Annonce
Annonce
Fangerne ansøgte selv om at arbejde frivilligt i programmet, og det stod hurtigt klart, at de, der var bedst til at træne hestene, var de indsatte, der aldrig havde haft med heste at gøre før. De var ikke så grove i deres omgang med dyrene, og de kom ikke med dårlige vaner fra gamle måder at arbejde med hestene på. Det betød, at de var lettere at undervise og havde større succes med programmet.
Træning af hestene giver værdi
”Når du træner hesten, opdager du af og til, at den gør ting, som du ikke forventede, at den ville gøre – eller at noget var lettere for den at udføre, end du havde forestillet dig”, forklarer Randy. Denne form for respons fra hesten gør noget ved fangerne, som ofte ikke tror på deres evner.
Måske er det hestens måde at fortælle, hvad der er dens formål, og hvad den er god til. Randy Helm mener, at livet for fangerne ofte sker på samme måde. Gennem hestetræning får de en følelse af værdi, og de finder ting, de kan lide og som lykkes for dem. Det er ikke en lige vej, den kan være stenet, og der på bump i vejen, men i sidste ende giver det dem en følelse af have en mening i livet. Det validerer det hårde arbejde, du gør, ikke kun med hestene, men også med dig selv. Det giver dem et fundament; noget at stå på. Det giver dem følelsen af ikke at være så værdiløse, som de selv troede, de var.
Udfordringer i fængselssystemet
Fængselssystemet kan være ret nedslående. De indsatte kommer med en forfærdelig fortid og skal tilbringe mange år i fængsel, fortæller Randy Helm. Når nogle mennesker udefra ser de indsatte arbejde med hestene, klager de over at indsatte hygger sig og ser ud til at have det godt. Efter folks mening bør fangerne straffes for deres forbrydelser, og de skal ikke more sig. Randy føler sig modløs, når han hører disse kommentarer, og han mener, at der er et behov for at uddanne offentlighederne og lytte til deres bekymringer.
De indsatte har gentagne gange fejlet i samfundet, og det er deres fiaskoer, der har ført til, at de kom i fængsel. Hvordan kan vi tro, at det vil lykkes at holde dem ude af kriminalitet, ved at straffe dem endnu hårdere og gang på gang sætte dem i fængsel? At behandle fanger på denne måde er en sikker måde at få dem til at mislykkes igen. I stedet bør vi tilbyde dem noget at lykkes med; noget der giver dem en følelse af stolthed i sig selv og får dem til at indse, hvad der gør dem glade. På den måde har vi en bedre chance for at reintegrere fangerne i samfundet, mener Randy Helm.
Mange retssystemer verden over har betydelige problemer med fanger, der forsætter deres kriminelle løbebane og gentagne gange vender tilbage til fængslet igen. The Wild Horse-programmet har vist, at heste kan hjælpe. Programmet har til formål at lære fanger nogle færdigheder, der vil forhindre dem i at blive involveret i kriminalitet og det vil hjælpe til at holde antallet af indsatte i fængslerne nede.
Der er kun to WHIP-træningsprogrammer i USA og det er en kamp op ad bakke at få fængselssystemet til at se fordelen ved at etablere flere lignende programmer, mener Randy Helm. Banebrydende programmer som disse er tidskrævende og svære at etablere. De hjælper kun et lille antal indsatte, men det er en effektiv måde at hjælpe lovovertræderne med at få en ny start i livet. Regeringerne har en tendens til at se på omkostningerne ved at etablere programmet, men selv om blot nogle få af fangerne ikke er vendt tilbage til fængslet og bliver en produktiv del af samfundet, vil det kunne langt mere end at betale for hele programmet. Det vil give en stor menneskelig værdighed for de tidligere indsatte, det vil give hestene bedre muligheder, og det vil være en stor fordel for samfundet som helhed, slutter Randy Helm.
De vilde mustanger i USA er beskyttet ved lov, da de regnes for levende symboler på Vestens historie og pionerånd. Hestene bidrager til mangfoldigheden af livsformer i USA og beriger amerikanske liv. Hestene har en broget fortid. Nogle af dem kom med de nybyggere, der bosatte sig i det vestlige USA. Andre kom fra de indfødte indianere, og de bærer spanske gener, da de blev bragt til Amerika med den spanske flåde. Nogle stammer fra morgan-heste, som blev brugt af kavaleriet. Og endnu andre stammer fra ranchers, hvis heste slap væk. Fælles for alle hestene er, at de har tilpasset sig at leve i naturen – uden menneskelig kontakt – og lært sig at overleve. Det anslås, at der er 100.000 vilde mustanger i Rocky Mountains, og hvert år tilføjes nye føl. Flokken vokser, mens deres fødearealer mindskes på grund af konkurrence fra kvægfarmere og på grund af klimaforandringerne som tørke og brande.
Tålmodighed og vredeskontrol
Ofte har de indsatte været vant til en gadementalitet, vrede og vold. De vil have, at alting skal ske med det samme, og de forstår ikke processen med at arbejde gennem tingene. Som følge heraf har de sjældent oplevet nogen succes i livet, og de har aldrig fulgt noget helt igennem.
Hvis du kommer i konflikt med et dyr på 500 kilo, vinder du ikke. Så de indsatte er tvunget til at lære en anden måde at lykkes med hestene. De lærer at indse, at det er bedre at gå væk i stedet for at komme i konflikt, og det hjælper dem med at håndtere deres vrede mod mennesker.
”Det var vigtigt at hjælpe de indsatte i processen, at vise dem forbindelsen, og få dem til at se, hvad de kan lære af situationen”, siger Randy Helm.
Det handler om at få et indblik i, hvorfor de har handlet, som de har, og at de forstår, at de ikke behøver at gå tilbage og leve på den samme måde igen. De indsatte lærer at stole på andre, og de lærer tålmodighed, kærlighed og omsorg ved at træne heste.
”Vilde heste kan være farlige at håndtere, og det kræver tålmodighed og vredeskontrol”, fortsætter Randy. Hestene kan være bange og reagere, men de bærer ikke nag. De prøver bare at finde ud af, hvad vi ønsker af dem. Det er en succes, når de kan se, hvordan hesten kommer ind som en vild hest, som ingen nogensinde har været i stand til at røre, for så at være vidne til, hvordan hesten lærer at reagere og er villig til at gå videre i sin træning, påpeger Randy Helm. Det er næsten som en åndelig forbindelse, mener han.
Følelsen af opnå noget stort
Der er stor forskel fra at fortælle nogen, hvad de skal gøre, fremfor for at lade dem finde ud af det selv ved at se tingene fra hestens perspektiv.
”For mange indsatte er det en udfordring at tænke anderledes og ændre, hvordan de opfatter verden omkring dem. Det faktum, at hesten er meget stærkere end vi er, og alligevel ved at behandle den nænsomt og rigtigt, kan vi få hesten til at føre det vi beder den om. Det giver en følelse af at have opnået noget stort, og det er en form for følelsesmæssigt gennembrud for nogle af fangerne. Det er stort at arbejde med dette stærke og tunge dyr, der i første omgang er rædselsslagen og nervøs over for dem, og så se hvordan hesten i slutningen af træningssessionen bliver deres bedste ven og følger dem overalt. De indsatte vil sige, at hesten elsker dem betingelsesløst, og den ville gå gennem traumer og alligevel bevæge sig fremad uden at blive låst fast i fortiden.”
Muligheden for at bevise sig selv
Randy Helms siger, at uanset hvorfor fangerne er her, vil han have dem til at forstå, at de kan ændre deres liv og leve et andet liv, når de kommer ud af fængslet. Wild horse-programmet leveres ikke med en rehabiliteringsmanual eller en plan. Det er blot en del af processen.
”Vi lader hestene bevise sig selv, og vi skal også give de indsatte muligheden for at bevise deres værd”, siger han og mener desuden, at mennesker og heste i det væsentlige er på udkig efter det samme. Heste kan lære os at bevæge sig ud over vores fortid og ind i et nyt liv. Vi har alle en historie, noget vi fortryder, noget vi ville ønske, ikke var sket, fortæller Randy Helm.
Vores minder kan have hjulpet os med at leve det liv, vi levede før, men i forhold til at leve et godt liv og overleve i en verden, der er bedre for os, vil disse minder være vores største fjende. Heste tænker ikke på livet som retfærdigt eller uretfærdigt. De kan komme videre og give fremtiden en chance. De har en unik evne til at tilpasse sig, ændre og bevæge sig i retning af et nyt liv.
”Heste kan give os en følelse af formål”, siger Randy. Fangerne føler netop, at de har fundet noget, de er gode til at gøre. Før de blev fængslet, kendte de ofte ikke nogen handel, men de vidste, at de kunne leve af at træne heste efter Wild Horse-programmet. Træning af heste giver dem en følelse af at have et formål i livet, og det bibringer stolthed i sig selv, som er med til at styrke deres selvværd, forklarer Randy Helm.
”Vores formål i livet er ikke en destination, men en vej og en praksis. Det betyder, at vi skal være villige til at undersøge, hvad der betyder noget for os, og hvad vi skal gøre for at blive den person vi ønsker at være”, forklarer han. I dag og i morgen er fulde af nye muligheder og åbne døre, vi skal gå igennem. ”Heste kan lære os, at fortidens misbrug ikke har magt til at definere vores fremtid.De kan lære os en historie om håb og helbredelse, der vil hjælpe os videre”, slår Randy Helm fast.
Heste og indsatte har mange fællestræk
Heste og fanger har mange træk tilfælles. Hestene er vilde og har tilegnet sig færdigheder med henblik på at kunne overleve i et barskt miljø. De har strejfet rundt i bjergene for til sidst at blive gennet sammen og sat i en lille fangefold. I løbet af ganske kort tid bliver der vendt op og ned på hestenes tilværelse og tidligere måde at leve på. Vi beder dem ændre deres instinkt for flugt og reagere positivt på mennesker, som de tidligere har opfattet som rovdyr.
De kriminelle, der bliver sat i fængsel, har ofte samme tankegang. Fangerne kan relatere sig til hestene, der er mange paralleller i deres liv, og der er ofte en umiddelbar forbindelse mellem dem. Hestene bliver frysemærket med et nummer på halsen, og de indsatte tildeles et nummer, som vil følge dem resten af deres liv. De indsatte kommer med vrede og mistillid til systemet og mennesker, og hestene kommer også med store tillidsproblemer. Arbejdet med hestene giver de indsatte en chance for at bearbejde nogle af disse problemer sammen, og de indsatte lærer meget om sig selv i processen.
Fangerne hvisker til heste
Måden at træne inden for Wild Horse-programmet er meget anderledes end den traditionelle måde at træne hestene på. Randy Helm forsøger at skabe et miljø, hvor han kan etablere vigtig kommunikation med hesten og gradvist arbejde sig videre.
”Vi bryder ikke hestene ned; vi blødgør dem”, fortælle Randy Helm. Træningsmetoden er kendt som ’hestehviskermetoden’. ”Når vi påfører hesten tryk, skal den lære at give efter. Træneren hvisker og taler sagte, men det gør også os selv bløde og hjælper os til at bruge en blid tilgang til hestene”, siger Randy Helm.
”Det lyder næsten, som om du gør noget lidt mystisk. Du hvisker ”good boy” til hesten og roser den, men i virkeligheden er det et forsøg på at holde hesten rolig. Randy foretrækker udtrykket ’mindst modstand’, fordi uddannelsesmålet er at bruge den mindst mulige nødvendige indsats for at få hesten til at reagere.
”Vi prøver at finde en måde at sige ja til hesten”, fortæller Randy Helm – og det kræver tålmodighed. Han beskriver, hvordan man som træner skal regne med at man får 100 nej, inden man får et ja. Fælles for heste og mennesker er, at de søger fred, og presset signalerer til hesten, at denne opgave er noget, vi kan gøre sammen, mener Randy Helm.
En af fangerne beskriver, hvordan det er at lytte til hesten: ”Man skal lytte til hestene, ikke med ørerne, for de siger ikke noget, men træne dem ved hjælpe af kropssproget. Når du først lærer at genkende hestens kropssprog, kan de tale til dig i så mange kropssprogsord, der fortæller dig, hvis du presser den for hårdt, eller hvis den har brug for en pause. Du er nødt til at lytte til dem med hjertet. Du kan ikke tvinge hesten til at gøre noget, den ikke vil.”
Tryk og frigivelse
Heste kan være ret vilde. Særligt hvis de føler, at de ikke kan komme væk, bliver de bange og reagerer med enten kamp eller flugt, fortæller Randy Helm. Opsætningen af fangefolde og rotunder i programmet er struktureret på en måde, så hesten altid kan komme væk fra presset. Alle foldene fører ind i små korridorer, og de fører igen ind til et større område. På denne måde kan man sortere hestene, og flytte rundt på dem uden at røre dem. Når der er faldet lidt ro på flokken, vil vi få hesten enkeltvis ind i en rotunde, og begynde at arbejde med dem. Efter et stykke tid vil hesten begynde gradvist at føle sig mere tryg, og de vil vænne sig til trænerens tilstedeværelse, så man kan komme tættere på hesten. Måske vil hesten nå dertil, hvor den vil snuse til din hånd, og herefter vil du være i stand til forsigtigt at røre den og vinde dens tillid. Når man først er nået så langt, så går træningen herefter forholdsvis hurtigt. I træningsprogrammet lægger Randy Helm vægt på forarbejde, og han arbejder ud fra en skala fra 1 til 10 for at afgøre, om hesten er klar til at komme videre i sin træning.
Træning af hesten begynder med at ændre den måde, vi selv tænker på, mener Randy Helm. Den kan i forvejen alt det, vi ønsker en hest skal kunne. Den kan gå i trav, og galop, og selv svære manøvrer har den øvet sig på, siden den dag, den blev født. Men det, de ikke ved, er, hvad vi præcist vi vil have dem til at gøre, og hvorfor de skal vælge at høre efter det, vi beder dem om.
I Arizona statsfængsel lærer fangerne, under vejledning af erfarne hestetrænere, at tæmme vilde heste. Programmet kaldes Wild Horse Inmate Program, WHIP. De indsatte lærer alt om pleje og omsorg for dyr samtidigt med, at de opbygger selvtillid. De lærer værdien af tålmodighed, varme og respekt for levende væsener. Her opnår de færdigheder, som de kan bruge ved deres løsladelse. Programmet omfatter 50 vilde heste og æsler. De fanger, der har arbejdet med hestene, kommer tilbage til samfundet og ingen af de 50 fanger, der har været igennem Wild Horse Inmate-programmet har begået ny kriminalitet, og vendt tilbage til fængslet.
Randy Helm er supervisor og leder af The Wild Horse Inmate Program i Arizona statsfængsel, hvor de indsatte træner de vilde mustanger og æsler til adoption. Programmet er verdenskendt på grund af de usædvanlige resultater inden for resocialiserings, sociale kompetencer og livsmestring hos de indsatte. Både BBC, Animal Planet og andre store medier har dækket programmet.
Rideterapeutforeningen i Danmark har også besøgt projektet i Arizona, og for at udbrede kendskabet til projektet, inviterede de Randy Helm til København. Her afholdt Randy Helm et spændende seminar for rideterapeuter og andre professionelle, som ønsker at lære mere om at arbejde med heste.
”Heste har meget at lære os, hvis vi er opmærksomme på det”, mener han. ”Ting som at lægge fortiden bag dig, lære af fiasko, og overvinde misbrug er blot nogle af de erfaringer, vi kan lære af dem”, siger Randy Helm.
Den utæmmede ånd
Den amerikanske mustang er symbolet på det vilde vesten, og der er en særlig romantisk tilknytning ved dem. Det er et fantastisk dyr, som aldrig er blevet tæmmet, men det har lært sig at overleve i naturen på egen hånd. Mustangerne har været en del af den amerikanske kultur i århundreder, men deres tilstedeværelse er i konflikt med de lokale landmænd. Hvert år bliver omkring 6000 heste drevet sammen ved hjælp af helikoptere, de bliver indfanget og sat i regeringens bedrift stalde. En del af hestene bliver udbudt til adoption, og kun nogle få bliver uddannet.
Aggressive træningsmetoder
Den traditionelle cowboy-metode, hvorpå de vilde mustanger førhen blev redet til, bestod af meget aggressive midler, og det foregik ved at lægge maksimalt pres på hesten.
”Man lagde en sadel på hesten, satte en rytter på ryggen og lod den stakkels hest løbe og bukke i angst, indtil den den endelig gav efter. Det var korrigerende træning ved hjælp af magt”, fortæller Randy Helm. ”Det var ikke fordi, cowboys ikke elskede deres heste, men det var den eneste metode, de kendte til.”
Den gamle måde at træne heste på var ikke baseret på nogen form for kommunikation med hesten, og med vold og magt prøvede man at få den til at forstå, hvad man ville have den til at gøre, fortæller Randy Helm. Som følge heraf måtte hesten gennemgå mange smertefulde og traumatiske oplevelser.
”Det er forbløffende at tænke på, hvor meget trauma disse heste måtte overvinde på kort tid og stadig blive til pålidelige og gode rideheste. Hestens evne til at give slip på traumatiske oplevelser, at tilgive og ikke bære nag, er helt afgørende for hestens succes”, mener Randy Helm. De var simpelthen nødt til at komme videre på trods af deres oplevelser med ubehag og stress.
Lang forhistorie med kriminalitet
USA har strenge straffe for nogle lovovertrædelser. Det gælder især narkotikarelaterede forbrydelser. Antallet af indsatte i fængslerne er steget med 500 % de sidste 50 år. Derfor bad fængselsmyndighederne i Arizona State Prison Randy Helm om at supervisere The Wild Horse Inmate Program, forkortet WHIP. Opgaven lød på at uddanne fanger til at omskole de vilde heste. Det er en kreativ løsning på et voksende problem.
”Alle de indsatte har en lang historie med kriminalitet og vold, og der er ingen undskyldning for det, de har begået”, forklarer Randy Helm. Nøglen er at få et indblik i, hvorfor de gjorde, hvad de gjorde. Over tid forstår de, at de ikke behøver at gå tilbage og leve på den måde. Ifølge Randy Helm kommer mange af de indsatte med en lang og broget fortid, ofte med narkotika kriminalitet, og nogle er dømt for mere voldelige forbrydelser. Enkelte er endda dømt for mord.
Af Merete Haahr // Foto: Maja Frederiksen, Frederiksens Isheste, formand for Rideterapeutforeningen
Annonce
Annonce
Fangerne ansøgte selv om at arbejde frivilligt i programmet, og det stod hurtigt klart, at de, der var bedst til at træne hestene, var de indsatte, der aldrig havde haft med heste at gøre før. De var ikke så grove i deres omgang med dyrene, og de kom ikke med dårlige vaner fra gamle måder at arbejde med hestene på. Det betød, at de var lettere at undervise og havde større succes med programmet.
Træning af hestene giver værdi
”Når du træner hesten, opdager du af og til, at den gør ting, som du ikke forventede, at den ville gøre – eller at noget var lettere for den at udføre, end du havde forestillet dig”, forklarer Randy. Denne form for respons fra hesten gør noget ved fangerne, som ofte ikke tror på deres evner.
Måske er det hestens måde at fortælle, hvad der er dens formål, og hvad den er god til. Randy Helm mener, at livet for fangerne ofte sker på samme måde. Gennem hestetræning får de en følelse af værdi, og de finder ting, de kan lide og som lykkes for dem. Det er ikke en lige vej, den kan være stenet, og der på bump i vejen, men i sidste ende giver det dem en følelse af have en mening i livet. Det validerer det hårde arbejde, du gør, ikke kun med hestene, men også med dig selv. Det giver dem et fundament; noget at stå på. Det giver dem følelsen af ikke at være så værdiløse, som de selv troede, de var.
Udfordringer i fængselssystemet
Fængselssystemet kan være ret nedslående. De indsatte kommer med en forfærdelig fortid og skal tilbringe mange år i fængsel, fortæller Randy Helm. Når nogle mennesker udefra ser de indsatte arbejde med hestene, klager de over at indsatte hygger sig og ser ud til at have det godt. Efter folks mening bør fangerne straffes for deres forbrydelser, og de skal ikke more sig. Randy føler sig modløs, når han hører disse kommentarer, og han mener, at der er et behov for at uddanne offentlighederne og lytte til deres bekymringer.
De indsatte har gentagne gange fejlet i samfundet, og det er deres fiaskoer, der har ført til, at de kom i fængsel. Hvordan kan vi tro, at det vil lykkes at holde dem ude af kriminalitet, ved at straffe dem endnu hårdere og gang på gang sætte dem i fængsel? At behandle fanger på denne måde er en sikker måde at få dem til at mislykkes igen. I stedet bør vi tilbyde dem noget at lykkes med; noget der giver dem en følelse af stolthed i sig selv og får dem til at indse, hvad der gør dem glade. På den måde har vi en bedre chance for at reintegrere fangerne i samfundet, mener Randy Helm.
Mange retssystemer verden over har betydelige problemer med fanger, der forsætter deres kriminelle løbebane og gentagne gange vender tilbage til fængslet igen. The Wild Horse-programmet har vist, at heste kan hjælpe. Programmet har til formål at lære fanger nogle færdigheder, der vil forhindre dem i at blive involveret i kriminalitet og det vil hjælpe til at holde antallet af indsatte i fængslerne nede.
Der er kun to WHIP-træningsprogrammer i USA og det er en kamp op ad bakke at få fængselssystemet til at se fordelen ved at etablere flere lignende programmer, mener Randy Helm. Banebrydende programmer som disse er tidskrævende og svære at etablere. De hjælper kun et lille antal indsatte, men det er en effektiv måde at hjælpe lovovertræderne med at få en ny start i livet. Regeringerne har en tendens til at se på omkostningerne ved at etablere programmet, men selv om blot nogle få af fangerne ikke er vendt tilbage til fængslet og bliver en produktiv del af samfundet, vil det kunne langt mere end at betale for hele programmet. Det vil give en stor menneskelig værdighed for de tidligere indsatte, det vil give hestene bedre muligheder, og det vil være en stor fordel for samfundet som helhed, slutter Randy Helm.
De vilde mustanger i USA er beskyttet ved lov, da de regnes for levende symboler på Vestens historie og pionerånd. Hestene bidrager til mangfoldigheden af livsformer i USA og beriger amerikanske liv. Hestene har en broget fortid. Nogle af dem kom med de nybyggere, der bosatte sig i det vestlige USA. Andre kom fra de indfødte indianere, og de bærer spanske gener, da de blev bragt til Amerika med den spanske flåde. Nogle stammer fra morgan-heste, som blev brugt af kavaleriet. Og endnu andre stammer fra ranchers, hvis heste slap væk. Fælles for alle hestene er, at de har tilpasset sig at leve i naturen – uden menneskelig kontakt – og lært sig at overleve. Det anslås, at der er 100.000 vilde mustanger i Rocky Mountains, og hvert år tilføjes nye føl. Flokken vokser, mens deres fødearealer mindskes på grund af konkurrence fra kvægfarmere og på grund af klimaforandringerne som tørke og brande.
Tålmodighed og vredeskontrol
Ofte har de indsatte været vant til en gadementalitet, vrede og vold. De vil have, at alting skal ske med det samme, og de forstår ikke processen med at arbejde gennem tingene. Som følge heraf har de sjældent oplevet nogen succes i livet, og de har aldrig fulgt noget helt igennem.
Hvis du kommer i konflikt med et dyr på 500 kilo, vinder du ikke. Så de indsatte er tvunget til at lære en anden måde at lykkes med hestene. De lærer at indse, at det er bedre at gå væk i stedet for at komme i konflikt, og det hjælper dem med at håndtere deres vrede mod mennesker.
”Det var vigtigt at hjælpe de indsatte i processen, at vise dem forbindelsen, og få dem til at se, hvad de kan lære af situationen”, siger Randy Helm.
Det handler om at få et indblik i, hvorfor de har handlet, som de har, og at de forstår, at de ikke behøver at gå tilbage og leve på den samme måde igen. De indsatte lærer at stole på andre, og de lærer tålmodighed, kærlighed og omsorg ved at træne heste.
”Vilde heste kan være farlige at håndtere, og det kræver tålmodighed og vredeskontrol”, fortsætter Randy. Hestene kan være bange og reagere, men de bærer ikke nag. De prøver bare at finde ud af, hvad vi ønsker af dem. Det er en succes, når de kan se, hvordan hesten kommer ind som en vild hest, som ingen nogensinde har været i stand til at røre, for så at være vidne til, hvordan hesten lærer at reagere og er villig til at gå videre i sin træning, påpeger Randy Helm. Det er næsten som en åndelig forbindelse, mener han.
Følelsen af opnå noget stort
Der er stor forskel fra at fortælle nogen, hvad de skal gøre, fremfor for at lade dem finde ud af det selv ved at se tingene fra hestens perspektiv.
”For mange indsatte er det en udfordring at tænke anderledes og ændre, hvordan de opfatter verden omkring dem. Det faktum, at hesten er meget stærkere end vi er, og alligevel ved at behandle den nænsomt og rigtigt, kan vi få hesten til at føre det vi beder den om. Det giver en følelse af at have opnået noget stort, og det er en form for følelsesmæssigt gennembrud for nogle af fangerne. Det er stort at arbejde med dette stærke og tunge dyr, der i første omgang er rædselsslagen og nervøs over for dem, og så se hvordan hesten i slutningen af træningssessionen bliver deres bedste ven og følger dem overalt. De indsatte vil sige, at hesten elsker dem betingelsesløst, og den ville gå gennem traumer og alligevel bevæge sig fremad uden at blive låst fast i fortiden.”
Muligheden for at bevise sig selv
Randy Helms siger, at uanset hvorfor fangerne er her, vil han have dem til at forstå, at de kan ændre deres liv og leve et andet liv, når de kommer ud af fængslet. Wild horse-programmet leveres ikke med en rehabiliteringsmanual eller en plan. Det er blot en del af processen.
”Vi lader hestene bevise sig selv, og vi skal også give de indsatte muligheden for at bevise deres værd”, siger han og mener desuden, at mennesker og heste i det væsentlige er på udkig efter det samme. Heste kan lære os at bevæge sig ud over vores fortid og ind i et nyt liv. Vi har alle en historie, noget vi fortryder, noget vi ville ønske, ikke var sket, fortæller Randy Helm.
Vores minder kan have hjulpet os med at leve det liv, vi levede før, men i forhold til at leve et godt liv og overleve i en verden, der er bedre for os, vil disse minder være vores største fjende. Heste tænker ikke på livet som retfærdigt eller uretfærdigt. De kan komme videre og give fremtiden en chance. De har en unik evne til at tilpasse sig, ændre og bevæge sig i retning af et nyt liv.
”Heste kan give os en følelse af formål”, siger Randy. Fangerne føler netop, at de har fundet noget, de er gode til at gøre. Før de blev fængslet, kendte de ofte ikke nogen handel, men de vidste, at de kunne leve af at træne heste efter Wild Horse-programmet. Træning af heste giver dem en følelse af at have et formål i livet, og det bibringer stolthed i sig selv, som er med til at styrke deres selvværd, forklarer Randy Helm.
”Vores formål i livet er ikke en destination, men en vej og en praksis. Det betyder, at vi skal være villige til at undersøge, hvad der betyder noget for os, og hvad vi skal gøre for at blive den person vi ønsker at være”, forklarer han. I dag og i morgen er fulde af nye muligheder og åbne døre, vi skal gå igennem. ”Heste kan lære os, at fortidens misbrug ikke har magt til at definere vores fremtid.De kan lære os en historie om håb og helbredelse, der vil hjælpe os videre”, slår Randy Helm fast.
Heste og indsatte har mange fællestræk
Heste og fanger har mange træk tilfælles. Hestene er vilde og har tilegnet sig færdigheder med henblik på at kunne overleve i et barskt miljø. De har strejfet rundt i bjergene for til sidst at blive gennet sammen og sat i en lille fangefold. I løbet af ganske kort tid bliver der vendt op og ned på hestenes tilværelse og tidligere måde at leve på. Vi beder dem ændre deres instinkt for flugt og reagere positivt på mennesker, som de tidligere har opfattet som rovdyr.
De kriminelle, der bliver sat i fængsel, har ofte samme tankegang. Fangerne kan relatere sig til hestene, der er mange paralleller i deres liv, og der er ofte en umiddelbar forbindelse mellem dem. Hestene bliver frysemærket med et nummer på halsen, og de indsatte tildeles et nummer, som vil følge dem resten af deres liv. De indsatte kommer med vrede og mistillid til systemet og mennesker, og hestene kommer også med store tillidsproblemer. Arbejdet med hestene giver de indsatte en chance for at bearbejde nogle af disse problemer sammen, og de indsatte lærer meget om sig selv i processen.
Fangerne hvisker til heste
Måden at træne inden for Wild Horse-programmet er meget anderledes end den traditionelle måde at træne hestene på. Randy Helm forsøger at skabe et miljø, hvor han kan etablere vigtig kommunikation med hesten og gradvist arbejde sig videre.
”Vi bryder ikke hestene ned; vi blødgør dem”, fortælle Randy Helm. Træningsmetoden er kendt som ’hestehviskermetoden’. ”Når vi påfører hesten tryk, skal den lære at give efter. Træneren hvisker og taler sagte, men det gør også os selv bløde og hjælper os til at bruge en blid tilgang til hestene”, siger Randy Helm.
”Det lyder næsten, som om du gør noget lidt mystisk. Du hvisker ”good boy” til hesten og roser den, men i virkeligheden er det et forsøg på at holde hesten rolig. Randy foretrækker udtrykket ’mindst modstand’, fordi uddannelsesmålet er at bruge den mindst mulige nødvendige indsats for at få hesten til at reagere.
”Vi prøver at finde en måde at sige ja til hesten”, fortæller Randy Helm – og det kræver tålmodighed. Han beskriver, hvordan man som træner skal regne med at man får 100 nej, inden man får et ja. Fælles for heste og mennesker er, at de søger fred, og presset signalerer til hesten, at denne opgave er noget, vi kan gøre sammen, mener Randy Helm.
En af fangerne beskriver, hvordan det er at lytte til hesten: ”Man skal lytte til hestene, ikke med ørerne, for de siger ikke noget, men træne dem ved hjælpe af kropssproget. Når du først lærer at genkende hestens kropssprog, kan de tale til dig i så mange kropssprogsord, der fortæller dig, hvis du presser den for hårdt, eller hvis den har brug for en pause. Du er nødt til at lytte til dem med hjertet. Du kan ikke tvinge hesten til at gøre noget, den ikke vil.”
Tryk og frigivelse
Heste kan være ret vilde. Særligt hvis de føler, at de ikke kan komme væk, bliver de bange og reagerer med enten kamp eller flugt, fortæller Randy Helm. Opsætningen af fangefolde og rotunder i programmet er struktureret på en måde, så hesten altid kan komme væk fra presset. Alle foldene fører ind i små korridorer, og de fører igen ind til et større område. På denne måde kan man sortere hestene, og flytte rundt på dem uden at røre dem. Når der er faldet lidt ro på flokken, vil vi få hesten enkeltvis ind i en rotunde, og begynde at arbejde med dem. Efter et stykke tid vil hesten begynde gradvist at føle sig mere tryg, og de vil vænne sig til trænerens tilstedeværelse, så man kan komme tættere på hesten. Måske vil hesten nå dertil, hvor den vil snuse til din hånd, og herefter vil du være i stand til forsigtigt at røre den og vinde dens tillid. Når man først er nået så langt, så går træningen herefter forholdsvis hurtigt. I træningsprogrammet lægger Randy Helm vægt på forarbejde, og han arbejder ud fra en skala fra 1 til 10 for at afgøre, om hesten er klar til at komme videre i sin træning.
Træning af hesten begynder med at ændre den måde, vi selv tænker på, mener Randy Helm. Den kan i forvejen alt det, vi ønsker en hest skal kunne. Den kan gå i trav, og galop, og selv svære manøvrer har den øvet sig på, siden den dag, den blev født. Men det, de ikke ved, er, hvad vi præcist vi vil have dem til at gøre, og hvorfor de skal vælge at høre efter det, vi beder dem om.
I Arizona statsfængsel lærer fangerne, under vejledning af erfarne hestetrænere, at tæmme vilde heste. Programmet kaldes Wild Horse Inmate Program, WHIP. De indsatte lærer alt om pleje og omsorg for dyr samtidigt med, at de opbygger selvtillid. De lærer værdien af tålmodighed, varme og respekt for levende væsener. Her opnår de færdigheder, som de kan bruge ved deres løsladelse. Programmet omfatter 50 vilde heste og æsler. De fanger, der har arbejdet med hestene, kommer tilbage til samfundet og ingen af de 50 fanger, der har været igennem Wild Horse Inmate-programmet har begået ny kriminalitet, og vendt tilbage til fængslet.
Randy Helm er supervisor og leder af The Wild Horse Inmate Program i Arizona statsfængsel, hvor de indsatte træner de vilde mustanger og æsler til adoption. Programmet er verdenskendt på grund af de usædvanlige resultater inden for resocialiserings, sociale kompetencer og livsmestring hos de indsatte. Både BBC, Animal Planet og andre store medier har dækket programmet.
Rideterapeutforeningen i Danmark har også besøgt projektet i Arizona, og for at udbrede kendskabet til projektet, inviterede de Randy Helm til København. Her afholdt Randy Helm et spændende seminar for rideterapeuter og andre professionelle, som ønsker at lære mere om at arbejde med heste.
”Heste har meget at lære os, hvis vi er opmærksomme på det”, mener han. ”Ting som at lægge fortiden bag dig, lære af fiasko, og overvinde misbrug er blot nogle af de erfaringer, vi kan lære af dem”, siger Randy Helm.
Den utæmmede ånd
Den amerikanske mustang er symbolet på det vilde vesten, og der er en særlig romantisk tilknytning ved dem. Det er et fantastisk dyr, som aldrig er blevet tæmmet, men det har lært sig at overleve i naturen på egen hånd. Mustangerne har været en del af den amerikanske kultur i århundreder, men deres tilstedeværelse er i konflikt med de lokale landmænd. Hvert år bliver omkring 6000 heste drevet sammen ved hjælp af helikoptere, de bliver indfanget og sat i regeringens bedrift stalde. En del af hestene bliver udbudt til adoption, og kun nogle få bliver uddannet.
Aggressive træningsmetoder
Den traditionelle cowboy-metode, hvorpå de vilde mustanger førhen blev redet til, bestod af meget aggressive midler, og det foregik ved at lægge maksimalt pres på hesten.
”Man lagde en sadel på hesten, satte en rytter på ryggen og lod den stakkels hest løbe og bukke i angst, indtil den den endelig gav efter. Det var korrigerende træning ved hjælp af magt”, fortæller Randy Helm. ”Det var ikke fordi, cowboys ikke elskede deres heste, men det var den eneste metode, de kendte til.”
Den gamle måde at træne heste på var ikke baseret på nogen form for kommunikation med hesten, og med vold og magt prøvede man at få den til at forstå, hvad man ville have den til at gøre, fortæller Randy Helm. Som følge heraf måtte hesten gennemgå mange smertefulde og traumatiske oplevelser.
”Det er forbløffende at tænke på, hvor meget trauma disse heste måtte overvinde på kort tid og stadig blive til pålidelige og gode rideheste. Hestens evne til at give slip på traumatiske oplevelser, at tilgive og ikke bære nag, er helt afgørende for hestens succes”, mener Randy Helm. De var simpelthen nødt til at komme videre på trods af deres oplevelser med ubehag og stress.
Lang forhistorie med kriminalitet
USA har strenge straffe for nogle lovovertrædelser. Det gælder især narkotikarelaterede forbrydelser. Antallet af indsatte i fængslerne er steget med 500 % de sidste 50 år. Derfor bad fængselsmyndighederne i Arizona State Prison Randy Helm om at supervisere The Wild Horse Inmate Program, forkortet WHIP. Opgaven lød på at uddanne fanger til at omskole de vilde heste. Det er en kreativ løsning på et voksende problem.
”Alle de indsatte har en lang historie med kriminalitet og vold, og der er ingen undskyldning for det, de har begået”, forklarer Randy Helm. Nøglen er at få et indblik i, hvorfor de gjorde, hvad de gjorde. Over tid forstår de, at de ikke behøver at gå tilbage og leve på den måde. Ifølge Randy Helm kommer mange af de indsatte med en lang og broget fortid, ofte med narkotika kriminalitet, og nogle er dømt for mere voldelige forbrydelser. Enkelte er endda dømt for mord.
Af Merete Haahr // Foto: Maja Frederiksen, Frederiksens Isheste, formand for Rideterapeutforeningen
