Med dette mener hun, at alt for mange heste tilbydes den samme form for ensformig træning, der ikke indbyder til leg og læring. Hendes tilgang til alle sine heste, uanset hvilken karriere hun har valgt for dem, er, at give dem muligheden for at gå i forskellige rammer og arbejdstempi. Formålet er enkelt: At holde dem glade og sunde. Jo mere systematisk en hest bliver styrket i sin muskulatur, og jo mere omhyggelig den bliver præget med gode og varierende aktiviteter, jo stærkere vil den være fysisk og psykisk senere hen, understreger Klimke og fortsætter:

For Klimke er disse træningsplaner sammensat af flere elementer, der sikrer, at hendes heste følger en alsidig træningsplan, og at de bliver stimuleret på mange forskellige måder. I det følgende gennemgår Ingrid sit ugentlige træningsprogram, der alt sammen sikrer hestenes udholdenhed, styrke, fysiske kondition og motivation for sine heste. Måske du kan blive inspireret af et par ting?

”I begyndelsen af ugen har mine heste altid en fridag, siger Klimke. Dette betyder ikke, at de bare står i boksene hele dagen, men får lov til at gå og græsse det meste af dagen. Hvis vejret er virkelig dårligt, får de lov til at løbe og lege frit i ridehuset. Det giver ifølge Ingrid Klimke hestene mulighed for at ‘slukke mentalt’, hvilket især er vigtigt efter en weekend med stævner eller træning.

Når Ingrid taler om dressurtræning, mener hun ikke alle de samlende øvelser på grand prix-niveau. For Ingrid handler det om, at grundridningen er på plads, om hesten er lydhør og eftergivende, samt om den har spændinger i kroppen, som skal arbejdes med.

For Klimke skal hver træningssession bestå af tre faser: Opvarmning, arbejdsfase og afridning.

Dernæst kan man bruge cavalettis i ca. 20 cm højde for at tilskynde hesten til at strække sig endnu ned. En erfaren hest har brug for cirka 10 minutters opvarmning, mens en yngre hest har brug for op til 20 minutter eller mere. Det vigtigste er, ifølge Klimke, at man ikke forhaster opvarmningen og begynder at samle hesten ind for tidligt.

Jeg starter altid i fri skridt for at hjælpe hesten til at blive afslappet. Det ses, når den sænker halsen og strækker sig frem og ned, mens halen svinger løst fra side til side.”

"Jeg laver altid en individuel træningsplan for hver af mine heste, uanset om de er unge og uerfarne eller om de konkurrerer på internationalt niveau.”

Det er den dag på ugen, hvor hestene bare får lov til at være heste”, siger hun.

Hold dig opdateret på vores platforme

Modtag alt om ridesport og livet med hest i din mailboks

"Mange dressurheste er ikke i stand til at springe en simpel cavaletti og må aldrig bevæge sig frit under rytter”, siger Ingrid Klimke.

Dressursporten har ændret sig markant i de sidste 40 år og domineres nu af heste med enorme gangarter og flair for samling. Den tyskefødte olympiske mester Ingrid Klimke mener, at en systematisk variation i træningen - der tager højde for hestens sind - giver de bedste muligheder for at opbygge fysisk kondition og at bevare dens interesse i sit daglige arbejde mange år fremover. I en artikel til Dressage Today introducerer Klimke sin træningstilgang og giver praktiske råd om, hvordan du kan gøre din hest til ‘en glad atlet’.

Af Laura Sofie Krebs
Kilde: Dressage Today
Foto: FEI

Denne fase er super vigtigt, da det er her, at hesten skal nå en tilstand af afslapning, hvilket er nødvendigt for at den kan bruge hele kroppen og lytte til rytteren, siger Ingrid og fortsætter:

Hesten skal nøje lære bevægelserne på en måde, der er legende og stressfri, så den er ivrig efter at udføre dem. Så for at lære en hest den krævende piaff og passage, bruger Klimke tit lange liner for at tilbyde hesten muligheden for at lære det på en anderledes måde og uden at have rytternes vægt på ryggen.

Som ryttere skal vi gøre alt for at passe på vores hestes bevægelser, dyrke dem og fremelske dem.”

I arbejdsfasen skal rytteren konstant værne om hestens afslapning og rytme, den bløde kontakt og hestens aktivitet over ryggen og bagben.

Denne fase må ikke overses, siger Ingrid. Den sikrer, at hesten vender tilbage til stalden i et afslappet og glad humør. .

Cirka to gange om ugen bruger jeg cavalettiarbejde i min træning, siger Klimke. Dette er en fantastisk måde at styrke hestens muskler og smidige led på.

• I longe bruger jeg dem til at strække udvendige sides halsmuskler og core.
• I skridt bruger jeg dem til at øge skridtlængden ved langsomt at øge afstandene.
• I trav for at øge hestens kadence og udtryk ved at aktivere bagbenene og løsne ryggen.
• I galop for at forbedre gangarten og balance ved at få hesten til at tage mere vægt bagtil.

Sørg for, at afstandene er korrekte i forhold til din hest. De anbefalede afstande er som følger:

• Skridt—20 cm høje, 90 cm fra hinanden
• Trav—30 cm høje, 1.30–1.50 meter fra hinanden
• Galop—50 cm høje, 3 meter fra hinanden 

Disse afstande varierer i forhold til din hest. For at undgå at trætte din hest skal du ikke forlænge cavalettiarbejdet unødigt.

En dag om ugen longeres Klimkes heste efter, hvad hun selv kalder en "wellnessramme."

Hesten skal slappe af og strække sig fremad og nedad. På volten varmer hun hesten op i cirka 10 minutters skridt og yderligere fem til 10 minutter i trav. Derefter monterer hun løbende sidetøjler og sørger for at passe dem kortere på indersiden, så den udvendige kan begrænse den indvendige bøjning og forhindre, at hesten falder ud over den udvendige skulder. Vær meget forsigtig med at justere sidetøjlerne på en måde, så hesten kan strække sig. Tøv ikke med at justere dem flere gange for at finde den længde, din hest har det godt med.

Ingrid Klimke øver små gymnastiske spring på lige linje en gang om ugen med alle sine dressurheste for at bevare variationen i sin træning og for at løsne og styrke rygmusklerne.

Vær ikke bange for at tænke ud af rammen og springe med din dressurhest en gang imellem. Det har så mange positive og mentale effekter.”

Mindst en dag om ugen kommer Ingrids dressurheste på tur. Nogle gange svømmer hun sågar med dem. Ofte bruger hun turene til intervaltræning og konditionstræning.

Hun skifter mellem trav- og galopsekvenser af forskellig varighed. Men selvom hun mener, at det er fordelagtigt, at heste går på forskellige typer overflader, galoperer hun kun på en jævn, ikke-for-hård og ikke-for-dyb overflade for at undgå risikoen for overstrækninger eller belastninger. Skridt og trav derimod kan sagtens foregå i sand eller op og ned ad bakker.

På søndage rider Ingrid Klimke normalt programridning. Dette betyder dog ikke, at hun altid rider hele programmet, men sammensætter forskellige dele af det. Det er vigtigt for at gøre hesten bekendt med de krævende øvelser. Dernæst kan hun godt finde på at ride hele programmet.

At udføre øvelserne isoleret er ikke så hårdt; det er rækkefølgen, der betyder noget”, siger Klimke.

På den anden side skal man være forsigtig med ikke at kede sin hest eller at gøre den så vant til sekvenserne, at den kan forudse den næste øvelse. Dette er noget, som enhver dressurrytter kæmper med på et eller andet tidspunkt.

Med et varieret træningssystem der tager højde for hestens individualitet, kan vi som ryttere opbygge et lykkeligt samarbejde med vores hest – uanset hvilket niveau man er på. Dette er grundtankerne bag Ingrid Klimes filosofi. For hende handler dressurtræning ikke kun om at vinde medaljer, men at skabe et solidt partnerskab mellem hende og hendes heste – et lykkeligt et af slagsen.

Om Ingrid Klimke: Hun er fem-gangs olympisk medaljevinder, vandt olympisk holdguld i 2008 og 2012 og holdsølv i Rio i 2016. Ligesom hendes legendariske far, den afdøde Dr. Reiner Klimke, er Ingrid også en succesrig international Grand Prix-rytter. Ingrid har en konkurrencestald i sin hjemby Münster.

Annonce

Annonce

Annonce