Foto: Louise Houmøller Olesen

Træning af stuntheste bygger på fire nøgleord: tålmodighed, tillid, respekt og kommunikation. Disse gælder både fra mennesket til hesten, men også fra hesten til mennesket. Hvis disse fire er på plads, så kan rigtig meget andet lykkes. Dette er i hvert fald hestetræner og stuntmand Ally McClellands filosofi, og med mere end 25 års erfaring i stuntbranchen er han bestemt den rette at spørge.
Hestevelfærd er topprioriteten
Når heste medvirker i film:
Hestens sind er det vigtigste. De skal have lyst til at arbejde

Kampe, eksplosioner, jagter og flugter ser alt sammen fantastisk ud på film. Men når der er heste involveret, rammes mange hestemennesker af tanken: ”Er det ikke synd for hesten?”. Men ifølge Ally McClelland er der ikke noget at frygte. Hestevelfærden prioriteres nemlig højt, og den garvede hestetræner gør sig mange overvejelser omkring, hvordan man får en stunthest, som både ser godt ud på det hvide lærred, og samtidig trives i rollen som stunthest.

Hestens sind er det vigtigste
I princippet kan alle heste blive stuntheste. Det kræver blot, at hesten har det rigtige sind og temperament. 

”Hestens sind er det vigtigste. Den skal have lyst til at arbejde,” forklarer Ally, der har haft mange heste i hænderne. Ally fremhæver, at det er nødvendigt, at hesten har en god tænd/sluk-knap. 

”Det skal være muligt at få hesten derop, hvor den virkelig viser sine kræfter og bevægelser. Men samtidig skal den også kunne slukkes med det samme. Dette er både for sikkerhedens skyld, men også for hestens velvære. Hvis den ikke kan slukkes igen, vil den blive stresset,” fortæller Ally, og uddyber:

”Stuntheste er lidt ligesom sportsvogne, som man kan tænde og slukke. Du kan tænde dem, og så larmer de og er vilde, men så snart du slukker dem, er de biler som alle andre”.

Ofte bruger man iberiske heste som andalusiere og lusitanoer som stuntheste, fordi de netop har den rette indstilling og det rette sind. 

”De iberiske heste er avlet til at være arbejdsomme, tillidsfulde og modige. Derudover er de jo smukke at se på, så de er ideelle til film,” fortæller Ally.

”Hvis jeg beder for eksempel en lusitano om at gå frem et sted, der kan være lidt skræmmende for den, så gør den det, også selvom den måske i starten tøver. De stoler meget på deres mennesker, og derfor er de forholdsvis nemme at træne.”

Det er vigtigt, at hestene er modige, når man laver film. Det gælder især actionfilm, hvor der indgår mange rekvisitter, og scenerne ofte er med røg, ild og høje lyde. 

Træningen skal være sjov
Ligesom nogle heste tydeligt elsker at springe, gå dressur eller ride i skoven, så er det også helt tydeligt for Ally, at nogle heste elsker at lave tricks og stunts.

”Min egen hest bliver virkelig glad, når jeg finder rekvisitter frem, som bruges til kampscener. Det kan for eksempel være sværd og lanser. Så er han helt oppe at køre, og det kan slet ikke gå stærkt nok,” fortæller Ally med et grin.

For Ally er det vigtigt, at træning skal være en leg, og at hesten skal have lyst til både at arbejde og samarbejde. Det hele handler om relationen og samarbejdet mellem hest og menneske. Men ikke alle deler hans træningsfilosofi.

”Der vil altid være nogle sorte får i branchen, som bruger afstraffelse som træningsmetode. De er voldsomme med pisken og er ligeglade med, om hesten faktisk nyder at arbejde,” fortæller Ally.

”Hvis du gør træningen til en leg, vil hesten også have lyst til at arbejde og gøre sit bedste. Hvis træning i stedet bliver en sur pligt og er præget af frygt, vil du aldrig få et godt resultat.”

Sikkerheden har ændret sig meget
Gennem årene har tilgangen til sikkerhed ændret sig – ikke mindst blandt hestene.

”Regel nummer 1 er altid sikkerhed. Sikkerhed for skuespillerne, sikkerhed for kamerafolkene, instruktører med videre. Men ikke mindst, så er det sikkerhed i forhold til hestene,” fortæller Ally.

