøbet dækker det ind under manglende hestevelfærd, så er det lidt ærgerligt. For så er der rigtig mange der ikke kan gennemskue, at der sker rigtig meget godt i sporten,” understreger Hans Christian.
”Rideforbund og organisationer får ofte skudt i skoene, at de kun tænker på pengene, og at hesten ikke har et ord at skulle have sagt. Det tror jeg ikke på. At det ofte er et kompromis og forhåbentlig et samarbejde, er så noget andet. Men alle prøver at skabe de bedste forhold og rammer for hesten, om det så er opstaldning eller træning. I hvert fald her i Danmark. Der er mange steder i udlandet, hvor det halter bagefter - også i bogstavelig form. Husk, at misforstået ”godhed” også kan være farligt for hesten.”
Ejerskifte er den sværeste tid for hesten
”Vi dyrlæger siger altid, at den sværeste tid i en hests liv, er når den skifter ejer. Det er tit der, skaderne opstår. Der er nye systemer, nyt management. Og hesten er generelt ikke god til at omstille sig lynhurtigt,” siger Hans Christian.
Ifølge Hans Christian kan skaderne opstå på baggrund af noget omkring træningen eller ridningen. Hesten skal måske gå endnu flere runder i ridehuset, for at tingene lykkedes, fordi hest og rytter skal lære hinandens signaler og knapper at kende. Og det er ifølge Hans Christian de mange ekstra runder i ridehuset eller på banen, som slider. Så bliver hesten træt, og så kompenserer den og får skader.
”Hvis du er en dygtig rytter og kun har behov for at ride rundt i 20 minutter hver dag for, at den er der, så slider det ikke på samme måde,” siger han.
Hans Christian anbefaler derfor generelt kortere træningspas, selvom hesten ikke kommer i god form at det.
”Man kan sagtens få hesten i god form ved alsidig træning, inklusiv pulstræning. Det er faktisk svært ved dressur alene,” forklarer Hans Christian.
”Du er nødt til at have en klar plan for træningen, helt fra du sætter foden i stigbøjlen. Det er fint nok, hvis du bare vil skridte ud en dag, for det kan også være en del af planen. Eller træne kondition med fart og længere ture. Det kan være nødvendigt for at få hesten til at komme i form,” mener Hans Christian.
Dog kan det være et problem, hvis vi ikke læser hesten. Hans Christian forklarer, at nogle hesteejere kommer og siger: ”Min hest løber afsted og bukker. Tror du, at den har ondt i ryggen?”
”Mit svar er, at det tror jeg ikke. Hvis du har ondt i ryggen selv, laver du ikke noget vildt, for det gør ondt. Man tænker sig om, og det gør hesten også,” siger Hans Christian.
Der må være noget galt med den
Som hesteejerne er vi hurtige til at sige ”Der må være noget galt med hesten”, hvis noget ikke virker. Nogle siger ”det passede jo til min gamle hest. Eller ”den var så sød og nem de første 6 måneder, efter jeg overtog den.”
”Som dyrlæge må jeg nogle gange træde ind og sige; ”Nej, jeg tror faktisk ikke, at der noget galt med den. Jeg tror, at vi skal kigge lidt på din træning, og hvad du tilbyder den,” siger Hans Christian.
Hans Christian mener, at vi skal have øjnene op for, at vi gør tingene forskelligt og at hestene lærer forskelligt. At vi ikke alle kommer frem til destinationen på samme måde. Nogle tager toget, nogle flyver måske og andre kører selv. Vi lærer alle forskelligt – både hest og menneske.
”Dem som fejler er ofte dem, der prøver at presse et bestemt system ned over hesten. Det er også tit dem, der råber højest. De er konservative på den facon. De har ikke øjnene åbne for, at det er muligt, at andre gør det på en anden måde,” siger Hans Christian.
Avlen har taget nogle kvantespring
Ifølge Hans Christian har vi nogle fantastiske heste i dressuren. Hopperne er også kommet med i sporten, hvor man før i tiden ikke kunne få det til at fungere. Nu ser vi masser af hopper, og de klarer det rigtig godt.
