Succesfuld avl
Kilder
May-Davis S., Walker C. Variations and Implications of the Gross Morphology in the Longus colli Muscle in Thoroughbred and Thoroughbred Derivative Horses Presenting With a Congenital Malformation of the Sixth and Seventh Cervical Vertebrae. Equine Vet. Sci. 2015.
Valberg SJ., Henry ML., Herrick KL., Velez-Irizarry D., Finno CJ. & Petersen JL. Absence of myofibrillar myopathy in Quarter Horses with a histopathological diagnosis of type 2 polysaccharide storage myopathy and lack of association with commercial genetic tests. Equine Vet J. 2022.
Generatio.de
De seneste år har der været andre sygdomme, som er kommet i fokus inden for hesteavlen. Men også her er det vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner. Der er ofte mangel på videnskabeligt validerede studier og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at sige noget om, og i hvilken grad, eventuelle fund kan påvirke den enkelte hest. I de seneste år har der været meget diskussion om PSSM (Polysaccharide Storage Myopathy) som er en defekt i muskulaturen. I øjeblikket taler alle om ECVM (Equine Complex Vertebral Malformation - misdannede ryghvirvler i den nedre cervikale rygsøjle). Hvad drejer det sig om, hvor kommer sygdommene fra og er det muligt at gøre noget ved det i avlen?
PSSM
PSSM er opdelt i to typer: PSSM type 1 og PSSM type 2. Den første er en lidelse i sukkerstofskiftet, som forårsager overdreven oplagring af glykogen i musklerne. Den afgørende faktor er en genmutation. PSSM1 ses i hesten som modvilje til at bevæge sig, symptomer der ligner ryg og lændesmerter, muskeltrækninger og spændinger og nogle gange problemer med at bakke og overdreven svedtendens. De mest påvirkede racer er koldblodsheste og Quarter Horses. PSSM1 kan påvises relativt nemt ved genetisk test.
PSSM type 2 kombinerer i alt seks forskellige genvarianter, som er ansvarlige for symptomerne. Det er en samlebetegnelse for en række muskelsygdomme med lignende symptomer. Det er baseret på en genetisk mutation, som påvirker proteinmetabolismen, der er vigtig for muskelfunktionen. Mange varmblodsheste tyder på at være bærere af denne genmutation. Symptomerne udtrykker sig oftest først som modvilje mod at bevæge sig, skiftevis halthed, spændinger og stivhed og ender ofte i træningsintolerance. Med andre ord ønsker hesten ikke længere at deltage i den opgaver den bliver stillet, fordi den simpelthen har muskelsmerter. Der har været tilfælde, hvor hesten har tendens til at være ataktisk (manglende koordinering af muskelbevægelser) eller være stringhalt (ufrivillig sammentrækning af muskel og sene i et eller begge bagben). Hvis det erkendes, at hesten lider af PSSM, kan det modvirkes ganske succesfuldt gennem en god foderplan og målrettet træning.
Men hvad betyder disse sygdomme i en avlssammenhæng? Det er en kendsgerning, at mange bærere af de forskellige diagnoser er uopdagede i avlen, fordi kun en genetisk test kan bekræfte en eventuel antagelse om en genetisk defekt i første omgang. Hannoveranske-, Oldenborger- og Holstener-forbundene, såvel som Westfalen- og Trakehner-foreningen, har tilsluttet sig et projekt fra International Association of Horse Breeding GmbH & Co.KG, som har sat sig for at opnå videnskabelig viden om sygdommen PSSM. Indtil videre er der ingen validerede undersøgelser eller videnskabelige beviser på sygdommens egenskaber. Og det er langt fra sikkert, at et føl, hvis forældre er PSSM2-positive, nogensinde vil have problemer. Hvis man mistænker, at hesten lider af PSSM2, kan kun en genetisk test bevise eller afkræfte mistanken. Hvis man ikke ønsker at tage en biopsi med det samme, kan en lav-kulhydrat diæt ofte føre til en forbedring af hesten velfærd. Det skal sikres, at hesten forsynes med værdifulde proteiner og tilstrækkelig energi (f.eks. via olie).
ECVM Equine Complex Vertebral Malformation
En anden diagnose, som opdrættere i øjeblikket er bekymrede for, er ECVM som er deformationer af de nedre cervikale rygsøjle hvirvler C6 og C7. I dette tilfælde opstår der rideproblemer, men der er også tilfælde med heste der pludselig falder eller dødfødte føl. Årsagen til denne tragiske sygdom er, at de nedre cervikale hvirvler ikke er ordentligt dannet og de muskler som stabiliserer den cervikale rygsøjle, kan ikke fastsættes korrekt. Nogle heste er endda blevet fundet med en manglende eller deforme ribben. Dette påvirker stabiliteten i hele ribbenskassen,da mange af de væsentlige muskelgrupper er fastgjort der. Disse misdannelser findes ofte i heste, der er meget elastiske og har store bevægelser. Om sygdommen er arvelig, og i hvilket omfang, er ikke blevet endeligt afklaret.
Årsagen har været pålagt brugen af hesten, hvor det forlanges at heste er mere og mere mobile og dertil kommer ustabiliteten, men det er uvist om dette kan være årsagen. I dag er der langt større mulighed for at diagnosticere end der var blot for få år siden. Derfor vil der også naturligt opstå et højere antal af diagnosticeringer samt det er muligt at opdage problemer og diagnoser som ikke før blev fundet. Det er dog ikke muligt at vide om disse problematikker fandtes for 50 år siden, eller om de har udviklet sig med fremavlen af den bedst mulige ridehest.
ECVM kan kun påvises radiologisk, men det er ikke nemt. Det er næsten usynligt på konventionelle laterale røntgenbilleder af den cervikale rygsøjle og selv hvis røntgenmaskinen er placeret anderledes, er den sidste cervikale hvirvel næsten usynlig, da den ligger bag skulderbladet.
Arveligheden af ECVM kan endnu ikke bevises videnskabeligt. Det betyder på ingen måde, at heste med god management og træning ikke kan vise smertefri sportspræstation op til de højeste klasser, hvis de har en ændring i den cervikale rygsøjle. Men der er stadig lang vej at gå på dette område, før pålidelige resultater er tilgængelige.
Opsummering
Køber bliver mere og mere kritisk samtidig med at testmetoderne bliver mere og mere præcise. Hvis du ønsker avle en hest til senere salg, skal du altså nøje overveje, hvilken hoppe og hingst kombination der giver mening. Avl er en langsommelig og dyr process og selv avlere med mange års erfaring avler ikke kun verdensmestre. Kortsigtede ændringer af alvorlige fejl er ikke mulige. Princippet om “lære af sine fejl” kan altså ikke implementeres når det kommer til avl af heste. Derfor anbefales det at planlægge, kontakte eksperter og lytte til deres råd. Undgå uforudsete hændelser så vidt muligt og sidst men ikke mindst, bed om småmirakler som alle har brug for.
Én ting er dog sikkert, hvis alt går godt, vil dit eget føl og dets udvikling til ridehest være en af de mest givende oplevelser, du kan have med heste.
Kun hvis hestene deltager i samarbejdet med os mennesker og er fornuftig ridelige, vil der være et marked for dem. Det fungerer ikke, hvis rytteren har en dansepartner under sadlen, som rytteren ikke kan håndtere. Når det kommer til springhesten, er det ikke altafgørende om hesten lægger stor afstand over springet, men at den kan rides godt hen imod springet.
Sundhed
Sundheden inden for hesteavl har været omdiskuteret på tværs af landegrænser i årtier. Selvfølgelig er den grundlæggende forudsætning for et sundt føl, sunde forældre. En hoppe der lider af kronisk navicular i forbenene og spat i bagbenene og derfor ikke længere kan rides i en alder af ti, er ikke det bedste grundlag for langvarigt afkom. Derudover bør man, uden undtagelse, give fortrinsret til testede hingste som er anerkendt i avlsforeninger for at sikre et langvarigt og raskt afkom. For disse hingste er forskellige sundhedsaspekter blevet undersøgt, samt den ydre sammensætning af hesten. Således at konformation samt dens karakter og personlighed opfylder nogle allerede fastsatte avlsstandarder. I tilfælde af ældre hingste er det altid værd at se på de eksisterende afkom, som allerede har været i sporten.
Sundhedsaspektet hos heste kan altid diskuteres og sættes i perspektiv, da viden og teknologi konstant udvikler sig. For cirka 20 år siden var chips (OCD - Osteochondrosis dissecans) det store samtaleemne. I dag ved vi, at en chip ikke er så altafgørende som tidligere antaget. Hvis den er et sted, hvor det generer hesten, kan det normalt fjernes nemt takket være avancerede behandlingsmetoder. Hvis det ikke generer hesten overhovedet kan den efterlades og hesten kan sagtens bruges. I 2018 blev det meget omdiskuterede fænomen kissing spines tydeligt sat i perspektiv i den nye udgave af de tyske røntgen-retningslinjer for handelsundersøgelser. Årsagen er, at selv en positiv diagnose af kissing spines (tætsiddende torntapper som støder helt eller delvist sammen) ikke nødvendigvis fører til begrænsninger af hesten, også med henblik til ridning. Det er derfor også tvivlsomt, hvorvidt heste med denne diagnose skal udelukkes fra avl, selvom man kunne antage, at kissing spines er arveligt.
Målrettet avl er relevant, fordi kravene til hestene konstant ændrer sig. Kun hvis hestene kan opfylde de krav der er sat med hensyn til brug og nytte kan deres kontinuitet sikres. Men avl er en langsom og langvarig proces. Det kaldes ”at tænke i generationer”. Avl defineres bredt som, ”biologien for kontrolleret reproduktion med det formål at genetisk omforme”. Derfor bliver ønskede træk styrket og uønskede træk bliver undertrykt. Hoppe og hingst udvælges specifikt og denne proces kaldes for selektion. Derudover kan der udføres avlsvurderinger og præstationstests på både hingst og hoppe og på den måde er det muligt at spore avls succeser så uafhængigt som muligt.
Bag alt dette ligger teorien om arvelighed og genetik. Denne videnskab, som hovedsageligt blev grundlagt af Gregor Mendel i 1866, beskæftigede sig med dannelse af arvelige træk og overførslen af arveegenskaber til den næste generation. Med denne viden er det faktisk muligt at udføre krydsavl og parre meget målrettet for at sikre avlens fremskridt.
Velkendte opdrættere
Der er succesfulde og velkendte hesteopdrættere i de fleste lande, hvor sunde og lovende føl går på ridebanerne i generationer. Det er altid en godidé at lytte til de professionelle’s råd, især hvis du ikke har meget erfaring inden for hesteopdræt selv. Opsøg råd og vejledning fra eksperter i opdrætsforeninger, undersøg om du kan finde en god opdrætter i dit område og bed om at få lov til at besøge dem og tag deres råd og tips til dig. Erfarne, gode hesteopdrættere, ligesom opdrætsforeningerne, fokuserer på dyrets velfærd og den videre udvikling af den respektive race. De vil helt sikkert være glade for at hjælpe dig. Dette gælder både med hensyn til udvælgelsen af den rigtige hingst, hold af hoppen samt opdrætningen af føllet. Det er lang vej fra ønsket om et føl - til den hjemmeavlede, sunde ridehest. Der er meget at overveje og selvfølgelig fejl der skal undgås og derfor er det vigtigt at være godt forberedt.
Hestens anatomi
Dagens varmblodshest er langt overlegen i sin atletik og elasticitet i forhold til hesten for 50 år siden. Dette kan også ses på hestens ydre. For eksempel er den moderne sportshest mere langbenet, har betydeligt mere ramme og størrelse og er lettere og mere elastisk end sine slægtninge fra tidligere tider. Den største trendsetter for den moderne avl har været den Hannoveranske forening. Her var det muligt at trække på en meget stor population af heste, hvor avlshestene blev strengt udvalgt og avlerne var i bred udstrækning parate til at følge efterspørgslen på eventuel forandring. Andre avlsforeninger, såsom Trakehner, Holstener, Oldenborger og så videre fulgte trop. Hver avlsforening har faste avlsintentioner, der skal opnås. Hopper, hingste og afkom testes og evalueres på lige fod efter disse kriterier.
Ud over hestens ydre, lægges der også betydelig vægt på hestens indre, ofte anset som karakter og personlighed. Opdrættere observerer motivationen og villigheden til at udføre efterspurgte opgaver, samt rideligheden af afkommet.
Hesteavl er en tradition, der har været praktiseret i århundreder. Ved selektiv parring har det, over generationer, været muligt at avle præcis de heste, der var nødvendige på det pågældende tidspunkt. For eksempel var der behov for krigsheste i middelalderen og i barokperioden var der behov for dyr, som de høje herrer kunne opleve glædelige øjeblikke med. Der var brug for stærke og hårdføre heste til landbrug, plov og kørsel, men i dag lægger folk mere vægt på en dygtig sportsmakker, en god fritidskammerat og dets personlighedstræk. Den moderne varmblodshest skinner igennem med ridelig- og sportslighed, og hvis man sammenligner nutidens heste med fotos fra 50 år siden er forskellen på den foretrukne type meget tydelig.
De tyske Varmblodsavls foreninger som Hannoveraner, Holstener, Oldenborger osv., er de ældste registrerede Varmblodsavl foreninger i verden. De blev alle grundlagt for mere end hundrede år siden og havde stor indflydelse på succesen hos den franske avlsforening Selle Francais, den danske Varmblodsavls forening og den hollandske forening KWPN.
Af Kerstin Schmidt // Fotos: Vielbauch - Thorsten Schneider
At avle heste er ikke altid nemt. Det kræver en del viden og research og du kan ikke altid være sikker på succes. I den her artikel giver vi dig et indblik i, hvad det kræver, hvilke sygdomme der er omdiskuteret for tiden samt hvordan du kan undgå nogle af de største fejl når du avler.
– det kræver en del viden
Svækket føl syndrom (WFFS)
Warmblood Fragile Foal System er en bindevævssygdom, hvor epidermis adskiller sig fra subcutis. Som følge heraf revner huden simpelthen. Føllene er meget svage og lider ofte af overstrakte led. Hvis de ikke er dødfødte eller hvis der ikke har været en abort, er den eneste løsning at aflive føllet kort efter fødslen, da sygdommen er uhelbredelig. Sygdommen er autosomal recessiv. Dette betyder, at sygdommen kun viser sig, når kromosomet fra moderen og kromosomet fra faderen bærer den sygdomsfremkaldende ændring. Om en hest er bærer kan nemt testes ved en genetisk test. Man bør aldrig parre to bærerheste, mindst en forælder bør være fri for den genetiske defekt.
Kilder
May-Davis S., Walker C. Variations and Implications of the Gross Morphology in the Longus colli Muscle in Thoroughbred and Thoroughbred Derivative Horses Presenting With a Congenital Malformation of the Sixth and Seventh Cervical Vertebrae. Equine Vet. Sci. 2015.
Valberg SJ., Henry ML., Herrick KL., Velez-Irizarry D., Finno CJ. & Petersen JL. Absence of myofibrillar myopathy in Quarter Horses with a histopathological diagnosis of type 2 polysaccharide storage myopathy and lack of association with commercial genetic tests. Equine Vet J. 2022.
Generatio.de
De seneste år har der været andre sygdomme, som er kommet i fokus inden for hesteavlen. Men også her er det vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner. Der er ofte mangel på videnskabeligt validerede studier og det er derfor ikke muligt med sikkerhed at sige noget om, og i hvilken grad, eventuelle fund kan påvirke den enkelte hest. I de seneste år har der været meget diskussion om PSSM (Polysaccharide Storage Myopathy) som er en defekt i muskulaturen. I øjeblikket taler alle om ECVM (Equine Complex Vertebral Malformation - misdannede ryghvirvler i den nedre cervikale rygsøjle). Hvad drejer det sig om, hvor kommer sygdommene fra og er det muligt at gøre noget ved det i avlen?
PSSM
PSSM er opdelt i to typer: PSSM type 1 og PSSM type 2. Den første er en lidelse i sukkerstofskiftet, som forårsager overdreven oplagring af glykogen i musklerne. Den afgørende faktor er en genmutation. PSSM1 ses i hesten som modvilje til at bevæge sig, symptomer der ligner ryg og lændesmerter, muskeltrækninger og spændinger og nogle gange problemer med at bakke og overdreven svedtendens. De mest påvirkede racer er koldblodsheste og Quarter Horses. PSSM1 kan påvises relativt nemt ved genetisk test.
PSSM type 2 kombinerer i alt seks forskellige genvarianter, som er ansvarlige for symptomerne. Det er en samlebetegnelse for en række muskelsygdomme med lignende symptomer. Det er baseret på en genetisk mutation, som påvirker proteinmetabolismen, der er vigtig for muskelfunktionen. Mange varmblodsheste tyder på at være bærere af denne genmutation. Symptomerne udtrykker sig oftest først som modvilje mod at bevæge sig, skiftevis halthed, spændinger og stivhed og ender ofte i træningsintolerance. Med andre ord ønsker hesten ikke længere at deltage i den opgaver den bliver stillet, fordi den simpelthen har muskelsmerter. Der har været tilfælde, hvor hesten har tendens til at være ataktisk (manglende koordinering af muskelbevægelser) eller være stringhalt (ufrivillig sammentrækning af muskel og sene i et eller begge bagben). Hvis det erkendes, at hesten lider af PSSM, kan det modvirkes ganske succesfuldt gennem en god foderplan og målrettet træning.
Men hvad betyder disse sygdomme i en avlssammenhæng? Det er en kendsgerning, at mange bærere af de forskellige diagnoser er uopdagede i avlen, fordi kun en genetisk test kan bekræfte en eventuel antagelse om en genetisk defekt i første omgang. Hannoveranske-, Oldenborger- og Holstener-forbundene, såvel som Westfalen- og Trakehner-foreningen, har tilsluttet sig et projekt fra International Association of Horse Breeding GmbH & Co.KG, som har sat sig for at opnå videnskabelig viden om sygdommen PSSM. Indtil videre er der ingen validerede undersøgelser eller videnskabelige beviser på sygdommens egenskaber. Og det er langt fra sikkert, at et føl, hvis forældre er PSSM2-positive, nogensinde vil have problemer. Hvis man mistænker, at hesten lider af PSSM2, kan kun en genetisk test bevise eller afkræfte mistanken. Hvis man ikke ønsker at tage en biopsi med det samme, kan en lav-kulhydrat diæt ofte føre til en forbedring af hesten velfærd. Det skal sikres, at hesten forsynes med værdifulde proteiner og tilstrækkelig energi (f.eks. via olie).
ECVM Equine Complex Vertebral Malformation
En anden diagnose, som opdrættere i øjeblikket er bekymrede for, er ECVM som er deformationer af de nedre cervikale rygsøjle hvirvler C6 og C7. I dette tilfælde opstår der rideproblemer, men der er også tilfælde med heste der pludselig falder eller dødfødte føl. Årsagen til denne tragiske sygdom er, at de nedre cervikale hvirvler ikke er ordentligt dannet og de muskler som stabiliserer den cervikale rygsøjle, kan ikke fastsættes korrekt. Nogle heste er endda blevet fundet med en manglende eller deforme ribben. Dette påvirker stabiliteten i hele ribbenskassen,da mange af de væsentlige muskelgrupper er fastgjort der. Disse misdannelser findes ofte i heste, der er meget elastiske og har store bevægelser. Om sygdommen er arvelig, og i hvilket omfang, er ikke blevet endeligt afklaret.
Årsagen har været pålagt brugen af hesten, hvor det forlanges at heste er mere og mere mobile og dertil kommer ustabiliteten, men det er uvist om dette kan være årsagen. I dag er der langt større mulighed for at diagnosticere end der var blot for få år siden. Derfor vil der også naturligt opstå et højere antal af diagnosticeringer samt det er muligt at opdage problemer og diagnoser som ikke før blev fundet. Det er dog ikke muligt at vide om disse problematikker fandtes for 50 år siden, eller om de har udviklet sig med fremavlen af den bedst mulige ridehest.
ECVM kan kun påvises radiologisk, men det er ikke nemt. Det er næsten usynligt på konventionelle laterale røntgenbilleder af den cervikale rygsøjle og selv hvis røntgenmaskinen er placeret anderledes, er den sidste cervikale hvirvel næsten usynlig, da den ligger bag skulderbladet.
Arveligheden af ECVM kan endnu ikke bevises videnskabeligt. Det betyder på ingen måde, at heste med god management og træning ikke kan vise smertefri sportspræstation op til de højeste klasser, hvis de har en ændring i den cervikale rygsøjle. Men der er stadig lang vej at gå på dette område, før pålidelige resultater er tilgængelige.
Opsummering
Køber bliver mere og mere kritisk samtidig med at testmetoderne bliver mere og mere præcise. Hvis du ønsker avle en hest til senere salg, skal du altså nøje overveje, hvilken hoppe og hingst kombination der giver mening. Avl er en langsommelig og dyr process og selv avlere med mange års erfaring avler ikke kun verdensmestre. Kortsigtede ændringer af alvorlige fejl er ikke mulige. Princippet om “lære af sine fejl” kan altså ikke implementeres når det kommer til avl af heste. Derfor anbefales det at planlægge, kontakte eksperter og lytte til deres råd. Undgå uforudsete hændelser så vidt muligt og sidst men ikke mindst, bed om småmirakler som alle har brug for.
Én ting er dog sikkert, hvis alt går godt, vil dit eget føl og dets udvikling til ridehest være en af de mest givende oplevelser, du kan have med heste.
Kun hvis hestene deltager i samarbejdet med os mennesker og er fornuftig ridelige, vil der være et marked for dem. Det fungerer ikke, hvis rytteren har en dansepartner under sadlen, som rytteren ikke kan håndtere. Når det kommer til springhesten, er det ikke altafgørende om hesten lægger stor afstand over springet, men at den kan rides godt hen imod springet.
Sundhed
Sundheden inden for hesteavl har været omdiskuteret på tværs af landegrænser i årtier. Selvfølgelig er den grundlæggende forudsætning for et sundt føl, sunde forældre. En hoppe der lider af kronisk navicular i forbenene og spat i bagbenene og derfor ikke længere kan rides i en alder af ti, er ikke det bedste grundlag for langvarigt afkom. Derudover bør man, uden undtagelse, give fortrinsret til testede hingste som er anerkendt i avlsforeninger for at sikre et langvarigt og raskt afkom. For disse hingste er forskellige sundhedsaspekter blevet undersøgt, samt den ydre sammensætning af hesten. Således at konformation samt dens karakter og personlighed opfylder nogle allerede fastsatte avlsstandarder. I tilfælde af ældre hingste er det altid værd at se på de eksisterende afkom, som allerede har været i sporten.
Sundhedsaspektet hos heste kan altid diskuteres og sættes i perspektiv, da viden og teknologi konstant udvikler sig. For cirka 20 år siden var chips (OCD - Osteochondrosis dissecans) det store samtaleemne. I dag ved vi, at en chip ikke er så altafgørende som tidligere antaget. Hvis den er et sted, hvor det generer hesten, kan det normalt fjernes nemt takket være avancerede behandlingsmetoder. Hvis det ikke generer hesten overhovedet kan den efterlades og hesten kan sagtens bruges. I 2018 blev det meget omdiskuterede fænomen kissing spines tydeligt sat i perspektiv i den nye udgave af de tyske røntgen-retningslinjer for handelsundersøgelser. Årsagen er, at selv en positiv diagnose af kissing spines (tætsiddende torntapper som støder helt eller delvist sammen) ikke nødvendigvis fører til begrænsninger af hesten, også med henblik til ridning. Det er derfor også tvivlsomt, hvorvidt heste med denne diagnose skal udelukkes fra avl, selvom man kunne antage, at kissing spines er arveligt.
Svækket føl syndrom (WFFS)
Warmblood Fragile Foal System er en bindevævssygdom, hvor epidermis adskiller sig fra subcutis. Som følge heraf revner huden simpelthen. Føllene er meget svage og lider ofte af overstrakte led. Hvis de ikke er dødfødte eller hvis der ikke har været en abort, er den eneste løsning at aflive føllet kort efter fødslen, da sygdommen er uhelbredelig. Sygdommen er autosomal recessiv. Dette betyder, at sygdommen kun viser sig, når kromosomet fra moderen og kromosomet fra faderen bærer den sygdomsfremkaldende ændring. Om en hest er bærer kan nemt testes ved en genetisk test. Man bør aldrig parre to bærerheste, mindst en forælder bør være fri for den genetiske defekt.
Målrettet avl er relevant, fordi kravene til hestene konstant ændrer sig. Kun hvis hestene kan opfylde de krav der er sat med hensyn til brug og nytte kan deres kontinuitet sikres. Men avl er en langsom og langvarig proces. Det kaldes ”at tænke i generationer”. Avl defineres bredt som, ”biologien for kontrolleret reproduktion med det formål at genetisk omforme”. Derfor bliver ønskede træk styrket og uønskede træk bliver undertrykt. Hoppe og hingst udvælges specifikt og denne proces kaldes for selektion. Derudover kan der udføres avlsvurderinger og præstationstests på både hingst og hoppe og på den måde er det muligt at spore avls succeser så uafhængigt som muligt.
Bag alt dette ligger teorien om arvelighed og genetik. Denne videnskab, som hovedsageligt blev grundlagt af Gregor Mendel i 1866, beskæftigede sig med dannelse af arvelige træk og overførslen af arveegenskaber til den næste generation. Med denne viden er det faktisk muligt at udføre krydsavl og parre meget målrettet for at sikre avlens fremskridt.
Velkendte opdrættere
Der er succesfulde og velkendte hesteopdrættere i de fleste lande, hvor sunde og lovende føl går på ridebanerne i generationer. Det er altid en godidé at lytte til de professionelle’s råd, især hvis du ikke har meget erfaring inden for hesteopdræt selv. Opsøg råd og vejledning fra eksperter i opdrætsforeninger, undersøg om du kan finde en god opdrætter i dit område og bed om at få lov til at besøge dem og tag deres råd og tips til dig. Erfarne, gode hesteopdrættere, ligesom opdrætsforeningerne, fokuserer på dyrets velfærd og den videre udvikling af den respektive race. De vil helt sikkert være glade for at hjælpe dig. Dette gælder både med hensyn til udvælgelsen af den rigtige hingst, hold af hoppen samt opdrætningen af føllet. Det er lang vej fra ønsket om et føl - til den hjemmeavlede, sunde ridehest. Der er meget at overveje og selvfølgelig fejl der skal undgås og derfor er det vigtigt at være godt forberedt.
Hestens anatomi
Dagens varmblodshest er langt overlegen i sin atletik og elasticitet i forhold til hesten for 50 år siden. Dette kan også ses på hestens ydre. For eksempel er den moderne sportshest mere langbenet, har betydeligt mere ramme og størrelse og er lettere og mere elastisk end sine slægtninge fra tidligere tider. Den største trendsetter for den moderne avl har været den Hannoveranske forening. Her var det muligt at trække på en meget stor population af heste, hvor avlshestene blev strengt udvalgt og avlerne var i bred udstrækning parate til at følge efterspørgslen på eventuel forandring. Andre avlsforeninger, såsom Trakehner, Holstener, Oldenborger og så videre fulgte trop. Hver avlsforening har faste avlsintentioner, der skal opnås. Hopper, hingste og afkom testes og evalueres på lige fod efter disse kriterier.
Ud over hestens ydre, lægges der også betydelig vægt på hestens indre, ofte anset som karakter og personlighed. Opdrættere observerer motivationen og villigheden til at udføre efterspurgte opgaver, samt rideligheden af afkommet.
Hesteavl er en tradition, der har været praktiseret i århundreder. Ved selektiv parring har det, over generationer, været muligt at avle præcis de heste, der var nødvendige på det pågældende tidspunkt. For eksempel var der behov for krigsheste i middelalderen og i barokperioden var der behov for dyr, som de høje herrer kunne opleve glædelige øjeblikke med. Der var brug for stærke og hårdføre heste til landbrug, plov og kørsel, men i dag lægger folk mere vægt på en dygtig sportsmakker, en god fritidskammerat og dets personlighedstræk. Den moderne varmblodshest skinner igennem med ridelig- og sportslighed, og hvis man sammenligner nutidens heste med fotos fra 50 år siden er forskellen på den foretrukne type meget tydelig.
De tyske Varmblodsavls foreninger som Hannoveraner, Holstener, Oldenborger osv., er de ældste registrerede Varmblodsavl foreninger i verden. De blev alle grundlagt for mere end hundrede år siden og havde stor indflydelse på succesen hos den franske avlsforening Selle Francais, den danske Varmblodsavls forening og den hollandske forening KWPN.
Af Kerstin Schmidt // Fotos: Vielbauch - Thorsten Schneider
At avle heste er ikke altid nemt. Det kræver en del viden og research og du kan ikke altid være sikker på succes. I den her artikel giver vi dig et indblik i, hvad det kræver, hvilke sygdomme der er omdiskuteret for tiden samt hvordan du kan undgå nogle af de største fejl når du avler.
Succesfuld avl
– det kræver en del viden