Sikkerheden er også hovedårsagen til, at Ally aldrig laver voldsomme faldscener, hvor hesten skal falde hårdt til jorden. Det kan ikke foregå forsvarligt og uden at risikere at gøre skade på hesten. 

”Hvis jeg bliver ringet op og bestilt til at lave et voldsomt fald, så siger jeg simpelthen nej. Jeg gør det ikke,” fortæller han. ”Jeg ville aldrig byde en hest at skulle falde 6-7 gange i træk for at få ”the perfect shot” fra forskellige vinkler.”

For Ally er der meget stor forskel på at bede en hest om at lægge sig ned, og at få den til at smide sig ned.

”Selvom man gør meget for at gøre det behageligt for hesten, for eksempel ved at bruge specialdesignede sadler, der er helt bløde, eller gøre jorden så blød som muligt, så kan man ikke undgå, at det bliver ubehageligt og skadeligt for hesten, hvis den skal smide sig ned i høj fart,” forklarer Ally, og fortsætter: ”Det er unaturligt for hesten. En hest i naturen ville aldrig kaste sig mod jorden.”

Udover at det er skadeligt for hesten, så udsætter man også rytteren for en stor risiko.

”Det er også usikkert for rytteren, for hesten kan nemt komme til at rulle over rytteren, eller rytteren kan komme i klemme under hesten.”

Der er altså flere ting, som taler imod at lave disse stunts. Når vi så alligevel ser dem i film, så bliver der ofte brugt en ”dummy”, det vil sige en falsk hest, som ser meget realistisk ud, og som efterfølgende bliver redigeret på computeren.

”Når nu vi har så god computerteknologi, som vi har i dag, så er der simpelthen ingen grund til at lave disse stunts i virkeligheden,” fortæller Ally.

Hestene er altid førsteprioritet
Ally fremhæver, at hestevelfærden prioriteres meget højt, både når der skal laves film og liveaction-events som teater. Nogle gange bliver hestenes ve og vel endda prioriteret højere end menneskerne:

”Hestene får altid deres pauser. De får lov til at slappe af, de får rigeligt med mad og drikke. Vi andre holder ikke nødvendigvis pauser. Vi kan få en sandwich på vejen, men ellers knokler vi igennem i 12-14 timer,” fortæller Ally med et grin.

Hestevelfærden er blandt andet også en af grundene til, at man altid forsøger at have to heste, som kan gøre det samme.

”Hvis der skal bruges en hvid hest, som kan stejle, så vil vi gerne have to hvide heste, der kan stejle. På den måde kan vi skifte, hvis den ene ikke er helt på toppen, har brug for en pause eller lignende, ” forklarer Ally. ”Hvis jeg får at vide, at der skal bruges 20 heste, har jeg altid 25 heste med, så der altid er en eller flere backups,” uddyber han.

Ønsket om en høj grad af hestevelfærd har også haft afgørende betydning for flere stuntmænd og ryttere. For selvom 99% af de stuntmænd og ryttere, som skal ride på hestene i forskellige scener, er dygtige og kompetente ryttere, som gør, hvad Ally beder dem om, så kan det ikke undgås, at der en gang i mellem er nogle, som ikke deler Allys ønske om glade heste. Og det har fået konsekvenser: 

”Jeg har set folk, som er blevet fyret fra en filmproduktion, fordi de ikke behandlede hesten ordentligt. Jeg har også selv gjort det nogle gange, hvis jeg har arbejdet med nogle stuntmænd, som ikke har haft det samme værdisæt som mig selv, og ikke har behandlet hesten ordentligt. Så har jeg også fyret dem på stedet. Hestens ve og vel kommer før alt andet, og det skal alle respektere,” fortæller Ally.

Foto: Futura Tittaferrante

Annonce

Jeg har set folk blive fyret, fordi de ikke behandlede hesten ordentligt.
Jeg er ikke bange for at sige nej til en skuespiller, hvis de ikke kan håndtere hesten.

Skuespillerne skal kunne håndtere hesten i alle situationer
Nogle skuespillere er helt grønne, når det kommer til ridning og heste. Hvis de slet ingen erfaring har, så vil de som regel komme på et ridekursus før selve optagelserne, så de har en føling med hestene og har det basale på plads.

Der er to forskellige slags stuntheste. Der er de stunt-
heste, som skuespillerne rider på, der som regel er mere rolige, og så er der de rigtige stuntheste, som kan sammenlignes med en Ferrari. De kræver en mere rutineret rytter, og dem rider stuntmændene på. 