”Det går hurtigt nu, fordi vi kan bestille sæd i Sydfrankrig og have det her i morgen, og vi kan scanne os til det hele. Det er en luksus, som også kan have sine udfordringer,” forklarer Hans Christian og fortsætter:
”Vi har haft et mål om at vi gerne vil have heste, som ser ud på en bestemt måde, går på en bestemt måde og har en vis portion af gålyst. Førhen havde vi heste, som måske var lidt tungere og krævede mere rugbrødsarbejde. De havde ikke fra naturens side de store ekspressive bevægelser. Så red man det i dem. Det er vi nok ikke indstillet på i dag, når avlen kan give os noget af det fra naturens side,” mener Hans Christian.
”Når vi avler så meget blod i dem, er der meget mere temperament, og det tror jeg er vores største udfordring, som det er nu. Det ekstra temperament, vi har avlet i dem, kræver ofte flere runder i ridehuset, før at hesten har accepteret,” siger Hans Christian.
”Noget andet er, hvis de bliver redet af topprofessionelle ryttere. De kan meget bedre håndtere det og synes, at det er fantastisk, når hesten bare løber derudaf. Vi andre vil sidde der og tænke, at det kan vi slet ikke styre,” forklarer Hans Christian.
Vigtigt at se på den enkelte hest
Hans Christian ser ikke kun på dressur på top-plan, men på alle niveauer overalt i verden; også i lande vi ikke altid forbinder med dressur. Han mener, at vi er godt med i Danmark. At vi klarer os også godt i forhold til træning og hestevelfærd.
”Danmark er stadig et af de eneste lande i verden, som stadigvæk har en lov om hestehold,” siger Hans Christian.
Han oplever, at der generelt er en god dialog og åbenhed, selvom det godt kan blive bedre.
”Dem, som råber højest, også på sociale medier, er ofte dem, som tror, at alt kan passe ind i et bestemt system. Det kunne ikke være mere forkert,” mener Hans Christian.
”De trænere, som er bedst til at indstille sig på hestens præmisser, det er dem, som når længst. Hvis du siger ”Sådan har jeg altid gjort med alle mine heste,” så får du det svært.”
Inde i en god udvikling
”Jeg tror på, at dressuren er inde i en god udvikling. Vi dommere belønner gerne heste, som står roligt ude i rammen med en rolig mund. Som dressurdommer er jeg stadig nødt til at se på helheden. Engang imellem er der ekvipager, som gør alt det andet rigtig godt, men hvor hesten går og putter sig lidt eller med åben mund. Der kan stemningen nogle gange blive skinger. Der er dem, som kun ser på én ting, råber højt og kun viser et øjebliksbillede. Sådan ser verden jo ikke ud,” mener han.
Der er ifølge Hans Christian ikke noget naturligt ved de store stævner – og slet ikke for hesten. Det er store arenaer, masser af lys og larm.
”De ryttere, som formår at få deres heste til stadigvæk at se glade og trygge ud, og hvor det er tydeligt, at hesten stoler på rytteren, de gør mig glad helt ind i knoglen. Jeg får helt gåsehud over, at man kan få dem til at præstere derinde. Det er fantastisk. Og så vinder man guld.”
Kan ikke bruge samme system til alle heste
Hans Christian mener, at grunden til, at de ryttere formår at lykkedes med deres heste, er fordi de er opmærksomme på, hvad den enkelte hest har brug for.
”Der er ingen af toprytterne, som træner alle deres heste på den samme måde,” siger han.
”Jeg bliver luren ved alle dem, som råber højt på de sociale medier om, at alt er forkert. Jeg tænker; ”det er fint, at du har dit system, godt for dig.” Men det er ikke det samme som, at det er det samme system, som skal bruges til en anden. Vi bliver nødt til at respektere hinanden,” mener han.
Det er ikke tophestene, der går i stykker
”Der er dem, der siger, at topheste har det så hårdt. Jeg kan bare se på min lille statistik, jeg har været her i 20 år nu, og det er ikke tophestene, der går i stykker,” udtaler Hans Christian.
”Jeg bliver tit spurgt, hvordan dressurhesten har det i Danmark. Jeg synes, den har det godt. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at den ikke kan få det bedre. Det handler om hele tiden at få øjnene op for, hvad der kan gøres bedre.”
