Annonce
Annonce
Hør Jeannette Glerups podcast Forstå din ridehest. Podcasten giver dig viden om, hvordan vores heste lærer, hvordan hestens krop er opbygget anatomisk, og hvordan vi træner vores rideheste, så træningen bliver en gevinst for begge parter. Træningen skal gøre din ridehest sundere, stærkere og mere holdbar, uden konflikter og frustrationer.
Jeannette Glerup Skaarup står bag denne artikel. Til daglig driver hun virksomheden Sunde & Holdbare Rideheste v/ Jeannette Glerup. Hun er uddannet fysiurgisk hesteterapeut fra Center for Dyreterapi i 2015, BBH-basisinstruktør fra Blue Berry Hill i 2015 og BBH-træner med speciale i terapeutisk træning ligeledes fra Blue Berry Hill i 2019.
Hun tilbyder undervisning én til én, kurser og foredrag – både ved fysisk fremmøde og online. Derudover er hun stifter af Facebook-gruppen Hestenørderi-Gruppen: Vejen til en sund & holdbar ridehest.
At turde lade hesten finde sit balancepunkt
Det kan være svært at turde give hesten en lang tøjle og “se hvad, der sker”. Det kan sagtens være, der går ganske få skridt, før du igen må korte tøjlen for at lave en ny anholdning. Det er helt naturligt, at din hest lige skal finde koordinationen og opbygge styrke og balance.
Når hesten er kommet i god horisontal balance, vil du måske opleve, at den tager hovedet helt ned mod ridebanebunden eller tager hovedet op, når du giver efter på tøjlerne. Det er helt naturligt, at den lige skal prøve sit nye balancepunkt af. Hvis den har spændinger i overlinjen, vil et stræk, der går gennem kroppen og ned mod ridebanebunden, være med til at afspænde det bagerst af hestens overlinje og frigøre spændinger. Det betyder ikke, at din hest skal forblive lang og dyb, men det skal ses som et redskab til at afspænde hestens overlinje. Du kan anskue det som en
2 måder at tilbyde kontakten
Det er vigtigt, at du tilbyder din hest kontakt på tøjlen på rette vis. Kontakten til din hest er nemlig altid noget, du tilbyder. Men hvordan skal det egentlig føles? Overordnet er der to billeder, du kan have i hovedet – eller to følelser, du kan forsøge at ramme – når du rider.
Fugleungerne
Forestil dig, at dine tøjler er som to små fugleunger, som du skal passe på. Du bør holde om dem, så du er sikker på, at de ikke flyve væk men bliver hos dig. Dog må de heller ikke blive klemt og skal ubesværet kunne trække vejret. Så let skal din tøjlekontakt føles og tilbydes til hesten.
Vandslangen
Hav følelsen af, at du har vand fra en vandslange strømmende ud fra dine arme og ud til hestens mund. Selv ved anholdninger og tilbagetrædninger bør du fortsat have denne fornemmelse. Din tøjlekontakt skal være lige og uafbrudt fra din albue, gå ned gennem din underarm, dine hænder, via tøjlen og ud til hestens mund. Du skal have følelsen af, at tøjlen blot forlænger dine arme, og at du har direkte fat i bidringene med dine hænder.
Leg med tempovekslinger
Når du føler, at din hest kan holde en god horisontal – og vertikal – balance, kan du teste den af gennem tempovekslinger. Men gør først dette, når hesten kan fortsætte i samme tempo, retning og balance, når du forlænger tøjlerne.
Hvis du mærker, at hesten “falder fra hinanden” eller begynder at stabilisere sig på underhalsen, når du øger tempoet, så ved du, at det var for meget tempo for nu. Hjælp da hesten retur i sin horisontale balance og test igen, hvor grænsen for tempoet cirka ligger. Bevæg jer mellem hestens normale arbejdstempo og op mod grænsen for at øve balancen og løftet af ryggen.
På samme måde kan du arbejde med et langsommere tempo. Her skal din hest også være sammenhængende, selvom tempoet sænkes. Igen kan hesten finde på at holde balancen ved at stabilisere sig på underhalsmuskulaturen, hvilket vi ikke ønsker. Derfor er det hele tiden en balancegang imellem de forskellige tempi. Hvad der er for lidt, for meget og lige tilpas er derfor noget, du må teste af og udfordre, når du vil hjælpe din hest ind i sin horisontale balance.
Hjælp hesten i balance
Har hesten tendens til at være forpartstung eller gå med hovedet højt, er der ofte meget at hente ved at hjælpe den i horisontal balance. Når det sker, giver det hesten bedre arbejdsbetingelser for at kunne danne regnbueformen nede fra halsbasen. I træningen af din hest bør du derfor mærke grundigt efter dens balancepunkt. Det skal være sådan, at du kan forlænge tøjlen fuldt ud og stadig mærke din hest blive i tempo, rytme og balance. Målet er, at hesten kan holde sin egen balance, både horisontalt og vertikalt. På den måde får du en hest, der generelt er lettere på tøjlen.
Hesten kan ikke kende forskel
Din hest kender ikke forskel på, om det er den, der “går på tøjlen”, eller om det er dig, der laver en anholdning. Den mærker blot et pres i sin mund eller på sin næseryg. Det er din opgave som rytter at være tydelig omkring, at hesten skal sænke tempoet, når presset på tøjlen eller næseryggen bliver tilstrækkeligt. Ved at være tydelig omkring forskellen på “hold kontakten” og “sænk tempoet” kan du arbejde mod en lettere, blødere, og mere stabil kontakt hos din ridehest.
Det er vigtigt, at du giver efter på begge tøjler, så snart din hest sænker tempoet – også selvom din hest øger tempoet igen kort tid efter. Ved at give efter hver gang din hest sænker farten, viser du den gennem negativ forstærkning, at det var den rette adfærd, den responderede med, da den mærkede anholdningen for begge tøjler. Målet er, at din hest kan holde tempo og retning, selvom du forlænger tøjlerne.
Lad din hest gå med hovedet, som den vil og mærk, hvordan den bærer sit hoved. Det er et udtryk for, hvad der sker andre steder i kroppen. Hvis du mærker, at hesten begynder at løbe hurtigere, er det sandsynligvis, fordi den er forpartstung og forsøger at “indhente sit horisontale balancepunkt”. Det kan føre til, at hesten løber endnuhurtigere, fordi det horisontale balancepunkt hele tiden er længere fremme, end den selv er.
Hjælp din hest ved at lave en anholdning for begge tøjler. Det skal du gøre for at danne en forbindelse imellem tøjlerne og hestens bringemuskulatur, som udgør en del af thoraxslyngen, hvor hestens horisontale balance bor.
Så snart du mærker, at din hest sænker tempoet fra anholdningen, giver du tydeligt efter. Du vil muligvis opleve, at hesten sætter tempoet op, så snart du giver efter for tøjlerne.
Bed igen din hest om at sænke tempoet for begge tøjler. Du kan kombinere anholdningen med en udånding og selv ride tempoet langsommere. Rid for eksempel letridningstakten en lille smule langsommere, så hesten har lettere ved at finde det ønskede tempo.
Du kan teste hestens vertikale balance som en del af den daglige træning ved at sætte din hest i trav for en lang tøjle. Følg punkterne herunder.
Øvelse: Test og træn hestens balance
Hesten går på forparten, og målet er at få dens horisontale balancepunkt tilbage. Når hesten er forpartstung, giver det mere spænding på underlinjen, som bliver lang (grøn). Overlinjen bliver kort (blå), hvilket skaber en sænket thoraxslynge, der arbejder ned i jorden (rød). Det generelle udtryk i hovedet er anspændt (hvid) og signaler, at hesten ikke synes om træningen i dette moment.
Hesten er i balance og træder mere ind under sig med bagbenene. Overlinjen er jævn, og skubbet kommer bagfra (blå). Hestens underlinje er aktiv (grøn), som en naturlig del af dens bevægelse. Thoraxslyngen trækkes med op (rød), og er med til at udfylde hullet ved mankebenet. Det generelle udtryk i hovedet er afslappet og viser, at hesten er veltilpas (hvid).
Underlinjen kort og overlinjen lang
Når hesten bevæger sig på forparten og med hovedet løftet, øges aktiviteten i dens underhalsmuskulatur, med hvilken den vil spænde og holde balancen. Den vil få en “lang” underlinje og tilsvarende “kort” overlinje. Men for at opnå en korrekt samling bør vi som ryttere være interesseret i, at hesten opnår en “lang” overlinje samt “kort” underlinje. Vi vil med andre ord gerne have, at hesten løfter og strækker ryggen.
For, at hesten kan det, skal vi blandt andet have den til at løfte sig inde i halsbasen. Dette er overgangen ved den sjette og syvende halshvirvel og den første og anden bryst-/ryghvirvel. Når hesten løfter sig fra halsbasen, vil det ændre på halshvirvlernes facon fra den omtalte s-kurve og skabe en regnbueformet facon. Derudover vil hesten løfte sin thoraxslynge og dermed sin ribbenskasse og det forreste af ryggen.
Ser vi på hestens balance ud fra et biomekanisk synspunkt, kan vi tale om den horisontale og den vertikale balance. Den horisontale balance er der, hvor vi ser på hesten fra siden af, og kigger på, om den har tendens til at falde på forparten; om den er i balance, og om den arbejder med samling gennem hele kroppen.
Den vertikale balance er der, hvor vi ser hesten lige forfra eller bagfra. Her kigger vi på, om hesten vælter ind eller ud af volten. Den vertikale balance har rigtig stor indvirkning på hestens evne til at spore lige med sine for- og bagben og til at holde skuldrene på plads under træningen. Viden om den horisontale og vertikale balance giver begge indblik i hestens generelle evne til at balancere sig og bevæge sig bedst muligt gennem kroppen.
Thoraxslyngen
Thoraxslyngen kaldes også for brystslyngen eller forpartsophænget og har blandt andet til formål at virke stødabsorberende. Den består udelukkende af muskler, sener og bindevæv fra ribbenskassen og ud til hestens forben. Fordi hesten heller ikke har noget kraveben, betyder det, at thoraxslyngen er meget fleksibel, og at forparten kan ændre sig i alle retninger alt efter, om hesten har spændinger eller er asymmetri i sine muskler.
Alt efter, hvilke spændinger eller muskelasymmetri, hesten har, kan det trække thoraxslyngen med frem. Det giver en horisontal ubalance, og hestens ribbenskasse kan lave en rotation, som kan medføre en vertikale ubalance. Den vertikale ubalance kommer ofte til udtryk ved, at hesten understiller et eller begge forben.
Utryghed kan skabe problemer i forparten
Hvis din hest er utryg ved noget i sine omgivelser, er det helt naturligt, at den spænder op. I mange tilfælde vil den også hæve hovedet, hvilket kan føre til, at ribbenskassen sænkes. Det øger vægten i thoraxslyngen og kan skabe horisontal ubalance med mere vægt på forparten.
Er din hest utryg ved noget i sine omgivelser, er det vigtigt, at du som rytter anerkender, at din hest ikke føler sig tilpas og hjælper den med at blive mere tryg. Det gælder også, selvom det er en hel harmløs ting. Det allerværste, vi som ryttere kan gøre, er at presse hesten, når den bliver utryg. Det vil blot bekræfte den i, at noget er ubehageligt eller farligt og kan sætte gang i en negativ spiral.
Der findes en lang række af muligheder for at gøre sin hest tryg ved omgivelserne. Hvad der virker bedst afhænger selvfølgelig af situationen og den enkelte hest. Lad din hest nærme sig gradvist og accepter, hvis den synes, det er svært. Giv plads til, at den kan holde afstand, rid en bue udenom og gør gradvist buen mindre. Imens kan du mærker efter, om hesten føler sig mere tryg – og om den føles mere ens at ride rundt på hele banen.
Hvis hesten spænder, fordi den er utryg ved sine omgivelser, vil den tage dårligere imod den læring, der er i træningen. Den vil samtidig bevæge sig med et forhøjet spændingsniveau, som ikke gavner den sunde bevægelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at din hest er tryg, der hvor I arbejder, førend der fokuseres på at fremme dens sunde bevægelse som ridehest.
Halsen er en balancestang
Hvis din hest har for meget vægt på forparten, vil den være det, man kan kalde for forpartstung – i horisontal ubalance. For at kompensere, vælger den måske at løfte hoved og hals, og dens halshvirvler vil forme den naturlige s-kurve, som gør det svært – nok nærmest umuligt – for den at løfte ryggen.
Af samme årsag vil de fleste ryttere gerne hjælpe hesten “tilbage i rammen” for tøjlen, eller måske ved at anvende en hjælpetøjle. Set ud fra et biomekanisk synspunkt får vi imidlertid hverken skabt afspændthed eller spændstighed hos hesten på den måde, men derimod spændinger. Fjerner vi i stedet blokeringerne i hestens krop, kan den bevæge sig mere dynamisk.
Annonce
Annonce
Hør Jeannette Glerups podcast Forstå din ridehest. Podcasten giver dig viden om, hvordan vores heste lærer, hvordan hestens krop er opbygget anatomisk, og hvordan vi træner vores rideheste, så træningen bliver en gevinst for begge parter. Træningen skal gøre din ridehest sundere, stærkere og mere holdbar, uden konflikter og frustrationer.
Jeannette Glerup Skaarup står bag denne artikel. Til daglig driver hun virksomheden Sunde & Holdbare Rideheste v/ Jeannette Glerup. Hun er uddannet fysiurgisk hesteterapeut fra Center for Dyreterapi i 2015, BBH-basisinstruktør fra Blue Berry Hill i 2015 og BBH-træner med speciale i terapeutisk træning ligeledes fra Blue Berry Hill i 2019.
Hun tilbyder undervisning én til én, kurser og foredrag – både ved fysisk fremmøde og online. Derudover er hun stifter af Facebook-gruppen Hestenørderi-Gruppen: Vejen til en sund & holdbar ridehest.
At turde lade hesten finde sit balancepunkt
Det kan være svært at turde give hesten en lang tøjle og “se hvad, der sker”. Det kan sagtens være, der går ganske få skridt, før du igen må korte tøjlen for at lave en ny anholdning. Det er helt naturligt, at din hest lige skal finde koordinationen og opbygge styrke og balance.
Når hesten er kommet i god horisontal balance, vil du måske opleve, at den tager hovedet helt ned mod ridebanebunden eller tager hovedet op, når du giver efter på tøjlerne. Det er helt naturligt, at den lige skal prøve sit nye balancepunkt af. Hvis den har spændinger i overlinjen, vil et stræk, der går gennem kroppen og ned mod ridebanebunden, være med til at afspænde det bagerst af hestens overlinje og frigøre spændinger. Det betyder ikke, at din hest skal forblive lang og dyb, men det skal ses som et redskab til at afspænde hestens overlinje. Du kan anskue det som en
2 måder at tilbyde kontakten
Det er vigtigt, at du tilbyder din hest kontakt på tøjlen på rette vis. Kontakten til din hest er nemlig altid noget, du tilbyder. Men hvordan skal det egentlig føles? Overordnet er der to billeder, du kan have i hovedet – eller to følelser, du kan forsøge at ramme – når du rider.
Fugleungerne
Forestil dig, at dine tøjler er som to små fugleunger, som du skal passe på. Du bør holde om dem, så du er sikker på, at de ikke flyve væk men bliver hos dig. Dog må de heller ikke blive klemt og skal ubesværet kunne trække vejret. Så let skal din tøjlekontakt føles og tilbydes til hesten.
Vandslangen
Hav følelsen af, at du har vand fra en vandslange strømmende ud fra dine arme og ud til hestens mund. Selv ved anholdninger og tilbagetrædninger bør du fortsat have denne fornemmelse. Din tøjlekontakt skal være lige og uafbrudt fra din albue, gå ned gennem din underarm, dine hænder, via tøjlen og ud til hestens mund. Du skal have følelsen af, at tøjlen blot forlænger dine arme, og at du har direkte fat i bidringene med dine hænder.
Leg med tempovekslinger
Når du føler, at din hest kan holde en god horisontal – og vertikal – balance, kan du teste den af gennem tempovekslinger. Men gør først dette, når hesten kan fortsætte i samme tempo, retning og balance, når du forlænger tøjlerne.
Hvis du mærker, at hesten “falder fra hinanden” eller begynder at stabilisere sig på underhalsen, når du øger tempoet, så ved du, at det var for meget tempo for nu. Hjælp da hesten retur i sin horisontale balance og test igen, hvor grænsen for tempoet cirka ligger. Bevæg jer mellem hestens normale arbejdstempo og op mod grænsen for at øve balancen og løftet af ryggen.
På samme måde kan du arbejde med et langsommere tempo. Her skal din hest også være sammenhængende, selvom tempoet sænkes. Igen kan hesten finde på at holde balancen ved at stabilisere sig på underhalsmuskulaturen, hvilket vi ikke ønsker. Derfor er det hele tiden en balancegang imellem de forskellige tempi. Hvad der er for lidt, for meget og lige tilpas er derfor noget, du må teste af og udfordre, når du vil hjælpe din hest ind i sin horisontale balance.
Hjælp hesten i balance
Har hesten tendens til at være forpartstung eller gå med hovedet højt, er der ofte meget at hente ved at hjælpe den i horisontal balance. Når det sker, giver det hesten bedre arbejdsbetingelser for at kunne danne regnbueformen nede fra halsbasen. I træningen af din hest bør du derfor mærke grundigt efter dens balancepunkt. Det skal være sådan, at du kan forlænge tøjlen fuldt ud og stadig mærke din hest blive i tempo, rytme og balance. Målet er, at hesten kan holde sin egen balance, både horisontalt og vertikalt. På den måde får du en hest, der generelt er lettere på tøjlen.
Hesten kan ikke kende forskel
Din hest kender ikke forskel på, om det er den, der “går på tøjlen”, eller om det er dig, der laver en anholdning. Den mærker blot et pres i sin mund eller på sin næseryg. Det er din opgave som rytter at være tydelig omkring, at hesten skal sænke tempoet, når presset på tøjlen eller næseryggen bliver tilstrækkeligt. Ved at være tydelig omkring forskellen på “hold kontakten” og “sænk tempoet” kan du arbejde mod en lettere, blødere, og mere stabil kontakt hos din ridehest.
Det er vigtigt, at du giver efter på begge tøjler, så snart din hest sænker tempoet – også selvom din hest øger tempoet igen kort tid efter. Ved at give efter hver gang din hest sænker farten, viser du den gennem negativ forstærkning, at det var den rette adfærd, den responderede med, da den mærkede anholdningen for begge tøjler. Målet er, at din hest kan holde tempo og retning, selvom du forlænger tøjlerne.
Lad din hest gå med hovedet, som den vil og mærk, hvordan den bærer sit hoved. Det er et udtryk for, hvad der sker andre steder i kroppen. Hvis du mærker, at hesten begynder at løbe hurtigere, er det sandsynligvis, fordi den er forpartstung og forsøger at “indhente sit horisontale balancepunkt”. Det kan føre til, at hesten løber endnuhurtigere, fordi det horisontale balancepunkt hele tiden er længere fremme, end den selv er.
Hjælp din hest ved at lave en anholdning for begge tøjler. Det skal du gøre for at danne en forbindelse imellem tøjlerne og hestens bringemuskulatur, som udgør en del af thoraxslyngen, hvor hestens horisontale balance bor.
Så snart du mærker, at din hest sænker tempoet fra anholdningen, giver du tydeligt efter. Du vil muligvis opleve, at hesten sætter tempoet op, så snart du giver efter for tøjlerne.
Bed igen din hest om at sænke tempoet for begge tøjler. Du kan kombinere anholdningen med en udånding og selv ride tempoet langsommere. Rid for eksempel letridningstakten en lille smule langsommere, så hesten har lettere ved at finde det ønskede tempo.
Du kan teste hestens vertikale balance som en del af den daglige træning ved at sætte din hest i trav for en lang tøjle. Følg punkterne herunder.
Øvelse: Test og træn hestens balance
Hesten går på forparten, og målet er at få dens horisontale balancepunkt tilbage. Når hesten er forpartstung, giver det mere spænding på underlinjen, som bliver lang (grøn). Overlinjen bliver kort (blå), hvilket skaber en sænket thoraxslynge, der arbejder ned i jorden (rød). Det generelle udtryk i hovedet er anspændt (hvid) og signaler, at hesten ikke synes om træningen i dette moment.
Hesten er i balance og træder mere ind under sig med bagbenene. Overlinjen er jævn, og skubbet kommer bagfra (blå). Hestens underlinje er aktiv (grøn), som en naturlig del af dens bevægelse. Thoraxslyngen trækkes med op (rød), og er med til at udfylde hullet ved mankebenet. Det generelle udtryk i hovedet er afslappet og viser, at hesten er veltilpas (hvid).
Underlinjen kort og overlinjen lang
Når hesten bevæger sig på forparten og med hovedet løftet, øges aktiviteten i dens underhalsmuskulatur, med hvilken den vil spænde og holde balancen. Den vil få en “lang” underlinje og tilsvarende “kort” overlinje. Men for at opnå en korrekt samling bør vi som ryttere være interesseret i, at hesten opnår en “lang” overlinje samt “kort” underlinje. Vi vil med andre ord gerne have, at hesten løfter og strækker ryggen.
For, at hesten kan det, skal vi blandt andet have den til at løfte sig inde i halsbasen. Dette er overgangen ved den sjette og syvende halshvirvel og den første og anden bryst-/ryghvirvel. Når hesten løfter sig fra halsbasen, vil det ændre på halshvirvlernes facon fra den omtalte s-kurve og skabe en regnbueformet facon. Derudover vil hesten løfte sin thoraxslynge og dermed sin ribbenskasse og det forreste af ryggen.
Ser vi på hestens balance ud fra et biomekanisk synspunkt, kan vi tale om den horisontale og den vertikale balance. Den horisontale balance er der, hvor vi ser på hesten fra siden af, og kigger på, om den har tendens til at falde på forparten; om den er i balance, og om den arbejder med samling gennem hele kroppen.
Den vertikale balance er der, hvor vi ser hesten lige forfra eller bagfra. Her kigger vi på, om hesten vælter ind eller ud af volten. Den vertikale balance har rigtig stor indvirkning på hestens evne til at spore lige med sine for- og bagben og til at holde skuldrene på plads under træningen. Viden om den horisontale og vertikale balance giver begge indblik i hestens generelle evne til at balancere sig og bevæge sig bedst muligt gennem kroppen.
Thoraxslyngen
Thoraxslyngen kaldes også for brystslyngen eller forpartsophænget og har blandt andet til formål at virke stødabsorberende. Den består udelukkende af muskler, sener og bindevæv fra ribbenskassen og ud til hestens forben. Fordi hesten heller ikke har noget kraveben, betyder det, at thoraxslyngen er meget fleksibel, og at forparten kan ændre sig i alle retninger alt efter, om hesten har spændinger eller er asymmetri i sine muskler.
Alt efter, hvilke spændinger eller muskelasymmetri, hesten har, kan det trække thoraxslyngen med frem. Det giver en horisontal ubalance, og hestens ribbenskasse kan lave en rotation, som kan medføre en vertikale ubalance. Den vertikale ubalance kommer ofte til udtryk ved, at hesten understiller et eller begge forben.
Utryghed kan skabe problemer i forparten
Hvis din hest er utryg ved noget i sine omgivelser, er det helt naturligt, at den spænder op. I mange tilfælde vil den også hæve hovedet, hvilket kan føre til, at ribbenskassen sænkes. Det øger vægten i thoraxslyngen og kan skabe horisontal ubalance med mere vægt på forparten.
Er din hest utryg ved noget i sine omgivelser, er det vigtigt, at du som rytter anerkender, at din hest ikke føler sig tilpas og hjælper den med at blive mere tryg. Det gælder også, selvom det er en hel harmløs ting. Det allerværste, vi som ryttere kan gøre, er at presse hesten, når den bliver utryg. Det vil blot bekræfte den i, at noget er ubehageligt eller farligt og kan sætte gang i en negativ spiral.
Der findes en lang række af muligheder for at gøre sin hest tryg ved omgivelserne. Hvad der virker bedst afhænger selvfølgelig af situationen og den enkelte hest. Lad din hest nærme sig gradvist og accepter, hvis den synes, det er svært. Giv plads til, at den kan holde afstand, rid en bue udenom og gør gradvist buen mindre. Imens kan du mærker efter, om hesten føler sig mere tryg – og om den føles mere ens at ride rundt på hele banen.
Hvis hesten spænder, fordi den er utryg ved sine omgivelser, vil den tage dårligere imod den læring, der er i træningen. Den vil samtidig bevæge sig med et forhøjet spændingsniveau, som ikke gavner den sunde bevægelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at din hest er tryg, der hvor I arbejder, førend der fokuseres på at fremme dens sunde bevægelse som ridehest.
Halsen er en balancestang
Hvis din hest har for meget vægt på forparten, vil den være det, man kan kalde for forpartstung – i horisontal ubalance. For at kompensere, vælger den måske at løfte hoved og hals, og dens halshvirvler vil forme den naturlige s-kurve, som gør det svært – nok nærmest umuligt – for den at løfte ryggen.
Af samme årsag vil de fleste ryttere gerne hjælpe hesten “tilbage i rammen” for tøjlen, eller måske ved at anvende en hjælpetøjle. Set ud fra et biomekanisk synspunkt får vi imidlertid hverken skabt afspændthed eller spændstighed hos hesten på den måde, men derimod spændinger. Fjerner vi i stedet blokeringerne i hestens krop, kan den bevæge sig mere dynamisk.
