Fokuser på din hest, din ridning og ikke på resultaterne.

Sverige har tre nationale ridecentre, Strömsholm, Flyinge og Wången. Strömsholm og Flyinge drives under fælles ledelse og deler en fælles vision om at udvikle viden, heste og mennesker. Fokus er i dag på uddannelse, forskning og videnskab inden for sport, avl og hesteudvikling og velfærd.

Begge ridecentre har en lang historie, der går tilbage til det 14. (Flyinge) og det 16. (Strömsholm) århundrede, da de tidligere tilhørte den eller de svenske konger, der leverede heste og soldater til den svenske hær. Ridecentrene opererer stadig under Royal Crown, så de i dag drives som privatejede virksomheder.

Wången er en senere tilføjelse til de svenske centre og drives under særskilt ejerskab og ledelse med fokus på islandsheste og trav. Der er et tæt samarbejde mellem de tre under Svensk Hesteindustrifond (HNS).

Hvert ridecenter rummer cirka 200 elever, 150+ heste og har 40 ansatte.

Fakta om de nationale svenske ridecentre

Foto: FEI / Richard Juilliart

Hvad er det ved den svenske kultur, der giver dette fokus på heste og ridesport?

Jeg tror, at vi i Sverige simpelthen bare godt kan lide heste. Og vi har en meget lang tradition med heste, som går helt tilbage til, da heste var en del af militæret. Da kavaleriet blev opløst, mistede mange mennesker deres arbejde, og hestene var ikke længere nødvendige i hæren. Så mange af kavalerifaciliteterne rundt om i Sverige blev omdannet til rideskoler. Og masser af de tidligere hærheste endte på disse rideskoler sammen med flere folk, der havde været i kavaleriet.

Vi har en fantastisk tradition med disse rideskoler, hvor alle og enhver kan gå til ridning og have råd til at tage undervisning. Jeg ville aldrig sige, at det er billigt, men det koster ikke mere end mange andre sportsgrene. Så du kan nemt komme i gang med at lære at ride.

I mange andre lande skal du eje en hest eller i det mindste have part, i en hest. Her i Sverige kan man gå til ridning på rideskoler, hvor faciliteterne ofte ejes af den lokale kommune.

Og jeg må sige, at det svenske rideforbund har udviklet rigtig gode “udviklingsprogrammer” på niveau 1-5. Hvor niveau 1 er på rideskolerne. Det er et seriøst godt program. Jeg har arbejdet med niveau 3 på Flyinge/Strömsholm.

Det sikrer, at vi ikke kun fokuserer på, smalle elite, men tager højde for alle niveauer af ridning i Sverige.

Hvordan har ridebanespringning ændret sig gennem årene?

Det har virkelig ændret sig meget. For eksempel, når det kommer til hestene, har avlen ændret sig. Vi har flere talentfulde heste nu med mere blod. Vi har fået nye bunde med fibersand. Vi har fået nye springtyper og banebygning, og vi har generelt en meget hurtigere sport i dag.

Vi har også mange flere ryttere på topniveau. Jeg siger ikke, at de bedste ryttere nu er bedre end dem tidligere. Men der er mange flere ryttere på topniveau end tidligere. Jeg tror, at antallet af 5*-stævner er tidobbelt. Før var der måske 10-20 pr. år. Nu er der 1-2 stævner hver uge. Så sporten er virkelig vokset.

Hvordan skaber man en springhest på topniveau?

Det første er at lytte til hesten og tage sig god tid. Det er endnu vigtigere nu, hvor vi har disse ekstremt talentfulde heste. At vi ikke forventer for meget af dem for tidligt eller for hurtigt, hvis vi vil have  heste, der stadig kan springe, når de er 15.

Det handler i høj grad om horsemanship. Før skulle vi lære hestene at springe. Nu er de avlet til at springe, så du behøver ikke lære dem det. Så i stedet skal du gøre dem stærke nok til at kunne springe på en god måde. De er født til at kunne springe nu.

