annonce

Hør Lucy Rees fortælle om, hvorfor folk tror at heste er slemme 

annonce

Kilder: The behavior of stallions in a semiferal herd in Iceland: Time Budgets, home ranges, and interactions af Hrefna Sigurjonsdottir m.fl. (2012) & Horses in Company af Lucy Rees (2017)

Føllets overlevelse

Det er i flokkens fælles interesse at føllet overlever, og hvis en hoppe dør under folingen ses det ofte, at andre hopper i flokken tager føllet til sig. Hoppen foler normalt om natten eller lige før daggry, da det er tidspunktet, hvor flokken hviler, og hoppen ikke behøver at risikere, at gruppen flytter sig uden hende.

– Hrefna Sigurdsdottir

Betydningen af hestevelfærd kan aldrig understreges for meget

Den gennemsnitlige længde for, hvor langt en flok går i løbet af en dag er 18 kilometer, og den gennemsnitlige tid heste bruger på at spise, er 18 timer om dagen, og de bruger ikke mere end fire timer på at stå eller ligge.

Sådan fordeler en vildlevende hesteflok tiden

– Hrefna Sigurdsdottir

På grund af deres sociale natur, har heste brug for mange muligheder til at lære af hinanden og danne bånd

Kun lidt aggressivitet hos vildtlevende heste

Lucy Rees har observeret meget få tilfælde af aggressivitet hos vildtlevende heste, og det har hun analyseret gennem de sociale interaktioner. Hun forklarer: "Sociale interaktioner kan ses ved at opdele ting i agonistisk adfærd, som er konfliktadfærd og positiv tilknytningsadfærd - det der binder hestene sammen.” Dog er dette ikke noget, man ved så meget om endnu, og Lucy Rees forklarer: "Pudsigt nok er de måder, hvorpå heste kan udtrykke konflikter veldokumenteret i forskningen, men vi ved meget lidt om tilknytningsadfærden.” Ifølge hende, er der mange ting man kan observere, da heste er så tæt knyttede, og der foregår meget i en flok. Hun nævner for eksempel: ”Hvilken afstand de holder til hinanden, hvem der er sammen med hvem, hvordan de deler det personlige rum, hvordan rører ved hinanden” som nogle af de subtile signaler, vi ofte overser. "Der er så lidt konflikt, men så meget, der bringer hestene sammen," siger hun og beskriver, hvordan hestene konstant foretager mange små berøringer: "Hesten gnider ofte hovedet hen over nakken eller hen over hovedet på den anden hest. Af og til hviler de hovedet tungt på ryggen af den anden hest, med udspilede næsebor, som om de i et kort sekund indånder hinanden, en form for duft kontakt."

Heste, der lever tæt på det naturlige liv, er roligere

Forskeren Hrefna Sigurjónsdóttir fra Islands Universitet har også studeret hestenes sociale liv. Hun har i mange år observeret grupper af halvvilde islandske heste på de åbne højdedrag i Island.

Hun har fundet frem til, at grupper, der udviste mindre aggressivitet, levede på samme måde som heste lever i det naturlige liv; i grupper bestående af en hingst, et par hopper og deres føl.

"Vildtlevende heste viser lavere niveauer af aggressive interaktioner, og det samme gælder for grupper med høj stabilitet, der holdes under semi-naturlige forhold," siger hun.

Velfærd er mere end bare fysisk velvære

Velfærd har tidligere fokuseret primært på det fysiske velbefindende, men i sagens natur er heste meget sociale dyr, som er helt afhængige af deres gruppe for at overleve, mener Hrefna Sigurjónsdóttir og siger: "På grund af deres sociale natur, har heste brug for mange muligheder for at lære af hinanden og knytte bånd." Føl lærer af de ældre heste i gruppen, og de bånd, der dannes, spiller en væsentlig rolle i flokkens sociale struktur. 

I de fleste vildtlevende besætninger er flokken stabil, og det hjælper med at etablere ro og venskaber mellem heste af samme alder og samme køn. Undersøgelser har vist, at lav aggression i flokken skyldes, at hestene kender hinanden og respekterer kommunikationssignalerne. ”Hyppige ændringer øger de aggressive interaktioner mellem heste, og manglen på stabilitet giver øget risiko for potentielle skader," forklarer hun og uddyber: "En voksen vallak kan også være en god erstatning for hingstens rolle i flokken, og det vil være en ideel måde at holde hest i flok”. Hun mener, at gruppens stabilitet har stor største betydning, og der hor der blev observeret mest aggression, var i grupper af unge heste, hvor hestene ikke var bekendt med hinanden. Derfor siger Hrefna Sigurjónsdóttir, at ”Unghestegrupper bør undgås, især hvis de består af fremmede heste, da det vil medvirke til højere niveauer af aggression."

Hvad kan vi lære af vildtlevende heste

Hrefna Sigurjónsdóttir mener, at der er behov for, at hesteejere lærer af den måde vildtlevende heste lever på og overvejer, hvordan vi kan integrere gruppestabilitet og gruppesammensætning i vores egen måde at holde hest på. Hun uddyber: "Gruppesammensætninger som ligner det naturlige sociale system med hingste, hopper og føl af begge køn, og en stabil sammensætning af voksne heste, vil sandsynligvis give den bedste form for socialt miljø for alle heste på grund af færre aggressioner.” Ifølge Hrefna Sigurjónsdóttir giver det også de bedste muligheder for unge heste, således at de kan lære sociale færdigheder ved at observere ældre og erfarne heste og danne venskaber med andre ungheste. Hun understreger, at betydningen af hestevelfærd ikke kan underdrives og siger: "Nyere forskning om hestes kognitive evner og deres følelser har vist, at heste sociale liv er langt mere komplekst end tidligere antaget" Hun håber derfor, at denne bevidsthed om hestenes sociale og følelsesmæssige behov vil påvirke den måde, vi holder vores heste på.

Tekst: Merete Haahr // Foto: Victoria Binder Photography

Vi ved, at heste er sociale dyr, og at de er afhængige af flokken for at kunne overleve. Men ved vi egentlig, hvad det betyder? For de fleste hesteejere virker en stald med en lang række af rene bokse og friskt hø trygt og indbydende, men hvordan ser det ud fra hesten synspunkt? Hvordan tager vi hensyn til hestens grundlæggende behov for at være sammen med andre heste? Og hvordan kan vi minimere aggression og facilitere et miljø, der giver hestene en chance for at knytte de vigtige sociale og følelsesmæssige bånd?

Flokkens betydning for hestens velfærd

hestenes
sociale liv

–Lucy Rees

Der er så lidt konflikt, men så meget der knytter hestene sammen
Hingstens signaler til omverdenen

Hingsten laver duftmarkeringer ved at lægge sin gødning på samme sted i en pyramideformet bunke. Det signalerer til udenforstående, at han har været her, og at han kommer tilbage igen. Nogle gange kan hingsten også ses urinere oven på andre hestes gødning for at markere sin tilstedeværelse.

 "For at forstå heste og de udfordringer hestene støder mod, når vi har med dem at gøre, er vi nødt til at se dem som de er - uden menneskelige fortolkninger og forventninger," forklarer Lucy Rees.

Lucy Rees har studeret vilde heste i Spanien gennem mange år, for at analysere hestenes sociale væremåde og få en bedre forståelse for hestens naturlige adfærdsmønstre.

Forståelse af naturlig adfærd

"Levevilkårene for tamheste adskiller sig meget fra de forhold, som hestenes lange evolution har tilpasset dem til," siger Lucy Rees. "Tamhestes adfærd og velfærd påvirkes, men for at lære at genkende unormal, stresset eller patologisk adfærd, må vi vide, hvad normal adfærd er. Vi kan ikke observere normal adfærd, uden at se på naturlige forhold som heste lever under," forklarer hun.

