Jeg vil runde af med det vigtigste sparetip i forhold til træning af din hest. De fleste heste ender med svære følgeskader af, at vi vil opnå resultaterne for hurtigt. Det er vigtigt, at du ser hestetræning, som du selv ville træne, hvis du skal løbe et maraton. Hvis du ikke er i form, forventer du nok ikke at kunne løbe sådan et inden for et par måneder. Hvis du alligevel forsøger, tror jeg, du vil få dig et par løbeskader. 

Det samme gælder, når vi arbejder med hesten. Hvis vi skal lære den at løbe rigtigt, altså bruge kroppen smidigt og afspændt, løfte hele brystryggen op, betyder det, at alle muskler og sener skal forberedes. Nogle heste kender slet ikke til den bevægelse. 

Når du står med en hest, hvor du kan se, at den ikke forstår opgaven, må du træde et skridt eller to tilbage og finde ud af, hvad er det for en bevægelse eller kropsdel, der ikke fungerer. Derefter kan du tænke over hvilke øvelser, du kan lave med hesten, for at rette op på dette. 

Alt for mange tænker for eksempel, at hesten bare skal bukke nakken, så kommer ryggen op. Det er den største faldgrube, jeg møder ude på banerne, og det giver så mange skader i nakke, kranie og ryg. Vil din hest ikke bruge kroppen og vægten rigtigt, så nytter det ikke at bukke nakken, eller at få den til bare at gå langt og ned, for det kan de sagtens gøres med sænket ryg. I en undervisningssituation skal din underviser have det store overblik og kende til dit mål med din hest, for så at oplyse vejen for dig, så du selv tager de rigtige skridt. En dygtig underviser får dig til at føle dig tryg, føle at du er god til det, du er i gang med og åbner nye stier, som I kan vælge at følge. Alt for mange bliver frustrerede, når de bliver undervist, føler sig anspændte eller er fuldstændig smadrede efter en undervisningssituation. Det er ikke penge givet rigtigt ud. 

Er din underviser uddannet i didaktik, ved han eller hun også, hvordan hver opgave skal stilles, hvordan hver udfordring skal gøre dig dygtigere og stærkere, og hvordan både din og hestens selvtillid kommer til at vokse. Det er ikke din undervisers selvtillid der skal vokse, men DIN. Hestetræning skal være skønt, give jer begge energi og lyst til mere uanset vejret, uanset hvilken disciplin du bevæger dig i. Den skal gøre jer stærke både fysisk og psykisk.

Hvilket udstyr er værd at bruge penge på?

Det afhænger fuldstændig af dig og hesten. Det der virker på min hest, er ikke nødvendigvis det rigtige for din hest, eller for dig. Men der er en ting, jeg gerne vil påpege, og som kan få dig til at holde pengene på din konto: Udstyr, der lover guld og grønne skove med selvbæring, stærk overlinje og brug af bagpart, kan blive dyrt for dig at bruge. De redskaber virker rigtig fint på heste, der allerede kan bruge bagparten og allerede kan løfte ryggen og afspænde kroppen under ridning, men de kan til gengæld lave rigtig mange skader på de heste, der ikke har lært det. Du har ingen chance for at se din hest bevæge sig rigtigt, med alt det udstyr på. Så ud over, at du bruger mange penge på at købe udstyr, kan du risikere at komme til at bruge endnu flere penge på behandlinger og genoptræning efterfølgende. 

Kvalitet frem for kvantitet

Når jeg arbejder med en hest, så er kvaliteten i det arbejde vi laver, langt vigtigere end, at vi træner længe. Jeg kan huske, at Cathrine Laudrup-Dufour i en clinic engang fortalte, at hun kunne træne Cassidy i to timer, og jeg tænkte ”Hold da op, jeg får aldrig mine heste til at træne med entusiasme, lyst og nerve i to timer”. Men min hest er jo heller ikke Cassidy, så selvom mine heste er blevet rigtig dygtige til dressur og selvbæring, så er vi ikke på det niveau som Cassidy er, og det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis jeg terpede dem igennem en to timers dressurlektion. Jeg synes, vi kommer til at forlange for meget af vores heste, hvis vi sammenligner os med VM-stjernerne.

