Tag med til den Portugisiske skole for Ridekunst
Klassisk dressur efter ældgamle forskrifter
Tekst: Desirée Larsen
Redigeret af: Laura Sofie Krebs
Foto: Rita Fernandes, Pedro Yglesias og Malgré Tout
Fire steder i verden opretholdes stolte traditioner omkring uddannelse af heste efter den klassiske metode, der har flere hundrede års historie og udvikling bag sig. Et af dem er The Portugeese School of Equestrian Art i Lissabon, som vi har besøgt. Her er tiden stået stille, for der laves stadig imponerende levader og caprioler, som de gjorde det tilbage i 1700-tallet. Vi mødte António Borba Monteiro, som uddanner ryttere og heste på klassisk manér og spurgte ham ind til dyderne bag den klassiske dressur. Sammen med Antonio kigger vi tilbage i historiebøgerne, men tager også et blik ind i fremtiden og den moderne dressur.
Den Spanske Rideskole i Wien, Østrig
Den Portugisiske Skole for Ridekunst i Lissabon, Portugal
Den Kongelige Andalusiske Rideskole i Jerez de la Frontera, Spanien
Cadre Noir i Saumur, Frankrig
Det er nogle lærerige år for den unge António, der i denne tid blandt andet får lov til at arbejde med den kendte træner og rytter Master Nuno de Oliveira, som har inspireret mange hestefolk verden over til at værdsætte den klassiske metode. Master Oliveira er ikke hvem som helst, og det ses som en ære at arbejde for ham.
António deltager både i uddannelse af de unge heste, og han har konkurreret helt op til internationalt niveau i dressur. I dag er han gået væk fra konkurrencerne og forklarer det således:
”Når man rider konkurrencer, rides der efter et program, som alle skal kunne – uanset om hesten har talent for det eller ej. Man rider efter en ide om, hvad hesten skal kunne og prøver derved at tilpasse dens kompetencer efter det. At skulle noget bestemt er stressende for både rytter og hest.”
I 1998 opnår António den flotte titel som Master eller chef på skolen. I dag er de to ansatte med denne titel, og det er de to, der står for den overordnede linje i uddannelse af heste og ryttere på skolen. António kan ikke forklare, hvorfor han valgte netop denne vej, men han ved, at han havde et talent, som han forfulgte samtidig med, at det var sjovt at være på skolen.
”Hestene giver mig balance og entusiasme for livet og ridning. Folk omkring mig forstår ikke altid, hvorfor jeg bruger så meget tid med hestene, men for mig er det stadig som en drøm. Jeg elsker hestens natur, og den fortæller os sandheden lige med det samme,”
fortæller en mere eller mindre drømmende António, der ellers ikke synes at have overvejet, hvorfor hele hans liv har handlet om netop heste.
”Heste er nemme at træne: når vi gør det rigtige, får vi den rette respons med det samme”
Skolen skal passe, træne og uddanne 30 ungheste og 40 showheste hver dag, og det sker efter de gamle metoder. António fremhæver tre ting, som han mener, kendetegner den klassiske dressur:
- Udgangspunktet er at forstå hesten bedst muligt.
- Tilpasse den klassiske metode til den enkelte hest – ikke omvendt.
- Når vi rider, skal vi også tilpasse vores krop til hestens fysik, så hesten ikke får smerter i kroppen.
Han fortæller blandt andet om hingsten Rico, der har vundet store internationale sejre med finske Kyra Kyrklund. Kyras ridning af Rico medførte en udvikling af træningen på skolen – rytterens underkrop skulle nu kunne bruges uafhængigt af kroppen.
António forklarer det således;
”Rytteren må konstant søge at tilpasse sig hesten. Det er, hvad der gør det klassisk. Hver dag må vi holde øje med og sikre os, at vores heste har det godt. Start altid med at være afslappet, træk vejret dybt og vær opmærksom på dig selv. Vi skal kende os selv godt for at kunne ride godt.”
Ifølge António, der ikke er bange for at erkende, at også han kan blive klogere, er det vigtigt at påpege, at hesten skal opfattes og trænes individuelt. Til at starte med arbejdede han ikke selv efter denne filosofi, men fortæller at han siden er blevet klogere, og det har gjort en kæmpe forskel for hans træning og opbygning af relation og bånd til hestene. Hestene kan mærke, om vi er glade, eller om vi blot vil have resultater, siger han.
”Når vi forstår at nyde hestens dynamikker, kender deres sind og kan kontrollere deres energi, så kan vi flyve.”
Udfordringer holder António gående, og han siger, at han udvikler sig hver dag som rytter. Han arbejder for, at hesten skal kunne forstå ham, og er hele tiden på udkig efter den bedste metode til hver hest. António mindes blandt andet en seksårs hest, som var opgivet, fordi den ikke blev trænet med hensyn til sin fysik. Hingsten havde ikke god balance, kort krop, korte ben og stort hoved og hals. I dag er det showets capriole-mester, fortæller António – tilfreds med at han var åbensindet over for hingsten og kiggede indad;
”Klassisk ridning er at ride fra hesten og kigge efter dens forcer – alle kan noget særligt. Vi skal bare finde den øvelse, der passer til hesten.”
Lusitanohestene kommer i træning på skolen om foråret det år, hvor de fylder tre. Træningen af de unge heste starter helt langsomt fra jorden, og inden hestene overhovedet kommer i longe, skal de lære at gå ved siden af deres rytter og holde fokus på den, der trækker.
”For en indlært øvelse er succeskriteriet, at hesten udfører den helt afslappet. Når hesten kan gå ved siden af sin rytter afslappet og fokuseret, så går vi videre til longering i en lukket arena. Nogle har sværere ved at koncentrere sig end andre, og her er det vigtigt, at rytteren også er helt afbalanceret og rolig, så han kan overføre det til hesten,” forklarer António, der allerede ved strigling af hesten kan mærke, hvilken type han skal i gang med.
Når hesten er afslappet og fokuseret på sin rytter, går rytteren ind i en lukket arena og trækker hesten rundt i en lille cirkel. Løbende gives der mere og mere plads, indtil hesten ender på en cirkel. Næste skridt er at få hesten til at stille sig på volten, og her bruges kapsun til at lede dem. Ifølge António læner de unge heste sig typisk ind i volten og drejer hovedet ud for at holde balancen.
Snakken med Antonio vidner om en umådelig viden om den historiske baggrund for og træningen af lusitanohestene. Ligesom i træningen af hestene tager han sig god tid til alt, hvad han gør og fremstår som en mand, der aldrig arbejder under stress. Mon det er derfor, at hestene er så glade for ham?
Reportage:
António er opvokset i en familie med dygtige ryttere og avlere af både tyre og heste. Det er oprindeligt hans onkel, der introduderer ham for de ældgamle portugisiske traditioner om lusitanohestene. På sin 18-års fødselsdag flytter António hjem til sin onkel og hans heste for at træne med nogle af de bedste ryttere inden for den klassiske ridekunst. Det er selvsamme sted, hvor han i dag bor med sin egen familie og viderefører hans onkels arbejde.
Annoncce
Annonce
Annonce
Træner med de bedste
Rid fra hesten
Fra volte til showhest
De fire klassiske rideskoler
Klassisk dressur efter ældgamle forskrifter
Reportage:
Tekst: Desirée Larsen
Redigeret af: Laura Sofie Krebs
Foto: Rita Fernandes, Pedro Yglesias og Malgré Tout
Fire steder i verden opretholdes stolte traditioner omkring uddannelse af heste efter den klassiske metode, der har flere hundrede års historie og udvikling bag sig. Et af dem er The Portugeese School of Equestrian Art i Lissabon, som vi har besøgt. Her er tiden stået stille, for der laves stadig imponerende levader og caprioler, som de gjorde det tilbage i 1700-tallet. Vi mødte António Borba Monteiro, som uddanner ryttere og heste på klassisk manér og spurgte ham ind til dyderne bag den klassiske dressur. Sammen med Antonio kigger vi tilbage i historiebøgerne, men tager også et blik ind i fremtiden og den moderne dressur.
António er opvokset i en familie med dygtige ryttere og avlere af både tyre og heste. Det er oprindeligt hans onkel, der introduderer ham for de ældgamle portugisiske traditioner om lusitanohestene. På sin 18-års fødselsdag flytter António hjem til sin onkel og hans heste for at træne med nogle af de bedste ryttere inden for den klassiske ridekunst. Det er selvsamme sted, hvor han i dag bor med sin egen familie og viderefører hans onkels arbejde.
Den Spanske Rideskole i Wien, Østrig
Den Portugisiske Skole for Ridekunst i Lissabon, Portugal
Den Kongelige Andalusiske Rideskole i Jerez de la Frontera, Spanien
Cadre Noir i Saumur, Frankrig
Det er nogle lærerige år for den unge António, der i denne tid blandt andet får lov til at arbejde med den kendte træner og rytter Master Nuno de Oliveira, som har inspireret mange hestefolk verden over til at værdsætte den klassiske metode. Master Oliveira er ikke hvem som helst, og det ses som en ære at arbejde for ham.
António deltager både i uddannelse af de unge heste, og han har konkurreret helt op til internationalt niveau i dressur. I dag er han gået væk fra konkurrencerne og forklarer det således:
”Når man rider konkurrencer, rides der efter et program, som alle skal kunne – uanset om hesten har talent for det eller ej. Man rider efter en ide om, hvad hesten skal kunne og prøver derved at tilpasse dens kompetencer efter det. At skulle noget bestemt er stressende for både rytter og hest.”
I 1998 opnår António den flotte titel som Master eller chef på skolen. I dag er de to ansatte med denne titel, og det er de to, der står for den overordnede linje i uddannelse af heste og ryttere på skolen. António kan ikke forklare, hvorfor han valgte netop denne vej, men han ved, at han havde et talent, som han forfulgte samtidig med, at det var sjovt at være på skolen.
”Hestene giver mig balance og entusiasme for livet og ridning. Folk omkring mig forstår ikke altid, hvorfor jeg bruger så meget tid med hestene, men for mig er det stadig som en drøm. Jeg elsker hestens natur, og den fortæller os sandheden lige med det samme,”
fortæller en mere eller mindre drømmende António, der ellers ikke synes at have overvejet, hvorfor hele hans liv har handlet om netop heste.
”Heste er nemme at træne: når vi gør det rigtige, får vi den rette respons med det samme”
Skolen skal passe, træne og uddanne 30 ungheste og 40 showheste hver dag, og det sker efter de gamle metoder. António fremhæver tre ting, som han mener, kendetegner den klassiske dressur:
- Udgangspunktet er at forstå hesten bedst muligt.
- Tilpasse den klassiske metode til den enkelte hest – ikke omvendt.
- Når vi rider, skal vi også tilpasse vores krop til hestens fysik, så hesten ikke får smerter i kroppen.
Han fortæller blandt andet om hingsten Rico, der har vundet store internationale sejre med finske Kyra Kyrklund. Kyras ridning af Rico medførte en udvikling af træningen på skolen – rytterens underkrop skulle nu kunne bruges uafhængigt af kroppen.
António forklarer det således;
”Rytteren må konstant søge at tilpasse sig hesten. Det er, hvad der gør det klassisk. Hver dag må vi holde øje med og sikre os, at vores heste har det godt. Start altid med at være afslappet, træk vejret dybt og vær opmærksom på dig selv. Vi skal kende os selv godt for at kunne ride godt.”
Ifølge António, der ikke er bange for at erkende, at også han kan blive klogere, er det vigtigt at påpege, at hesten skal opfattes og trænes individuelt. Til at starte med arbejdede han ikke selv efter denne filosofi, men fortæller at han siden er blevet klogere, og det har gjort en kæmpe forskel for hans træning og opbygning af relation og bånd til hestene. Hestene kan mærke, om vi er glade, eller om vi blot vil have resultater, siger han.
”Når vi forstår at nyde hestens dynamikker, kender deres sind og kan kontrollere deres energi, så kan vi flyve.”
Udfordringer holder António gående, og han siger, at han udvikler sig hver dag som rytter. Han arbejder for, at hesten skal kunne forstå ham, og er hele tiden på udkig efter den bedste metode til hver hest. António mindes blandt andet en seksårs hest, som var opgivet, fordi den ikke blev trænet med hensyn til sin fysik. Hingsten havde ikke god balance, kort krop, korte ben og stort hoved og hals. I dag er det showets capriole-mester, fortæller António – tilfreds med at han var åbensindet over for hingsten og kiggede indad;
”Klassisk ridning er at ride fra hesten og kigge efter dens forcer – alle kan noget særligt. Vi skal bare finde den øvelse, der passer til hesten.”
Lusitanohestene kommer i træning på skolen om foråret det år, hvor de fylder tre. Træningen af de unge heste starter helt langsomt fra jorden, og inden hestene overhovedet kommer i longe, skal de lære at gå ved siden af deres rytter og holde fokus på den, der trækker.
”For en indlært øvelse er succeskriteriet, at hesten udfører den helt afslappet. Når hesten kan gå ved siden af sin rytter afslappet og fokuseret, så går vi videre til longering i en lukket arena. Nogle har sværere ved at koncentrere sig end andre, og her er det vigtigt, at rytteren også er helt afbalanceret og rolig, så han kan overføre det til hesten,” forklarer António, der allerede ved strigling af hesten kan mærke, hvilken type han skal i gang med.
Når hesten er afslappet og fokuseret på sin rytter, går rytteren ind i en lukket arena og trækker hesten rundt i en lille cirkel. Løbende gives der mere og mere plads, indtil hesten ender på en cirkel. Næste skridt er at få hesten til at stille sig på volten, og her bruges kapsun til at lede dem. Ifølge António læner de unge heste sig typisk ind i volten og drejer hovedet ud for at holde balancen.
Snakken med Antonio vidner om en umådelig viden om den historiske baggrund for og træningen af lusitanohestene. Ligesom i træningen af hestene tager han sig god tid til alt, hvad han gør og fremstår som en mand, der aldrig arbejder under stress. Mon det er derfor, at hestene er så glade for ham?
Annoncce
Annonce
Annonce
Tag med til den Portugisiske skole for Ridekunst
De fire klassiske rideskoler
Træner med de bedste
Rid fra hesten
Fra volte til showhest