Vilde hestebesætninger består af flere separate, små grupper - primært med en enkelt hingst, hans hopper og føl samt unge heste på et til to år, der alle bor på samme område. Som sociale dyr interagerer hestene med hinanden ved at deltage i gensidig pleje og leg. De står tæt sammen og græsser nær hinanden og opbygger stærke bånd til andre heste i flokken.

Lucy Rees har gennem sine studier vist, at fritgående heste kommunikerer via positiv forstærkning og mindre via straf, modsat tidligere overbevisninger om at heste havde et mere lineært hierarki i flokken.

Førehoppens rolle

Hestene har intet permanent tilhørssted, men vandrer rundt i et område, der varierer i størrelse, nogle gange helt op til 70 km2 på en dag. Flere mindre grupper af heste kan leve ved siden af hinanden i områder med gode fodermuligheder, men hingstene holder deres respektive flokke sammen.

Flokken har en solid kerne af hopper, men af og til kommer der nye hopper til udefra. Hingsten og førehoppen er tæt forbundet. Førehoppen opsøger nye græsningsarealer, og hun skaber stabilitet og ro blandt unghestene. Føllene bliver hos flokken indtil omkring 2-årsalderen, hvorefter de har tendens til at forlade gruppen og finde nye besætninger til sig selv. Undersøgelser viser, at når et hoppeføl bliver kønsmodent, vil hingsten jage hende væk fra gruppen for at undgå indavl. Der er kun få tilfælde af parring mellem søskende, der er vokset op sammen, og avl mellem en hoppe og hendes søn, er aldrig blevet observeret.

Unghingste har et livligt socialt liv

De unge hingste danner bachelorbesætninger, der holder sammen, indtil de kan lokke nogle hopper til at danne en ny flok sammen med dem. Lucy Rees fortæller: ”Unghingstene har et meget livligt socialt liv og fra det tidspunkt, hvor de kun er et par uger gamle, betragter de hovedsageligt deres mødre som en mælkebar, men ikke meget mere end det”. Hun uddyber og forklarer: "Hingsteplagene er dog dybt fascineret af hingsten, og ofte når de ses sammen, bliver parret fejlagtigt opfattet som hoppe og føl, selvom det i virkeligheden er far og søn”. Hingste passer ofte deres sønner og leger forsigtigt i starten, men efterfølgende med øget energi. Det antages ofte, at det er hingstene, der driver plagene væk, når de modnes, men det er Lucy Rees erfaring, at unghingstene ofte forlader flokken af egen fri vilje, når de begiver sig ud på nye eventyr. Ifølge hendes observationer vil en hingst kun jage unghingsten væk, hvis den begynder at vise seksuel interesse for hopperne.

Hestenes synkroniserede liv

Heste lever et liv synkroniseret med resten af flokken. Hvis hestene observerer en trussel, er deres første træk at skynde sig at rykke sig sammen, inden de herefter flygter som en gruppe. Ifølge Lucy Rees, er det er en måde at forsvare sig på - ved at forvirre et potentielt rovdyr, så den ikke ved, hvor den skal angribe. Reglerne i flokken er helt enkle, og de går ud på at holde sammen, ikke at kollidere og synkronisere alle bevægelser med de andre heste. Heste synkroniserer hastighed og retninger, og deres øjnes placering på hver side af hovedet, hjælper dem med at undgå sammenstød.

