Foto: Adobe Stock
Annonce
Foto: Adobe Stock
Foto: Adobe Stock
Foto: Adobe Stock
Kilder:
Aurich, C. (2018, July 30). Castration. Encyclopedia of Reproduction (Second Edition). Retrieved May 23, 2022, from https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780128012383645749
Kilcoyne, I., Watson, J. L., Kass, P. H., & Spier, S. J. (2013). Incidence, management, and outcome of complications of castration in equids: 324 cases (1998–2008). Journal of the American Veterinary Medical Association, 242(6), 820–825. https://doi.org/10.2460/javma.242.6.820
Echte, A.-F., Schmidt-Ott, C., Claaßen, W., Heczko, K., Gremmes, C., & Gremmes, S. (2006). Lameness of horses caused by adhesion of the spermatic cord-a delayed complication of castration. Pferdeheilkunde Equine Medicine, 22(4), 445–448. https://doi.org/10.21836/pem20060406
Fenner, K., Caspar, G., Hyde, M., Henshall, C., Dhand, N., Probyn-Rapsey, F., Dashper, K., McLean, A., & McGreevy, P. (n.d.). It's all about the sex, or is it? Humans, horses, and temperament. PLOS ONE. Retrieved May 23, 2022, from https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371%2Fjournal.pone.0216699
Hold din vallak adskilt fra hopperne i et stykke tid, da sædceller forbliver aktive i op til en måned efter kastrationen.
Kontroller at der ikke er unødig hævelse, intet tegn på kolik, og at der ikke er noget væv, der stikker ud fra såret. Det kirurgiske sted vil heles inden for tre uger efter operationen.
Giv din hest boksro med begrænset mulighed for motion i de første 24 timer. Det forhindrer overskydende blødning og giver ham mulighed for at komme sig efter operationen.
Hvis du har nogen bekymringer, er det vigtigt at kontakte dyrlægen.
Efter et døgn skal du motionere ham dagligt. Det kan være ved at skridte eller trave ham i hånden, da det ikke vil være tilstrækkeligt blot at sætte ham på fold.
- Dr. Isabelle Kilcoyne
Foto: Adobe Stock
Kroniske smerter fra arvæv
”De kortsigtede komplikationer ved kastration er veldokumenterede, men der mangler forskning i de mere langsigtede komplikationer,” mener Søren Kirchhoff.
Han har specialiseret sig i behandling af komplikationer som følge af kastrationer. Søren Kirchhoff mener, at der er risiko for forkert heling på det punkt, hvor musklerne, der holdt testiklerne på plads, klæber til vævet i pungen. Det kan føre til alvorlige smerter og manglende ydeevne. Denne diagnose kaldes sædstrengsadhærence.
Dyrlæger er enige om, at risikoen for fejlheling er markant højere med en åben kastration. Hvis kastrationen ikke udføres korrekt, kan det få alvorlige konsekvenser for hesten. For eksempel har Søren Kirch-
hoff oplevet mange vallakker, der lider af ulidelige smerter fra arvæv i forbindelse med kastrationen.
De reagerer, når de berøres i pungen. De bruger ofte kompenserende bevægelser, nogle viser halthed; andre har asymmetriske bevægelser og kan virke uoplagte og sløve, eller udvise konfliktadfærd.
Vallakker kan have problemer med at udføre øvelserne i dressur og undgå at arbejde i bestemte gangarter. Nogle heste har så mange smerter på grund af komplikationer, at de ikke kan ride. Dog viser undersøgelser, at hvis traumet heles, er udsigterne for vallakkerne positive. Efter fjernelse af sammenvoksningen hos 21 vallakker, som var diagnosticeret med sædstrengsadhærence, kom 18 af vallakkerne sig helt, da årsagen til deres halthed blev fjernet.
Fantomsmerter i forbindelse med kastration
"Ved at udføre kastration ved at knuse sædstrengen og lade såret stå åbent, øges chancerne for komplikationer markant. Pungen er et område, der bevæger sig, hvilket øger risikoen for infektion, som fører til smertefulde neuromer. Jo mere infektion, jo større er sandsynligheden for neuromer,” forklarer Pia Haubro Andersen. Hun er professor, tilknyttet Sveriges Landbrugsuniversitet, og hun har også studeret smerter i kastrerede vallakker.
Hun og hendes kolleger studerede 20 vallakker, der blev aflivet af årsager uden forbindelse til deres kastration. Hun fandt flere eksempler på arvæv og nerveender, også kaldet neuromer. Det er den mekanisme, hvor nerverne beskytter sig mod skader ved at samle sig sammen og forårsage fantomsmerter, svarende til smerter i forbindelse med amputationer. Når nerverne er flået eller knust, sender nervecellerne spirer for at finde den anden ende af nerven. Normalt heler nerverne, og der sker ikke mere, men den beskadigede nerve danner undertiden lange nervespirer, hvilket resulterer i et neurom.
65 % af vallakkerne i undersøgelsen viste tegn på neuromer, mens 40 % havde dobbeltsidede neuromer. De neuromer, der blev fundet i vallakkerne, lignede de traumatiske neuromer, der findes hos svin med dokkede haler. Forskere kender ikke årsagen bag det, men lignende symptomer ses hos mennesker, der har amputeret et ben eller en arm. Disse patienter rapporterer kroniske alvorlige nervesmerter, der er uprovokerede og føles som at få et elektrisk stød.
Det er på tide at gennemgå
kastrationsmetoder
Den traditionelle åbne kastrationsprocedure er 100 år gammel. Processen blev udført i marken, ofte uden sedation. På det tidspunkt var knusning af sædstrengen den eneste metode til at stoppe blødningen. "I dag har vi et andet syn på heste, hvilket bør afspejle sig i kastrationsproceduren," siger Pia Haubro Andersen.
"Gennem de sidste 20 år har der været en markant stigning i metoderne til bedøvelse af heste,” forklarer hun. ”Det har resulteret i, vi bedre kan sy såret sammen, og ved mere om inflammation i forbindelse med traumer fra kirurgiske operationer.”
Derfor anbefaler hun kastrering af heste på samme måde, som vi kastrerer vores selskabshunde.
"Ved at udføre kastrationen i fuld narkose, i sterile omgivelser og ved at lukke operationssåret minimerer vi risikoen for komplikationer og i det lange løb, forbedrer vi velfærden for vores heste,” slutter Pia Haubro Andersen.
Færre komplikationer ved lukket kastration
Der er mange fordele ved kastration, og når de udføres korrekt af kvalificerede dyrlæger og i sterile omgivelser, opvejer fordelene risikoen for komplikationer, og derfor bør risikoen ved kastration ikke afholde ejerne fra at træffe den rigtige beslutning. Det mener Isabelle Kilcoyne, der arbejder som professor med speciale i hesteulykker og kritisk pleje ved Medical School i Californien, USA. Hun har foretaget en undersøgelse, som omfattede 324 heste, der var blevet kastreret i løbet af en 10-årig periode.
Ifølge journalerne fik 10% af hestene komplikationer efter kastration, og kun en hest måtte aflives.
De vanskeligheder, vi oplevede, var hovedsageligt milde, fortæller Isabelle Kilcoyne. 25 heste oplevede hævelse, væskeophobning, infektion af operationssåret eller feber. Seks heste oplevede blødning-
er, og én hest havde overskydende væv, der stak ud fra såret. Af de 33 heste, der udviklede komplikationer, kom 32 sig fuldt ud med den korrekte behandling, mens en enkelt måtte aflives.
247 heste blev kastreret ved hjælp af den lukkede metode i undersøgelsen, og heraf udviklede 6% komplikationer. I modsætning hertil blev 77 kastreret ved hjælp af den åbne metode, og 23% af hestene udviklede komplikationer.
Isabelle Kilcoyne anbefaler, at heste kastreres, inden de fylder to år, før hingsteadfærd sætter ind, og hesten bliver vanskelig at håndtere.
Kastration skal ikke tages for letsindigt
”Kastration er en procedure, der ikke skal tages for let på, ” siger Søren Kirchhoff, som er kiropraktor og dyrlæge fra Frijsenborg dyrlægeklinik i Danmark.
"Kastrationer foretages så ofte, at vi ikke lægger mærke til, om operationen virker, eller om den giver komplikationer," mener han.
Kastration er den eneste operation, hvor ejeren afleverer sin sunde og raske hest ind på klinikken, og han føler sig særligt ansvarlig for at aflevere hesten tilbage til ejeren i samme stand. Ifølge Søren Kirch hoff vil folk gerne have kastration udført med så få udgifter om muligt, men han værdsætter at gøre jobbet på den bedste måde med respekt for sit arbejde og hestens velfærd.
I lande som Storbritannien er der et overskud af heste, og det udgør et væsentligt problem. Mange opstaldningssteder tillader ikke hingste på deres sted. Dermed vil en intakt hingst risikere at blive tøjret, og det skaber problemer for lodsejerne, når de græsser ulovligt på andres jord, eller hestene overlades til at klare sig selv.
Der kommer flere uønskede heste til, end landet kan klare, og det fører til vanrøgt, lidelse og aflivning. Hestereservater, der beskæftiger sig med uønskede heste, rapporterer, at opkald til deres velfærdslinje er steget med over 50% i de sidste ti år, og de kæmper for at holde trit med de mange heste, der står over for en ukendt fremtid. Kastration af hingstene kan hjælpe, og foreningen The British Horse Society har lavet en kampagne, hvor de afholder kastrations- og sundhedsklinikker rundt om i landet for at hjælpe ejere med at få deres hingsteføl kastreret.