Derhjemme begyndte jeg alligevel at skæve lidt til uret for at se, hvor lang tid vi egentlig er i gang? Det varierer helt fra 20 minutter til halvanden time. For mig handler det om, at vi hele tiden bevæger os inden for grænsen af, hvad mine heste synes er spændene og sjovt, og hvor lang tid jeg kan koncentrere mig. Jeg vil hellere være i gang i 20 minutter med noget, der er virkelig godt og dejligt, end at blive ved at terpe hestene igennem volte efter volte. Jeg vil hele tiden have, at hesten bliver ved med at kunne løfte sig, bevæge sig smidigt og let uden at spænde op.

Træning på folden 

Der er meget gratis træning at hente i foldtid. Hvis du altid rider din hest, så er det på folden, at hesten får lov at bruge sin krop uden vægt på. Men der er flere parametre, vi skal tage stilling til i dette. Hvilken fold har din hest til rådighed? Er den flad og med samme underlag? Bliver høet serveret i en kasse eller net, altid det samme sted? Eller er du en af de heldige, der har adgang til en fold med græs, jord, bakker, stammer, grene, sten og måske grus eller sand, så hesten får brugt og fornemmet sin krop, imens den går rundt og bruger lugtesansen til at finde føde? På en fold med mange forskellige niveauer og forskelligt underlag, kan din hest bruge sin krop uden dig som vægt. Det er god og vigtig træning. 

Forestil dig, hvis du altid skulle bære rundt på den samme rygsæk, hver gang du gik. Så tror jeg, at du på sigt ville få nogle spændinger i din krop. Men hvis du tager rygsækken af en gang i mellem og bruger din krop til forskellige ting, vil du højst sandsynligt få en sundere, smidigere og stærkere krop.

Lektier og træning må aldrig blive en sur tjans

Alt for mange ryttere tror, at det skal være hårdt og slidsomt, når vi skal træne noget. Men det behøver det ikke at være. Jeg kan godt finde på at give en lektie for til en rytter, der hedder; find du af, hvad du syntes er sjovt og dejligt med din hest. Så er det min opgave at få lagt træning ind i det sjove. At øve sig i noget, der er svært, behøver ikke være slidsomt eller noget man skal tage sig sammen til at lave. Så bliver hesten bare en pligt og en sur tjans. Det, synes jeg, er spild af både din og din hest tid, og ingen af jer fortjener det.

Med hensyn til hvor ofte du skal have undervisning, så er det meget individuelt, hvad man har brug for. Men der skal være tid til, at du kan øve dig, prøve dig frem og mærke efter. Hestetræning handler om at mærke, føle og fornemme din hest og den del tager tid og kræver ro. Hesten skal også have tid til at opbygge muskler og afspænde kroppen, så den bliver smidig og lækker at arbejde med. Det tager tid for din hest, ligesom det tager tid for dig. 

Når jeg starter helt nye forløb op, kan der være aftaler, hvor jeg i første periode kommer med cirka to ugers mellemrum, og derefter går der en måned imellem hver undervisningsgang. Men i mellemperioderne er rytteren mere end velkommen til at ringe, skrive eller sende videoer til mig. Vi tager også gerne snakke over telefonen, hvis rytteren står med en frustration eller nogle oplevelser, der ikke kan vente til næste gang. Så der er sparing hele vejen, og rytteren står aldrig alene med et problem. 

Øvelse gør mester 

I lang tid gik jeg med en overbevisning om, at jeg skulle undervises en gang om ugen, for at jeg blev bedre til at ride min hest. Jeg kunne ikke tage mere fejl, både med hensyn til mig selv, og de ryttere jeg underviser i dag. Hvis undervisningen er rigtig god, så har du fået en ny viden, som du skal øve dig på, indtil I ses næste gang. Det at træne og øve sig imellem hver undervisning er faktisk en af de vigtigste opgaver, du har som rytter, hvis du vil videreudvikle dig. Vi ved det godt, at vi skal øve os, hvis vi skal være gode til noget. Men al træning skal give mening. Du kan derfor spare penge på at få færre timer af din underviser, men til gengæld have nogle helt klare øvelser I kan arbejde med imellem undervisningssituationerne. 

Vi har ofte rigtig gode hensigter, men pludselig er tiden gået, og vi fik ikke trænet det, vi gerne ville. Men det er dig og din hest, der kaster penge ud ad vinduet, hvis I ikke får øvet jer på det nye, I skal lære imellem hver undervisning. Når du gerne vil opnå noget med din hest, er du nødt til at prioritere det, fordi vores hjerne har det bedst med at lave det, den kender, frem for at bruge energi på at lære noget nyt, hvis vi ikke forstår hensigten med det, vi skal bruge energi på at lære. Her kan du bruge din undervisers kompetence til at fortælle dig, hvorfor I skal træne lige præcis den færdighed. Få sat ord på, hvad det vil gøre for dig og din hest at kunne det. Det er noget, der kan motivere dig til at få øvet med din hest.

Det første du kan gøre, når du gerne vil spare penge på din undervisning, er at finde den helt rigtige underviser for dig. Den rigtige underviser finder du, når du selv ved, hvad dine indre værdier omkring hestetræning er.

Det er penge ud ad vinduet uge efter uge at ride rundt med den samme underviser, der bare siger det samme til dig, og som du inderst inde ikke har de samme værdier som. Uanset hvor billig en timepris den underviser tager, så er det penge, der ikke giver den værdi til dig, som du ønsker.

Få det maksimale ud af undervisningen 

Det tager tid at lære nye ting. Så sørg for, at hver gang du får undervisning, ved du, hvad du skal øve dig på til næste gang. Hvis din lærer ikke allerede sørger for at give dig en klar forestilling om det, så er det dig der har ansvaret for at bede om lektier. Spørg din underviser, hvad du skal øve dig på til næste gang. 

Husk også, at det er vigtigt, at du tør sige, hvis du ikke forstår, hvad din underviser siger. Alt for mange ryttere tør ikke spørge deres underviser om hvad hun for eksempel mener, når hun siger; ”Du skal samle skulderen op” eller ”forbind for- og bagpart”. De gør bare noget og håber på, at det er det rigtige. Det er spild af penge, hvis du kun forstår halvdelen af, hvad din underviser siger til dig. Bliv ved med at ville forstå og have en forklaring. Der findes ikke dumme spørgsmål i en undervisningssituation, kun dumme svar.

Det er svært ikke at få helt ondt i maven over prisstigningen på foder, træpiller, strøm og benzin. Min benzin er steget lige så meget som alle andres og som udkørende underviser i hele landet, kan det mærkes på pengepungen. Derfor er undervisningen det sidste sted, jeg synes vi skal spare, for det er mit levebrød.

Men bare rolig, der er penge at spare på undervisningen. Inden jeg kommer med mine råd, vil jeg selvfølgelig påpege, at vi alle har brug for en guide, hvis vi vil rykke os et andet sted hen, end der hvor vi er nu. Hvis vi var i stand til at flytte os og blive den bedste udgave af os selv, så havde vi jo allerede gjort det. Vi kan ikke forvente forandringer ved at blive ved med at gøre det samme.

Vi gør det vi plejer, indtil en vejleder kommer og oplyser nye muligheder

Jeg sad selv fast i min træning, indtil jeg fandt min underviser. Jeg var lang tid om at finde den rette, fordi jeg havde nogle krav til, hvordan jeg syntes, min underviser skulle være, og jeg havde et løfte til mig og mine heste om, hvordan jeg syntes, de skulle trænes. Alle disse overvejelser gav mig mulighed for at finde den helt rigtige underviser for mig.