annonce
annonce
Fotograf: Leanjo de koster
Fotograf: Leanjo de koster
Fotograf: Leanjo de koster
Hvordan vil du beskrive tiden omkring De Olympiske Lege?
Til at starte med, var jeg ikke reserve. Hermes var blevet valgt til at ride i Tokyo. Men så lige pludselig, var hans pas ikke godt nok. Det kom som et stort chok for os. Jeg blev så ked af det, da jeg fik af vide, at jeg ikke kunne tage til Tokyo med Hermes. Det knuste mit hjerte. De Olympiske Lege er sådan en stor drøm for mig, og det føltes som om, at der kom nogen og tog det væk fra mig. Vi havde gjort alt for at fortjene den plads, og vi havde arbejdet så hårdt for det. Og så, bare på grund af en dum fejl, som var lavet af nogle andre, måtte vi ikke deltage. Det er en stor ting at skulle håndtere. Heldigvis havde jeg også Haute Couture, og hun blev valgt som reserve. Så jeg fik stadig muligheden for at tage med til Tokyo, som naturligvis er et privilegie! Men det var også hårdt for mig at se alle de andre ryttere ride, når jeg vidste hvilken god form Haute Couture var i, når vi ikke kunne vise det frem. Jeg må sige, at jeg er glad for, at jeg var der, men det var ikke de nemmeste og gladeste dage i mit liv.
Hvordan vil du så beskrive tiden omkring Europamesterskabet?
Tiden omkring Europamesterskabet var fantastisk. Vi øvede os så meget i Tokyo, så Haute Couture var i fantastisk form! Og jeg er så glad for, at vi fik lov til at vise hele verden, hvad vi er i stand til. Haute Couture er en fantastisk hest, og hun er som en lille tiger, når hun er på banen. Den følelse hun giver mig er mind-blowing. Jeg var så utroligt stolt af, at hun var sådan en superstjerne! Også efter Europamesterskaberne, red jeg i Aachen med Hermes. De to uger var en ren drøm - virkelig. Lige pludselig faldt alt bare på plads, og alting gik bedre end vi kunne have håbet på!
Hvad kan vi forvente fra dig i fremtiden?
Jeg håber, at I vil kunne se mig i mange konkurrencer, med flere forskellige heste. Hermes er min bedste hest og min superstjerne i øjeblikket, så jeg håber, at ride i nogle store konkurrencer med ham. Men jeg har også mange gode unge heste, som jeg forhåbentlig kan blive ved med at træne, indtil de er gamle nok til Grand Prix. Til sidst, håber jeg selvfølgelig på at blive bedre og bedre hver eneste dag!
Hvordan vil du beskrive den træningsform, du repræsenterer som rytter? Hvad er dine vigtigste værdier?
Det er et svært spørgsmål! Jeg tror, at det vigtigste for mig er, at både rytter og hest har det sjovt. Jeg elsker at arbejde med min heste, og jeg tror, at mine heste godt kan lide at arbejde med mig. At skabe et bånd mellem hest og rytter er en meget speciel ting, og det er dét, jeg elsker mest ved at ride. Mit mål er at bruge få signaler og blive så harmonisk som muligt.
Hvad synes du, kendetegner hollandsk dressur?
Det ved jeg ikke helt – jeg ser på alle ekvipager individuelt. Jeg prøver at se efter de positive ting ved hver rytter, uanset hvilket land de kommer fra. Jeg synes ikke rigtigt, at det er fair at sige, at der er “ en hollandsk måde at ride på” eller for eksempel “en tysk måde”. Alle har hver deres stil, og så har man selvfølgelig selv sine præferencer.
Hvem er dine største rollemodeller, og hvorfor?
Jeg har ikke rigtig nogle rollemodeller, men jeg har bestemt nogle ryttere, som jeg ser op til. Jeg elsker Charlotte Dujardin og hendes måde at ride på. Det er altid en fornøjelse at se hende ride! Og så ser jeg selvfølgelig op til Isabell Werth på grund af alt, hvad hun har opnået. Hun har været i toppen af verdensranglisten i så lang tid og endda med mange forskellige heste – det er da bare wow!
Nu er du jo næsten lige begyndt som Grand Prix rytter. Hvad er dine håb og planer for fremtiden?
Jamen, selvfølgelig vil jeg gerne ride i de store konkurrencer. Men for mig er det meget vigtigt have glæden med i sin ridning - også i de store konkurrencer. Det er en fantastisk følelse, når man kan mærke at man vokser og bliver bedre sammen med sin hest. Jeg håber at kunne ride Hermes i lang tid endnu og at kunne ride ham til De Olympiske Lege. Jeg håber også, at jeg vil komme til at have flere Grand Prix heste i fremtiden. Mit største mål er at vinde en guldmedalje til OL. Men vejen dertil er også rigtig cool! Så jeg vil ikke blive skuffet, hvis jeg aldrig får den medalje. For hvor fedt er det ikke, at kunne arbejde med heste hver eneste dag? Hvis jeg kan blive ved med det, indtil jeg er 80, vil jeg være en meget glad person!
Hvad er det bedste – og sværeste - ved din hest, Hermes?
Hermes er rigtig god til de samlende øvelser. Så piaffepassage er virkelig noget for ham! Han er meget klog og meget villig til at arbejde. Det sværeste ved ham er, at han keder sig ret nemt, og da han er hingst, kan han let blive distraheret. Han udfører nemt alt det svære arbejde, da det ikke er så svært for ham, så nogle gange finder han på sine egne rutiner. Så det at holde ham fokuseret og have fokus på mig, er nogle gange det sværeste.
Kan du tage os med til din allerførste gang på en pony? Hvordan var det?
Jeg var seks år gammel, og det var på en Pony, der hed Flits. Hun var hvid og meget hurtig. Jeg faldt for hende allerførste gang, jeg så hende. Hun tilhørte nogle af vores venner, men de blev for store til at kunne ride på hende, og så fik jeg lov til at komme og ride hende. Jeg blev forelsket i hende med det samme – og forelsket i at ride!
Hvornår skiftede du over til heste? Og hvordan var det?
Jeg fik min første hest, da jeg var omkring 15 år gammel. Allerede der troede jeg, at jeg var en god rytter. Så vi købte en unghest, som jeg ville træne op – helt selv. Men det var ikke så nemt, som jeg gik og troede, da heste jo ikke er det samme som ponyer. Så det var ikke så let, og det tog mig rigtig lang tid bare at få hans hoved ned. Han var meget sød men også ung, og jeg var selvfølgelig meget uerfaren.
Hvorfor valgte du at ride dressur?
Haha, til at starte med kunne jeg faktisk bedst lide at springe, og jeg syntes, at dressur var kedeligt. Men min anden pony var ikke så nem, og hun blev ved med at stoppe på midten af ridebanen, hvor jeg hverken kunne få hende til at gå frem eller tilbage. Så min springlærer rådede mig til at bruge noget tid på at ride dressur, så jeg kunne få mere kontrol. Så jeg begyndte på dressur, også gik vores dressurstævner bare så godt, at jeg aldrig stoppede med det.
Hvornår begyndte det at blive seriøst?
Jeg har faktisk altid gerne ville være en professionel rytter. Lige siden jeg var 12 år gammel, havde jeg en drøm om, at ride og træne andre folks heste. Jeg drømte ikke om at ride Grand Prix og OL. Jeg havde bare en drøm og et billede I hovedet om, at jeg skulle ride heste og blive betalt for det. Jeg var faktisk ret ung, da jeg begyndte at ride andres heste. Jeg startede bare med at ride folks heste, hvis de ikke selv havde tid til at ride dem hver dag. Efterfølgende begyndte jeg så at ride de mere besværlige ponyer, som de andre børn ikke turde sætte sig op på. Men jeg var ikke bange for noget, så jeg satte mig bare op og red. Efter jeg færdiggjorde gymnasiet, begyndte jeg at ride flere heste og give mere undervisning. Da jeg var 21 år gammel, begyndte jeg at ride for Stal Hexagon. Da jeg arbejdede der, fik jeg rigtig mange gode muligheder for at ride nogle rigtig gode heste - både unge og gamle - så jeg lærte meget der! Det var også på det tidspunkt, at jeg begyndte at ride internationale stævner, og også her jeg lærte at ride Grand Prix. I 2015 blev jeg så selvstændig, og det var her jeg begyndte at ride hestene Hermes og Haute Couture. Sidste år begyndte jeg så at ride Grand Prix med dem, og så gik det hurtigt derefter!
Hvordan ser en typisk dag ud?
Jeg starter typisk med at ride hestene I min egen stald klokken 8 om morgenen, også er jeg oftest færdig omkring klokken 15. Efter det tager jeg ud I Hermes’ stald og rider ham. Om aftenen underviser jeg for det meste indtil klokken 21, også hjem og spise aftensmad, tage et bad også i seng.
Fotograf: Libby Law Photography
Dinja van Liere
Dinja er dressurrytter og rider for Holland. Hun debuterede som Grand Prix rytter i 2021, og på nuværende tidspunkt er hun nummer 18 på verdensranglisten sammen med hingsten Hermes. Dinja er en del af det hollandske dressurlandshold, og sidste sommer var hun med til De Olympiske Lege i Tokyo, hvor hun, sammen med hesten Haute Couture, var med som reserve.
Af Line Holm Rasmussen // Foto: FEI
annonce
annonce
DINJA VAN LIERE
Fotograf: Leanjo de koster
Hvordan vil du beskrive tiden omkring De Olympiske Lege?
Til at starte med, var jeg ikke reserve. Hermes var blevet valgt til at ride i Tokyo. Men så lige pludselig, var hans pas ikke godt nok. Det kom som et stort chok for os. Jeg blev så ked af det, da jeg fik af vide, at jeg ikke kunne tage til Tokyo med Hermes. Det knuste mit hjerte. De Olympiske Lege er sådan en stor drøm for mig, og det føltes som om, at der kom nogen og tog det væk fra mig. Vi havde gjort alt for at fortjene den plads, og vi havde arbejdet så hårdt for det. Og så, bare på grund af en dum fejl, som var lavet af nogle andre, måtte vi ikke deltage. Det er en stor ting at skulle håndtere. Heldigvis havde jeg også Haute Couture, og hun blev valgt som reserve. Så jeg fik stadig muligheden for at tage med til Tokyo, som naturligvis er et privilegie! Men det var også hårdt for mig at se alle de andre ryttere ride, når jeg vidste hvilken god form Haute Couture var i, når vi ikke kunne vise det frem. Jeg må sige, at jeg er glad for, at jeg var der, men det var ikke de nemmeste og gladeste dage i mit liv.
Hvordan vil du så beskrive tiden omkring Europamesterskabet?
Tiden omkring Europamesterskabet var fantastisk. Vi øvede os så meget i Tokyo, så Haute Couture var i fantastisk form! Og jeg er så glad for, at vi fik lov til at vise hele verden, hvad vi er i stand til. Haute Couture er en fantastisk hest, og hun er som en lille tiger, når hun er på banen. Den følelse hun giver mig er mind-blowing. Jeg var så utroligt stolt af, at hun var sådan en superstjerne! Også efter Europamesterskaberne, red jeg i Aachen med Hermes. De to uger var en ren drøm - virkelig. Lige pludselig faldt alt bare på plads, og alting gik bedre end vi kunne have håbet på!
Hvad kan vi forvente fra dig i fremtiden?
Jeg håber, at I vil kunne se mig i mange konkurrencer, med flere forskellige heste. Hermes er min bedste hest og min superstjerne i øjeblikket, så jeg håber, at ride i nogle store konkurrencer med ham. Men jeg har også mange gode unge heste, som jeg forhåbentlig kan blive ved med at træne, indtil de er gamle nok til Grand Prix. Til sidst, håber jeg selvfølgelig på at blive bedre og bedre hver eneste dag!
Fotograf: Leanjo de koster
Fotograf: Leanjo de koster
Hvordan vil du beskrive den træningsform, du repræsenterer som rytter? Hvad er dine vigtigste værdier?
Det er et svært spørgsmål! Jeg tror, at det vigtigste for mig er, at både rytter og hest har det sjovt. Jeg elsker at arbejde med min heste, og jeg tror, at mine heste godt kan lide at arbejde med mig. At skabe et bånd mellem hest og rytter er en meget speciel ting, og det er dét, jeg elsker mest ved at ride. Mit mål er at bruge få signaler og blive så harmonisk som muligt.
Hvad synes du, kendetegner hollandsk dressur?
Det ved jeg ikke helt – jeg ser på alle ekvipager individuelt. Jeg prøver at se efter de positive ting ved hver rytter, uanset hvilket land de kommer fra. Jeg synes ikke rigtigt, at det er fair at sige, at der er “ en hollandsk måde at ride på” eller for eksempel “en tysk måde”. Alle har hver deres stil, og så har man selvfølgelig selv sine præferencer.
Hvem er dine største rollemodeller, og hvorfor?
Jeg har ikke rigtig nogle rollemodeller, men jeg har bestemt nogle ryttere, som jeg ser op til. Jeg elsker Charlotte Dujardin og hendes måde at ride på. Det er altid en fornøjelse at se hende ride! Og så ser jeg selvfølgelig op til Isabell Werth på grund af alt, hvad hun har opnået. Hun har været i toppen af verdensranglisten i så lang tid og endda med mange forskellige heste – det er da bare wow!
Nu er du jo næsten lige begyndt som Grand Prix rytter. Hvad er dine håb og planer for fremtiden?
Jamen, selvfølgelig vil jeg gerne ride i de store konkurrencer. Men for mig er det meget vigtigt have glæden med i sin ridning - også i de store konkurrencer. Det er en fantastisk følelse, når man kan mærke at man vokser og bliver bedre sammen med sin hest. Jeg håber at kunne ride Hermes i lang tid endnu og at kunne ride ham til De Olympiske Lege. Jeg håber også, at jeg vil komme til at have flere Grand Prix heste i fremtiden. Mit største mål er at vinde en guldmedalje til OL. Men vejen dertil er også rigtig cool! Så jeg vil ikke blive skuffet, hvis jeg aldrig får den medalje. For hvor fedt er det ikke, at kunne arbejde med heste hver eneste dag? Hvis jeg kan blive ved med det, indtil jeg er 80, vil jeg være en meget glad person!
Hvad er det bedste – og sværeste - ved din hest, Hermes?
Hermes er rigtig god til de samlende øvelser. Så piaffepassage er virkelig noget for ham! Han er meget klog og meget villig til at arbejde. Det sværeste ved ham er, at han keder sig ret nemt, og da han er hingst, kan han let blive distraheret. Han udfører nemt alt det svære arbejde, da det ikke er så svært for ham, så nogle gange finder han på sine egne rutiner. Så det at holde ham fokuseret og have fokus på mig, er nogle gange det sværeste.
Kan du tage os med til din allerførste gang på en pony? Hvordan var det?
Jeg var seks år gammel, og det var på en Pony, der hed Flits. Hun var hvid og meget hurtig. Jeg faldt for hende allerførste gang, jeg så hende. Hun tilhørte nogle af vores venner, men de blev for store til at kunne ride på hende, og så fik jeg lov til at komme og ride hende. Jeg blev forelsket i hende med det samme – og forelsket i at ride!
Hvornår skiftede du over til heste? Og hvordan var det?
Jeg fik min første hest, da jeg var omkring 15 år gammel. Allerede der troede jeg, at jeg var en god rytter. Så vi købte en unghest, som jeg ville træne op – helt selv. Men det var ikke så nemt, som jeg gik og troede, da heste jo ikke er det samme som ponyer. Så det var ikke så let, og det tog mig rigtig lang tid bare at få hans hoved ned. Han var meget sød men også ung, og jeg var selvfølgelig meget uerfaren.
Hvorfor valgte du at ride dressur?
Haha, til at starte med kunne jeg faktisk bedst lide at springe, og jeg syntes, at dressur var kedeligt. Men min anden pony var ikke så nem, og hun blev ved med at stoppe på midten af ridebanen, hvor jeg hverken kunne få hende til at gå frem eller tilbage. Så min springlærer rådede mig til at bruge noget tid på at ride dressur, så jeg kunne få mere kontrol. Så jeg begyndte på dressur, også gik vores dressurstævner bare så godt, at jeg aldrig stoppede med det.
Hvornår begyndte det at blive seriøst?
Jeg har faktisk altid gerne ville være en professionel rytter. Lige siden jeg var 12 år gammel, havde jeg en drøm om, at ride og træne andre folks heste. Jeg drømte ikke om at ride Grand Prix og OL. Jeg havde bare en drøm og et billede I hovedet om, at jeg skulle ride heste og blive betalt for det. Jeg var faktisk ret ung, da jeg begyndte at ride andres heste. Jeg startede bare med at ride folks heste, hvis de ikke selv havde tid til at ride dem hver dag. Efterfølgende begyndte jeg så at ride de mere besværlige ponyer, som de andre børn ikke turde sætte sig op på. Men jeg var ikke bange for noget, så jeg satte mig bare op og red. Efter jeg færdiggjorde gymnasiet, begyndte jeg at ride flere heste og give mere undervisning. Da jeg var 21 år gammel, begyndte jeg at ride for Stal Hexagon. Da jeg arbejdede der, fik jeg rigtig mange gode muligheder for at ride nogle rigtig gode heste - både unge og gamle - så jeg lærte meget der! Det var også på det tidspunkt, at jeg begyndte at ride internationale stævner, og også her jeg lærte at ride Grand Prix. I 2015 blev jeg så selvstændig, og det var her jeg begyndte at ride hestene Hermes og Haute Couture. Sidste år begyndte jeg så at ride Grand Prix med dem, og så gik det hurtigt derefter!
Hvordan ser en typisk dag ud?
Jeg starter typisk med at ride hestene I min egen stald klokken 8 om morgenen, også er jeg oftest færdig omkring klokken 15. Efter det tager jeg ud I Hermes’ stald og rider ham. Om aftenen underviser jeg for det meste indtil klokken 21, også hjem og spise aftensmad, tage et bad også i seng.
Dinja er dressurrytter og rider for Holland. Hun debuterede som Grand Prix rytter i 2021, og på nuværende tidspunkt er hun nummer 18 på verdensranglisten sammen med hingsten Hermes. Dinja er en del af det hollandske dressurlandshold, og sidste sommer var hun med til De Olympiske Lege i Tokyo, hvor hun, sammen med hesten Haute Couture, var med som reserve.
Af Line Holm Rasmussen // Foto: FEI
Dinja van Liere
Fotograf: Libby Law Photography