Nogle skuespillere er meget åbne og ivrige for at lære, og de lytter på de instrukser, de får. Andre er ikke helt så nemme at instruere i at ride og håndtere heste. 

”Jeg er ikke bange for at sige nej til en skuespiller, hvis de ikke kan håndtere hesten, også selvom de selv tror, at de har fint styr på det. Så bruger vi en stand-in i stedet.”

”Det handler alt sammen om sikkerheden. Den kommer altid først. Så hvis det ikke er sikkert at lade skuespilleren ride selv, så må vi få en anden til det.”

Liveoptrædener kræver noget andet
Ally laver også en del liveoptrædener, for eksempel har han medvirket i Det Kongelige Teaters produktion af Robin Hood, som blev vist i Dyrehaven, nord for København. Her fremhæver han, at det er særligt vigtigt, at skuespillerne kender deres evner som ryttere.

”Når tingene foregår live, som det gør ved et teater, er det helt essentielt, at skuespillerne kan håndtere hestene. Når man laver film, kan man tage scenen om og om igen. Men på en scene, hvor der sidder 3.500 tilskuere, som har betalt for billetter og forventer at se et godt show, er det ikke muligt at starte forfra. The show must go on, som man siger, og det gælder også, hvis hesten for eksempel pludselig ikke vil gå frem,” forklarer Ally.

Hestene kan nemt blive mere livlige, fordi der sidder et publikum og klapper og hele situationen er mere spændt end på et filmset, fordi scenen ikke kan tages om mange gange. Det stiller større krav til skuespilleren.

De basale ridefærdigheder skal være på plads
Når Ally skal lære en skuespiller at ride, så lærer de alt fra bunden, og ikke kun det, som lige skal bruges til den specifikke scene. Hvis de allerede kan ride lidt, så arbejder de videre fra det, men det er vigtigt, at alle skuespillere kan mestre den basale rideteknik.

”Igen handler det om sikkerhed. Skuespilleren skal kunne kontrollere hesten, og det kan de ikke, hvis de kun lige har lært at sætte i galop og svinge med et sværd samtidig. De skal vide, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Hvordan man stopper en løbsk hest, hvordan man får en nervøs hest til at slappe af, hvordan de skal sidde, hvad de skal gøre med deres hænder og ben. De får en meget omfattende træning, fordi det simpelthen er nødvendigt for, at det er forsvarligt at lave film og teater med heste,” siger Ally.

Ally har den opfattelse, at skuespillere generelt er nemmere at lære at ride, fordi de er vant til at lytte godt efter og gøre, hvad de bliver bedt om. De vil også gerne se godt ud på kameraet, så de er koncentrerede om opgaven.

”De er også nødt til at være gode til at ride, fordi det er nødt til at se ægte ud. Hvis det ikke ser ægte og troværdigt ud, så synes publikum ikke, at de har set en god film.”

”Hvis skuespilleren spiller en konge, en ridder eller en cowboy, så er de også nødt til at se ud som om, at de er dygtige til at ride. Ellers falder det hele til jorden, fordi der ikke er sammenhæng mellem skuespillerens rolle og skuespillerens ageren,” forklarer Ally.

Hele filmbranchen er præget af direkthed, og derfor er det heller ikke ildeset, at Ally er meget direkte, når han underviser skuespillerne. Der er en konsensus om, at man ikke spilder hinandens tid, og derfor bliver kritikken ikke pakket ind. Det, synes Ally, gør det meget nemmere at lære en skuespiller at ride, og når man ikke har meget tid at arbejde med, så er det nødt til at være nemt og effektivt.

Når filmen skal laves
Når en film skal laves, kontakter producerne Ally og bestiller de heste, som skal bruges. Der er både ønsker om farver, racer og størrelser, men der skal stort set altid bruges to meget specifikke heste – en hvid og en sort.

”Jeg skal næsten altid skaffe både en hvid og en sort hest, som kan lave de vilde tricks. En hvid hest til helten og en sort til skurken,” fortæller Ally.

Når Ally har fået styr på hestene, herunder hvordan de transporteres til lokationen, hvordan opstaldningen foregår og om der er styr på foderet, taler han med instruktøren og kameramændene. Her er storyboards et vigtigt redskab, fordi det fortæller Ally præcis, hvilket stunt der skal udføres, hvordan det bliver filmet og hvor alle andre befinder sig – både skuespillere og kameramænd. 

”Når først det er blevet besluttet, hvordan en scene skal foregå og filmes, så bliver der ikke ændret i den. Så beslutter man ikke lige pludselig at flytte to kameraer i sidste øjeblik. Dette gælder særligt, når der er heste med i scenen. Hvis man først begynder at ændre på en masse, så er det, at det kan blive farligt, og både dyr og mennesker kan komme til skade,” forklarer Ally. 

Når Ally skal i gang med at lave en film eller et liveaction-event, så laver han altid risikovurderinger. Og disse kan nemt blive 12-15 sider lange, for heri vurderes alt, som muligvis kan gå galt, men også vurderinger af, hvordan det kan undgås. 

”Vi går helt ned i detaljen og vurderer situationerne ud fra den enkelte hest, når vi laver risikovurderingerne. På den måde forsøger vi at løse problemerne, inden de overhovedet opstår,” forklarer Ally. Risikovurderingerne er, sammen med storyboardsne og masser af prøver, værktøjer, som skal gøre det sikkert at have heste med i film.

”Alt er meget struktureret, og det er det nødt til at være. Alle skal kende deres rolle og opgaver, så vi er sikre på, at filmoptagelserne kan ske så smertefrit som muligt – både for mennesker og dyr.”

Foto: Shutterstock

Foto: Signe Rosenberg

Ally McClelland har mere end 25 års erfaring med stunts og hestetræning.

Han har blandt andet arbejdet sammen med The Devil’s Horsemen og Atkinson Stunthorses. 

Ally McClelland har både arbejdet på store Hollywood-film, men han har også lavet utallige liveaction-events, hvor han blandt andet har lavet Robin Hood i Dyrehaven sammen med Det Kongelige Teater. Her var han koordinator for hestestuntsne, samtidig med at han også selv var en af skuespillerne, som red i stykket.

Mød Ally McClelleand

Skuespiller eller stand-in?
Når de egentlige stunts skal laves, så er det meget sjældent skuespillerne, som laver det. Her bruges ofte en stand-in.

”Selvom skuespillerne lærer at ride, og nogle af dem kan være rigtig dygtige, så er der altid en risiko, når du arbejder med heste, og den risiko skal tages af stuntmændene. Hvis en skuespiller kommer til skade, vil det koste produktionen både forsinkelser og penge. Der er selvfølgelig igen, som ønsker at nogen skal komme til skade, men i stuntbranchen kender vi risiciene og har accepteret dem. Det er vores job, at det er så sikkert som muligt for alle, inklusiv hestene, men samtidig at levere en fantastisk scene,” fortæller Ally.

En skuespiller, som dog laver flere af sine stunts selv, er Russell Crowe. Ham arbejdede Ally sammen med i filmen Robin Hood fra 2010, hvor Ally var en del af teamet omkring actionscenerne.

”Russell Crowe er en meget dygtig rytter, og han har også selv en ranch med heste. Han lavede nogle af de mere simple ridestunts selv i Robin Hood-filmen,” fortæller Ally. Han tilføjer dog, at når Russell Crowe selv lavede sine stunts, så blev der også gjort plads til det – bogstaveligt talt.

”Hvis han eksempelvis skulle ride mellem to mænd på jorden, så ville en stuntmand måske kun få en meters plads at gøre det på. Når Russel Crowe gjorde det, fik han måske to til tre gange så meget plads. Så bliver kameraerne placeret, så man faktisk ikke kan se, at han ikke rider helt tæt forbi,” forklarer Ally. Denne store sikkerhed skyldes blandt andet, at produktionen simpelthen ikke har råd til, at en skuespiller som Russell skulle komme til skade.

Der er et meget stort tillidsforhold mellem skuespiller, hest og stuntmand. Ally har selv medvirket i flere film, blandt andet Robin Hood, hvor han eksempelvis har stået på jorden i en kampscene, mens helten har redet mod ham i fuld galop.

”Det er meget vigtigt, at jeg har tillid til skuespilleren på hesten, og at hesten er til at stole på. Og så skal de også have tillid til mig og stole på, at jeg gør, som vi har aftalt. Ellers bliver det hurtigt meget farligt,” siger Ally.

Vigtigheden af godt trænede heste og ryttere
Selvom Ally nyder at bruge mange timer på at træne heste, så er det ikke kun for sjovs skyld. En dårligt trænet hest eller rytter kan nemlig koste filmselskabet mange penge, og så er det naturligvis farligt.