En lukket kastration er en mere delikat operation udført i en klinik i sterile omgivelser. Proceduren knuser ikke sædstrengen, men skærer den over med et fint snit, suturerer og lukker såret bagefter med sting, som ved andre operationer. Fordelen er, at såret heler op på kort tid og minimerer infektionsrisiko.
På grund af økonomiske årsager vælger nogle ejere stadig åben kastration af deres hingst. Det er billigt, sparer hesten for transport og undgår de problemer, der kan opstå i forbindelse med, at hesten ligger ned, når den er under fuld bedøvelse. En lukket klinisk kastration kan være omkostningsfuld. Alligevel vil det ofte være dyrere, hvis en dyrlæge et par år senere skal lave indgrebet om, fordi kastrationen ikke blev udført optimalt fra starten, siger Christine Aurich.
Forudindtagede meninger om køn
Kastration hos heste og muldyr har været en rutinemæssig operation i århundreder. Den generelle opfattelse er, at handyr, der ikke bruges til avl, bør kastreres, og mange hesteejere er af den opfattelse at hingste ikke kan leve sammen med andre heste. Nogle gange skyldes problemet med aggressiv adfærd, at hingsten ikke holdes på en måde, der tilgodeser til hans behov, eller det kan skyldes ejerens bias.
Køn, adfærd og kønsstereotyper hersker i hesteverdenen, fortæller Kate Fenner. Hun er professor i filosofi og specialist i hesteadfærd og træning fra Universitet i Sydney, Australien.
”Ryttere ser ofte hingste som dominerende. De har et begreb om lederskab og dominans, der tilskynder til, at man bruger straf, og det retfærdiggør anvendelsen af straf i træning. Denne opfattelse kan føre til, at man straffer hesten for uønsket adfærd, snarere end at diagnosticere årsagen,” siger hun.
Der findes kun lidt forskning der undersøger hormonernes roller i ridning og konkurrence med hingste. Der er dog anekdotiske beviser for, at hingste kan være udfordrende at håndtere i nærværelse af hopper. Alligevel har undersøgelser af hanhunde vist, at kastration forværrer meget af den adfærd, som kastration burde have forbedret.
"Hvis vi fortolker hingstenes adfærd som følge af kønnede overbevisninger, snarere end andre årsager, kan der være risiko for at hestens tegn på stress eller smerteadfærd bliver ignoreret på grund af denne bias," siger Kate Fenner.
Hun har undersøgt rytteres holdninger til kønsstereotyper, og hvordan de påvirker interaktionerne mellem heste og mennesker. Undersøgelsen viste, at især kvindelige ryttere så ud til at have forudfattede meninger om hestens temperament og foretrak at ride vallakker. Derudover viste undersøgelsen en opfattelse af, at hingste burde rides af voksne, og helst mænd, og mange ryttere mente, at piger eller børn lettere kunne ride vallakker.
"Kombinationen af forudfattede meninger og stereotype holdninger er med til at forme vores forhold til heste. Det kan skabe en negativ virkning på hestenes velfærd, hvis den underliggende forforståelse eller fejl i træningen ikke bliver ændret," siger Kate Fenner.
Velfærdsaspektet ved kastration
Interessant nok er etik i forbindelse med kastration et emne, der er blevet kraftigt omdiskuteret.
"Uden medicinsk grund, opfattes kastration af handyr i stigende grad som etisk tvivlsomt," siger Christine Aurich. På trods af den udbredte opfattelse om, at udbredt neutralisering er det bedste valg, er der debat om, hvordan vi behandler levende væsener med respekt.
I Sverige og Norge er det ikke tilladt at kastrere selskabsdyr som katte og hunde uden medicinske årsager.
Ifølge Kate Fenner ses heste også som selskabsdyr, men i modsætning til selskabshunde eller katte, der forbliver en del af den samme husstand hele deres liv, ser vi ofte heste som en vare, der kan handles, sælges og gives væk med relativ lethed.
Kate Fenner siger, at ureguleret avl i mange lande har resulteret i udbud, der overstiger efterspørgslen, hvilket er årsag til forringet velfærd for hestene.
Ifølge Christine Aurich behøver kastrering af hingsten ikke at være den eneste mulighed. Har du erfaring og faciliteterne, kan en hingst leve et udmærket liv i flok med ældre hopper og føl, eller i en bachelor flok, sammen med andre hingste.
Kan være et ensomt liv
Desværre lever mange hingste et monotont og ensomt liv, isoleret fra andre heste for at undgå uønskede bedækninger eller skader. Heste er flokdyr, og det er meget stressende for dem at være alene. Ifølge Christine Aurich vil hingste, der er anbragt alene, vise stressrelateret stereotyp adfærd, som krybbebidning og selvskade.
Men hvis avl ikke er det, du har tænkt dig at bruge din hingst til, vil en veludført kastration gøre det muligt for vallakken at leve et godt liv i en blandet flok med andre heste. Derudover ville det være et bedre alternativ end at blive isoleret og straffet for at vise naturlig adfærd, og kastration vil sikre ham en bedre fremtid, fastslår Christine Aurich.
Fokus på komplikationer
I de senere år har der været et større fokus på de komplikationer, som kastration af heste medfører både på kort og lang sigt.
I en stald eller på en fold har dyrlægen ringe arbejdsvilkår i forhold til at udføre kastrationen. Ejeren kan vælge at lade hingsten kastrere om efteråret, når vejret er koldere, og der ikke er fluer i nærheden, men det kan stadig være svært at holde omgivelserne sterile. Manglende hygiejne øger sandsynligheden for infektion, siger Christine Aurich.
"Hvis kastrationen udføres under uhygiejniske forhold uden postoperativ pleje, er der risiko for infektion i pungen eller urinvejene," siger Christine Aurich. I nogle tilfælde kan der udvikle sig en byld på sædstrengen, hvilket kendetegnes ved pus fra såråbningen i pungen og en hård klump i lyskeområdet.
Af andre komplikationer kan nævnes blødninger eller prolaps af tarmene, begge tilstande som kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Igen er dette meget sjældent, men hvis tarmene stikker ud gennem lyskekanalen og ud gennem kastrationssåret, er aflivning ofte den eneste mulighed.
Andre almindelige bivirkninger er hævelse og ødem fra pungen, som aftager efter 4-12 dage. Hvis hævelsen fortsætter i længere tid, kan det være et tegn på infektion.
Hvad er kastration
Kastration er den procedure, hvormed en hingst mister brugen af en eller begge hans testikler. Det kan gøres kirurgisk på forskellige måder, eller i nogle tilfælde kan det at give ham en hormonel injektion forårsage midlertidigt brugstab. Professor Christine Aurich er specialist i reproduktion og medlem af European College of Reproduction. I en rapport om kastration forklarer hun, hvad kastration indebærer.
Kastration kan opnås enten ved kirurgisk fjernelse af testiklerne eller ved ødelæggelse af testikelfunktionen. Der findes forskellige metoder, som omfatter kirurgiske, kemiske, immunologiske og endokrine tilgange, men denne artikel vil fokusere på kirurgisk kastration, som stadig er den mest almindelige metode, der anvendes i dag.
Årsag til kastration
Testikler producerer testosteron, som skaber de funktioner, som hingste er kendt for, som blandt andet fyldig kropsudvikling og hingsteadfærd. Kastration fjerner også seksuel adfærd, hvilket gør hesten lettere at håndtere eller ride, siger Christine Aurich. Seksuel adfærd afhænger til en vis grad af testosteronproduktion, forklarer Christine Aurich, og hingste, der præsenterer aggressiv adfærd, kan blive et problem. Kastrering af en ældre hingst betyder, at han ikke vil være i stand til at reproducere, men han kan dog stadig beholde sin hingstelignende adfærd. Kastration kan også bruges til at behandle reproduktive sygdomme, som kryptorchisme, hvor testiklerne ikke er faldet ned eller testikelneoplasi, som er tumorer i en hingsts testikler.
Metoder til kastration
I veterinærmedicin er der to hovedmetoder til kastration: åben og lukket. En åben kastration udføres ofte hjemme hos ejeren, i stalden eller på folden. Christine Aurich forklarer, hvordan hesten bliver bedøvet og kan kastreres stående eller liggende. Der laves et lille snit på hver side af pungen, og herefter fjerner man testiklerne med en stump tang. I samme procedure, hvor tangen knuser sædstrengen og stopper blødningen, knuser den også den komplekse masse af muskelvæv, blodkar og nerver. Såret efterlades åbent for at lade blodet og væsken dræne og hele indefra.
At fjerne sammenvokset arvæv efter kastration kan nogle gange betyde forskellen mellem liv og død. Søren Kirchhoff behandlede engang en væddeløbshest, der var så anspændt, at den ikke kunne løbe mere en 25 meter, før den smed rytteren af. Hesten fungerede ikke, og aflivning så ud til at være den eneste mulighed. Efter at kastrationsstedet blev genåbnet og adhærencen blev fjernet, kunne hesten igen løbe, og den gennemførte 5 væddeløbssæsoner uden problemer.
