Når man tænker på specielle heste, kan man næsten ikke komme udenom den islandske hest. Den islandske hest er anderledes på grund af dens gangarter, da de kan have to gangarter mere, nemlig tølt og pas. For at kigge nærmere på den islandske hest og disciplinen, har vi allieret os med top-islænderrytter Nils Christian Larsen. 

Annonce

Annonce

Den islandske hest er høflig, nysgerrig, og har et friskt pust i sig

Af Line Holm Rasmussen. Foto: Kronholt / Stock.

Annonce

Annonce

Nils Christian Larsen er kendt som en af de bedste islænderryttere, og har mange konkurrencer med i bagagen. Han er blandt andet Norsk mester i flere discipliner, flere gange Europamester på is, to gange Nordisk Mester samt Verdensmester. Derudover er han uddannet berider og rideinstruktør og har mange års erfaring med dette, gennem sine år som islænderrytter. Til daglig driver Nils Christian sin gård Kronholt, som ligger i Herning og bliver brugt til avl, men fungerer samtidig som et kursuscenter. På Kronholt bliver der, i løbet af året, afholdt hingsteshows, clinics og kurser, som samler folk i hesteverdenen og giver god mulighed for at lære nye ting og blive inspireret.

Det første spørgsmål til Nils Christian går ud på, hvad der er specielt ved den islandske hest, og hvordan racen adskiller sig fra andre racer. Her er han meget klar i sin udmelding: 

Den specielle islænder 

“Sind, arbejdsmoral, flere gangarter og nuancer er det der er unikt ved den islandske hesterace. Racen har et udpræget fantastisk sind, om det enten er en skovturshest eller den flotteste atlet. Man finder altid en arbejdsmoral og samarbejdsvilje, som er helt speciel. Den islandske hest er høflig og nysgerrig og har et friskt pust i sig.”

Udover deres sind, påpeger Nils Christian også, hvordan de er at ride på: 

“Det at sidde på en elastisk, spændstig islænder, som bærer sig godt og med en god motor på, giver virkelig adrenalin!”

En anderledes disciplin

Dernæst bliver Nils Christian spurgt ind til selve ridedisciplinen. Her lægger han vægt på, at måden man afholder stævner på, adskiller sig en del fra andre ridediscipliner. Han fortæller:

“Disciplinerne vi rider fordeles på forskellige tølt-klasser, gangarts-klasser og pasløb. Tølt og gangartsklasserne bliver fremvist på en 250 meter ovalbane, hvor man skal vise ekvipagen fra sin bedste side, i de forskellige gangarter og tempi. Og så er der fokus på takt, bæring, samling og harmoni i programmerne.” 

Derudover siger han også:

“Konkurrencen adskiller sig fra alt andet, da der virkelig bliver lagt vægt på de islandske gangarter”. 

Dermed har stævnerne inden for islænderverdenen et meget stort fokus på selve gangarterne, og at hesten har en god takt og bæring i de forskellige gangarter samt i de forskellige tempi. Om det praktiske ved stævnerne uddyber han:

“Pasløbene fordeles på 100 meter, 150 meter og 250 meter distancer - også bliver der taget tid. Konkurrencen bliver så bedømt af fem dommere som sidder på midten af banen, og de giver en samlet karakter ud fra forskellige delkarakterer af de forskellige momenter af fremvisningen”.

Grundtræning

Nils Christian sætter fokus på, at selve grundtræningen af den islandske hest er den samme som for alle andre racer:

“Basistræningen fungerer på samme måde for os islænderryttere, som for alle andre seriøse ryttere, hvor det er træningspyramiden som er grundlaget.”

Kan andre ryttere lære af islænderridning?

Til dette spørgsmål lægger Nils Christian ud at sige, at det er et stort spørgsmål. Han siger dog også, at mange islænderryttere er ekstra gode til at motivere hesten:

“Jeg vil sige, at mange islænderryttere er gode til at motivere hesten til at tænke fremad og få lov til at gå frem – men ikke nødvendigvis op i tempo. Det er en kunst at holde en lethed i benene, når man rider islandske heste, og det er dette, der er med til at sikre den gode drivkraft for yderligere arbejde. Der er også flere nuancer, da balanceregistret er anderledes på en islænder, da de kan have to gangarter mere end andre hesteracer. Dette gør at mange islænderryttere er rigtig gode til at balancere sine heste. Det, vil jeg sige, er en styrke, vi islænderryttere har!”

Dog peger Nils Christian også på, at man selvfølgelig også kan se og opleve aspekter i islænderridning, som man ikke nødvendigvis bryder sig om, men at det kan man opleve i alle discipliner. 

“Jeg tænker, at uanset hvilket miljø eller hesterace man har, vil der altid være noget som er nogle super gode forbilleder, som man kan blive begejstret af, men også andre ryttere som man ikke bliver begejstret af. De fleste ryttere forsøger så godt de kan, men det handler også om at finde sin egen vej, og vejen bliver bygget imens man træder på den – Rom blev heller ikke bygget på en dag.”

For at man kan at udvikle sig selv og hesten, understreger han vigtigheden af, at man får undervisning af kompetente fagpersoner. 

Træning

Når Nils Christian skal svare på, hvordan han træner sine heste, så er det første, han pointerer, variation: 

“Jeg tror på variation i træningen samt variation af det underlag, man rider på. Variation i træningen kan deles op i teknisk træning, specifikke øvelser eller signaler som skal forbedres. Gangartstræning, bomtræning, tur i skoven og ikke mindst konditionstræning med puls måler for at blive kendt med hesten på et højere niveau.” 

Derudover understreger han, at det er vigtigt at huske på at heste er forskellige og har deres egne behov. 

“Af de 15 heste, som står på stald og bliver trænet her på Kronholt, har de alle hver i sær sine egne behovm selvom basisvinterarbejdet er grundridning, kondition og tekniktræning.” 

Yndlingsgangart

Hvad er Nils Christians yndlingsgangart? Det er han helt klar i mælet omkring:

“Der er ingenting som giver lige så meget adrenalin som at ride pas – det er helt magisk! Udover det vil jeg sige, at med en hest med en god bæring, som er elastisk og går til hånden - så svinger det altid alligevel.”

Bedste tips

Til sidst kommer Nils Christian med et tip, der handler om kontakten til og kommunikationen med hesten:

“Jeg brænder for korrekt signalgivning, kropssprog og håndtering af individerne. Hesten bruger alle sanser til at læse os mennesker og vores rutiner, så vores opgave er at vise hesten vejen og motivere den til at udføre det arbejde, vi ønsker at lave.” 

Derudover siger han, at glæden ved det hele er vigtig:

“Hav det sjovt og nyd det! Og du skal huske, at være kreativ og sørge for, at hesten får en sjov hverdag.”