Det, vi skal gøre nu, er at arbejde med ridekunsten. Vi skal gøre hesten afslappet og afbalanceret, lige og dejlig at ride. Det er en meget vigtig ting at kunne gøre for at nå topniveau. Hvis du forsøger at springe det gode grunddressurarbejde over, indhenter det dig til sidst.

Sagen er den, at du kan ride som en cowboy. Fremad, baglæns, vend her og vend der og være en god rytter. Men du kan også udvikle viden og virkelig sætte dig ind i kunsten at ride. Fra sædet og med hesten arbejdende bagfra, gennem kroppen og halsen nedad og maven løftet. Og så igen derfra gøre hesten lige og få en god forbindelse til munden. Det er der i bund og grund aldrig nogen ende på. Det er et uendeligt hverdagsarbejde, som jeg nyder meget.

Det var egentlig efter at have mødt den legendariske rytter, major Anders Lindgreen for mange, mange år siden, at jeg gik fra at være den slags cowboy til at blive meget interesseret i, hvordan man kan udvikle hesten, og hvordan hesten arbejder sammen med rytteren.

Anders Lindgreen var den første til at se det grundlæggende i min ridning, og at den ikke var rigtig. Jeg havde noget talent, var modig og god til at ride, men jeg manglede ridekunsten. Så mødet med ham ændrede meget i min måde at arbejde med hestene på.

Hvorfor tror du, at svenske ryttere er så dominerende i sporten? 

Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at der er forskellige faktorer, der spiller ind. En ting er, at vi i Sverige har et par meget erfarne ryttere, som har haft en god sæson, og jeg tror, at sporten generelt er ret stor i Sverige. En anden vigtig ting er den enorme støtte fra hesteejere, meget gode hesteejere, hvilket er ekstremt vigtigt. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme, at uden hestene ville der ikke være nogen sport. Lige nu har vi et par fantastiske heste; King Edward, Cosmopolit og Indiana. Jeg tror også, at den nationale interesse allerede er stor, og den er stigende. Så landet har viljen og ambitionerne til at vokse som en hestenation. Når man når toppen som rytter, har man haft succes i et godt stykke tid.  

Motivationen er én ting, men gode hesteejere og meget erfarne ryttere er afgørende. Jeg tror, det er de tre grunde til, at de svenske springryttere er så dominerende i sporten.  

Hvis du skulle beskrive de svenske springryttere med et ord, hvad ville det så være? 

Hvis man ser på verdensmesterholdet, vil jeg sige: Professionelt. Når man ser på de unge ryttere, er et andet ord, der skinner igennem: Passion.  

Hvad er dine egne ambitioner, håb og planer for fremtiden?

Mit håb er at ride de bedste runder til et hvert stævne. Jeg ser altid på videoer af mine runder, og jeg tænker altid: “Jeg kunne gøre det og det bedre”. Mit håb er at komme til at se på sådan en optagelse og sige: “Hold da op, det her var fremragende. Jeg har virkelig arbejdet mig igennem den bane”. Hvis det sker, så føler jeg mig sikker på, at jeg er i god stævneform, og så kommer jeg til at vinde klasser.


Og det gør jeg. Jeg har en rigtig god hest lige nu, Markan Cosmopolit, som jeg har haft rigtig gode resultater med til stævner på det seneste. Derudover har jeg en rigtig god hingst, Karmel van de Watering, som vandt CSI3* Grand Prix i Herning for et par år siden. Før Corona.

Men for mig er det vigtigt, at fokus bliver mere på ridningen og præstationen end resultatet. For resultatet er ikke så vigtigt. Det vigtige er måden, du gør det på. Og hvis du bliver ved med at gøre det bedre og bedre, vil folk helt sikkert få sværere ved at slå dig.

Så, fokuser på din hest og din ridning og ikke på resultaterne. For så kommer resultaterne fremadrettet.

Mit mål er at ride rigtig godt på et højt niveau. Der er ikke meget, du kan stille op i forhold til, at nogen er bedre end dig. Du kan kun prøve at blive bedre selv.

På et mere personligt plan – er der nogensinde et tidspunkt i løbet af dagen, hvor dit liv ikke handler om heste?

Nej, fordi vi bor sammen med hestene, så de er der hele tiden. Det er ikke et arbejde, det er en livsstil. Og jeg nyder det – hver eneste dag.

5. 

2013 vandt bronzemedalje ved EM i Herning med det svenske hold med Lunatic.

4. 

2012 konkurrerede ved de olympiske lege i London med Lunatic.

3. 

1996 vandt Big Ben GP 160 i Toronto. Første internationale GP-sejr med RS Isac.

2. 

1995 vandt Nations Cup med det svenske hold med RS Isac i Polen.

1. 

1993 vandt Kungsbacka GP 150 med den danske hingst Rastell. Første GP-sejr.

Højdepunkter: 

Født: 1967.

Gift med Isabelle Fredricson, som er dyrlæge på Flyinge.

Børn: Filippa og George.

Bor i Löberöd i den sydlige del af Sverige.

Bror: Peder Fredricson, som er på det højeste niveau i springning. En ægte first mover.  

Karriere: 

Vokset op på Flyinge Ridecenter, hvor hans far arbejdede som dyrlæge.

Uddannet hos Priess Stutteri i Danmark under Lindy Fogh Pedersen.

Officer ved Kavaleriakademiet i Umeå.

Kusk ved det kongelige hof, Stockholm.

Ansat som ”stallmästare” ved Flyinge og Strömsholm.

JENS FREDRICSON 

Før skulle man lære hestene at springe. Nu er de avlet til at springe, og derfor skal vi arbejde med ridekunsten.

Foto: FEI / Richard Juilliart

Af Elisabeth Wille, Redigeret af Josefine Elsing
Foto: Malin Enestubbe, Petter Arvidson, Flyinge.se, FEI

Den nationale interesse for ridesporten i Sverige er, ifølge Jens Fredricson, allerede stor, og den er stigende. Der ses nu flere ryttere på topniveau end tidligere. Vi har talt med Jens Fredricson om, hvad det er ved de svenske ryttere og deres heste, der gør dem så succesfulde, og hvordan han vil beskrive de svenske springryttere.

Q & A

Svensk toprytter, Jens Fredricson:

"Derfor er svenske ekvipager så succesfulde"

Når du arbejder med ungheste, skal du give dem tid og være tålmodig.

Jens Fredricson er en af Sveriges mest passionerede og interessante topryttere. OL-deltager, vinder af flere mesterskaber og mere end 25 år i front med at uddanne den næste generation af trænere og heste på de nationale ridecentre, Flyinge og Strömsholm. Jens fortæller i dette interview/denne Q&A om den svenske kultur i ridesporten, samt hvilken indflydelse det har på succesen hos de svenske ekvipager.

Du er selv lidt af en visionær i dit arbejde på de nationale ridecentre Flyinge og Strömsholm. Hvad er dit hovedfokus der?

Jeg begyndte samarbejdet i august 1993. Så jeg har været der i 28 år. På svensk er min titel “stallmästare” – det betyder, at jeg tager mig af hestenes niveau, uddannelsen af hestene, så de kan fungere godt i uddannelsen af nye trænere. Jeg sørger for, at hestene bliver uddannet. På den måde er jeg ansvarlig for den høje standard af hestenes uddannelse. 

Dette kombinerer jeg med at arbejde med kvaliteten og niveauet af instruktører og undervisere her på skolen. Så jeg arbejder med hestene og med trænerne både på Flyinge og Strömsholm.

Det vigtigste, vi gør, er at uddanne instruktører til vores rideskoler. Vi har et rigtig godt rideskolesystem i Sverige over hele landet. Og vi har også en universitetsuddannelse sammen med SLU Universitet i Uppsala. Gennem dem uddanner vi vores instruktører til vores rideskoler.

Det er en af de største ting, vi gør. Men så uddanner vi også det, vi kalder “beridare” på svensk – unghestetrænere. Dette tager tre år. Disse trænere lærer om alt fra tilridning af hestene, præsentation af unghestene ved test og træning af dem i startniveauerne i de forskellige discipliner.

Hvad angår finansiering, får vi en lille smule penge fra regeringen, vi arbejder meget tæt sammen med det svenske rideforbund og med det svenske varmblodsforbund.

Hvad er din største passion i denne proces?

Jeg brænder meget for de unge heste. Det er vigtigt at give dem tid. Hesten skal så at sige have ansvaret. Med alt i sin uddannelse fra arbejdet med gangarterne til, hvor hurtigt det hele kan ske. Nogle heste er små, nogle er store. Nogle heste blomstrer sent, nogle lærer alt på et tidligt tidspunkt. Nogle vil vokse meget på et bestemt tidspunkt, hvor andre ikke gør det. Så når du arbejder med unge heste, skal du give dem tid og være tålmodig.

Jeg er særligt interesseret i at udvikle svensk ridesport. Hvis vi ikke uddanner gode trænere, unghestetrænere og ryttere, får vi autodidaktiske undervisere med et dårligt syn på heste, hestepleje og kortsigtede løsninger styret af økonomien. Der skal stilles nogle krav til hestens velfærd og hensynet til hestens bedste.

Hvordan ser en gennemsnitlig uge ud – hvis du har sådan en?

Jeg har virkelig ikke en gennemsnitlig uge. Jeg arbejder 50/50 på Flyinge/Strömsholm og på min egen stævnetræning. Jeg har mit eget sted med mine heste hjemme i Löberöd. Men jeg har altid to heste på Flyinge. Så jeg kan ride sammen med eleverne. For sagen med undervisning er, at eleverne ikke gør, hvad du siger, de skal gøre. De gør, hvad du gør. Ligesom børn. Hvilket betyder, at du aldrig kan sige “Gør ikke, hvad jeg gør, gør hvad jeg siger.” Det vil aldrig fungere. For de vil altid se på dig, og prøve at efterligne og forsøge at gøre det samme.

Fokuser på din hest, din ridning og ikke på resultaterne.

Foto: FEI / Richard Juilliart

Sverige har tre nationale ridecentre, Strömsholm, Flyinge og Wången. Strömsholm og Flyinge drives under fælles ledelse og deler en fælles vision om at udvikle viden, heste og mennesker. Fokus er i dag på uddannelse, forskning og videnskab inden for sport, avl og hesteudvikling og velfærd.

Begge ridecentre har en lang historie, der går tilbage til det 14. (Flyinge) og det 16. (Strömsholm) århundrede, da de tidligere tilhørte den eller de svenske konger, der leverede heste og soldater til den svenske hær. Ridecentrene opererer stadig under Royal Crown, så de i dag drives som privatejede virksomheder.

Wången er en senere tilføjelse til de svenske centre og drives under særskilt ejerskab og ledelse med fokus på islandsheste og trav. Der er et tæt samarbejde mellem de tre under Svensk Hesteindustrifond (HNS).

Hvert ridecenter rummer cirka 200 elever, 150+ heste og har 40 ansatte.

Fakta om de nationale svenske ridecentre

Hvad er det ved den svenske kultur, der giver dette fokus på heste og ridesport?

Jeg tror, at vi i Sverige simpelthen bare godt kan lide heste. Og vi har en meget lang tradition med heste, som går helt tilbage til, da heste var en del af militæret. Da kavaleriet blev opløst, mistede mange mennesker deres arbejde, og hestene var ikke længere nødvendige i hæren. Så mange af kavalerifaciliteterne rundt om i Sverige blev omdannet til rideskoler. Og masser af de tidligere hærheste endte på disse rideskoler sammen med flere folk, der havde været i kavaleriet.

Vi har en fantastisk tradition med disse rideskoler, hvor alle og enhver kan gå til ridning og have råd til at tage undervisning. Jeg ville aldrig sige, at det er billigt, men det koster ikke mere end mange andre sportsgrene. Så du kan nemt komme i gang med at lære at ride.

I mange andre lande skal du eje en hest eller i det mindste have part, i en hest. Her i Sverige kan man gå til ridning på rideskoler, hvor faciliteterne ofte ejes af den lokale kommune.

Og jeg må sige, at det svenske rideforbund har udviklet rigtig gode “udviklingsprogrammer” på niveau 1-5. Hvor niveau 1 er på rideskolerne. Det er et seriøst godt program. Jeg har arbejdet med niveau 3 på Flyinge/Strömsholm.

Det sikrer, at vi ikke kun fokuserer på, smalle elite, men tager højde for alle niveauer af ridning i Sverige.

Hvordan har ridebanespringning ændret sig gennem årene?

Det har virkelig ændret sig meget. For eksempel, når det kommer til hestene, har avlen ændret sig. Vi har flere talentfulde heste nu med mere blod. Vi har fået nye bunde med fibersand. Vi har fået nye springtyper og banebygning, og vi har generelt en meget hurtigere sport i dag.

Vi har også mange flere ryttere på topniveau. Jeg siger ikke, at de bedste ryttere nu er bedre end dem tidligere. Men der er mange flere ryttere på topniveau end tidligere. Jeg tror, at antallet af 5*-stævner er tidobbelt. Før var der måske 10-20 pr. år. Nu er der 1-2 stævner hver uge. Så sporten er virkelig vokset.

Hvordan skaber man en springhest på topniveau?

Det første er at lytte til hesten og tage sig god tid. Det er endnu vigtigere nu, hvor vi har disse ekstremt talentfulde heste. At vi ikke forventer for meget af dem for tidligt eller for hurtigt, hvis vi vil have  heste, der stadig kan springe, når de er 15.

Det handler i høj grad om horsemanship. Før skulle vi lære hestene at springe. Nu er de avlet til at springe, så du behøver ikke lære dem det. Så i stedet skal du gøre dem stærke nok til at kunne springe på en god måde. De er født til at kunne springe nu.

Det, vi skal gøre nu, er at arbejde med ridekunsten. Vi skal gøre hesten afslappet og afbalanceret, lige og dejlig at ride. Det er en meget vigtig ting at kunne gøre for at nå topniveau. Hvis du forsøger at springe det gode grunddressurarbejde over, indhenter det dig til sidst.

Sagen er den, at du kan ride som en cowboy. Fremad, baglæns, vend her og vend der og være en god rytter. Men du kan også udvikle viden og virkelig sætte dig ind i kunsten at ride. Fra sædet og med hesten arbejdende bagfra, gennem kroppen og halsen nedad og maven løftet. Og så igen derfra gøre hesten lige og få en god forbindelse til munden. Det er der i bund og grund aldrig nogen ende på. Det er et uendeligt hverdagsarbejde, som jeg nyder meget.

Det var egentlig efter at have mødt den legendariske rytter, major Anders Lindgreen for mange, mange år siden, at jeg gik fra at være den slags cowboy til at blive meget interesseret i, hvordan man kan udvikle hesten, og hvordan hesten arbejder sammen med rytteren.

Anders Lindgreen var den første til at se det grundlæggende i min ridning, og at den ikke var rigtig. Jeg havde noget talent, var modig og god til at ride, men jeg manglede ridekunsten. Så mødet med ham ændrede meget i min måde at arbejde med hestene på.

Hvorfor tror du, at svenske ryttere er så dominerende i sporten? 

Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at der er forskellige faktorer, der spiller ind. En ting er, at vi i Sverige har et par meget erfarne ryttere, som har haft en god sæson, og jeg tror, at sporten generelt er ret stor i Sverige. En anden vigtig ting er den enorme støtte fra hesteejere, meget gode hesteejere, hvilket er ekstremt vigtigt. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme, at uden hestene ville der ikke være nogen sport. Lige nu har vi et par fantastiske heste; King Edward, Cosmopolit og Indiana. Jeg tror også, at den nationale interesse allerede er stor, og den er stigende. Så landet har viljen og ambitionerne til at vokse som en hestenation. Når man når toppen som rytter, har man haft succes i et godt stykke tid.  

Motivationen er én ting, men gode hesteejere og meget erfarne ryttere er afgørende. Jeg tror, det er de tre grunde til, at de svenske springryttere er så dominerende i sporten.  

Hvis du skulle beskrive de svenske springryttere med et ord, hvad ville det så være? 

Hvis man ser på verdensmesterholdet, vil jeg sige: Professionelt. Når man ser på de unge ryttere, er et andet ord, der skinner igennem: Passion.  

Hvad er dine egne ambitioner, håb og planer for fremtiden?

Mit håb er at ride de bedste runder til et hvert stævne. Jeg ser altid på videoer af mine runder, og jeg tænker altid: “Jeg kunne gøre det og det bedre”. Mit håb er at komme til at se på sådan en optagelse og sige: “Hold da op, det her var fremragende. Jeg har virkelig arbejdet mig igennem den bane”. Hvis det sker, så føler jeg mig sikker på, at jeg er i god stævneform, og så kommer jeg til at vinde klasser.


Og det gør jeg. Jeg har en rigtig god hest lige nu, Markan Cosmopolit, som jeg har haft rigtig gode resultater med til stævner på det seneste. Derudover har jeg en rigtig god hingst, Karmel van de Watering, som vandt CSI3* Grand Prix i Herning for et par år siden. Før Corona.

Men for mig er det vigtigt, at fokus bliver mere på ridningen og præstationen end resultatet. For resultatet er ikke så vigtigt. Det vigtige er måden, du gør det på. Og hvis du bliver ved med at gøre det bedre og bedre, vil folk helt sikkert få sværere ved at slå dig.

Så, fokuser på din hest og din ridning og ikke på resultaterne. For så kommer resultaterne fremadrettet.

Mit mål er at ride rigtig godt på et højt niveau. Der er ikke meget, du kan stille op i forhold til, at nogen er bedre end dig. Du kan kun prøve at blive bedre selv.

På et mere personligt plan – er der nogensinde et tidspunkt i løbet af dagen, hvor dit liv ikke handler om heste?

Nej, fordi vi bor sammen med hestene, så de er der hele tiden. Det er ikke et arbejde, det er en livsstil. Og jeg nyder det – hver eneste dag.

5. 

2013 vandt bronzemedalje ved EM i Herning med det svenske hold med Lunatic.

4. 

2012 konkurrerede ved de olympiske lege i London med Lunatic.

3. 

1996 vandt Big Ben GP 160 i Toronto. Første internationale GP-sejr med RS Isac.

2. 

1995 vandt Nations Cup med det svenske hold med RS Isac i Polen.

1. 

1993 vandt Kungsbacka GP 150 med den danske hingst Rastell. Første GP-sejr.

Højdepunkter: 

Født: 1967.

Gift med Isabelle Fredricson, som er dyrlæge på Flyinge.

Børn: Filippa og George.

Bor i Löberöd i den sydlige del af Sverige.

Bror: Peder Fredricson, som er på det højeste niveau i springning. En ægte first mover.  

Karriere: 

Vokset op på Flyinge Ridecenter, hvor hans far arbejdede som dyrlæge.

Uddannet hos Priess Stutteri i Danmark under Lindy Fogh Pedersen.

Officer ved Kavaleriakademiet i Umeå.

Kusk ved det kongelige hof, Stockholm.

Ansat som ”stallmästare” ved Flyinge og Strömsholm.

JENS FREDRICSON 

Før skulle man lære hestene at springe. Nu er de avlet til at springe, og derfor skal vi arbejde med ridekunsten.

Foto: FEI / Richard Juilliart

Når du arbejder med ungheste, skal du give dem tid og være tålmodig.

Jens Fredricson er en af Sveriges mest passionerede og interessante topryttere. OL-deltager, vinder af flere mesterskaber og mere end 25 år i front med at uddanne den næste generation af trænere og heste på de nationale ridecentre, Flyinge og Strömsholm. Jens fortæller i dette interview/denne Q&A om den svenske kultur i ridesporten, samt hvilken indflydelse det har på succesen hos de svenske ekvipager.

Du er selv lidt af en visionær i dit arbejde på de nationale ridecentre Flyinge og Strömsholm. Hvad er dit hovedfokus der?

Jeg begyndte samarbejdet i august 1993. Så jeg har været der i 28 år. På svensk er min titel “stallmästare” – det betyder, at jeg tager mig af hestenes niveau, uddannelsen af hestene, så de kan fungere godt i uddannelsen af nye trænere. Jeg sørger for, at hestene bliver uddannet. På den måde er jeg ansvarlig for den høje standard af hestenes uddannelse. 

Dette kombinerer jeg med at arbejde med kvaliteten og niveauet af instruktører og undervisere her på skolen. Så jeg arbejder med hestene og med trænerne både på Flyinge og Strömsholm.

Det vigtigste, vi gør, er at uddanne instruktører til vores rideskoler. Vi har et rigtig godt rideskolesystem i Sverige over hele landet. Og vi har også en universitetsuddannelse sammen med SLU Universitet i Uppsala. Gennem dem uddanner vi vores instruktører til vores rideskoler.

Det er en af de største ting, vi gør. Men så uddanner vi også det, vi kalder “beridare” på svensk – unghestetrænere. Dette tager tre år. Disse trænere lærer om alt fra tilridning af hestene, præsentation af unghestene ved test og træning af dem i startniveauerne i de forskellige discipliner.

Hvad angår finansiering, får vi en lille smule penge fra regeringen, vi arbejder meget tæt sammen med det svenske rideforbund og med det svenske varmblodsforbund.

Hvad er din største passion i denne proces?

Jeg brænder meget for de unge heste. Det er vigtigt at give dem tid. Hesten skal så at sige have ansvaret. Med alt i sin uddannelse fra arbejdet med gangarterne til, hvor hurtigt det hele kan ske. Nogle heste er små, nogle er store. Nogle heste blomstrer sent, nogle lærer alt på et tidligt tidspunkt. Nogle vil vokse meget på et bestemt tidspunkt, hvor andre ikke gør det. Så når du arbejder med unge heste, skal du give dem tid og være tålmodig.

Jeg er særligt interesseret i at udvikle svensk ridesport. Hvis vi ikke uddanner gode trænere, unghestetrænere og ryttere, får vi autodidaktiske undervisere med et dårligt syn på heste, hestepleje og kortsigtede løsninger styret af økonomien. Der skal stilles nogle krav til hestens velfærd og hensynet til hestens bedste.

Hvordan ser en gennemsnitlig uge ud – hvis du har sådan en?

Jeg har virkelig ikke en gennemsnitlig uge. Jeg arbejder 50/50 på Flyinge/Strömsholm og på min egen stævnetræning. Jeg har mit eget sted med mine heste hjemme i Löberöd. Men jeg har altid to heste på Flyinge. Så jeg kan ride sammen med eleverne. For sagen med undervisning er, at eleverne ikke gør, hvad du siger, de skal gøre. De gør, hvad du gør. Ligesom børn. Hvilket betyder, at du aldrig kan sige “Gør ikke, hvad jeg gør, gør hvad jeg siger.” Det vil aldrig fungere. For de vil altid se på dig, og prøve at efterligne og forsøge at gøre det samme.

Af Elisabeth Wille, Redigeret af Josefine Elsing
Foto: Malin Enestubbe, Petter Arvidson, Flyinge.se, FEI

Den nationale interesse for ridesporten i Sverige er, ifølge Jens Fredricson, allerede stor, og den er stigende. Der ses nu flere ryttere på topniveau end tidligere. Vi har talt med Jens Fredricson om, hvad det er ved de svenske ryttere og deres heste, der gør dem så succesfulde, og hvordan han vil beskrive de svenske springryttere.

Q & A

Svensk toprytter, Jens Fredricson:

"Derfor er svenske ekvipager så succesfulde"

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm