Foder:
Fordøjelige fibre og fedt – gerne olier rig på omega 3. Det kan give et roligere føl, som er nemmere at håndtere, og så fordøjelseskanalen udvikles optimalt. På denne måde lærer føllet også bedre – også på lang sigt. Det gælder også, hvis man begynder på følfoder tidligere.
16 måneder til 2,5 år: Plagen – en forvokset teenager
Her begynder føllet at ligne en voksen hest – men med en lidt ranglet, teenager-krop.
Hesten vokser fortsat, men når vi nærmer os den anden sommer, vokser benene ikke mere. Vækstlinjerne i albueledet og i knæledet på bagbenene lukker i den periode.
I forhold til fodring skal der her være fokus på, at hesten holder huldet (4-5), men ikke vokser for voldsomt.
De første halvandet til to år er det knoglevævet, der skal vokse, altså plagen vokser i højde og kropslængde. Muskelvævet vokser i denne periode i længden for at følge med knoglevæksten, og efter to år koncentreres hestens vægt omkring muskelvækst og styrke. Både knogler, sener og muskler udvikles og styrkes via motion og leg.
Når føllet er omkring to og et halvt år, begynder der så at være tale om muskelvækst fremfor knogle- og senevækst. Det er altså knogler de første to år og herefter længdevækst af musklerne.
Her er det værd at være opmærksom på, at selv om hesten kan se ranglet ud, må den ikke være for tyk. Ryger hesten i en huldkategori over en 5-6 stykker i en længere periode, skal du reagere. Optimalt set skal den gerne ligge lige under fem– herefter bliver det fedtvæv, som kommer på, og derved laver man overvægt på hesten, som belaster knoglevæv og enten hæmmer knoglevæksten eller gør den skæv. Hesten skal have næringsstoffer, proteiner, mineraler og vitaminer i forhold til deres alder, mens energiniveauet skal tilpasses deres huld.
Fodring:
Rent energimæssigt skal unghesten have næsten samme energimængde som føllet. Proteinindholdet skal dog ned omkring 770 gram per dag. Det vil sige, at hesten i
denne aldersgruppe ikke skal overfodres med protein, da det belaster systemet. Overskud af protein skal udskilles aktivt fra kroppen gennem nyrerne – det er leveren og nyrerne, som skal arbejde på det – så en overfodring gør, at hesten skal bruge en masse krudt på at udskille det protein, og når de gør det, bruger de den energi til det, som måske skulle bruges til andre ting i denne fase.
Hvis hesten har fået ekstra protein, følfoder, lucerne eller lignende, skal det nok til at fjernes fra hesten i denne periode – men kend dit stråfoder. En grovfoderanalyse er et meget nyttigt redskab. Husk, at hesten skal have det, den har brug for – men ikke mere end det.
I denne periode ligger hesten lidt i en mellemting mellem følfoderet og voksenfoderet. Det hedder stadigvæk fedt og fordøjelige fibre – og i praksis også godt hø eller wrap med tilpasset proteinniveau. Ungheste må gerne få sukker, og det kommer af sig selv med hø og græs. Derimod skal tilskudsfoderet koncentreres på proteinkvalitet, fedt og fibre. Her har mange baseret foderet på korn- og sukker-råvarer, og så øger vi sukkerindholdet for voldsomt, og derfor skal tilskudsfoder til føl og ungheste være lavt på sukker og stivelse, men give fordøjelige fibre, gode proteiner, fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
Har man godt hø eller wrap, skal de bare have det samt mineral- og vitamintilskud ved siden af. Afstem foder i krybben og høhækken efter hestens behov – hvordan ser hesten ud? Du passer den dybest set på samme måde som en et-års, hvor mængderne selvfølgelig afstemmes. Den begynder at kunne æde mere og tage noget grovere foder, så fordøjeligheden behøver ikke være helt så høj. Der kan være forskel på, hvor robuste heste er i deres fordøjelse – og her kan racevariationer blive tydelige.
Udvikling:
Hvis hesten har haft optimale rammer som føl, har den fået lov at lege med andre føl – og heste – og lært reglerne i en flok at kende. Den har fået en forståelse for, hvordan andre heste reagerer og interagerer. Dermed bliver hesten mere bevidst om det i denne alder og får formentligt mere selvtillid. Derfor kan den med fordel gå med jævnaldrende og en gammel hoppe eller vallak til at styre flokken – det kan være godt givet ud i forhold til træning og håndtering.
Raceforskelle spiller ind på fodring
Der kan naturligvis være raceforskelle, og her kan man med fordel adskille mellem koldblods- og varmblodsheste. Der vil være forskel på energiniveauet- og behovet, og det er forskelle, som for alvor bliver tydelige, når hesten rent fodermæssigt er ved at være fuldvoksen omkring de fire-fem år. Det vigtigste er dog, at du kigger på din hest og det individuelle behov samt træningsintensitet. Koldblodsheste vil som udgangspunkt være mere nøjsomme, hvor varmblodshestene ofte vil have behov for mere energi.
Hvad skal du være opmærksom på?
Fra føl til ridehest:
Hvis hesten har haft optimale rammer som føl, har den fået lov at lege med andre føl – og heste – og lært reglerne i en flok at kende. Den har fået en forståelse for, hvordan andre heste reagerer og interagerer. Dermed bliver hesten mere bevidst om det i denne alder og får formentligt mere selvtillid. Derfor kan den med fordel gå med jævnaldrende og en gammel hoppe eller vallak til at styre flokken – det kan være godt givet ud i forhold til træning og håndtering.
Sygdomme:
Det er ofte den første og anden vinter, at føllet kan begynde at blive forkølet. Det er her, den skal lære at håndtere små herpesvariationer, så her kommer forkølelse og snot ofte. Derfor skal man også være opmærksom på, om der er kværke i omløb – de små bliver nemlig rigtig syge af det – men det kan forebygges via smittebeskyttelse og hygiejne.
Dit føl fødes nemlig uden et aktivt immunforsvar, og det bliver først aktiveret, når føllet bliver født, og det betyder, at det skal udvikles over tid. Råmælken er rig på antistoffer, som føllet indtager og beskytter det mod infektioner og ikke mindst bekæmper infektioner. Derfor kommer snotnæsen ofte, når hesten selv skal til at danne antistofferne – og derfor er det vigtigt at have fokus på, at hesten får de rigtige vitaminer og mineraler, så dets immunforsvar har de nødvendige byggesten. Der er normalt ingen grund til panik ved lidt snot, men kontakt dyrlægen, hvis hesten begynder at få feber og blive svag.
2,5 år til 3,5: Frivillig motion på folden
Selv om hesten er godt på vej til at være udvokset rent fodermæssigt, mangler den fortsat lidt. Her er vækstlinjerne oppe i selve kroppen, så det er eksempelvis skulderledet, som lukker. Her kan hesten fortsat godt tage nogle centimeter i højden, og knoglerne i kroppen vokser fortsat lidt, men det er ikke helt så udpræget. Til gengæld begynder der at ske en muskelvækst. Musklerne bliver simpelthen tykkere – det kalder man breddevæksten, hvor omfanget af musklerne vokser.
Unghesten skal have samme energimængde, som da den var to, men den skal have mindre protein. Nu skal den bare have lidt mere protein end hoppen – vi er nede på omkring 650 gram per dag. Muskelvækst kræver ikke ret meget ekstra protein i forhold til foderet, men det handler derimod om kvaliteten af proteinet. Generelt skal der til føl og ungheste være fokus på de essentielle aminosyrer som eksempelvis lysin og methionin. Det er ikke voldsomt ekstra, men det er fortsat unghestefoder, og der skal være særligt fokus på vitaminer og mineraler. Derfor er det stadig fedt og fordøjelige fibre, men sammen med et godt unghestefoder. Fordøjelseskanalen er ved at være færdigudviklet, og det vil sige, at foderet gerne må blive grovere, og kravet til fordøjeligheden bliver lavere med alderen.
Træning:
En hest skal – fra den er helt lille – lege og motionere sammen med andre heste. Rent ridemæssigt handler det også om, hvad du skal bruge hesten til – og om du selv er i stand til at starte tilridning. Ofte kan det være lettere at sende en hest i træning, som er vant til at blive håndteret, men ikke nødvendigvis sadelvant, longeret og lignende. I denne alder er hesten enormt motiveret for at lære en masse nyt, fordi de skal lære alt. Det betyder, at hvis den lærer noget uhensigtsmæssigt, er det svært at pille af den igen. Dermed ikke sagt, at man ikke kan gå ture med hesten og lege med den fra jorden, men grundlæggende skal man kende sin egne begrænsninger i træningen her.
Mentalt kan det være fint, hvis hesten får en pause efter starten på tilridningen, og hestens muskulatur har fortsat enormt godt af at komme ud på folden og lege med jævnaldrende.
Af Cæcilie Kallehave Jensen // Fotos: Vielbauch - Thorsten Schneider & Kamila Tworkowska
Når du kigger på det nyfødte føl, kan det være svært at forestille sig, at det en dag skal vokse op og blive en sund og stærk ridehest. Der er mange hensyn, der skal tages, men ved du egentlig, hvad der sker i hestens krop de første fire år?
Hen over foråret og sommeren begynder de grønne græsmarker at vrimle med føl. Føl, som vi med tiden skal gøre vores for, at de vokser op og kan holde til et liv med ridning, jordarbejde, kørsel eller noget helt fjerde. Uanset hvad du skal bruge din hest til, er det dit ansvar som ejer at sikre, at hesten er ernæret korrekt – helt fra den spæde start – så den kan have et langt og sundt liv.
0-8 måneder: Bevægelse og benstilling
Denne første sommer går føllet sammen med sin mor. Her vokser føllet enormt meget, men man skal naturligvis ikke tage en masse foderhensyn, da føllet får næring fra hoppen.
Derfor skal man kigge langt mere på føllets generelle sundhed såsom:
• Trives føllet?
• Er det blankt i pelsen?
• Er føllet friskt og har god bevægelighed?
Mød Martha Voss
Martha Voss er uddannet hesteagronom fra Landbohøjskolen i København. Hun har haft med heste at gøre, siden hun var fire år. Hun driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hestehold og korrekt ernæring.
Hen over foråret og sommeren begynder de grønne græsmarker at vrimle med føl. Føl, som vi med tiden skal gøre vores for, at de vokser op og kan holde til et liv med ridning, jordarbejde, kørsel eller noget helt fjerde. Uanset hvad du skal bruge din hest til, er det dit ansvar som ejer at sikre, at hesten er ernæret korrekt – helt fra den spæde start – så den kan have et langt og sundt liv.
0-8 måneder: Bevægelse og benstilling
Denne første sommer går føllet sammen med sin mor. Her vokser føllet enormt meget, men man skal naturligvis ikke tage en masse foderhensyn, da føllet får næring fra hoppen.
Derfor skal man kigge langt mere på føllets generelle sundhed såsom:
• Trives føllet?
• Er det blankt i pelsen?
• Er føllet friskt og har god bevægelighed?
Desuden skal smeden allerede her ind over føllet. En risiko er, at føllet udvikler sene-styltefod. Det vil sige, at hvis føllet vokser for hurtigt her, så vokser knoglen for meget, men senen følger ikke med. Derfor skal man være opmærksom på vækstforstyrrelser og ikke mindst føllets benstilling. Smeden ved, hvad han skal kigge på i forhold til både koder, gennemtrædning og generel hov- og benstilling. Dyrlægen kan også være en fordel, da føllets immunforsvar ikke er så stærkt i starten, så her kan både vaccinationer og ormekur være en god idé.
Man skal derfor sikre sig, at føllet ikke blot går med hoppe og uden legekammerater. Som udgangspunkt vil hoppen primært være i stand til at fodre føllet, men hun vil ikke nødvendigvis være i stand til at motionere og aktivere føllet – specielt ikke hvis det er en ældre hoppe. Derfor skal føllet gerne gå sammen med andre føl – også fra de er helt små. Det kan være svært at sætte et præcist tidspunkt for, hvornår føllet skal introduceres til andre føl, men en tommelfingerregel er, at når hoppen og føllet har etableret en kontakt i løbet af de første uger, kan man begynde at sætte føllet sammen med andre føl.
Udover føllets trivsel og fodring stiller denne alder også krav til hoppens fodring, og at hun er dækket ind med vitaminer og mineraler. Derved kan hun producere den næring, som føllet har brug for til at vokse korrekt. Det vil være godt at tilbyde føllet følfoder som forberedelse på tilvænning til fast foder.
Hav altid smed, dyrlæge og eventuelt en foderkonsulent ind over føllet helt fra starten – den vigtigste samarbejdspartner er smeden, fordi der sker så meget med sener og vækst i de første måneder af hestens liv.
Vær opmærksom på:
• Bukkehov/sene-styltefod
• Almindelig trivsel og orm
8-16 måneder: Højenergifoder med højt proteinindhold og fordøjelige fibre og fedt
I føllets første vinter vil fodring – udover hoppens mælk – begynde at blive vigtigt for føllet. Her vokser føllet fortsat – særligt hvis man kigger på, hvor mange gram føllet tager på om dagen. Hvis man eksempelvis tager udgangspunkt i en hest (for eksempel en varmblod), som kommer til at veje omkring 500 kg, når den er fuldudvokset), så skal føllet i denne periode have 845 gram råprotein per dag – sammenlignet med en fuldvoksen hest som skal have 630 gram råprotein per dag.
Og det er på trods af at føllet måske vejer omkring det halve på det her tidspunkt – lidt afhængig af race.
Eksempler på letfordøjeligt foder:
Hø og wrap af bedste kvalitet – det vil sige hø eller wrap med et højt indhold af protein og et højt næringsindhold, og det må gerne indeholde sukker samt et højt indhold af de fordøjelige fibre.
Desuden skal de gerne have vitaminer og mineraler, som tilpasses grovfoderets indhold efter føllets behov.
Tilskudsfoder skal være med fokus på en god fordøjelighed og en høj næringsmæssig kvalitet med masser af protein og energi, og det skal vælges i forhold til at afstemme næringsindholdet i grovfoderet med føllets behov.
Foderet skal passe til føllets behov og hjælpe med en stabil udvikling, som hverken får væksten til at gå for hurtigt eller for langsomt. Huldstyring er klogt, og dit føl må ikke blive for tyk (huld 6 og derover på 9-skalaen).
Skelettet er det, der primært vokser på føllet i denne alder. Der skal som sådan ikke bygges muskler. De muskler, føllet bygger, får den af at tumle på folden med andre føl, og det styrker knoglerne. Det er altså i høj grad benene, der vokser her. Det er pibeknoglen, tåen og haserne. Det er ben og knogler, der skal vokse, men det kræver enormt meget energi.
Vær opmærksom på:
Korrekt vækst og bentøjet.
Gødningsprøve. Føllet kan udvikle spoleormskolik, og derfor skal man være på forkant og få lavet en strategi for orm sammen med dyrlægen – gerne med en dyrlæge, som kender stedet og dets oplevelser med orm. Grundlæggende skal man have en god bekæmpelsesstrategi med sin dyrlæge – og gerne inden der er kommet orm.
Pels og bevægelighed.
I denne alder gør det ikke noget, hvis man kan ane ribbenene – eller mærke dem – men de må naturligvis ikke stå tydeligt frem. Føllet skal være fin og rund over bagparten, og den må gerne være på en 4-5 stykker på Don Hennekes huldskala (1-9). Her handler det ikke om at være foran – det handler om at følge med. De skal have det, de skal have, men foderstyrken skal løbende reguleres efter behov.
I denne aldersgruppe skal der være masser af fokus på naturlig motion, frisk luft og leg med jævnaldrene på en græsmark – gerne i bakket terræn – og også gerne med en ældre hoppe eller vallak. Sørg for, at overgangen til følbørnehaven foregår så naturligt som muligt, så fravænningen bliver en god og gradvis proces.
Raceforskelle spiller ind på fodring
Der kan naturligvis være raceforskelle, og her kan man med fordel adskille mellem koldblods- og varmblodsheste. Der vil være forskel på energiniveauet- og behovet, og det er forskelle, som for alvor bliver tydelige, når hesten rent fodermæssigt er ved at være fuldvoksen omkring de fire-fem år. Det vigtigste er dog, at du kigger på din hest og det individuelle behov samt træningsintensitet. Koldblodsheste vil som udgangspunkt være mere nøjsomme, hvor varmblodshestene ofte vil have behov for mere energi.
Hvis hesten har haft optimale rammer som føl, har den fået lov at lege med andre føl – og heste – og lært reglerne i en flok at kende. Den har fået en forståelse for, hvordan andre heste reagerer og interagerer. Dermed bliver hesten mere bevidst om det i denne alder og får formentligt mere selvtillid. Derfor kan den med fordel gå med jævnaldrende og en gammel hoppe eller vallak til at styre flokken – det kan være godt givet ud i forhold til træning og håndtering.
Sygdomme:
Det er ofte den første og anden vinter, at føllet kan begynde at blive forkølet. Det er her, den skal lære at håndtere små herpesvariationer, så her kommer forkølelse og snot ofte. Derfor skal man også være opmærksom på, om der er kværke i omløb – de små bliver nemlig rigtig syge af det – men det kan forebygges via smittebeskyttelse og hygiejne.
Dit føl fødes nemlig uden et aktivt immunforsvar, og det bliver først aktiveret, når føllet bliver født, og det betyder, at det skal udvikles over tid. Råmælken er rig på antistoffer, som føllet indtager og beskytter det mod infektioner og ikke mindst bekæmper infektioner. Derfor kommer snotnæsen ofte, når hesten selv skal til at danne antistofferne – og derfor er det vigtigt at have fokus på, at hesten får de rigtige vitaminer og mineraler, så dets immunforsvar har de nødvendige byggesten. Der er normalt ingen grund til panik ved lidt snot, men kontakt dyrlægen, hvis hesten begynder at få feber og blive svag.
2,5 år til 3,5: Frivillig motion på folden
Selv om hesten er godt på vej til at være udvokset rent fodermæssigt, mangler den fortsat lidt. Her er vækstlinjerne oppe i selve kroppen, så det er eksempelvis skulderledet, som lukker. Her kan hesten fortsat godt tage nogle centimeter i højden, og knoglerne i kroppen vokser fortsat lidt, men det er ikke helt så udpræget. Til gengæld begynder der at ske en muskelvækst. Musklerne bliver simpelthen tykkere – det kalder man breddevæksten, hvor omfanget af musklerne vokser.
Unghesten skal have samme energimængde, som da den var to, men den skal have mindre protein. Nu skal den bare have lidt mere protein end hoppen – vi er nede på omkring 650 gram per dag. Muskelvækst kræver ikke ret meget ekstra protein i forhold til foderet, men det handler derimod om kvaliteten af proteinet. Generelt skal der til føl og ungheste være fokus på de essentielle aminosyrer som eksempelvis lysin og methionin. Det er ikke voldsomt ekstra, men det er fortsat unghestefoder, og der skal være særligt fokus på vitaminer og mineraler. Derfor er det stadig fedt og fordøjelige fibre, men sammen med et godt unghestefoder. Fordøjelseskanalen er ved at være færdigudviklet, og det vil sige, at foderet gerne må blive grovere, og kravet til fordøjeligheden bliver lavere med alderen.
Træning:
En hest skal – fra den er helt lille – lege og motionere sammen med andre heste. Rent ridemæssigt handler det også om, hvad du skal bruge hesten til – og om du selv er i stand til at starte tilridning. Ofte kan det være lettere at sende en hest i træning, som er vant til at blive håndteret, men ikke nødvendigvis sadelvant, longeret og lignende. I denne alder er hesten enormt motiveret for at lære en masse nyt, fordi de skal lære alt. Det betyder, at hvis den lærer noget uhensigtsmæssigt, er det svært at pille af den igen. Dermed ikke sagt, at man ikke kan gå ture med hesten og lege med den fra jorden, men grundlæggende skal man kende sin egne begrænsninger i træningen her.
Mentalt kan det være fint, hvis hesten får en pause efter starten på tilridningen, og hestens muskulatur har fortsat enormt godt af at komme ud på folden og lege med jævnaldrende.
Foder:
Fordøjelige fibre og fedt – gerne olier rig på omega 3. Det kan give et roligere føl, som er nemmere at håndtere, og så fordøjelseskanalen udvikles optimalt. På denne måde lærer føllet også bedre – også på lang sigt. Det gælder også, hvis man begynder på følfoder tidligere.
16 måneder til 2,5 år: Plagen – en forvokset teenager
Her begynder føllet at ligne en voksen hest – men med en lidt ranglet, teenager-krop.
Hesten vokser fortsat, men når vi nærmer os den anden sommer, vokser benene ikke mere. Vækstlinjerne i albueledet og i knæledet på bagbenene lukker i den periode.
I forhold til fodring skal der her være fokus på, at hesten holder huldet (4-5), men ikke vokser for voldsomt.
De første halvandet til to år er det knoglevævet, der skal vokse, altså plagen vokser i højde og kropslængde. Muskelvævet vokser i denne periode i længden for at følge med knoglevæksten, og efter to år koncentreres hestens vægt omkring muskelvækst og styrke. Både knogler, sener og muskler udvikles og styrkes via motion og leg.
Når føllet er omkring to og et halvt år, begynder der så at være tale om muskelvækst fremfor knogle- og senevækst. Det er altså knogler de første to år og herefter længdevækst af musklerne.
Her er det værd at være opmærksom på, at selv om hesten kan se ranglet ud, må den ikke være for tyk. Ryger hesten i en huldkategori over en 5-6 stykker i en længere periode, skal du reagere. Optimalt set skal den gerne ligge lige under fem– herefter bliver det fedtvæv, som kommer på, og derved laver man overvægt på hesten, som belaster knoglevæv og enten hæmmer knoglevæksten eller gør den skæv. Hesten skal have næringsstoffer, proteiner, mineraler og vitaminer i forhold til deres alder, mens energiniveauet skal tilpasses deres huld.
Fodring:
Rent energimæssigt skal unghesten have næsten samme energimængde som føllet. Proteinindholdet skal dog ned omkring 770 gram per dag. Det vil sige, at hesten i denne aldersgruppe ikke skal overfodres med protein, da det belaster systemet. Overskud af protein skal udskilles aktivt fra kroppen gennem nyrerne – det er leveren og nyrerne, som skal arbejde på det – så en overfodring gør, at hesten skal bruge en masse krudt på at udskille det protein, og når de gør det, bruger de den energi til det, som måske skulle bruges til andre ting i denne fase.
Hvis hesten har fået ekstra protein, følfoder, lucerne eller lignende, skal det nok til at fjernes fra hesten i denne periode – men kend dit stråfoder. En grovfoderanalyse er et meget nyttigt redskab. Husk, at hesten skal have det, den har brug for – men ikke mere end det.
I denne periode ligger hesten lidt i en mellemting mellem følfoderet og voksenfoderet. Det hedder stadigvæk fedt og fordøjelige fibre – og i praksis også godt hø eller wrap med tilpasset proteinniveau. Ungheste må gerne få sukker, og det kommer af sig selv med hø og græs. Derimod skal tilskudsfoderet koncentreres på proteinkvalitet, fedt og fibre. Her har mange baseret foderet på korn- og sukker-råvarer, og så øger vi sukkerindholdet for voldsomt, og derfor skal tilskudsfoder til føl og ungheste være lavt på sukker og stivelse, men give fordøjelige fibre, gode proteiner, fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
Har man godt hø eller wrap, skal de bare have det samt mineral- og vitamintilskud ved siden af. Afstem foder i krybben og høhækken efter hestens behov – hvordan ser hesten ud? Du passer den dybest set på samme måde som en et-års, hvor mængderne selvfølgelig afstemmes. Den begynder at kunne æde mere og tage noget grovere foder, så fordøjeligheden behøver ikke være helt så høj. Der kan være forskel på, hvor robuste heste er i deres fordøjelse – og her kan racevariationer blive tydelige.
Hen over foråret og sommeren begynder de grønne græsmarker at vrimle med føl. Føl, som vi med tiden skal gøre vores for, at de vokser op og kan holde til et liv med ridning, jordarbejde, kørsel eller noget helt fjerde. Uanset hvad du skal bruge din hest til, er det dit ansvar som ejer at sikre, at hesten er ernæret korrekt – helt fra den spæde start – så den kan have et langt og sundt liv.
0-8 måneder: Bevægelse og benstilling
Denne første sommer går føllet sammen med sin mor. Her vokser føllet enormt meget, men man skal naturligvis ikke tage en masse foderhensyn, da føllet får næring fra hoppen.
Derfor skal man kigge langt mere på føllets generelle sundhed såsom:
• Trives føllet?
• Er det blankt i pelsen?
• Er føllet friskt og har god bevægelighed?
Desuden skal smeden allerede her ind over føllet. En risiko er, at føllet udvikler sene-styltefod. Det vil sige, at hvis føllet vokser for hurtigt her, så vokser knoglen for meget, men senen følger ikke med. Derfor skal man være opmærksom på vækstforstyrrelser og ikke mindst føllets benstilling. Smeden ved, hvad han skal kigge på i forhold til både koder, gennemtrædning og generel hov- og benstilling. Dyrlægen kan også være en fordel, da føllets immunforsvar ikke er så stærkt i starten, så her kan både vaccinationer og ormekur være en god idé.
Man skal derfor sikre sig, at føllet ikke blot går med hoppe og uden legekammerater. Som udgangspunkt vil hoppen primært være i stand til at fodre føllet, men hun vil ikke nødvendigvis være i stand til at motionere og aktivere føllet – specielt ikke hvis det er en ældre hoppe. Derfor skal føllet gerne gå sammen med andre føl – også fra de er helt små. Det kan være svært at sætte et præcist tidspunkt for, hvornår føllet skal introduceres til andre føl, men en tommelfingerregel er, at når hoppen og føllet har etableret en kontakt i løbet af de første uger, kan man begynde at sætte føllet sammen med andre føl.
Udover føllets trivsel og fodring stiller denne alder også krav til hoppens fodring, og at hun er dækket ind med vitaminer og mineraler. Derved kan hun producere den næring, som føllet har brug for til at vokse korrekt. Det vil være godt at tilbyde føllet følfoder som forberedelse på tilvænning til fast foder.
Hav altid smed, dyrlæge og eventuelt en foderkonsulent ind over føllet helt fra starten – den vigtigste samarbejdspartner er smeden, fordi der sker så meget med sener og vækst i de første måneder af hestens liv.
Vær opmærksom på:
• Bukkehov/sene-styltefod
• Almindelig trivsel og orm
8-16 måneder: Højenergifoder med højt proteinindhold og fordøjelige fibre og fedt
I føllets første vinter vil fodring – udover hoppens mælk – begynde at blive vigtigt for føllet. Her vokser føllet fortsat – særligt hvis man kigger på, hvor mange gram føllet tager på om dagen. Hvis man eksempelvis tager udgangspunkt i en hest (for eksempel en varmblod), som kommer til at veje omkring 500 kg, når den er fuldudvokset), så skal føllet i denne periode have 845 gram råprotein per dag – sammenlignet med en fuldvoksen hest som skal have 630 gram råprotein per dag.
Og det er på trods af at føllet måske vejer omkring det halve på det her tidspunkt – lidt afhængig af race.
Eksempler på letfordøjeligt foder:
Hø og wrap af bedste kvalitet – det vil sige hø eller wrap med et højt indhold af protein og et højt næringsindhold, og det må gerne indeholde sukker samt et højt indhold af de fordøjelige fibre.
Desuden skal de gerne have vitaminer og mineraler, som tilpasses grovfoderets indhold efter føllets behov.
Tilskudsfoder skal være med fokus på en god fordøjelighed og en høj næringsmæssig kvalitet med masser af protein og energi, og det skal vælges i forhold til at afstemme næringsindholdet i grovfoderet med føllets behov.
Foderet skal passe til føllets behov og hjælpe med en stabil udvikling, som hverken får væksten til at gå for hurtigt eller for langsomt. Huldstyring er klogt, og dit føl må ikke blive for tyk (huld 6 og derover på 9-skalaen).
Skelettet er det, der primært vokser på føllet i denne alder. Der skal som sådan ikke bygges muskler. De muskler, føllet bygger, får den af at tumle på folden med andre føl, og det styrker knoglerne. Det er altså i høj grad benene, der vokser her. Det er pibeknoglen, tåen og haserne. Det er ben og knogler, der skal vokse, men det kræver enormt meget energi.
Vær opmærksom på:
Korrekt vækst og bentøjet.
Gødningsprøve. Føllet kan udvikle spoleormskolik, og derfor skal man være på forkant og få lavet en strategi for orm sammen med dyrlægen – gerne med en dyrlæge, som kender stedet og dets oplevelser med orm. Grundlæggende skal man have en god bekæmpelsesstrategi med sin dyrlæge – og gerne inden der er kommet orm.
Pels og bevægelighed.
I denne alder gør det ikke noget, hvis man kan ane ribbenene – eller mærke dem – men de må naturligvis ikke stå tydeligt frem. Føllet skal være fin og rund over bagparten, og den må gerne være på en 4-5 stykker på Don Hennekes huldskala (1-9). Her handler det ikke om at være foran – det handler om at følge med. De skal have det, de skal have, men foderstyrken skal løbende reguleres efter behov.
I denne aldersgruppe skal der være masser af fokus på naturlig motion, frisk luft og leg med jævnaldrene på en græsmark – gerne i bakket terræn – og også gerne med en ældre hoppe eller vallak. Sørg for, at overgangen til følbørnehaven foregår så naturligt som muligt, så fravænningen bliver en god og gradvis proces.
Mød Martha Voss
Martha Voss er uddannet hesteagronom fra Landbohøjskolen i København. Hun har haft med heste at gøre, siden hun var fire år. Hun driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hestehold og korrekt ernæring.
Hen over foråret og sommeren begynder de grønne græsmarker at vrimle med føl. Føl, som vi med tiden skal gøre vores for, at de vokser op og kan holde til et liv med ridning, jordarbejde, kørsel eller noget helt fjerde. Uanset hvad du skal bruge din hest til, er det dit ansvar som ejer at sikre, at hesten er ernæret korrekt – helt fra den spæde start – så den kan have et langt og sundt liv.
0-8 måneder: Bevægelse og benstilling
Denne første sommer går føllet sammen med sin mor. Her vokser føllet enormt meget, men man skal naturligvis ikke tage en masse foderhensyn, da føllet får næring fra hoppen.
Derfor skal man kigge langt mere på føllets generelle sundhed såsom:
• Trives føllet?
• Er det blankt i pelsen?
• Er føllet friskt og har god bevægelighed?
Af Cæcilie Kallehave Jensen // Fotos: Vielbauch - Thorsten Schneider & Kamila Tworkowska
Når du kigger på det nyfødte føl, kan det være svært at forestille sig, at det en dag skal vokse op og blive en sund og stærk ridehest. Der er mange hensyn, der skal tages, men ved du egentlig, hvad der sker i hestens krop de første fire år?
Hvad skal du være opmærksom på?
Fra føl til ridehest:
