Det skal være normen, at træneren spørger, før han/hun rører ved en rytter. Ting skal kunne adresseres åbent. Seksualiserede slogans må ikke accepteres eller ignoreres. Alt dette skaber en atmosfære, der vil gøre det meget sværere for en krænker at forberede eller begå en handling.”

Hvis seksualiseret vold bliver offentliggjort, vil der altid være en opdeling blandt de involverede. Der er dem, der vil støtte offeret til enhver tid. Og så er der dem, der også er forblændede af krænkeren og forsvarer den anklagede person fordi de ikke engang vil forestille sig, at noget sådant kunne ske. Det er vigtigt at være opmærksom på denne opdeling, da den forekommer i næsten enhver misbrugssag. Uanset hvad, er det vigtigt at søge psykologisk hjælp, også selvom du ‘bare’ er pårørende eller på anden måde berørt af sagen.

Selvom det er svært og hårdt at offentliggøre historier om misbrug, er det ekstremt vigtigt. Dette er også en af grundene til, at Sophie besluttede at skrive en bog og dele sin historie med hele verden. ”Det, der driver mig, er at fortælle en historie, som SKAL fortælles. Som barn troede jeg, at jeg var den eneste der led og det fik mig til at føle, at jeg bar en stor hemmelighed på mine skuldre. Jo ældre og friere jeg blev, jo mere indså jeg, at dette er et universelt problem, og at der er en stigmatisering omkring det. Ved at tage føringen og være åben om, hvor jeg kommer fra, tror jeg, at jeg kan opmuntre andre til at komme ud af deres situationer eller hjælpe nogen, der har brug for støtte.”

Opfølg en mistanke

Hvordan håndterer du det, når der opstår en vis mistanke om, at der er noget galt? Når du har en ubehagelig følelse i maven.

Du skal ikke nedprioritere en ubehagelig følelse, men tage den seriøst. At tage den seriøst betyder i første omgang, at du vælger at håndtere den. At ignorere den er ikke nødvendigvis behjælpeligt. I tilfælde som disse, er de fleste menneskers største frygt at anklage nogen uretmæssigt. Derfor er det vigtigt at tale med nogen, som ved noget om problemet. Hvis der er en betroet person på rideskolen eller i stalden, er det bestemt et godt sted at starte. Ellers er rådet at ringe til en rådgivningstelefon. Der er ingen generel retningslinje for den korrekte adfærd her og det er fordi alle tilfælde er individuelle og forskellige. Hvis en mistanke kan bekræftes, er det vigtigt at overveje de næste trin omhyggeligt.

Dette er i tæt relation til Sophies råd til andre mennesker i en lignende situation som hendes: ”Find måder at udtrykke dine følelser på uden at sætte dig selv i fare. Hvis du har venner, som du stoler på, så tal med dem om, hvordan du har det, og hvad der sker i dit liv. Det vil være en lettelse at sætte ord på dine tanker og følelser. Derudover råder jeg dig kraftigt til at kontakte en voksen eller en anden ansvarlig person, som kan lytte og rådgive dig til, hvordan du kan håndtere situationen. Noget, der hjalp mig, var at skrive dagbog. Det føltes godt at få tingene ned på papir og kunne gå tilbage og huske, hvad der skete. En sidste anbefaling ville være at finde og bruge en organisation, der hjælper mennesker som dig, og bede om støtte gennem dem.”

Endeligt skal det understreges, at selvom dette er et vanskeligt emne, er det et yderst vigtigt emne. Og én ting er sikkert; at se den anden vej er ikke løsningen.

75% | Kvinder      22% | Mænd      3% | Andre

Køn på ofrene

60% | Ofte

28% | Flere gange

3% | Én gang

Hvor begynder seksualiseret vold?

• Provokerende blikke
• Nedladende kommentarer
• Ubehagelige berøringer
• Breve, e-mails eller beskeder med seksuelt indhold
• Exhibitionistiske
  handlinger (blottelse)
• Seksuelle overgreb
• Voldtægt

Begrebet seksualiseret vold omfatter former for vold og udøvelse af magt, som udtrykkes ved hjælp af seksuelle handlinger. Seksualiseret vold kan være både verbalt og/eller fysisk og forekommer imod personens vilje. Seksualiseret vold inkluderer eksempelvis:

Gøre misbrug offentligt

Hvordan kan unge mennesker tale om, hvad de har oplevet, og hvordan kan de involvere mennesker, de stoler på?

Ifølge Julia von Weiler er det vigtigt, at ofrene er i stand til at åbne op og tør stole på nogen, som ikke er krænkeren. Det første og vigtigste at forstå er: ”Det er ikke min skyld - jeg kan ikke bebrejdes.” Og så er det vigtigt at samle mod og tale med andre mennesker om det. Dette kan være nemmest at gøre anonymt, for eksempel ved at ringe til en rådgivningstelefon.

Kun få af de berørte betror sig til nogen i stalden. Det kan skyldes, at de er bange for at føle sig flove eller endda føle, at de selv er skyld i misbruget. Frygten for at miste sin status på rideskolen eller i stalden og blive portrætteret som en, der er illoyal, spiller også en vigtig rolle for offeret. I mange tilfælde mangler der en uafhængig fortrolig person i staldene og rideklubberne, som man kan henvende sig til med eventuelle problemer. Desværre findes foruden rapporter om inaktivitet og defensiv adfærd fra foreningerne, fordi de frygter skade på deres omdømme.

Men ifølge Julia von Weiler er det netop det punkt, hvor der kan handles for at forhindre enhver form for misbrug. ”I staldene, hvor det er klart forstået, at seksualiseret vold ikke er et tabu emne, har overgrebsmændene meget sværere ved det. Kontaktpersoner der kan tage sig af eventuelle bekymringer og behov er essentielle. Ligeledes er adgangen til en rådgivningslinje - måske som visitkort til at tage med hjem eller på plakater med QR-koder i stalden.

At overskride grænser

I første omgang er det meget let for krænkerne at overskride grænserne verbalt og lave upassende jokes eller små sexistiske bemærkninger. Der er ofte folk som har en kritisk holdning til dette, hvis de overhører det. Men alligevel siger de som regel ikke noget, fordi det angiveligt er en afslappet atmosfære. Den fysiske nærhed betragtes også som helt normal. Træneren retter på benets position eller gør det klart, hvordan sædet skal være, hvordan vægten skal anvendes eller hvordan hænderne skal bruges. Dette sker ofte på en ridebane i en undervisnings situation og ingen der bemærker det, vil blive overrasket.

Julia forklarer: ”Hvis disse angiveligt harmløse handlinger bliver mere hyppige, vil eleven næsten helt sikkert ikke sige et ord om det. Ikke hjemme, af frygt for at blive forbudt at gå i stalden, og heller ikke i stalden, af frygt for at ingen vil tro eller hjælpe dem.” På den måde overvinder krænkeren også deres egne indre hæmninger igennem mange små skridt.

Enhver træner ved, at handlingen er forbudt, uden at have fået lov. Det er skridt, der gør det muligt for dem at retfærdiggøre at de overtræder andres grænser, over for sig selv. Ofret opfatter det ofte ikke som noget dårligt og han eller hun reagerer ikke defensivt eller erkender, at det er forkert.

Når de indre hæmninger er overvundet, er det nemt at overvinde de ydre. Jo mere åbenlyst en berøring varer for længe, eller den upassende bemærkning bliver sagt i uformelle omgivelser, jo mindre synes de tilstedeværende at tage anstød. Og selvom det bemærkes, bliver der ofte ikke sagt noget. Folk tror, at de forestiller sig det, er for følsomme og føler sig i sidste ende også flove over at bringe et sådant emne op.

Dette er også hvad Sophie Jahn oplevede på hendes forældres rideskole. Det meste af Sophie’s barndom var et levende helvede. Mange ville nok anskue hendes opvækst på den smukke rideskole i Sverige, hvor hun og hendes søster kunne ride på dyre ponyer hverdag som en barndomsdrøm. Men de fire børns far misbrugte og udnyttede

dem på måder som de fleste af os slet ikke tør forestille os. Et helvede som ingen befriede børnene fra.

Da vi spurgte hende om gode råd til folk som vidner til misbrug eller udnyttelse inden for hesteverdenen, svarede hun. “Som voksen mener jeg, at du har ansvar til at gribe ind og være den støttende person. I mit tilfælde ville jeg have ønsket at der var en voksen som rakte ud til mig. Viste mig at han eller hun var en troværdig person, som kunne give mig plads til at være tryg og tale. Ved at udtrykke mig til nogen, ville jeg nok have følt en kæmpe vægt løfte sig fra mine skuldre. Derudover vil jeg anbefale folk at tale med skolen, andre autoriteter, politi osv. For at sørge for at alle involverede parter er klar over situationen.”

Ofte er taktikken i denne form for overgreb meget gradvise. Psykisk og fysisk strammes voldsspiralen, og ofrene trækkes dybere og dybere ind i den. På overfladen ved ingen egentlig hvor stort problemet er. Kendte, offentlige og dømte sager er kun toppen af isbjerget. Eksperter skønner, at antallet af uanmeldte tilfælde er enormt.

Et emne, der er alt andet end behageligt, og som folk ikke rigtig taler om. Ikke desto mindre er chikane og misbrug påviseligt til stede inden for rideverdenen. Eksempelvis har det tyske Ridesportsforbund i mere end ti år forpligtet sig til at bekæmpe seksualiseret vold inden for hestesporten. I andre lande har der også allerede været retssager mod gerningsmændene. I Sverige har Sophie Jahn udgivet en bog om sin barndom på en hestegård, der har været præget af vold i hjemmet, manipulation og overgreb begået af hendes far. Vi fik muligheden for at stille Sophie nogle spørgsmål for at belyse dette vanskelige emne. Vi har i samarbejde med psykolog og administrerende direktør for ‘Innocence in Danger’ Julia von Weiler belyst disse emner.  Vi ønsker i samarbejde med Sophie Jahn og Julia von Weiler at kunne besvære nogle af de generelle bekymringer såsom; hvordan håndterer man en lignende situation, hvad kan man gøre, og hvor kan man få hjælp?

Afhængighedsskabelse

Ifølge Julia von Weiler udnytter overgrebsmænd den følelsesmæssige forbindelse mellem hest og rytter på en meget målrettet måde. Seksualiseret vold opstår normalt ikke ud af impulser, men er omhyggeligt og gradvist forberedt. Fremgangsmåden følger ofte det samme mønster. Først udser overgrebsmændene, hvilken person dette kan fungere på. Dette kan f.eks. være personer, der er særligt trængende eller som beundrer træneren meget. I dette tilfælde betyder særligt trængende, at ofrene har problemer derhjemme, problemer i skolen eller lige er flyttet til et nyt kvarter. Dette er alle årsager til, at de søger forbindelse, anerkendelse og kærlighed.

Overgrebsmanden giver ekstra opmærksomhed til offeret, giver måske fordele og skaber dermed en tæt, angiveligt meget tillidsfuld, atmosfære. Eksempler på dette kunne f.eks. være, at offeret får lov til at ride deres yndlingshest oftere eller at der bliver givet ekstra undervisningstimer. Måske er der endda udsigt til at deltage i konkurrencer. Alt dette er ting som hesteglade personer længes efter og deres drøm kommer tættere på. På den ene side skaber det en vis afhængighed og offerets ønske om at tilfredsstille styrkes yderligere. På den anden side er det allerede det første skridt mod afpresning. Hvis man ikke deltager i de ting det kræves af overgrebsmanden, trues der med tilbagetrækning af de givne privilegier, og det vil de fleste ofre gøre meget for at undgå.

Julia von Weiler forklarer også, at strategien hos en krænker, er at skabe en afhængighed gradvist. Enten ved at udnytte et ”ømt punkt”, ved overdreven ”omsorg”, isolation gennem øget tildeling af privilegier eller også gennem pres, trusler og afpresning.

Misbrug inden for hestesporten

Lad vær’ at rør mig!