Foto: Lily Forado
Hans Christian dømmer både store og mindre stævner overalt i verden. Han bruger meget tid på dommeruddannelse – at uddanne andre dommere overalt i verden.
Ifølge ham er jobbet som dommer både spændende og udfordrende. Alle karakterer er ude lige med det samme, og man er som dommer meget eksponeret og står til skue for andres meninger.
”Som dommer prøver man at guide sporten i den retning, som man synes er rigtig. Der er mange holdninger, som er blevet mere ekstreme og polariserede. Derfor kan det hurtigt se ud, som om vi er mere uenige, eller at sporten ikke er på vej et godt sted hen. Men det er ikke tilfældet. Som dommer lægger man sig selv ud på ridebanen, og folk har holdninger til én. Det er en del af jobbet. Som dommer er jeg ikke ligeglad, men jeg kan heller ikke lade mig påvirke. Jeg kan ændre min holdning på baggrund af diskussioner, men først og fremmest via uddannelse,” siger Hans Christian.
Foto: Maxima Stables, Stas Mulyar
Hans Christian Mathiesen har arbejdet som dyrlæge hos Hørsholm Hestepraksis i 20 år, og arbejder med mange top konkurrenceheste. Han var Landsholdsdyrlæge fra 2006-2013, har en efteruddannelse i kiropraktik og genoptræning og er international overdommer i dressur, FEI.
Hans Christian har altid interesseret sig for ride- og træningsmæssige udfordringer. Han er af den overbevisning, at man for det meste godt kan få hesten rask, men at udfordringen ligger ofte i at holde den rask. Og det er for Hans Christian en spændende udfordring. At lave en plan, der virker i hverdagen for ejeren. Det er Hans Christians overbevisning, at hvis dagligdagen og vaner ikke ændres, bliver hesten skadet eller syg igen.
Det var også smart at kunne stå på afstand og kunne bevæge sig på stedet, så det så ud, som om du var på vej mod fjenden. Det er sådan noget, piaffe kommer fra. Passage var sådan noget, man brugte til opmarch. Man skulle kunne bakke og gå til siden. Ride med én hånd. Og man brugte mange hundrede år på at finpudse det.
Den form for dressur, vi rider nu, kalder vi moderne ridning. Ud af de 5000 år, hvor hesten har været domesticeret, er det måske noget, vi har beskæftiget os med, i hvad der svarer til de sidste 20 minutter. Så når man ser på det store billede, fylder den moderne dressur altså relativt lidt.
Ifølge dyrlæge, overdommer i dressur og President for International Dressage Officials Club, Hans Christian Matthiesen, er dressursporten i sig selv utrolig konservativ og traditionsbunden. Ifølge ham hænger det sammen med den historie, der trods alt er. Den, som er nævnt ovenfor.
”Den konservative tankegang kan gå i begge retninger. Fra overbevisningen om at det, der var engang, bare var bedre, til den helt anden grøft, hvor overbevisningen er, at vi er slet ikke kommet videre, at det er for dårligt, og at dressur er rollkur,” mener Hans Christian.
Ifølge Hans Christian har diskussioner på baggrund af, at man har set noget til et stævne eller på ridebanen ofte sin berettigelse. Men det er tit kun et øjebliksbillede og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvordan rytteren eller hesten bliver trænet eller går derhjemme.
”Det er en sund nok diskussion, og den skal være der. Diskussionerne er også en del af grunden til, at vi har rykket os. Bare inden for de sidste 5-10 år har vi rykket os mere, end vi har de sidste 200 år. Men vi skal blive bedre til at acceptere hinandens vej til det efterstræbte, og vores opfattelse af det ”perfekte”. Husk, dressur er oftest kun ”stræben efter perfektion” – vi kommer sjældent dertil! I erkendelsen af, at vi ikke når til perfektion, må vi ofte nøjes med mindre, og det må og skal ikke være ”forkert eller uacceptabelt” – det er et billede af hestens og/eller rytterens formåen i den givne situation,” siger han.
Hvordan oplever du det?
”Der er nu så meget fokus på hestevelfærd og hvordan hestene har det. Hvad man selv kan gøre. Interessen for at vi måske kan gøre noget bedre end det, vi gjorde i går, i sidste uge eller med den sidste hest, vi havde. Det er rigtig godt,” siger Hans Christian.
Foto: shutterstock
Af Bettina Stecher
Annonce
Foto: Canva Pro
Foto: Canva Pro
Foto: Shutterstock
Den sunde balance
Der er kommet flere heste med høj tænding og masser af bevægelse, og mange af dem ender hos amatørryttere.
”I avlen kører vi på top selektion. Det er de bedste hingste, og hopperne er fuldt afprøvet. Vi kan tage æg kun fra de gode hopper og lave helt ekstreme ting. Avlen er løbet forud, og vi helt almindelige ryttere kan ikke følge med,” siger Hans Christian.
Er hestene blevet mere sarte?
”Folk har tendens til at tænke, at hestene er sarte, men det er de kun, fordi vi gør dem til det. Fordi vi tit mangler lidt alsidighed i vores træning og vores omgang med dem. Så bliver de sarte. Lidt ligesom når du putter dit barn ind i et lille lukket økosystem, så oplever det heller ikke verden og får de knubs der skal til,” udtaler Hans Christian.
Handler om at være ærlig
”Jeg kan sagtens se, hvad folk falder for ved de topavlede heste. Jeg tænker ofte; ”Wow, hvor er det en skøn hest, men hvor er den bare fremme i skoene." Jeg siger ofte til folk, at de virkelig får noget for pengene. Den er måske 4 år, og du skal bare tage to halve parader, så er den oppe i noget, der ligner passage. De er bare avlet til det.”
”Er det så ensbetydende med, at jeg kan håndtere det som helt almindelig rytter? Det er det måske ikke,” mener Hans Christian.
Realisme er vigtigt ved køb af hest
Hans Christian oplever ikke så ofte, at folk kommer med en hest, hvor de siger: ”Denne hest er måske lidt almindeligt travende, men hvor er den bare sød. Det er lige det temperament, som jeg leder efter.” Når det sker, tager Hans Christian hatten af for det.
”Der er min erfaring, at hvis du er realistisk med, hvilken type hest der er passende for dig, så får du færre skader. Der er alt for mange, som kommer med en relativt rå hest, som siger; ”ja, den var super dårligt redet, men min træner og jeg er enige om, at det kan vi godt ændre.” Og så står jeg og tænker, at den type ændring, der skal til i den hests liv, det er ikke sikkert, at den kan leve med det. Man kan ikke vide det på forhånd,” siger Hans Christian.
Helt nye muligheder
Udstyrsmarkedet har udviklet sig markant, og det kan være svært for hesteejerne at navigere i.
”Før var et bid et bid, men der er så mange muligheder nu. For 10 år siden ville man havde set helt underlig ud i ansigtet, hvis nogen havde sagt ”en anatomisk gjord”. Dengang kunne den være af læder eller nylon. Nu er det noget helt andet, og det er sket meget på relativ kort tid,” siger Hans Christian og fortsætter:
”Der er så mange tilbud. Jeg kan godt forstå, at hesteejerne er helt blæst bagover af det engang imellem. Man kan også gå på Youtube og finde diverse træningsvideoer.”
”Heste er individuelle, og det er vigtigt at have i baghovedet, at der ikke findes nogle systemer, der fungerer til alle heste. Man kan godt få nogle tips og prøve dem af, men nogle gange virker det, og andre gange gør det ikke.”
”Man må prøve tingene af. At tingene ikke fungerer, betyder ikke, at der er noget galt med din hest. Det passer bare ikke til din hest eller din ridning,” slutter Hans Christian.
Diversitet er helt fantastisk
Hans Christian synes, at vi skal bruge lidt mere tid på at forstå hinanden og være åbne.
”Som dyrlæge er jeg nødt til at være åben. Jeg kan ikke komme ud til en kunde og sige forarget ”rider du uden sadel?”. Det duer ikke.”
”Jeg synes, vi skal bruge krudt på at forstå og respektere forskelligheder. Vi har heste på forskellige måder, og det er kun godt, for hestene er også forskellige,” siger Hans Christian.
”Det er lidt nemt bare at skyde skylden på de professionelle eller toprytterne. Men de skal jo netop leve af det og er afhængige af deres heste. Så de passer godt på dem.”
”Det er ofte dem, der er konservative på den ene eller anden måde, som er kritiske. Hvis de så ovenikøbet dækker det ind under manglende hestevelfærd, så er det lidt ærgerligt. For så er der rigtig mange der ikke kan gennemskue, at der sker rigtig meget godt i sporten,” understreger Hans Christian.
”Rideforbund og organisationer får ofte skudt i skoene, at de kun tænker på pengene, og at hesten ikke har et ord at skulle have sagt. Det tror jeg ikke på. At det ofte er et kompromis og forhåbentlig et samarbejde, er så noget andet. Men alle prøver at skabe de bedste forhold og rammer for hesten, om det så er opstaldning eller træning. I hvert fald her i Danmark. Der er mange steder i udlandet, hvor det halter bagefter - også i bogstavelig form. Husk, at misforstået ”godhed” også kan være farligt for hesten.”
Ejerskifte er den sværeste tid for hesten
”Vi dyrlæger siger altid, at den sværeste tid i en hests liv, er når den skifter ejer. Det er tit der, skaderne opstår. Der er nye systemer, nyt management. Og hesten er generelt ikke god til at omstille sig lynhurtigt,” siger Hans Christian.
Ifølge Hans Christian kan skaderne opstå på baggrund af noget omkring træningen eller ridningen. Hesten skal måske gå endnu flere runder i ridehuset, for at tingene lykkedes, fordi hest og rytter skal lære hinandens signaler og knapper at kende. Og det er ifølge Hans Christian de mange ekstra runder i ridehuset eller på banen, som slider. Så bliver hesten træt, og så kompenserer den og får skader.
”Hvis du er en dygtig rytter og kun har behov for at ride rundt i 20 minutter hver dag for, at den er der, så slider det ikke på samme måde,” siger han.
Hans Christian anbefaler derfor generelt kortere træningspas, selvom hesten ikke kommer i god form at det.
”Man kan sagtens få hesten i god form ved alsidig træning, inklusiv pulstræning. Det er faktisk svært ved dressur alene,” forklarer Hans Christian.
”Du er nødt til at have en klar plan for træningen, helt fra du sætter foden i stigbøjlen. Det er fint nok, hvis du bare vil skridte ud en dag, for det kan også være en del af planen. Eller træne kondition med fart og længere ture. Det kan være nødvendigt for at få hesten til at komme i form,” mener Hans Christian.
Dog kan det være et problem, hvis vi ikke læser hesten. Hans Christian forklarer, at nogle hesteejere kommer og siger: ”Min hest løber afsted og bukker. Tror du, at den har ondt i ryggen?”
”Mit svar er, at det tror jeg ikke. Hvis du har ondt i ryggen selv, laver du ikke noget vildt, for det gør ondt. Man tænker sig om, og det gør hesten også,” siger Hans Christian.
Der må være noget galt med den
Som hesteejerne er vi hurtige til at sige ”Der må være noget galt med hesten”, hvis noget ikke virker. Nogle siger ”det passede jo til min gamle hest. Eller ”den var så sød og nem de første 6 måneder, efter jeg overtog den.”
”Som dyrlæge må jeg nogle gange træde ind og sige; ”Nej, jeg tror faktisk ikke, at der noget galt med den. Jeg tror, at vi skal kigge lidt på din træning, og hvad du tilbyder den,” siger Hans Christian.
Hans Christian mener, at vi skal have øjnene op for, at vi gør tingene forskelligt og at hestene lærer forskelligt. At vi ikke alle kommer frem til destinationen på samme måde. Nogle tager toget, nogle flyver måske og andre kører selv. Vi lærer alle forskelligt – både hest og menneske.
”Dem som fejler er ofte dem, der prøver at presse et bestemt system ned over hesten. Det er også tit dem, der råber højest. De er konservative på den facon. De har ikke øjnene åbne for, at det er muligt, at andre gør det på en anden måde,” siger Hans Christian.
Avlen har taget nogle kvantespring
Ifølge Hans Christian har vi nogle fantastiske heste i dressuren. Hopperne er også kommet med i sporten, hvor man før i tiden ikke kunne få det til at fungere. Nu ser vi masser af hopper, og de klarer det rigtig godt.
”Det går hurtigt nu, fordi vi kan bestille sæd i Sydfrankrig og have det her i morgen, og vi kan scanne os til det hele. Det er en luksus, som også kan have sine udfordringer,” forklarer Hans Christian og fortsætter:
”Vi har haft et mål om at vi gerne vil have heste, som ser ud på en bestemt måde, går på en bestemt måde og har en vis portion af gålyst. Førhen havde vi heste, som måske var lidt tungere og krævede mere rugbrødsarbejde. De havde ikke fra naturens side de store ekspressive bevægelser. Så red man det i dem. Det er vi nok ikke indstillet på i dag, når avlen kan give os noget af det fra naturens side,” mener Hans Christian.
”Når vi avler så meget blod i dem, er der meget mere temperament, og det tror jeg er vores største udfordring, som det er nu. Det ekstra temperament, vi har avlet i dem, kræver ofte flere runder i ridehuset, før at hesten har accepteret,” siger Hans Christian.
”Noget andet er, hvis de bliver redet af topprofessionelle ryttere. De kan meget bedre håndtere det og synes, at det er fantastisk, når hesten bare løber derudaf. Vi andre vil sidde der og tænke, at det kan vi slet ikke styre,” forklarer Hans Christian.
Hans Christian dømmer både store og mindre stævner overalt i verden. Han bruger meget tid på dommeruddannelse – at uddanne andre dommere overalt i verden.
Ifølge ham er jobbet som dommer både spændende og udfordrende. Alle karakterer er ude lige med det samme, og man er som dommer meget eksponeret og står til skue for andres meninger.
”Som dommer prøver man at guide sporten i den retning, som man synes er rigtig. Der er mange holdninger, som er blevet mere ekstreme og polariserede. Derfor kan det hurtigt se ud, som om vi er mere uenige, eller at sporten ikke er på vej et godt sted hen. Men det er ikke tilfældet. Som dommer lægger man sig selv ud på ridebanen, og folk har holdninger til én. Det er en del af jobbet. Som dommer er jeg ikke ligeglad, men jeg kan heller ikke lade mig påvirke. Jeg kan ændre min holdning på baggrund af diskussioner, men først og fremmest via uddannelse,” siger Hans Christian.
Foto: Lily Forado
Vigtigt at se på den enkelte hest
Hans Christian ser ikke kun på dressur på top-plan, men på alle niveauer overalt i verden; også i lande vi ikke altid forbinder med dressur. Han mener, at vi er godt med i Danmark. At vi klarer os også godt i forhold til træning og hestevelfærd.
”Danmark er stadig et af de eneste lande i verden, som stadigvæk har en lov om hestehold,” siger Hans Christian.
Han oplever, at der generelt er en god dialog og åbenhed, selvom det godt kan blive bedre.
”Dem, som råber højest, også på sociale medier, er ofte dem, som tror, at alt kan passe ind i et bestemt system. Det kunne ikke være mere forkert,” mener Hans Christian.
”De trænere, som er bedst til at indstille sig på hestens præmisser, det er dem, som når længst. Hvis du siger ”Sådan har jeg altid gjort med alle mine heste,” så får du det svært.”
Inde i en god udvikling
”Jeg tror på, at dressuren er inde i en god udvikling. Vi dommere belønner gerne heste, som står roligt ude i rammen med en rolig mund. Som dressurdommer er jeg stadig nødt til at se på helheden. Engang imellem er der ekvipager, som gør alt det andet rigtig godt, men hvor hesten går og putter sig lidt eller med åben mund. Der kan stemningen nogle gange blive skinger. Der er dem, som kun ser på én ting, råber højt og kun viser et øjebliksbillede. Sådan ser verden jo ikke ud,” mener han.
Der er ifølge Hans Christian ikke noget naturligt ved de store stævner – og slet ikke for hesten. Det er store arenaer, masser af lys og larm.
”De ryttere, som formår at få deres heste til stadigvæk at se glade og trygge ud, og hvor det er tydeligt, at hesten stoler på rytteren, de gør mig glad helt ind i knoglen. Jeg får helt gåsehud over, at man kan få dem til at præstere derinde. Det er fantastisk. Og så vinder man guld.”
Kan ikke bruge samme system til alle heste
Hans Christian mener, at grunden til, at de ryttere formår at lykkedes med deres heste, er fordi de er opmærksomme på, hvad den enkelte hest har brug for.
”Der er ingen af toprytterne, som træner alle deres heste på den samme måde,” siger han.
”Jeg bliver luren ved alle dem, som råber højt på de sociale medier om, at alt er forkert. Jeg tænker; ”det er fint, at du har dit system, godt for dig.” Men det er ikke det samme som, at det er det samme system, som skal bruges til en anden. Vi bliver nødt til at respektere hinanden,” mener han.
Det er ikke tophestene, der går i stykker
”Der er dem, der siger, at topheste har det så hårdt. Jeg kan bare se på min lille statistik, jeg har været her i 20 år nu, og det er ikke tophestene, der går i stykker,” udtaler Hans Christian.
”Jeg bliver tit spurgt, hvordan dressurhesten har det i Danmark. Jeg synes, den har det godt. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at den ikke kan få det bedre. Det handler om hele tiden at få øjnene op for, hvad der kan gøres bedre.”
Hans Christian Mathiesen har arbejdet som dyrlæge hos Hørsholm Hestepraksis i 20 år, og arbejder med mange top konkurrenceheste. Han var Landsholdsdyrlæge fra 2006-2013, har en efteruddannelse i kiropraktik og genoptræning og er international overdommer i dressur, FEI.
Hans Christian har altid interesseret sig for ride- og træningsmæssige udfordringer. Han er af den overbevisning, at man for det meste godt kan få hesten rask, men at udfordringen ligger ofte i at holde den rask. Og det er for Hans Christian en spændende udfordring. At lave en plan, der virker i hverdagen for ejeren. Det er Hans Christians overbevisning, at hvis dagligdagen og vaner ikke ændres, bliver hesten skadet eller syg igen.
Foto: Maxima Stables, Stas Mulyar
Det var også smart at kunne stå på afstand og kunne bevæge sig på stedet, så det så ud, som om du var på vej mod fjenden. Det er sådan noget, piaffe kommer fra. Passage var sådan noget, man brugte til opmarch. Man skulle kunne bakke og gå til siden. Ride med én hånd. Og man brugte mange hundrede år på at finpudse det.
Den form for dressur, vi rider nu, kalder vi moderne ridning. Ud af de 5000 år, hvor hesten har været domesticeret, er det måske noget, vi har beskæftiget os med, i hvad der svarer til de sidste 20 minutter. Så når man ser på det store billede, fylder den moderne dressur altså relativt lidt.
Ifølge dyrlæge, overdommer i dressur og President for International Dressage Officials Club, Hans Christian Matthiesen, er dressursporten i sig selv utrolig konservativ og traditionsbunden. Ifølge ham hænger det sammen med den historie, der trods alt er. Den, som er nævnt ovenfor.
”Den konservative tankegang kan gå i begge retninger. Fra overbevisningen om at det, der var engang, bare var bedre, til den helt anden grøft, hvor overbevisningen er, at vi er slet ikke kommet videre, at det er for dårligt, og at dressur er rollkur,” mener Hans Christian.
Ifølge Hans Christian har diskussioner på baggrund af, at man har set noget til et stævne eller på ridebanen ofte sin berettigelse. Men det er tit kun et øjebliksbillede og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvordan rytteren eller hesten bliver trænet eller går derhjemme.
”Det er en sund nok diskussion, og den skal være der. Diskussionerne er også en del af grunden til, at vi har rykket os. Bare inden for de sidste 5-10 år har vi rykket os mere, end vi har de sidste 200 år. Men vi skal blive bedre til at acceptere hinandens vej til det efterstræbte, og vores opfattelse af det ”perfekte”. Husk, dressur er oftest kun ”stræben efter perfektion” – vi kommer sjældent dertil! I erkendelsen af, at vi ikke når til perfektion, må vi ofte nøjes med mindre, og det må og skal ikke være ”forkert eller uacceptabelt” – det er et billede af hestens og/eller rytterens formåen i den givne situation,” siger han.
Hvordan oplever du det?
”Der er nu så meget fokus på hestevelfærd og hvordan hestene har det. Hvad man selv kan gøre. Interessen for at vi måske kan gøre noget bedre end det, vi gjorde i går, i sidste uge eller med den sidste hest, vi havde. Det er rigtig godt,” siger Hans Christian.