Af Merete Haahr
Annonce
Foto: Adobe Stock
Foto: Adobe Stock
Foto: Adobe Stock
Foto: Adobe Stock
Kilder:
Aurich, C. (2018, July 30). Castration. Encyclopedia of Reproduction (Second Edition). Retrieved May 23, 2022, from https://www.sciencedirect.com/science/article/p
ii/B9780128012383645749
Kilcoyne, I., Watson, J. L., Kass, P. H., & Spier, S. J. (2013). Incidence, management, and outcome of complications of castration in equids: 324 cases (1998–2008). Journal of the American Veterinary Medical Association, 242(6), 820–825. https://doi.org/10.2460/javma.242.6.820
Echte, A.-F., Schmidt-Ott, C., Claaßen, W., Heczko, K., Gremmes, C., & Gremmes, S. (2006). Lameness of horses caused by adhesion of the spermatic cord-a delayed complication of castration. Pferdeheilkunde Equine Medicine, 22(4), 445–448. https://doi.org/10.21836/pem20060406
Fenner, K., Caspar, G., Hyde, M., Henshall, C., Dhand, N., Probyn-Rapsey, F., Dashper, K., McLean, A., & McGreevy, P. (n.d.). It's all about the sex, or is it? Humans, horses, and temperament. PLOS ONE. Retrieved May 23, 2022, from https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371%2Fjournal.pone.0216699
Kroniske smerter fra arvæv
”De kortsigtede komplikationer ved kastration er veldokumenterede, men der mangler forskning i de mere langsigtede komplikationer,” mener Søren Kirchhoff.
Han har specialiseret sig i behandling af komplikationer som følge af kastrationer. Søren Kirchhoff mener, at der er risiko for forkert heling på det punkt, hvor musklerne, der holdt testiklerne på plads, klæber til vævet i pungen. Det kan føre til alvorlige smerter og manglende ydeevne. Denne diagnose kaldes sædstrengsadhærence.
Dyrlæger er enige om, at risikoen for fejlheling er markant højere med en åben kastration. Hvis kastrationen ikke udføres korrekt, kan det få alvorlige konsekvenser for hesten. For eksempel har Søren Kirch-
hoff oplevet mange vallakker, der lider af ulidelige smerter fra arvæv i forbindelse med kastrationen.
De reagerer, når de berøres i pungen. De bruger ofte kompenserende bevægelser, nogle viser halthed; andre har asymmetriske bevægelser og kan virke uoplagte og sløve, eller udvise konfliktadfærd.
Vallakker kan have problemer med at udføre øvelserne i dressur og undgå at arbejde i bestemte gangarter. Nogle heste har så mange smerter på grund af komplikationer, at de ikke kan ride. Dog viser undersøgelser, at hvis traumet heles, er udsigterne for vallakkerne positive. Efter fjernelse af sammenvoksningen hos 21 vallakker, som var diagnosticeret med sædstrengsadhærence, kom 18 af vallakkerne sig helt, da årsagen til deres halthed blev fjernet.
Fantomsmerter i forbindelse med kastration
"Ved at udføre kastration ved at knuse sædstrengen og lade såret stå åbent, øges chancerne for komplikationer markant. Pungen er et område, der bevæger sig, hvilket øger risikoen for infektion, som fører til smertefulde neuromer. Jo mere infektion, jo større er sandsynligheden for neuromer,” forklarer Pia Haubro Andersen. Hun er professor, tilknyttet Sveriges Landbrugsuniversitet, og hun har også studeret smerter i kastrerede vallakker.
Hun og hendes kolleger studerede 20 vallakker, der blev aflivet af årsager uden forbindelse til deres kastration. Hun fandt flere eksempler på arvæv og nerveender, også kaldet neuromer. Det er den mekanisme, hvor nerverne beskytter sig mod skader ved at samle sig sammen og forårsage fantomsmerter, svarende til smerter i forbindelse med amputationer. Når nerverne er flået eller knust, sender nervecellerne spirer for at finde den anden ende af nerven. Normalt heler nerverne, og der sker ikke mere, men den beskadigede nerve danner undertiden lange nervespirer, hvilket resulterer i et neurom.
65 % af vallakkerne i undersøgelsen viste tegn på neuromer, mens 40 % havde dobbeltsidede neuromer. De neuromer, der blev fundet i vallakkerne, lignede de traumatiske neuromer, der findes hos svin med dokkede haler. Forskere kender ikke årsagen bag det, men lignende symptomer ses hos mennesker, der har amputeret et ben eller en arm. Disse patienter rapporterer kroniske alvorlige nervesmerter, der er uprovokerede og føles som at få et elektrisk stød.
Det er på tide at gennemgå
kastrationsmetoder
Den traditionelle åbne kastrationsprocedure er 100 år gammel. Processen blev udført i marken, ofte uden sedation. På det tidspunkt var knusning af sædstrengen den eneste metode til at stoppe blødningen. "I dag har vi et andet syn på heste, hvilket bør afspejle sig i kastrationsproceduren," siger Pia Haubro Andersen.
"Gennem de sidste 20 år har der været en markant stigning i metoderne til bedøvelse af heste,” forklarer hun. ”Det har resulteret i, vi bedre kan sy såret sammen, og ved mere om inflammation i forbindelse med traumer fra kirurgiske operationer.”
Derfor anbefaler hun kastrering af heste på samme måde, som vi kastrerer vores selskabshunde.
"Ved at udføre kastrationen i fuld narkose, i sterile omgivelser og ved at lukke operationssåret minimerer vi risikoen for komplikationer og i det lange løb, forbedrer vi velfærden for vores heste,” slutter Pia Haubro Andersen.
Færre komplikationer ved lukket kastration
Der er mange fordele ved kastration, og når de udføres korrekt af kvalificerede dyrlæger og i sterile omgivelser, opvejer fordelene risikoen for komplikationer, og derfor bør risikoen ved kastration ikke afholde ejerne fra at træffe den rigtige beslutning. Det mener Isabelle Kilcoyne, der arbejder som professor med speciale i hesteulykker og kritisk pleje ved Medical School i Californien, USA. Hun har foretaget en undersøgelse, som omfattede 324 heste, der var blevet kastreret i løbet af en 10-årig periode.
Ifølge journalerne fik 10% af hestene komplikationer efter kastration, og kun en hest måtte aflives.
De vanskeligheder, vi oplevede, var hovedsageligt milde, fortæller Isabelle Kilcoyne. 25 heste oplevede hævelse, væskeophobning, infektion af operationssåret eller feber. Seks heste oplevede blødning-
er, og én hest havde overskydende væv, der stak ud fra såret. Af de 33 heste, der udviklede komplikationer, kom 32 sig fuldt ud med den korrekte behandling, mens en enkelt måtte aflives.
247 heste blev kastreret ved hjælp af den lukkede metode i undersøgelsen, og heraf udviklede 6% komplikationer. I modsætning hertil blev 77 kastreret ved hjælp af den åbne metode, og 23% af hestene udviklede komplikationer.
Isabelle Kilcoyne anbefaler, at heste kastreres, inden de fylder to år, før hingsteadfærd sætter ind, og hesten bliver vanskelig at håndtere.
Kastration skal ikke tages for letsindigt
”Kastration er en procedure, der ikke skal tages for let på, ” siger Søren Kirchhoff, som er kiropraktor og dyrlæge fra Frijsenborg dyrlægeklinik i Danmark.
"Kastrationer foretages så ofte, at vi ikke lægger mærke til, om operationen virker, eller om den giver komplikationer," mener han.
Kastration er den eneste operation, hvor ejeren afleverer sin sunde og raske hest ind på klinikken, og han føler sig særligt ansvarlig for at aflevere hesten tilbage til ejeren i samme stand. Ifølge Søren Kirch hoff vil folk gerne have kastration udført med så få udgifter om muligt, men han værdsætter at gøre jobbet på den bedste måde med respekt for sit arbejde og hestens velfærd.
Hold din vallak adskilt fra hopperne i et stykke tid, da sædceller forbliver aktive i op til en måned efter kastrationen.
Kontroller at der ikke er unødig hævelse, intet tegn på kolik, og at der ikke er noget væv, der stikker ud fra såret. Det kirurgiske sted vil heles inden for tre uger efter operationen.
Giv din hest boksro med begrænset mulighed for motion i de første 24 timer. Det forhindrer overskydende blødning og giver ham mulighed for at komme sig efter operationen.
Hvis du har nogen bekymringer, er det vigtigt at kontakte dyrlægen.
Efter et døgn skal du motionere ham dagligt. Det kan være ved at skridte eller trave ham i hånden, da det ikke vil være tilstrækkeligt blot at sætte ham på fold.
- Dr. Isabelle Kilcoyne
I lande som Storbritannien er der et overskud af heste, og det udgør et væsentligt problem. Mange opstaldningssteder tillader ikke hingste på deres sted. Dermed vil en intakt hingst risikere at blive tøjret, og det skaber problemer for lodsejerne, når de græsser ulovligt på andres jord, eller hestene overlades til at klare sig selv.
Der kommer flere uønskede heste til, end landet kan klare, og det fører til vanrøgt, lidelse og aflivning. Hestereservater, der beskæftiger sig med uønskede heste, rapporterer, at opkald til deres velfærdslinje er steget med over 50% i de sidste ti år, og de kæmper for at holde trit med de mange heste, der står over for en ukendt fremtid. Kastration af hingstene kan hjælpe, og foreningen The British Horse Society har lavet en kampagne, hvor de afholder kastrations- og sundhedsklinikker rundt om i landet for at hjælpe ejere med at få deres hingsteføl kastreret.
En lukket kastration er en mere delikat operation udført i en klinik i sterile omgivelser. Proceduren knuser ikke sædstrengen, men skærer den over med et fint snit, suturerer og lukker såret bagefter med sting, som ved andre operationer. Fordelen er, at såret heler op på kort tid og minimerer infektionsrisiko.
På grund af økonomiske årsager vælger nogle ejere stadig åben kastration af deres hingst. Det er billigt, sparer hesten for transport og undgår de problemer, der kan opstå i forbindelse med, at hesten ligger ned, når den er under fuld bedøvelse. En lukket klinisk kastration kan være omkostningsfuld. Alligevel vil det ofte være dyrere, hvis en dyrlæge et par år senere skal lave indgrebet om, fordi kastrationen ikke blev udført optimalt fra starten, siger Christine Aurich.
Forudindtagede meninger om køn
Kastration hos heste og muldyr har været en rutinemæssig operation i århundreder. Den generelle opfattelse er, at handyr, der ikke bruges til avl, bør kastreres, og mange hesteejere er af den opfattelse at hingste ikke kan leve sammen med andre heste. Nogle gange skyldes problemet med aggressiv adfærd, at hingsten ikke holdes på en måde, der tilgodeser til hans behov, eller det kan skyldes ejerens bias.
Køn, adfærd og kønsstereotyper hersker i hesteverdenen, fortæller Kate Fenner. Hun er professor i filosofi og specialist i hesteadfærd og træning fra Universitet i Sydney, Australien.
”Ryttere ser ofte hingste som dominerende. De har et begreb om lederskab og dominans, der tilskynder til, at man bruger straf, og det retfærdiggør anvendelsen af straf i træning. Denne opfattelse kan føre til, at man straffer hesten for uønsket adfærd, snarere end at diagnosticere årsagen,” siger hun.
Der findes kun lidt forskning der undersøger hormonernes roller i ridning og konkurrence med hingste. Der er dog anekdotiske beviser for, at hingste kan være udfordrende at håndtere i nærværelse af hopper. Alligevel har undersøgelser af hanhunde vist, at kastration forværrer meget af den adfærd, som kastration burde have forbedret.
"Hvis vi fortolker hingstenes adfærd som følge af kønnede overbevisninger, snarere end andre årsager, kan der være risiko for at hestens tegn på stress eller smerteadfærd bliver ignoreret på grund af denne bias," siger Kate Fenner.
Hun har undersøgt rytteres holdninger til kønsstereotyper, og hvordan de påvirker interaktionerne mellem heste og mennesker. Undersøgelsen viste, at især kvindelige ryttere så ud til at have forudfattede meninger om hestens temperament og foretrak at ride vallakker. Derudover viste undersøgelsen en opfattelse af, at hingste burde rides af voksne, og helst mænd, og mange ryttere mente, at piger eller børn lettere kunne ride vallakker.
"Kombinationen af forudfattede meninger og stereotype holdninger er med til at forme vores forhold til heste. Det kan skabe en negativ virkning på hestenes velfærd, hvis den underliggende forforståelse eller fejl i træningen ikke bliver ændret," siger Kate Fenner.
Velfærdsaspektet ved kastration
Interessant nok er etik i forbindelse med kastration et emne, der er blevet kraftigt omdiskuteret.
"Uden medicinsk grund, opfattes kastration af handyr i stigende grad som etisk tvivlsomt," siger Christine Aurich. På trods af den udbredte opfattelse om, at udbredt neutralisering er det bedste valg, er der debat om, hvordan vi behandler levende væsener med respekt.
I Sverige og Norge er det ikke tilladt at kastrere selskabsdyr som katte og hunde uden medicinske årsager.
Ifølge Kate Fenner ses heste også som selskabsdyr, men i modsætning til selskabshunde eller katte, der forbliver en del af den samme husstand hele deres liv, ser vi ofte heste som en vare, der kan handles, sælges og gives væk med relativ lethed.
Kate Fenner siger, at ureguleret avl i mange lande har resulteret i udbud, der overstiger efterspørgslen, hvilket er årsag til forringet velfærd for hestene.
Ifølge Christine Aurich behøver kastrering af hingsten ikke at være den eneste mulighed. Har du erfaring og faciliteterne, kan en hingst leve et udmærket liv i flok med ældre hopper og føl, eller i en bachelor flok, sammen med andre hingste.
Kan være et ensomt liv
Desværre lever mange hingste et monotont og ensomt liv, isoleret fra andre heste for at undgå uønskede bedækninger eller skader. Heste er flokdyr, og det er meget stressende for dem at være alene. Ifølge Christine Aurich vil hingste, der er anbragt alene, vise stressrelateret stereotyp adfærd, som krybbebidning og selvskade.
Men hvis avl ikke er det, du har tænkt dig at bruge din hingst til, vil en veludført kastration gøre det muligt for vallakken at leve et godt liv i en blandet flok med andre heste. Derudover ville det være et bedre alternativ end at blive isoleret og straffet for at vise naturlig adfærd, og kastration vil sikre ham en bedre fremtid, fastslår Christine Aurich.
Fokus på komplikationer
I de senere år har der været et større fokus på de komplikationer, som kastration af heste medfører både på kort og lang sigt.
I en stald eller på en fold har dyrlægen ringe arbejdsvilkår i forhold til at udføre kastrationen. Ejeren kan vælge at lade hingsten kastrere om efteråret, når vejret er koldere, og der ikke er fluer i nærheden, men det kan stadig være svært at holde omgivelserne sterile. Manglende hygiejne øger sandsynligheden for infektion, siger Christine Aurich.
"Hvis kastrationen udføres under uhygiejniske forhold uden postoperativ pleje, er der risiko for infektion i pungen eller urinvejene," siger Christine Aurich. I nogle tilfælde kan der udvikle sig en byld på sædstrengen, hvilket kendetegnes ved pus fra såråbningen i pungen og en hård klump i lyskeområdet.
Af andre komplikationer kan nævnes blødninger eller prolaps af tarmene, begge tilstande som kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Igen er dette meget sjældent, men hvis tarmene stikker ud gennem lyskekanalen og ud gennem kastrationssåret, er aflivning ofte den eneste mulighed.
Andre almindelige bivirkninger er hævelse og ødem fra pungen, som aftager efter 4-12 dage. Hvis hævelsen fortsætter i længere tid, kan det være et tegn på infektion.
Hvad er kastration
Kastration er den procedure, hvormed en hingst mister brugen af en eller begge hans testikler. Det kan gøres kirurgisk på forskellige måder, eller i nogle tilfælde kan det at give ham en hormonel injektion forårsage midlertidigt brugstab. Professor Christine Aurich er specialist i reproduktion og medlem af European College of Reproduction. I en rapport om kastration forklarer hun, hvad kastration indebærer.
Kastration kan opnås enten ved kirurgisk fjernelse af testiklerne eller ved ødelæggelse af testikelfunktionen. Der findes forskellige metoder, som omfatter kirurgiske, kemiske, immunologiske og endokrine tilgange, men denne artikel vil fokusere på kirurgisk kastration, som stadig er den mest almindelige metode, der anvendes i dag.
Årsag til kastration
Testikler producerer testosteron, som skaber de funktioner, som hingste er kendt for, som blandt andet fyldig kropsudvikling og hingsteadfærd. Kastration fjerner også seksuel adfærd, hvilket gør hesten lettere at håndtere eller ride, siger Christine Aurich. Seksuel adfærd afhænger til en vis grad af testosteronproduktion, forklarer Christine Aurich, og hingste, der præsenterer aggressiv adfærd, kan blive et problem. Kastrering af en ældre hingst betyder, at han ikke vil være i stand til at reproducere, men han kan dog stadig beholde sin hingstelignende adfærd. Kastration kan også bruges til at behandle reproduktive sygdomme, som kryptorchisme, hvor testiklerne ikke er faldet ned eller testikelneoplasi, som er tumorer i en hingsts testikler.
Metoder til kastration
I veterinærmedicin er der to hovedmetoder til kastration: åben og lukket. En åben kastration udføres ofte hjemme hos ejeren, i stalden eller på folden. Christine Aurich forklarer, hvordan hesten bliver bedøvet og kan kastreres stående eller liggende. Der laves et lille snit på hver side af pungen, og herefter fjerner man testiklerne med en stump tang. I samme procedure, hvor tangen knuser sædstrengen og stopper blødningen, knuser den også den komplekse masse af muskelvæv, blodkar og nerver. Såret efterlades åbent for at lade blodet og væsken dræne og hele indefra.
At fjerne sammenvokset arvæv efter kastration kan nogle gange betyde forskellen mellem liv og død. Søren Kirchhoff behandlede engang en væddeløbshest, der var så anspændt, at den ikke kunne løbe mere en 25 meter, før den smed rytteren af. Hesten fungerede ikke, og aflivning så ud til at være den eneste mulighed. Efter at kastrationsstedet blev genåbnet og adhærencen blev fjernet, kunne hesten igen løbe, og den gennemførte 5 væddeløbssæsoner uden problemer.
Af Merete Haahr