Når der skal arbejdes en god trav ind i hesten, er tempovekslinger altafgørende, fastslår Cathrine og fortæller om et helt særligt trick: “Især med ungheste har jeg været helt vildt glad for at bruge en springpisk. Jeg bruger den til at klappe på underlaget for at få hesten til at trykke mavestykket op. På den måde får den ryggen op, og så kommer der bare ret automatisk mere sving.”
I galop gør hun som udgangspunkt det samme. ”Især hvis man har en hest, der har tendens til at ‘skille lidt ad’ og blive lang i galoppen, så lægger jeg springpisken på underlaget for at få samlet den lidt igen”, udtrykker Cathrine.

Når rytteren er kommet i sadlen og hesten skal varmes op, er der særligt én øvelse, Cathrine sværger til.
“Overgange i hjørnerne er min go to-øvelse nummer ét”, pointerer hun. Hvis hun for eksempel rider letridning, så skridter hun gerne gennem hjørnerne. Det gør, at den spændte hest bliver lidt mere rolig, mens den rolige hest bliver mere vågen. Foruden det er formålet med øvelsen at gymnasticere hesten og få den rundet godt i hjørnerne gennem skridtarbejdet. Den samme øvelse udfører hun med hesten fra galop til skridt og tilbage i galop.
“Det er et rigtig godt fif til at få hesten smidig og lydhør uanset, om man er international grand prix-rytter eller om man er hyggerytter”, understreger Cathrine.

Det er Cathrines klare erfaring, at når den unge hest skal trænes, så skal man ikke være bange for at gå lidt tidligt i gang med sidebevægelserne.
"Jeg begynder allerede at ride lidt kontraversader ud mod væggen med de 4-årige heste”, fortæller hun og fortæller, at hvis hesten henter balancen ved at støtte sig op ad væggen, er det forholdsvis nemt at skubbe bagparten lidt ind for hovslaget.
“Det er en af de første måder, jeg introducerer hesten til at træde en lille smule over bagi. På den måde lærer den det sideførende ben at kende, og så bygger jeg videre derfra med schenkelvigninger. Først i skridt og derefter i trav.”

Når de sidebevægende øvelser bliver en del af træningen, er det imidlertid vigtigt ikke at hænge i dem for længe ad gangen. For det kan i sidste ende føre skidt med sig, understreger Cathrine.
"Jeg laver måske 5 meters schenkelvigning, og hvis hesten gør det godt, så retter jeg lige ud. Hvis den er i balance, gør jeg det igen. Jeg prøver så vidt muligt at veksle mellem ovetrædning og ligeudretning, så den ikke bare vælter over til siden og ikke er i balance.”

Når det kommer til versaderne, træner Cathrine sine heste mere inden for hovslaget. Her må den nemlig ikke gå og trygge sig op ad væggen. Derudover bruger hun temposkift i både versader og traversader.
“Traversaderne laver jeg ligesom schenkelvigningerne. Jeg bryder dem meget over og rider nogle meter ligeud for at bevare balancen og lære hesten at flytte sig rigtigt for mine ben. Jeg skifter meget. Jeg er ikke fan af for meget statisk arbejde. Skift tempo, leg med retningerne og ændr formen på dem”, lyder det.

Hvad angår det, der er fremmed, så har Cathrine både skullet være særlig pædagogisk med Atterupgaards Cassidy og med Bohemian. Cassidy havde tidligere i sin karriere lidt angst for storskærme, og for at løse den udfordring, måtte der en kreativ og noget opfindsom løsning til.
“Jeg tog mit fjernsyn fra min lejlighed med ned i stalden og satte det op inde i ridehallen, så han kunne vænne sig til det. Det var for at vise ham, at det ikke var farligt. Så han så faktisk sig selv gå i fjernsynet, imens han red”, griner Cathrine.
Nogle gange må man ganske enkelt tænke ud af boksen for at kunne nå hesten.

Generelt tror Cathrine på, at hvis hesten er bange for noget, er det bedste, man som rytter kan gøre, at forsøge at træne det væk. Hun forsøger derfor lidt ad gangen at præsentere sine heste for det, de er eller potentielt set kan blive bange for.

Også klap fra tilskuerne har været et problem for både Cassidy og Bohemian, og her har Cathrine igen været kreativ.
“Jeg har trænet en del til videoer fra YouTube, hvor der bliver klappet helt vildt højt. De første par træninger var et helvede, men så begyndte hestene at falde til ro, fordi de kunne mærke på mig, at der ikke skete noget ubehageligt”, lyder det.

“I forhold til de unge heste tænker jeg meget over at lægge buede linjer og lige linjer ind i min ridning”. Det gør Cathrine for at undgå, at hesten klæber sig for meget op ad barrieren.
Hun uddyber: “En opbygning kan være at lægge en volte på 20 meter og så en lige linje ned ad langsiden i galop, indtil hesten mister balancen. Så lægger jeg en volte på 20 meter ind igen for at få balancen tilbage. Når hesten så er blevet ældre, laver jeg lidt pirouette-galop i volten og veksler mellem galop og skridt, så den bliver stærkere. Men for en helt ung hest er det vigtigt at tænke i langsider og store volter, men gerne inden for hovslaget.”

Træning af hesten i forskellige miljøer er Cathrine stor fortaler for. Med miljøtræningen får hestene nemlig en helt afgørende variation ind i deres hverdag, mener hun: “Det er vigtigt for mig, at mine heste ser noget andet end indersiden af et ridehus hver dag. Jeg rider mange ture, og jeg leger med dem. Det er vigtigt for mig, at de får lov til at se verden.”

Nogle gange kan Cathrine finde på at lægge bomme og små spring ud på banen, så hun veksler mellem dressur og leg. På den måde sikrer hun, at hestene er motiveret for at arbejde de dage, hvor de virkelig skal gå dressur. Det er samtidigt også en måde, hvorpå hun kan træne hestene i ikke at være bange for fremmede ting og sager.

Når det kommer til hestes temperament, så er de varme hest altid en udfordring at have med at gøre. En sjov og givende udfordring, vel at mærke, påpeger Cathrine.
Først af alt handler det om at håndtere dem rigtigt i stalden og dernæst i sadlen. Derfor går Cathrine op i, at hestene får det rigtige indenbords, at de kan slappe af under rytter, og så skal de stimuleres gennem varierende typer af arbejde.
“Det drejer sig om alt fra at fodre korrekt på dem til en masse lydighedsarbejde og afvekslende træning. At få dem ud at se verden og generelt blive trygge er så vigtigt. Én ting er, at de er tændte under træning. Noget andet er at få dem til at stole på rytteren og slappe af. Det gør jeg meget på tur, så de får tillid til mig”, lyder det.
"De mere sløve heste har jeg til gengæld ikke mange af”, tilføjer Cathrine og påpeger, at hvis man har en meget lidt energisk hest, så bør man tjekke op på, om den får det rette at spise.

Af Laura Sofie Krebs. Redigeret af Tina Bjerre Nielsen.
Foto: Kunddahl Graphic & Photography

“Generelt, når jeg arbejder med ungheste, sørger jeg for at have dem tidligt i hænder”, begynder Cathrine. De går i løsdrift den første tid af deres liv, påpeger hun, men allerede før de fylder tre, begynder de at komme på boks et par timer ad gangen. Så lærer de at blive trukket frem og tilbage, bundet op og få skyllet ben. “Tidlig håndtering gør processen omkring tilridning meget nemmere. Jo mere de er i hænder fra en ung alder af, jo nemmere bliver alting med dem senere, synes jeg.“
Et godt eksempel er, at unghestene med en tidlig håndtering bliver bedre til at gå ved siden af rytteren. Det er vigtigt, fastslår Cathrine, for hun bryder sig ikke om, at hesten iler afsted foran hende, og der kan opstå en konflikt allerede dér. Den skal fra en tidlig alder lære at være afslappet og opmærksom på sin rytter.
Også situationen omkring rytterens opstigning kan hesten med fordel lære at kende ganske tidligt. “Når man rider mange heste hver dag, kan man risikere at bruge lang tid på at få den parkeret ordentligt foran skamlen i ridehuset eller på ridebanen. Det er derfor afgørende, at hestene fra en hel tidlig alder lærer rutinen ved at stå stille ved en skammel, indtil jeg er kommet op". Omvendt er det ikke noget, hun er fanatisk omkring. Hvis unghesten tager et par skridt fremad, når hun er steget op, gør det ikke så meget, tilføjer hun.

Når en træning er slut, gør Cathrine meget ud af at skridte sine heste af i naturen. Det spiller ganske enkelt sammen men tanken om variation og miljøtræning, men det skaber også en naturlig fremdrift i hesten. Dog tager hun også gerne andre metoder i brug, når skridten skal forbedres i hesten. Man må nemlig ikke undervurdere, hvor vigtig den gangart er, og hvor meget den skal trænes og plejes.
“Hvis jeg har en hest, der har svært ved at skridte, kan jeg godt bruge meget af tiden i ridehallen på at lægge den lang og virkelig bruge de sidste 10 minutter på at træne skridt”, fortæller hun og påpeger, at hun også har virkelig gode erfaringer med vandtræning.
“Vandtræning har hjulpet Bohemian meget. Det kan virkelig forbedre skridtkvaliteten. Det var nok hans svageste gangart, da han var yngre, men ved hjælp af vandtræning er han blevet meget mere løsgjort har fået større overtrædning”, fastslår hun.

Der er kvalitet for alle pengene, når Cathrine Dufour, der lige nu ligger nummer 2 på verdensranglisten i dressur, afholder en unik aftenclinic til Hillerød Horse Show 2021 fredag den 12. november kl. 19.30. Hør, hvordan hun træner sine heste og find ud af, hvad der er vigtigt for at holde hestene glade og i gang. Det bliver på et niveau, hvor alle kan være med og tage noget med sig hjem i træningen. Vi skulle hilse fra Cathrine og sige, at hun glæder sig!

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at Cathrine også går op i sin egen form. Men selvom hun træner sig til en bedre opstilling, ser hun ikke noget forkert i at bruge et par supplerende midler. Blandt andet bruger hun selv harpiks på indersiden af støvlerne, når hun rider stævner. Det giver ro på benene, fortæller hun. Dog er det vigtigste for hende at leve en sund livsstil. Det er i sidste ende alfa og omega for, at hun kan fungere bedst muligt i sadlen.
“En ting er, at man bliver rettet på 90.000 gange af sin træner. En anden ting er, at man er stærk nok til at holde den positur, man gerne vil sidde i. Det kan man ikke, hvis man ikke er fysisk stærk nok. Fysisk træning har gjort virkelig meget for mig og min opstilling”, konkluderer hun.