Træner Line Hummel:

Annonce

Annonce

Hestekræfter

Med sin virksomhed Hestekræfter udbyder Line webinarer og tilrettelægger undervisning til ekvipager, der ønsker at udvikle sig sammen. Ofte er det ekvipager, som enten har et problem eller ønsker at blive bedre til noget. I Lines virksomhed er der ikke nogen skabelon for, hvordan man som hest og rytter skal bære sig ad. Derfor går Lines arbejde netop ud på at lære ekvipagens særegenheder at kende og skræddersy et udviklingsforløb ud fra det.

Først var hun skolelærer med fokus på særligt de unge menneskers ve og vel. Nu er Line Hummel rytter og træner på fuldtid med fokus på hestens såvel som rytterens velbefindende. Det gør hun gennem sin virksomhed Hestekræfter, der er beliggende lidt nord for Roskilde på Sjælland. At lære at forstå træningen med hesten som et samarbejde, der kræver lige meget af to- og firbenet, er noget af det allervigtigste, der kendetegner Line Hummels træningsfilosofi.

Af Tina Bjerre Nielsen
Foto: Malgré Tout

Annonce

Annonce

Annonce

Line Hummel på sin hest, frieseren Karolien Vané Drifte.

Udfordringer bunder ofte i relationen

Indimellem går samarbejdet med hesten bare ikke helt som håbet. Store eller mindre udfordringer i ridningen – eller fra jorden – kan spænde ben for udviklingen, glæden og samarbejdet hest og rytter imellem. Og hvad så? Jo, ifølge Line handler det først og fremmest om at se indad og om at gøre noget for at ændre på den relation, som danner hele fundamentet for træningen.

”Vi skal lære at gå et skridt tilbage og se på, hvad det er for nogle ting, hesten kæmper med, eller hvad er det for nogle ting, vi selv kæmper med”, forklarer Line. Arbejdet med hesten må nemlig aldrig blive en kamp. Når man for eksempel rider en øvelse, som driller, og hvor hesten måske ikke helt gør, som man synes, man beder den om, så peger pilen direkte tilbage på rytteren.

”Her er det om at overveje, hvilket set up man kan lave, som kan hjælpe hesten videre til næste trin. Gør man det, kan man på et eller andet tidspunkt lave sin øvelse uden kamp”, fortæller Line og fortsætter: ”Det tager selvfølgelig lang tid at træne sin hest på den måde, men jeg tror, vi vil have meget færre heste, der får skader, blive frustreret og måske bliver slidt op.”

Line mener blandt andet, at det kan være svært for den almindelige rytter at huske på, at for eksempel topryttere ofte kun opnår succes, fordi deres arbejde med hesten har været længe undervejs og der er lagt en kæmpe indsats i det.
”Vi tænker måske bare, at ”wow, sådan vil jeg også ride”. Men vi glemmer lidt, hvor lang tid de har redet deres heste for at nå til det niveau”, fortæller hun og påpeger, at vi selv kan arbejde på et højere niveau ved at kigge på os selv, vores hest og på samarbejdet. ”I virkeligheden er det det, der altid har drevet mig. Det er relationen mellem mennesker og mellem dyr”.

En god leder er én, der tager sig af andre og viser vejen uden at bestemme, mener Line Hummel.

At finde ud af, hvad man som rytter og menneske kæmper med - og hvad hesten kæmper med - er vejen til et godt samarbejde, mener Line Hummel.

Dialog fremfor monolog

Helt inde fra hjertet brænder Line Hummel for, at vi skal lykkes som mennesker og som ryttere. For kun når vi er i ro og balance som mennesker, kan vi appellere til vores heste på en måde, der skaber et stærkt og problemfrit samarbejde. Det er her, vi rent faktisk er i stand til at sætte os ind i hestens behov, forstå den og lykkes med den.

Med andre ord er det ifølge Line vigtigt, at arbejdet med hesten bliver tovejskommunikation fremfor envejskommunikation - en dialog fremfor en monolog.
”Hesten er et stort væsen, der virkelig har en mening om mange ting. Og når vi så nogle gange bliver uenige, så er det vi synes, vi skal vise den, hvor skabet skal stå”, konstaterer Line.

”I stedet bør vi tænke: ”Jamen, det er fint nok, at du gerne vil det dér – men jeg vil gerne det her”. Og så er det bare, at vi skal komme op med noget, som giver mening for hesten. Noget, som giver den lyst til at gøre det, og som får den til at forstå det”.

Hun forklarer, at hvis hesten for eksempel ser en tot græs på ridebanen, som den gerne vil have fat i, selvom den har en rytter på ryggen, så er det rytterens opgave at finde på noget, der er mere interessant. Meningen er altså, at rytterens respons ikke skal blive til et ”Nej, det må du ikke” men måske snarere et ”Se hvor spændende det her er i stedet for”. Det skal give mening for hesten, at den skal gøre noget andet, for på den måde bliver der tale om en dialog mellem hest og rytter.

”Man er nødt til at komme ind i en eller anden boble, der handler om, at ”nu vi skal lave noget sammen” i stedet for, at ”nu skal du lave noget, fordi jeg siger, du skal”. Det duer ikke”, afslutter Line.

Begyndte med bekymringer for unge mennesker

Med sin virksomhed Hestekræfter møder Line Hummel en lang række forskellige ryttere – voksne såvel som børn og unge mennesker – som har den ene eller den anden udfordring eller har noget, de godt kunne tænke sig at blive bedre til. Først var hendes mission at lave hesteterapi udelukkende med det formål at udvikle børn og unge. Derfor blev hun efter sit exit som folkeskolelærer uddannet Teen Power Teacher.

”Min mission var først at lave hesteterapi for børn og unge, som jeg synes blev tabt lidt i folkeskolen. Jeg har været meget nysgerrig på, hvad det er der giver os selvtillid og selvværd. Jeg tænker på, hvordan jeg kan gøre de unge stærke. Vores samfund fokuserer på om de er gode til dansk eller matematik. Jeg vil bare gerne have, at de er stærke mennesker”, fastslår hun.

Arbejdet med hestene og ridningen kom først rigtig ind i billedet, da Lines hoppe, frieseren Karolien Vané Drifte, blev en del af hendes liv. Line har altid været rytter, men denne hest krævede noget særligt af hende, og det satte krav til hendes selvindsigt.

”Jeg prøvede at skabe en vej for de unge mennesker, men den vej blev så også et samarbejde mellem mig og Karolien, fordi jeg selv havde behov for at lappe på noget, som jeg havde med fra jeg selv var ung, for at Karolien kunne stole på mig. Jeg var virkelig nødt til at være helt klar over, hvem jeg var, for at kunne være en tydelig lead over for hende.”

Tanken om, at vi som ryttere skal være velfungerende for at kunne lede hesten godt, begyndte altså med en grundlægende bekymring for og kærlighed til børn og unge mennesker.

Line havde behov for at lappe på noget i sig selv for at kunne være den rette leder for sin egen hest.

Hesteejeren skal være en god lead

Hvad mener Line egentlig, når hun bruger ordet lead? Selv påpeger hun, at det er vigtigt at skelne mellem dominans og ledelse. Med ordet lead mener hun derfor ikke en leder, der vil bestemme bare for at bestemme, for så kommer det netop til at blive envejskommunikation fremfor dialog. Hun mener derimod et menneske – eller en hest – der er god til at lede andre mennesker; god til at vise dem vejen. Her har Line brugt sin egen hoppe som forbillede.

”Karolien er ikke typen, der står og vogter over vandkarret, bare fordi hun kan. Hun leder de andre heste derhen, hvor der er skygge, når solen står højst. Det er det, jeg ser som en lead. Og det er også det, jeg godt kan lide at være som menneske. Jeg vil ikke være en dominerende én, som rykker rundt på mennesker omkring mig, men jeg er klar over, hvad jeg gerne selv vil og godt kan lide. Og jeg elsker, når andre vil dele det sammen med mig”, uddyber hun.

Hesten vil aldrig bare bestemme

Føler man, at man har en dominerende hest, så handler det måske i virkeligheden mere om rytteren, end det handler om hesten. For hvis ikke rytteren selv er en god lead og kan kommunikere en vej frem sammen med hesten, så vil hesten forsøge at lede og finde sin egen vej. En hest vil aldrig bare bestemme.

”Det kan føles som om, at hesten vil dominere og have ret, men det handler altid om, at hesten har en anden idé end vores, som den er mere motiveret for. Derfor må vi gøre os mere umage for at få vores motiv til at være vigtigere for hesten end dens eget”, fastslår Line.

Udfordringen er altså, at vi som ryttere skal være bedre til at være opmærksomme på os selv, når vi oplever problemer i kommunikationen med hesten. Hvad er det, du som rytter ikke får kommunikeret, så hesten ikke forstår dig eller ikke synes, at dit forslag er interessant nok? At finde ud af det kræver, at vi anstrenger os, og det er vi nødt til. ”For først når vi har styr på vores egne behov og ønsker og ikke tager det personligt og bliver såret, når hesten byder ind med et andet behov, kan vi være stærke leads for vores heste”, mener Line.

Også hesten skal lære at lære

Som tidligere skolelærer ved Line om nogen, hvor svært det kan være for mennesket at lære at løse en opgave. Det er noget, vi lærer i folkeskolen. Først lærer vi, hvordan vi skal lære, og så er vi klar til at gå skridtet videre og lære nyt. Men heste går ikke i folkeskole og ved ikke af natur, hvordan de skal gøre.

”Vi har alle sammen noget med i rygsækken, og vi har alle sammen en fortælling om, hvad vi formår og ikke formår. Det har hestene også. Jeg oplever, at rigtig mange heste er usikre på, om de kan løse opgaven”, påpeger Line. ”Når vi sætter en hest foran en stor opgave som for eksempel at gå ind i en trailer, så er det næsten umuligt for den at nå i mål, hvis den aldrig har lært at løse en opgave”, uddyber hun. Og så er det, at problemerne kommer og vi kan føles, at vores heste er udfordrende. Derfor, mener Line, er det så vigtigt at forstå hestens læring som noget, der skal foregå i trin, ligesom det gør sig gældende for mennesker.

”Man skal tilbyde hesten de rigtige opgaver, ligesom når vi starter i 1. klasse. Derefter kan man tage hul på 2. klasse og så 3. klasse og lige pludselig har man en hest, som har selvtillid nok til at løse alle opgaver ude i verden”, fortæller Line.

”Jeg synes, vi bliver undervist for meget i, at hvis hesten ikke vil ud i hjørnet, så skal vi bare presse mere på. Der oplever jeg, at hvis jeg lægger pres på hesten, så bliver den først hel sikker på, at der er noget galt. Og så kan jeg ikke gøre noget for at komme igennem til hesten. Man skal i stedet tænke, at den her opgave, den må vi prøve at løse sammen og vi giver os god tid. Hesten skal ikke være forvirret og stresset”.

Vi skal lykkes som ryttere og mennesker

Et godt selvværd, at tro på sig selv og at være klar til at lære såvel som at lære fra sig er nok de fraser, der beskriver Line Hummels tilgang til heste og ryttere allerbedst. Når hest og rytter sammen er i balance og forstår hinanden, kan de samarbejde med et minimum af konflikter.

”En session hos mig handler som regel om, at vi skal hjælpe en hest, der har en udfordring i træningen. Men vi skal også forsøge at tage stilling til, om der er noget, du som rytter skal have trænet dig ud af. Og så er der det mentale. Hvad prioriterer du i dit liv? Hvad vigtigt for dig? Bruger du tid på det, der er vigtigt for dig? Alt det er med til at skabe, at vi lykkes som ryttere og som mennesker med lige præcis den hest, vi har” fortæller Line og understreger dermed, hvad det er, hun brænder for: ”Min mission er, at vi lykkes som ryttere og som mennesker. Og jeg tror på, at vi får tildelt en bestemt hest af en grund”.

Line er ikke i tvivl om, at man får tildelt en bestemt hest af en grund. Måske har den brug for lige netop din hjælp og dine lederevner.

Metoden APPEAL

Lines træningsmetode, APPEAL, er sat sammen af de elementer, som hun mener er vigtige at tage stilling til, når man skal ud at ride. A’et står for acuity (at være skarp), de to P’er står for performance (at yde) og precense (at være til stede). E’et står for energy (at bruge sin energi), og det sidste A og L står for authentic leadership (det autentiske lederskab).

Acuity

”Ordet acuity er noget, man bruger i mange lederkurser. Det handler om at være skarp på det vi kan se, høre og mærke, og så handle ud fra det. Det giver et overblik, og det passer godt til tanken om, at man skal være en lead for sin hest”.

Performance

”Jeg kan godt lide at præstere, og jeg kan godt lide at udrette noget, og sådan er der mange ryttere, der har det. Også udføre øvelser som hesten ikke altid kan se ideen bag”. Som nævnt er det vigtigt for samarbejdet med hesten, at rytteren yder noget for at lære at forstå sig selv og sin hest og dermed kunne lede sin hest bedst muligt.

Presence

”Heste er altid til stede. Det er vi mennesker ikke. Og hver gang vi springer frem og tilbage i tid og rum i vores tanker og bekymringer, så forsvinder vi fra hesten. Vi møder den, når vi er i nuet, så hvis du skal kunne samarbejde med din hest, så skal du være i nuet”.

Energy

”Det handler om, hvordan man kan matche sin energi med den hest, man har, og i den besked, man giver til sin hest. Hvis man vil galoppere, så skal ens energi og krop være til det, for ellers forstår hesten det ikke.” Det er med andre ord vigtigt, at kroppens energi stemmer overens med det øvrige, du kommunikerer til hesten.

Authentic Leadership

”Man skal være en autentisk leder. Man skal ikke bare tage lederhatten på – du skal være dig. Så det der fungerer for én rytter, er ikke nødvendigvis den bedste måde, for en anden rytter. Det skal være autentisk og føles naturligt for den enkelte. Det skal være rart for både rytteren og for hesten, og vi skal være fyldt med energi og glæde, når vi går hjem fra stalden.”

Træningsmetoden APPEAL er med til at hjælpe Line på vej på ryggen af Karolien, ligesom hun bruger den i sin undervisning af andre.