Foto: Louise Houmøller Olesen

Træning af stuntheste bygger på fire nøgleord: tålmodighed, tillid, respekt og kommunikation. Disse gælder både fra mennesket til hesten, men også fra hesten til mennesket. Hvis disse fire er på plads, så kan rigtig meget andet lykkes. Dette er i hvert fald hestetræner og stuntmand Ally McClellands filosofi, og med mere end 25 års erfaring i stuntbranchen er han bestemt den rette at spørge.
Hestevelfærd er topprioriteten
Når heste medvirker i film:
Hestens sind er det vigtigste. De skal have lyst til at arbejde

Foto: Futura Tittaferrante

Kampe, eksplosioner, jagter og flugter ser alt sammen fantastisk ud på film. Men når der er heste involveret, rammes mange hestemennesker af tanken: ”Er det ikke synd for hesten?”. Men ifølge Ally McClelland er der ikke noget at frygte. Hestevelfærden prioriteres nemlig højt, og den garvede hestetræner gør sig mange overvejelser omkring, hvordan man får en stunthest, som både ser godt ud på det hvide lærred, og samtidig trives i rollen som stunthest.

Hestens sind er det vigtigste
I princippet kan alle heste blive stuntheste. Det kræver blot, at hesten har det rigtige sind og temperament. 

”Hestens sind er det vigtigste. Den skal have lyst til at arbejde,” forklarer Ally, der har haft mange heste i hænderne. Ally fremhæver, at det er nødvendigt, at hesten har en god tænd/sluk-knap. 

”Det skal være muligt at få hesten derop, hvor den virkelig viser sine kræfter og bevægelser. Men samtidig skal den også kunne slukkes med det samme. Dette er både for sikkerhedens skyld, men også for hestens velvære. Hvis den ikke kan slukkes igen, vil den blive stresset,” fortæller Ally, og uddyber:

”Stuntheste er lidt ligesom sportsvogne, som man kan tænde og slukke. Du kan tænde dem, og så larmer de og er vilde, men så snart du slukker dem, er de biler som alle andre”.

Ofte bruger man iberiske heste som andalusiere og lusitanoer som stuntheste, fordi de netop har den rette indstilling og det rette sind. 

”De iberiske heste er avlet til at være arbejdsomme, tillidsfulde og modige. Derudover er de jo smukke at se på, så de er ideelle til film,” fortæller Ally.

”Hvis jeg beder for eksempel en lusitano om at gå frem et sted, der kan være lidt skræmmende for den, så gør den det, også selvom den måske i starten tøver. De stoler meget på deres mennesker, og derfor er de forholdsvis nemme at træne.”

Det er vigtigt, at hestene er modige, når man laver film. Det gælder især actionfilm, hvor der indgår mange rekvisitter, og scenerne ofte er med røg, ild og høje lyde. 

Træningen skal være sjov
Ligesom nogle heste tydeligt elsker at springe, gå dressur eller ride i skoven, så er det også helt tydeligt for Ally, at nogle heste elsker at lave tricks og stunts.

”Min egen hest bliver virkelig glad, når jeg finder rekvisitter frem, som bruges til kampscener. Det kan for eksempel være sværd og lanser. Så er han helt oppe at køre, og det kan slet ikke gå stærkt nok,” fortæller Ally med et grin.

For Ally er det vigtigt, at træning skal være en leg, og at hesten skal have lyst til både at arbejde og samarbejde. Det hele handler om relationen og samarbejdet mellem hest og menneske. Men ikke alle deler hans træningsfilosofi.

”Der vil altid være nogle sorte får i branchen, som bruger afstraffelse som træningsmetode. De er voldsomme med pisken og er ligeglade med, om hesten faktisk nyder at arbejde,” fortæller Ally.

”Hvis du gør træningen til en leg, vil hesten også have lyst til at arbejde og gøre sit bedste. Hvis træning i stedet bliver en sur pligt og er præget af frygt, vil du aldrig få et godt resultat.”

Sikkerheden har ændret sig meget
Gennem årene har tilgangen til sikkerhed ændret sig – ikke mindst blandt hestene.

”Regel nummer 1 er altid sikkerhed. Sikkerhed for skuespillerne, sikkerhed for kamerafolkene, instruktører med videre. Men ikke mindst, så er det sikkerhed i forhold til hestene,” fortæller Ally.

Sikkerheden er også hovedårsagen til, at Ally aldrig laver voldsomme faldscener, hvor hesten skal falde hårdt til jorden. Det kan ikke foregå forsvarligt og uden at risikere at gøre skade på hesten. 

”Hvis jeg bliver ringet op og bestilt til at lave et voldsomt fald, så siger jeg simpelthen nej. Jeg gør det ikke,” fortæller han. ”Jeg ville aldrig byde en hest at skulle falde 6-7 gange i træk for at få ”the perfect shot” fra forskellige vinkler.”

For Ally er der meget stor forskel på at bede en hest om at lægge sig ned, og at få den til at smide sig ned.

”Selvom man gør meget for at gøre det behageligt for hesten, for eksempel ved at bruge specialdesignede sadler, der er helt bløde, eller gøre jorden så blød som muligt, så kan man ikke undgå, at det bliver ubehageligt og skadeligt for hesten, hvis den skal smide sig ned i høj fart,” forklarer Ally, og fortsætter: ”Det er unaturligt for hesten. En hest i naturen ville aldrig kaste sig mod jorden.”

Udover at det er skadeligt for hesten, så udsætter man også rytteren for en stor risiko.

”Det er også usikkert for rytteren, for hesten kan nemt komme til at rulle over rytteren, eller rytteren kan komme i klemme under hesten.”

Der er altså flere ting, som taler imod at lave disse stunts. Når vi så alligevel ser dem i film, så bliver der ofte brugt en ”dummy”, det vil sige en falsk hest, som ser meget realistisk ud, og som efterfølgende bliver redigeret på computeren.

”Når nu vi har så god computerteknologi, som vi har i dag, så er der simpelthen ingen grund til at lave disse stunts i virkeligheden,” fortæller Ally.

Hestene er altid førsteprioritet
Ally fremhæver, at hestevelfærden prioriteres meget højt, både når der skal laves film og liveaction-events som teater. Nogle gange bliver hestenes ve og vel endda prioriteret højere end menneskerne:

”Hestene får altid deres pauser. De får lov til at slappe af, de får rigeligt med mad og drikke. Vi andre holder ikke nødvendigvis pauser. Vi kan få en sandwich på vejen, men ellers knokler vi igennem i 12-14 timer,” fortæller Ally med et grin.

Hestevelfærden er blandt andet også en af grundene til, at man altid forsøger at have to heste, som kan gøre det samme.

”Hvis der skal bruges en hvid hest, som kan stejle, så vil vi gerne have to hvide heste, der kan stejle. På den måde kan vi skifte, hvis den ene ikke er helt på toppen, har brug for en pause eller lignende, ” forklarer Ally. ”Hvis jeg får at vide, at der skal bruges 20 heste, har jeg altid 25 heste med, så der altid er en eller flere backups,” uddyber han.

Ønsket om en høj grad af hestevelfærd har også haft afgørende betydning for flere stuntmænd og ryttere. For selvom 99% af de stuntmænd og ryttere, som skal ride på hestene i forskellige scener, er dygtige og kompetente ryttere, som gør, hvad Ally beder dem om, så kan det ikke undgås, at der en gang i mellem er nogle, som ikke deler Allys ønske om glade heste. Og det har fået konsekvenser: 

”Jeg har set folk, som er blevet fyret fra en filmproduktion, fordi de ikke behandlede hesten ordentligt. Jeg har også selv gjort det nogle gange, hvis jeg har arbejdet med nogle stuntmænd, som ikke har haft det samme værdisæt som mig selv, og ikke har behandlet hesten ordentligt. Så har jeg også fyret dem på stedet. Hestens ve og vel kommer før alt andet, og det skal alle respektere,” fortæller Ally.

Annonce

Foto: Shutterstock

Jeg har set folk blive fyret, fordi de ikke behandlede hesten ordentligt.
Jeg er ikke bange for at sige nej til en skuespiller, hvis de ikke kan håndtere hesten.

Skuespillerne skal kunne håndtere hesten i alle situationer
Nogle skuespillere er helt grønne, når det kommer til ridning og heste. Hvis de slet ingen erfaring har, så vil de som regel komme på et ridekursus før selve optagelserne, så de har en føling med hestene og har det basale på plads.

Der er to forskellige slags stuntheste. Der er de stunt-
heste, som skuespillerne rider på, der som regel er mere rolige, og så er der de rigtige stuntheste, som kan sammenlignes med en Ferrari. De kræver en mere rutineret rytter, og dem rider stuntmændene på. 

Nogle skuespillere er meget åbne og ivrige for at lære, og de lytter på de instrukser, de får. Andre er ikke helt så nemme at instruere i at ride og håndtere heste. 

”Jeg er ikke bange for at sige nej til en skuespiller, hvis de ikke kan håndtere hesten, også selvom de selv tror, at de har fint styr på det. Så bruger vi en stand-in i stedet.”

”Det handler alt sammen om sikkerheden. Den kommer altid først. Så hvis det ikke er sikkert at lade skuespilleren ride selv, så må vi få en anden til det.”

Liveoptrædener kræver noget andet
Ally laver også en del liveoptrædener, for eksempel har han medvirket i Det Kongelige Teaters produktion af Robin Hood, som blev vist i Dyrehaven, nord for København. Her fremhæver han, at det er særligt vigtigt, at skuespillerne kender deres evner som ryttere.

”Når tingene foregår live, som det gør ved et teater, er det helt essentielt, at skuespillerne kan håndtere hestene. Når man laver film, kan man tage scenen om og om igen. Men på en scene, hvor der sidder 3.500 tilskuere, som har betalt for billetter og forventer at se et godt show, er det ikke muligt at starte forfra. The show must go on, som man siger, og det gælder også, hvis hesten for eksempel pludselig ikke vil gå frem,” forklarer Ally.

Hestene kan nemt blive mere livlige, fordi der sidder et publikum og klapper og hele situationen er mere spændt end på et filmset, fordi scenen ikke kan tages om mange gange. Det stiller større krav til skuespilleren.

De basale ridefærdigheder skal være på plads
Når Ally skal lære en skuespiller at ride, så lærer de alt fra bunden, og ikke kun det, som lige skal bruges til den specifikke scene. Hvis de allerede kan ride lidt, så arbejder de videre fra det, men det er vigtigt, at alle skuespillere kan mestre den basale rideteknik.

”Igen handler det om sikkerhed. Skuespilleren skal kunne kontrollere hesten, og det kan de ikke, hvis de kun lige har lært at sætte i galop og svinge med et sværd samtidig. De skal vide, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Hvordan man stopper en løbsk hest, hvordan man får en nervøs hest til at slappe af, hvordan de skal sidde, hvad de skal gøre med deres hænder og ben. De får en meget omfattende træning, fordi det simpelthen er nødvendigt for, at det er forsvarligt at lave film og teater med heste,” siger Ally.

Ally har den opfattelse, at skuespillere generelt er nemmere at lære at ride, fordi de er vant til at lytte godt efter og gøre, hvad de bliver bedt om. De vil også gerne se godt ud på kameraet, så de er koncentrerede om opgaven.

”De er også nødt til at være gode til at ride, fordi det er nødt til at se ægte ud. Hvis det ikke ser ægte og troværdigt ud, så synes publikum ikke, at de har set en god film.”

”Hvis skuespilleren spiller en konge, en ridder eller en cowboy, så er de også nødt til at se ud som om, at de er dygtige til at ride. Ellers falder det hele til jorden, fordi der ikke er sammenhæng mellem skuespillerens rolle og skuespillerens ageren,” forklarer Ally.

Hele filmbranchen er præget af direkthed, og derfor er det heller ikke ildeset, at Ally er meget direkte, når han underviser skuespillerne. Der er en konsensus om, at man ikke spilder hinandens tid, og derfor bliver kritikken ikke pakket ind. Det, synes Ally, gør det meget nemmere at lære en skuespiller at ride, og når man ikke har meget tid at arbejde med, så er det nødt til at være nemt og effektivt.

Når filmen skal laves
Når en film skal laves, kontakter producerne Ally og bestiller de heste, som skal bruges. Der er både ønsker om farver, racer og størrelser, men der skal stort set altid bruges to meget specifikke heste – en hvid og en sort.

”Jeg skal næsten altid skaffe både en hvid og en sort hest, som kan lave de vilde tricks. En hvid hest til helten og en sort til skurken,” fortæller Ally.

Når Ally har fået styr på hestene, herunder hvordan de transporteres til lokationen, hvordan opstaldningen foregår og om der er styr på foderet, taler han med instruktøren og kameramændene. Her er storyboards et vigtigt redskab, fordi det fortæller Ally præcis, hvilket stunt der skal udføres, hvordan det bliver filmet og hvor alle andre befinder sig – både skuespillere og kameramænd. 

”Når først det er blevet besluttet, hvordan en scene skal foregå og filmes, så bliver der ikke ændret i den. Så beslutter man ikke lige pludselig at flytte to kameraer i sidste øjeblik. Dette gælder særligt, når der er heste med i scenen. Hvis man først begynder at ændre på en masse, så er det, at det kan blive farligt, og både dyr og mennesker kan komme til skade,” forklarer Ally. 

Når Ally skal i gang med at lave en film eller et liveaction-event, så laver han altid risikovurderinger. Og disse kan nemt blive 12-15 sider lange, for heri vurderes alt, som muligvis kan gå galt, men også vurderinger af, hvordan det kan undgås. 

”Vi går helt ned i detaljen og vurderer situationerne ud fra den enkelte hest, når vi laver risikovurderingerne. På den måde forsøger vi at løse problemerne, inden de overhovedet opstår,” forklarer Ally. Risikovurderingerne er, sammen med storyboardsne og masser af prøver, værktøjer, som skal gøre det sikkert at have heste med i film.

”Alt er meget struktureret, og det er det nødt til at være. Alle skal kende deres rolle og opgaver, så vi er sikre på, at filmoptagelserne kan ske så smertefrit som muligt – både for mennesker og dyr.”

Foto: Signe Rosenberg

Ally McClelland har mere end 25 års erfaring med stunts og hestetræning.

Han har blandt andet arbejdet sammen med The Devil’s Horsemen og Atkinson Stunthorses. 

Ally McClelland har både arbejdet på store Hollywood-film, men han har også lavet utallige liveaction-events, hvor han blandt andet har lavet Robin Hood i Dyrehaven sammen med Det Kongelige Teater. Her var han koordinator for hestestuntsne, samtidig med at han også selv var en af skuespillerne, som red i stykket.

Mød Ally McClelleand

Skuespiller eller stand-in?
Når de egentlige stunts skal laves, så er det meget sjældent skuespillerne, som laver det. Her bruges ofte en stand-in.

”Selvom skuespillerne lærer at ride, og nogle af dem kan være rigtig dygtige, så er der altid en risiko, når du arbejder med heste, og den risiko skal tages af stuntmændene. Hvis en skuespiller kommer til skade, vil det koste produktionen både forsinkelser og penge. Der er selvfølgelig igen, som ønsker at nogen skal komme til skade, men i stuntbranchen kender vi risiciene og har accepteret dem. Det er vores job, at det er så sikkert som muligt for alle, inklusiv hestene, men samtidig at levere en fantastisk scene,” fortæller Ally.

En skuespiller, som dog laver flere af sine stunts selv, er Russell Crowe. Ham arbejdede Ally sammen med i filmen Robin Hood fra 2010, hvor Ally var en del af teamet omkring actionscenerne.

”Russell Crowe er en meget dygtig rytter, og han har også selv en ranch med heste. Han lavede nogle af de mere simple ridestunts selv i Robin Hood-filmen,” fortæller Ally. Han tilføjer dog, at når Russell Crowe selv lavede sine stunts, så blev der også gjort plads til det – bogstaveligt talt.

”Hvis han eksempelvis skulle ride mellem to mænd på jorden, så ville en stuntmand måske kun få en meters plads at gøre det på. Når Russel Crowe gjorde det, fik han måske to til tre gange så meget plads. Så bliver kameraerne placeret, så man faktisk ikke kan se, at han ikke rider helt tæt forbi,” forklarer Ally. Denne store sikkerhed skyldes blandt andet, at produktionen simpelthen ikke har råd til, at en skuespiller som Russell skulle komme til skade.

Der er et meget stort tillidsforhold mellem skuespiller, hest og stuntmand. Ally har selv medvirket i flere film, blandt andet Robin Hood, hvor han eksempelvis har stået på jorden i en kampscene, mens helten har redet mod ham i fuld galop.

”Det er meget vigtigt, at jeg har tillid til skuespilleren på hesten, og at hesten er til at stole på. Og så skal de også have tillid til mig og stole på, at jeg gør, som vi har aftalt. Ellers bliver det hurtigt meget farligt,” siger Ally.

Vigtigheden af godt trænede heste og ryttere
Selvom Ally nyder at bruge mange timer på at træne heste, så er det ikke kun for sjovs skyld. En dårligt trænet hest eller rytter kan nemlig koste filmselskabet mange penge, og så er det naturligvis farligt.

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm