Af Tina Bjerre Nielsen // Foto: Kee Frandsen, Den Smukke Hut / unsplash
Hvad får ordet forfangenhed dig til at tænke på? En lille rund pony, som har fået alt for meget græs? Det er ofte scenariet, men der findes også andre forhold, som kan føre til den smertefulde lidelse. Her får du syv sandheder om forfangenhed, som forhåbentlig kan hjælpe din hest udenom den frygtede sygdom.
Det er langt fra kun forårets og sommerens græs, der kan være synderen, når en hest bliver forfanget. Tilstanden kan også opstå, hvis hesten har forædt sig, har oplevet et brat foderskifte, har overbelastet sine hove, er overvægtig eller generelt får for meget sukker/stivelse i sit foder. Derudover kan livmoderbetændelse og stofskiftesygdomme også være årsagen. Op mod 90 % af forfangne heste formodes at have problemer med stofskiftet.
Selvom det som oftest er de nøjsomme racer – og særligt ponyracerne – der bliver ramt af forfangenhed, så kan også store og mere lette racer som for eksempel varmblodsheste lide af det. Det kan desuden ramme heste i alle aldre.
Forfangenhed opstår, når lamellerne i bindevævet mellem hovbenet og hovkapslen nedbrydes og løsnes fra hinanden. Det gør bindevævet blødt, så hovbenet begynder at bryde ud igennem hovkapslen. Det er forståeligt nok meget smertefuldt for hesten.
Ofte er heste med for lange hove mere disponerede for lidelsen end heste med velbeskårede hove. Derfor er det vigtigt, at enhver hest passes med smed regelmæssigt, hver 6-8 uge, og at hovene holdes sunde og velplejede. Det gælder naturligvis uanset, om en hest lider af forfangenhed eller ej.
Hø og wrap kan indeholde mere sukker, end man måske lige går og tror. For en rask hest er det ofte ikke noget, man bør bekymre sig om, men har man en hest med tendens til at blive forfangen, er det fornuftigt at undersøge, hvor stort sukkerindholdet er i det stråfoder, man har tænkt sig at købe. Mange hø- og wrap-producenter laver analyser af deres foder, således at du som forbruger kan få vished om næringsindholdet.
De fleste heste, der bliver forfangne, rammes af det på forbenene. Det kan man se ved, at hesten forsøger at læne sin vægt om på bagbenene og skyder forbenene fremad for at aflaste dem. Lidelsen kan dog også forekomme i bagbenene, men det kan være sværere at opdage, fordi de ikke belastes lige så meget som forbenene. Symptomer som en trippende gang og en udpræget mangel på takt bagtil er som regel det, der giver anledning til mistanken om forfangenhed bagtil. Desuden vil hesten forsøge at lægge vægten på ballen fremfor på tåen, hvilket giver en dobbeltlyd for hvert skridt, den tager. Er man i tvivl om hesten er forfangen, så kan man prøve at trykke den i hovene med en visitertang.
Hvis man får at vide, at ens hest er blevet forfanget, så må man ikke tolke det som en dødsdom. Det er rigtigt, at sygdommen er frygtet, fordi den kan have fatale følger. Men det sker også, at en hest blot skal i behandling og have ro, hvorefter det gælder om at tage sine forholdsregler for at holde den rask. Nogle heste kan være rentgående efter en uge, mens andre kan lide så meget af det, at en aflivning er det eneste rigtige. Bliver din hest forfangen, så er den bedste behandling at fodre korrekt og skabe gode bundforhold.
Nogle heste kan blive forfangne, hvis de går for meget på hårdt underlag – for eksempel på frossen jord, grusvej og asfalt. Det betyder dog ikke, at du skal droppe dine skridteture eller ikke sætte din hest på fold i frostvejr. Men det betyder, at hvis du har en hest med tynde såler, eller som tidligere har lidt af forfangenhed, så er det en god idé altid at lade den stå i og gå på et blødt underlag.
Hvad får ordet forfangenhed dig til at tænke på? En lille rund pony, som har fået alt for meget græs? Det er ofte scenariet, men der findes også andre forhold, som kan føre til den smertefulde lidelse. Her får du syv sandheder om forfangenhed, som forhåbentlig kan hjælpe din hest udenom den frygtede sygdom.
Af Tina Bjerre Nielsen // Foto: Kee Frandsen, Den Smukke Hut / unsplash
Forfangenhed opstår, når lamellerne i bindevævet mellem hovbenet og hovkapslen nedbrydes og løsnes fra hinanden. Det gør bindevævet blødt, så hovbenet begynder at bryde ud igennem hovkapslen. Det er forståeligt nok meget smertefuldt for hesten.
Det er langt fra kun forårets og sommerens græs, der kan være synderen, når en hest bliver forfanget. Tilstanden kan også opstå, hvis hesten har forædt sig, har oplevet et brat foderskifte, har overbelastet sine hove, er overvægtig eller generelt får for meget sukker/stivelse i sit foder. Derudover kan livmoderbetændelse og stofskiftesygdomme også være årsagen. Op mod 90 % af forfangne heste formodes at have problemer med stofskiftet.
Selvom det som oftest er de nøjsomme racer – og særligt ponyracerne – der bliver ramt af forfangenhed, så kan også store og mere lette racer som for eksempel varmblodsheste lide af det. Det kan desuden ramme heste i alle aldre.
Ofte er heste med for lange hove mere disponerede for lidelsen end heste med velbeskårede hove. Derfor er det vigtigt, at enhver hest passes med smed regelmæssigt, hver 6-8 uge, og at hovene holdes sunde og velplejede. Det gælder naturligvis uanset, om en hest lider af forfangenhed eller ej.
Hø og wrap kan indeholde mere sukker, end man måske lige går og tror. For en rask hest er det ofte ikke noget, man bør bekymre sig om, men har man en hest med tendens til at blive forfangen, er det fornuftigt at undersøge, hvor stort sukkerindholdet er i det stråfoder, man har tænkt sig at købe. Mange hø- og wrap-producenter laver analyser af deres foder, således at du som forbruger kan få vished om næringsindholdet.
De fleste heste, der bliver forfangne, rammes af det på forbenene. Det kan man se ved, at hesten forsøger at læne sin vægt om på bagbenene og skyder forbenene fremad for at aflaste dem. Lidelsen kan dog også forekomme i bagbenene, men det kan være sværere at opdage, fordi de ikke belastes lige så meget som forbenene. Symptomer som en trippende gang og en udpræget mangel på takt bagtil er som regel det, der giver anledning til mistanken om forfangenhed bagtil. Desuden vil hesten forsøge at lægge vægten på ballen fremfor på tåen, hvilket giver en dobbeltlyd for hvert skridt, den tager. Er man i tvivl om hesten er forfangen, så kan man prøve at trykke den i hovene med en visitertang.
Hvis man får at vide, at ens hest er blevet forfanget, så må man ikke tolke det som en dødsdom. Det er rigtigt, at sygdommen er frygtet, fordi den kan have fatale følger. Men det sker også, at en hest blot skal i behandling og have ro, hvorefter det gælder om at tage sine forholdsregler for at holde den rask. Nogle heste kan være rentgående efter en uge, mens andre kan lide så meget af det, at en aflivning er det eneste rigtige. Bliver din hest forfangen, så er den bedste behandling at fodre korrekt og skabe gode bundforhold.
Nogle heste kan blive forfangne, hvis de går for meget på hårdt underlag – for eksempel på frossen jord, grusvej og asfalt. Det betyder dog ikke, at du skal droppe dine skridteture eller ikke sætte din hest på fold i frostvejr. Men det betyder, at hvis du har en hest med tynde såler, eller som tidligere har lidt af forfangenhed, så er det en god idé altid at lade den stå i og gå på et blødt underlag.