Synkronisering er også nyttig i mere rolige og fredelige tider; "Flokken holder sammen, de spiser sammen, hviler sammen, går i vandet for at drikke sammen. Hopper bruger tid på at lære unghestene at respektere deres personlige rum. Gennem observationer af hoppen og de andre heste i gruppen lærer føllene at observere hestenes sociale signaler.”

annonce

Hør Lucy Rees fortælle om, hvorfor folk tror at heste er slemme 

annonce

Kilder: The behavior of stallions in a semiferal herd in Iceland: Time Budgets, home ranges, and interactions af Hrefna Sigurjonsdottir m.fl. (2012) & Horses in Company af Lucy Rees (2017)

Føllets overlevelse

Det er i flokkens fælles interesse at føllet overlever, og hvis en hoppe dør under folingen ses det ofte, at andre hopper i flokken tager føllet til sig. Hoppen foler normalt om natten eller lige før daggry, da det er tidspunktet, hvor flokken hviler, og hoppen ikke behøver at risikere, at gruppen flytter sig uden hende.

Kun lidt aggressivitet hos vildtlevende heste

Lucy Rees har observeret meget få tilfælde af aggressivitet hos vildtlevende heste, og det har hun analyseret gennem de sociale interaktioner. Hun forklarer: "Sociale interaktioner kan ses ved at opdele ting i agonistisk adfærd, som er konfliktadfærd og positiv tilknytningsadfærd - det der binder hestene sammen.” Dog er dette ikke noget, man ved så meget om endnu, og Lucy Rees forklarer: "Pudsigt nok er de måder, hvorpå heste kan udtrykke konflikter veldokumenteret i forskningen, men vi ved meget lidt om tilknytningsadfærden.” Ifølge hende, er der mange ting man kan observere, da heste er så tæt knyttede, og der foregår meget i en flok. Hun nævner for eksempel: ”Hvilken afstand de holder til hinanden, hvem der er sammen med hvem, hvordan de deler det personlige rum, hvordan rører ved hinanden” som nogle af de subtile signaler, vi ofte overser. "Der er så lidt konflikt, men så meget, der bringer hestene sammen," siger hun og beskriver, hvordan hestene konstant foretager mange små berøringer: "Hesten gnider ofte hovedet hen over nakken eller hen over hovedet på den anden hest. Af og til hviler de hovedet tungt på ryggen af den anden hest, med udspilede næsebor, som om de i et kort sekund indånder hinanden, en form for duft kontakt."

Heste, der lever tæt på det naturlige liv, er roligere

Forskeren Hrefna Sigurjónsdóttir fra Islands Universitet har også studeret hestenes sociale liv. Hun har i mange år observeret grupper af halvvilde islandske heste på de åbne højdedrag i Island.

Hun har fundet frem til, at grupper, der udviste mindre aggressivitet, levede på samme måde som heste lever i det naturlige liv; i grupper bestående af en hingst, et par hopper og deres føl.

"Vildtlevende heste viser lavere niveauer af aggressive interaktioner, og det samme gælder for grupper med høj stabilitet, der holdes under semi-naturlige forhold," siger hun.

Velfærd er mere end bare fysisk velvære

Velfærd har tidligere fokuseret primært på det fysiske velbefindende, men i sagens natur er heste meget sociale dyr, som er helt afhængige af deres gruppe for at overleve, mener Hrefna Sigurjónsdóttir og siger: "På grund af deres sociale natur, har heste brug for mange muligheder for at lære af hinanden og knytte bånd." Føl lærer af de ældre heste i gruppen, og de bånd, der dannes, spiller en væsentlig rolle i flokkens sociale struktur. 

I de fleste vildtlevende besætninger er flokken stabil, og det hjælper med at etablere ro og venskaber mellem heste af samme alder og samme køn. Undersøgelser har vist, at lav aggression i flokken skyldes, at hestene kender hinanden og respekterer kommunikationssignalerne. ”Hyppige ændringer øger de aggressive interaktioner mellem heste, og manglen på stabilitet giver øget risiko for potentielle skader," forklarer hun og uddyber: "En voksen vallak kan også være en god erstatning for hingstens rolle i flokken, og det vil være en ideel måde at holde hest i flok”. Hun mener, at gruppens stabilitet har stor største betydning, og der hor der blev observeret mest aggression, var i grupper af unge heste, hvor hestene ikke var bekendt med hinanden. Derfor siger Hrefna Sigurjónsdóttir, at ”Unghestegrupper bør undgås, især hvis de består af fremmede heste, da det vil medvirke til højere niveauer af aggression."

Hvad kan vi lære af vildtlevende heste

Hrefna Sigurjónsdóttir mener, at der er behov for, at hesteejere lærer af den måde vildtlevende heste lever på og overvejer, hvordan vi kan integrere gruppestabilitet og gruppesammensætning i vores egen måde at holde hest på. Hun uddyber: "Gruppesammensætninger som ligner det naturlige sociale system med hingste, hopper og føl af begge køn, og en stabil sammensætning af voksne heste, vil sandsynligvis give den bedste form for socialt miljø for alle heste på grund af færre aggressioner.” Ifølge Hrefna Sigurjónsdóttir giver det også de bedste muligheder for unge heste, således at de kan lære sociale færdigheder ved at observere ældre og erfarne heste og danne venskaber med andre ungheste. Hun understreger, at betydningen af hestevelfærd ikke kan underdrives og siger: "Nyere forskning om hestes kognitive evner og deres følelser har vist, at heste sociale liv er langt mere komplekst end tidligere antaget" Hun håber derfor, at denne bevidsthed om hestenes sociale og følelsesmæssige behov vil påvirke den måde, vi holder vores heste på.

– Hrefna Sigurdsdottir

På grund af deres sociale natur, har heste brug for mange muligheder til at lære af hinanden og danne bånd
Hingstens signaler til omverdenen

Hingsten laver duftmarkeringer ved at lægge sin gødning på samme sted i en pyramideformet bunke. Det signalerer til udenforstående, at han har været her, og at han kommer tilbage igen. Nogle gange kan hingsten også ses urinere oven på andre hestes gødning for at markere sin tilstedeværelse.

–Lucy Rees

Der er så lidt konflikt, men så meget der knytter hestene sammen

– Hrefna Sigurdsdottir

Betydningen af hestevelfærd kan aldrig understreges for meget

Den gennemsnitlige længde for, hvor langt en flok går i løbet af en dag er 18 kilometer, og den gennemsnitlige tid heste bruger på at spise, er 18 timer om dagen, og de bruger ikke mere end fire timer på at stå eller ligge.

Sådan fordeler en vildlevende hesteflok tiden

 "For at forstå heste og de udfordringer hestene støder mod, når vi har med dem at gøre, er vi nødt til at se dem som de er - uden menneskelige fortolkninger og forventninger," forklarer Lucy Rees.

Lucy Rees har studeret vilde heste i Spanien gennem mange år, for at analysere hestenes sociale væremåde og få en bedre forståelse for hestens naturlige adfærdsmønstre.

Forståelse af naturlig adfærd

"Levevilkårene for tamheste adskiller sig meget fra de forhold, som hestenes lange evolution har tilpasset dem til," siger Lucy Rees. "Tamhestes adfærd og velfærd påvirkes, men for at lære at genkende unormal, stresset eller patologisk adfærd, må vi vide, hvad normal adfærd er. Vi kan ikke observere normal adfærd, uden at se på naturlige forhold som heste lever under," forklarer hun.

Vilde hestebesætninger består af flere separate, små grupper - primært med en enkelt hingst, hans hopper og føl samt unge heste på et til to år, der alle bor på samme område. Som sociale dyr interagerer hestene med hinanden ved at deltage i gensidig pleje og leg. De står tæt sammen og græsser nær hinanden og opbygger stærke bånd til andre heste i flokken.

Lucy Rees har gennem sine studier vist, at fritgående heste kommunikerer via positiv forstærkning og mindre via straf, modsat tidligere overbevisninger om at heste havde et mere lineært hierarki i flokken.

Førehoppens rolle

Hestene har intet permanent tilhørssted, men vandrer rundt i et område, der varierer i størrelse, nogle gange helt op til 70 km2 på en dag. Flere mindre grupper af heste kan leve ved siden af hinanden i områder med gode fodermuligheder, men hingstene holder deres respektive flokke sammen.

Flokken har en solid kerne af hopper, men af og til kommer der nye hopper til udefra. Hingsten og førehoppen er tæt forbundet. Førehoppen opsøger nye græsningsarealer, og hun skaber stabilitet og ro blandt unghestene. Føllene bliver hos flokken indtil omkring 2-årsalderen, hvorefter de har tendens til at forlade gruppen og finde nye besætninger til sig selv. Undersøgelser viser, at når et hoppeføl bliver kønsmodent, vil hingsten jage hende væk fra gruppen for at undgå indavl. Der er kun få tilfælde af parring mellem søskende, der er vokset op sammen, og avl mellem en hoppe og hendes søn, er aldrig blevet observeret.

Unghingste har et livligt socialt liv

De unge hingste danner bachelorbesætninger, der holder sammen, indtil de kan lokke nogle hopper til at danne en ny flok sammen med dem. Lucy Rees fortæller: ”Unghingstene har et meget livligt socialt liv og fra det tidspunkt, hvor de kun er et par uger gamle, betragter de hovedsageligt deres mødre som en mælkebar, men ikke meget mere end det”. Hun uddyber og forklarer: "Hingsteplagene er dog dybt fascineret af hingsten, og ofte når de ses sammen, bliver parret fejlagtigt opfattet som hoppe og føl, selvom det i virkeligheden er far og søn”. Hingste passer ofte deres sønner og leger forsigtigt i starten, men efterfølgende med øget energi. Det antages ofte, at det er hingstene, der driver plagene væk, når de modnes, men det er Lucy Rees erfaring, at unghingstene ofte forlader flokken af egen fri vilje, når de begiver sig ud på nye eventyr. Ifølge hendes observationer vil en hingst kun jage unghingsten væk, hvis den begynder at vise seksuel interesse for hopperne.

Hestenes synkroniserede liv

Heste lever et liv synkroniseret med resten af flokken. Hvis hestene observerer en trussel, er deres første træk at skynde sig at rykke sig sammen, inden de herefter flygter som en gruppe. Ifølge Lucy Rees, er det er en måde at forsvare sig på - ved at forvirre et potentielt rovdyr, så den ikke ved, hvor den skal angribe. Reglerne i flokken er helt enkle, og de går ud på at holde sammen, ikke at kollidere og synkronisere alle bevægelser med de andre heste. Heste synkroniserer hastighed og retninger, og deres øjnes placering på hver side af hovedet, hjælper dem med at undgå sammenstød.

Synkronisering er også nyttig i mere rolige og fredelige tider; "Flokken holder sammen, de spiser sammen, hviler sammen, går i vandet for at drikke sammen. Hopper bruger tid på at lære unghestene at respektere deres personlige rum. Gennem observationer af hoppen og de andre heste i gruppen lærer føllene at observere hestenes sociale signaler.”

Tekst: Merete Haahr // Foto: Victoria Binder Photography

Vi ved, at heste er sociale dyr, og at de er afhængige af flokken for at kunne overleve. Men ved vi egentlig, hvad det betyder? For de fleste hesteejere virker en stald med en lang række af rene bokse og friskt hø trygt og indbydende, men hvordan ser det ud fra hesten synspunkt? Hvordan tager vi hensyn til hestens grundlæggende behov for at være sammen med andre heste? Og hvordan kan vi minimere aggression og facilitere et miljø, der giver hestene en chance for at knytte de vigtige sociale og følelsesmæssige bånd?

Flokkens betydning for hestens velfærd

hestenes sociale liv

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm