Det var en stor sejr for Mia, der kunne køre tilbage til ranchen, så hun for alvor kunne begynde arbejdet. Elisabeth spurgte efterfølgende, hvad Mia mente, hun havde fået ud af at observere de vilde heste – og hvad hun ville bruge det til.
Mia var slet ikke i tvivl: ”Jeg vil gerne være lederhesten!” Elisabeth svarede, at der ikke findes nogen bedre læremester end den vilde hest. Det råd fulgte Mia. Og det blev epokegørende for hende at lære om de vilde lederhestes adfærd.
Den danskfødte Elisabeth, der havde ranchen, mente ikke, at Mia var egnet til at træne heste. Hun sagde, at Mia tydeligvis havde gået på rideskole, og at hendes kropssprog ikke duede til jobbet. Dog gav hun Mia et andet job på ranchen.
”Jeg skulle tælle alle de vilde heste og notere alle oplysninger om dem. Hestene var på et område på omkring 1000 hektar eller et område på størrelse med Lolland. Så hver dag var jeg ude i fem til syv timer. Det var ikke muligt at køre i bil ude i vildnisset og buskadserne, hvor jeg skulle færdes. Så jeg gik rundt og fandt og fulgte hestene, og observerede dem i timevis. Det betød, at jeg lærte en masse om flokkene og deres lederheste, og jeg lærte en hel masse om deres adfærd.”
”Egentlig skulle jeg kun have været der i et halvt år, men det endte med tre et halvt år, da det var så spændende, og på et tidspunkt fik jeg da lov at ride rundt på en gammel tamhest. På et tidspunkt tog Elisabeth med ud i området, og hun sagde, at hun havde en køber til en bestemt hest i flokken, så hvis jeg kunne få fat i den, ville jeg få lov at træne den på ranchen. Vi havde en trailer med, som vi så stillede op, og så var det bare at gå i gang.”
Vil du have endnu mere inspiration, tips og tricks til livet med hest?
Ifølge Mia Lykke Nielsen er det slet ikke nødvendigt at træne med udstyr, når blot man vinder hestens tillid til og lærer den, at man er en god leder.
Annonce
Annonce
Af Per Dyrholm
Foto: Pressefotos, When Horses Choose
Annonce
Annonce
Søger man på ordet problemhest på Google, dukker der ikke mindre end 47.500 resultater op. Der er mange sider med forslag om bøger, videoer, udstyr og metoder. En af de mere unikke findes hos Mia Lykke Nielsen, som med sin egen træningsmetode driver When Horses Choose på Sjælland.
Mia begyndte som mange andre piger at ride som barn, og mens mange stoppede i løbet af teenageårene, fortsatte Mia med sin store interesse for heste. ”Da jeg var 17 år var jeg så heldig, at få en læreplads i USA på en ranch med mere end 360 vilde islandske heste. Det var meningen, at jeg skulle lære at blive hestetræner”, forklarer hun. Men sådan gik det ikke helt.
Det hele begyndte, da Mia som 17-årig kom i lære på en ranch i USA med over 360 vildheste.
På baggrund af sin tid på ranchen har Mia udviklet sin helt egen træningsmetode til heste, som hun selv mener er ganske unik.
”Jeg rejste hjem og fik på et tidspunkt en gård og begyndte at træne heste. Og det gik efterhånden op for mig, at jeg skulle bruge min helt egen metode. Jeg lod hestene være fri, og så helt uden udstyr aflæste jeg dem, og kunne se deres sande adfærd, og hvordan jeg kunne opnå at blive lederhest for hver enkelt af dem. Heste er jo flokdyr, og der er et hierarki, så hvis der er en leder i flokken, følger alle ubetinget lederen uden at stille spørgsmålstegn”, fortæller Mia.
”Hvis vi et menneske kan opnå at blive leder over for hestene, kan vi styre dem uden udstyr, lokkemidler eller fysisk magt. Her i Danmark har jeg nu arbejdet med problemheste i mere end 20 år. Det har været heste, som folk ikke kan få til at springe, eller bare en hest, der er frustreret og måske sparker lidt, og så kommer de til mig med den. Det er blevet mere udbredt og anerkendt, at man kan gøre det på hestenes præmisser. Og så løser jeg problemerne efterhånden for dem, og hvis en hest for eksempel skal være ridehest, hjælper jeg også gerne med tilridning,” forklarer Mia.
Mias helt egen metode betyder, at hesten normalt hverken har bid eller sadel på, men måske en snor omkring halsen, eller slet ingenting. Hun siger: ”Jeg bruger ikke ret tit udstyr. Vores ridesport herhjemme kræver jo udstyr, som for eksempel sadler, som jeg også kan vende dem til, hvis ejeren ønsker det. Så når jeg underviser børn og unge og afholder ridelejre, har børnene oftest deres egne heste med, og ellers kan de låne en hest ved mig”, forklarer Mia.
”Træningsmetoden går ud på, at hesten lærer at betragte dens rytter som lederen, og det er uanset, om det er et barn eller en voksen. Jeg kan have ti børn og ti heste, og så kan jeg slippe dem alle fri i ridehallen, og så følger hesten det barn, som ejer hesten og lystrer, og kontrollen er der udelukkende ved hjælp af barnets kropssprog. Så børnene lærer at få kontrol over hestene, og det sker udelukkende fordi, hestene gerne vil samarbejde. Man kan komme ud for, at en hest for eksempel bliver bange og stopper op, og så kigger den på barnet, fordi det har lederskabet, og afventer at få en ordre". Mia tilføjer, at der ingen fysisk kontakt er under træningen, og at der ikke bruges lokkemidler eller straf under nogen form. Absolut ingenting. “Det er en problemløser-metode, så udstyret er helt unødvendigt. Så børn kan også ride blot med en snor om halsen på hesten”, understreger hun.
”Jeg kan fortælle om et godt eksempel,” indskyder Mia og fortsætter: ”Hvert år er der et show i Roskilde, Store Hestedag. Jeg plejer at samle et hold fra vores ridelejre, og så laver vi et show i den store arena, hvor der bliver sluppet 10 heste ind i arenaen, og så er der 10 børn, der hopper op på ryggen af hestene og rider dem udelukkende med en snor omkring halsen på dem. Og der er ingen, der falder af! Men på konkurrencebanen for spring var der fem som faldt af på trods af, at de har sadel, bid og pisk. Det viser lidt om, hvor stor kontrasten mellem metoderne er.”
”Børnene lærer at følge hestens rytme og holde balancen. Hvis man kan sidde på bar ryg, så har man lært at følge hestens bevægelser, så de taler via kropssprog, og man kan mærke, hvad der sker i hestens krop. Har man lært hesten at kende, så kan man nå at reagere og finde årsagen til en eventuel spænding. Man når at få et advarselstegn som en sikkerhed”.
Mia mener, at hvis man har sadel på hesten, så løber hesten måske lige pludselig eller hopper, og man ved ikke hvorfor det sker, da man ikke har haft føling med den. I hendes show er der piger med, som har egne heste og som alle har haft problemer førhen, men i dag bruger de kun en snor om halsen. De kan stort set alt uden det gængse udstyr fordi, de har fået hesten til at samarbejde. “De har illumineret tvangen og har derfor fået glade og sikre heste”, er Mias forklaring.
Der er altid en årsag
Opgaverne med heste, som ejerne ikke har kunnet magte, er mange. ”Jeg har aldrig prøvet at give op, men jeg har oplevet fysisk syge heste, hvor ejerne for eksempel har fortalt, at de har en problemhest. Men når jeg så har arbejdet med hesten frit, kan jeg måske få den til at samarbejde og følge mig og derved finde årsagen til dens skavanker. Ofte laver hesten bukkespring fordi, den har mavesår, eller den er øm og har ondt på grund af sin sadel eller bid. Det kan jeg aflæse ved at prøve forskellige ting med den. Derfor arbejder jeg meget sammen med en dygtig dyrlæge. Det er ikke altid, at ejeren er klar over, at den er syg. Måske har ejeren haft hesten ved dyrlæge og har fået at vide, at den er sund og rask. Men min metode afslører hurtigt, hvad der er galt, og i hvilken situation, det er galt.”
Mia forklarer videre: ”Mange heste har tandskader, kranie- eller kæbeskader, de kan opstå når man rider, og rytteren måske bliver nervøs og rykker instinktivt i tøjlerne. Hvis man køber en hest herhjemme, så bliver der taget røngten af ryg, nakke og ben, men sjældent af hoved, tænder og kranie, så skader her opdages ikke. Af de heste, jeg har haft til træning det seneste år, har jeg haft fem heste til røngten og scanning af hovedet fordi, jeg har kunnet se, at der var noget galt.”
I 2012 lancerede Dyrenes Beskyttelse en kampagne, Hest i harmoni, der skulle lære unge piger at læse hestens signaler med henblik på at undgå en ulykke. ”Jo bedre en rytter kender sin hest og kan læses dens signaler, jo bedre bliver samspillet mellem rytter og hest, og det betyder, at risikoen for ulykker mindskes”, forklarede Payana Hendriksen, der dengang projektleder for heste hos Dyrenes Beskyttelse. Det er netop denne form for undervisning og træning, som Mia Lykke Nielsen går ind for og praktiserer med stor succes; at undgå konfliktadfærd.
“Når et otte-årigt barn på trods af, at der er publikum, flag, højtaler og så videre, kan styre hesten uden udstyr, så kan man se, at min metode er god nok. Men mennesker at jo tryggest ved de kendte vaner og rutiner. Jeg håber, at man efterhånden kan se, at det er muligt at finde en ny vej med undervisning og træning. Jeg kan da nævne at flere OL-ryttere kommer med deres heste til mig, som jeg så hjælper dem med.”
”Inden for ridesporten skal man have sadler på og bid i munden for at kunne deltage i konkurrencer. Det er lidt svært, da jeg arbejder for, at man skal have konkurrencer uden bid. Man kan dog deltage i testkonkurrencer uden bid. I England må man gerne ride uden bid i mange konkurrencer, så det er lidt ærgerligt, at man ikke tillader det herhjemme,” forklarer Mia og tilføjer: ”Der er jo mange penge i ridesportens konkurrencer, så det er svært at få folk til at ændre sig fra gamle vaner. Så det er et alternativ til den gængse sport.”
Der er ellers bud efter Mia Lykke Nielsen. Til foråret skal hun afholde tre kurser i New York, hvis det igen bliver muligt, og så venter også Colorado, Texas, Californien på at lære om hendes metode. Der har ligeledes været seriøse henvendelser fra Belgien, Italien og Schweiz, efter at folk har set YouTube-film af metoden.
”Den røde tråd i min metode er, at vi skal kunne arbejde med hesten fri og eliminere tvangen, og derved etablere horsemanship. Som jeg plejer at sige: When Horses Choose - er det for altid”, afslutter Mia.
Hestetræner om egen metode:
“Vi skal kunne arbejde med hesten fri og eliminere tvangen”
“Træningsmetoden går ud på, at hesten lærer at betragte dens rytter som lederen, og det er uanset om det er et barn eller en voksen”
Annonce
Annonce
”Den røde tråd i min metode er, at vi skal kunne arbejde med hesten fri og eliminere tvangen, og derved etablere horsemanship.”
“Har man lært hesten at kende, så kan man nå at reagere og finde årsagen til en eventuel spænding. Man når at få et advarselstegn som en sikkerhed”
Mia har et helt særligt manta, som lyder: When Horses Choose - er det for altid.
Vil du have endnu mere inspiration, tips og tricks til livet med hest?
vores platforme
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Af Per Dyrholm
Foto: Pressefotos, When Horses Choose
Søger man på ordet problemhest på Google, dukker der ikke mindre end 47.500 resultater op. Der er mange sider med forslag om bøger, videoer, udstyr og metoder. En af de mere unikke findes hos Mia Lykke Nielsen, som med sin egen træningsmetode driver When Horses Choose på Sjælland.
Mia begyndte som mange andre piger at ride som barn, og mens mange stoppede i løbet af teenageårene, fortsatte Mia med sin store interesse for heste. ”Da jeg var 17 år var jeg så heldig, at få en læreplads i USA på en ranch med mere end 360 vilde islandske heste. Det var meningen, at jeg skulle lære at blive hestetræner”, forklarer hun. Men sådan gik det ikke helt.
De vilde lederhestene
og deres adfærd
Den danskfødte Elisabeth, der havde ranchen, mente ikke, at Mia var egnet til at træne heste. Hun sagde, at Mia tydeligvis havde gået på rideskole, og at hendes kropssprog ikke duede til jobbet. Dog gav hun Mia et andet job på ranchen.
”Jeg skulle tælle alle de vilde heste og notere alle oplysninger om dem. Hestene var på et område på omkring 1000 hektar eller et område på størrelse med Lolland. Så hver dag var jeg ude i fem til syv timer. Det var ikke muligt at køre i bil ude i vildnisset og buskadserne, hvor jeg skulle færdes. Så jeg gik rundt og fandt og fulgte hestene, og observerede dem i timevis. Det betød, at jeg lærte en masse om flokkene og deres lederheste, og jeg lærte en hel masse om deres adfærd.”
”Egentlig skulle jeg kun have været der i et halvt år, men det endte med tre et halvt år, da det var så spændende, og på et tidspunkt fik jeg da lov at ride rundt på en gammel tamhest. På et tidspunkt tog Elisabeth med ud i området, og hun sagde, at hun havde en køber til en bestemt hest i flokken, så hvis jeg kunne få fat i den, ville jeg få lov at træne den på ranchen. Vi havde en trailer med, som vi så stillede op, og så var det bare at gå i gang.”
Det var en stor sejr for Mia, der kunne køre tilbage til ranchen, så hun for alvor kunne begynde arbejdet. Elisabeth spurgte efterfølgende, hvad Mia mente, hun havde fået ud af at observere de vilde heste – og hvad hun ville bruge det til.
Mia var slet ikke i tvivl: ”Jeg vil gerne være lederhesten!” Elisabeth svarede, at der ikke findes nogen bedre læremester end den vilde hest. Det råd fulgte Mia. Og det blev epokegørende for hende at lære om de vilde lederhestes adfærd.
På baggrund af sin tid på ranchen har Mia udviklet sin helt egen træningsmetode til heste, som hun selv mener er ganske unik.
”Jeg rejste hjem og fik på et tidspunkt en gård og begyndte at træne heste. Og det gik efterhånden op for mig, at jeg skulle bruge min helt egen metode. Jeg lod hestene være fri, og så helt uden udstyr aflæste jeg dem, og kunne se deres sande adfærd, og hvordan jeg kunne opnå at blive lederhest for hver enkelt af dem. Heste er jo flokdyr, og der er et hierarki, så hvis der er en leder i flokken, følger alle ubetinget lederen uden at stille spørgsmålstegn”, fortæller Mia.
”Hvis vi et menneske kan opnå at blive leder over for hestene, kan vi styre dem uden udstyr, lokkemidler eller fysisk magt. Her i Danmark har jeg nu arbejdet med problemheste i mere end 20 år. Det har været heste, som folk ikke kan få til at springe, eller bare en hest, der er frustreret og måske sparker lidt, og så kommer de til mig med den. Det er blevet mere udbredt og anerkendt, at man kan gøre det på hestenes præmisser. Og så løser jeg problemerne efterhånden for dem, og hvis en hest for eksempel skal være ridehest, hjælper jeg også gerne med tilridning,” forklarer Mia.
Mias helt egen metode betyder, at hesten normalt hverken har bid eller sadel på, men måske en snor omkring halsen, eller slet ingenting. Hun siger: ”Jeg bruger ikke ret tit udstyr. Vores ridesport herhjemme kræver jo udstyr, som for eksempel sadler, som jeg også kan vende dem til, hvis ejeren ønsker det. Så når jeg underviser børn og unge og afholder ridelejre, har børnene oftest deres egne heste med, og ellers kan de låne en hest ved mig”, forklarer Mia.
”Træningsmetoden går ud på, at hesten lærer at betragte dens rytter som lederen, og det er uanset, om det er et barn eller en voksen. Jeg kan have ti børn og ti heste, og så kan jeg slippe dem alle fri i ridehallen, og så følger hesten det barn, som ejer hesten og lystrer, og kontrollen er der udelukkende ved hjælp af barnets kropssprog. Så børnene lærer at få kontrol over hestene, og det sker udelukkende fordi, hestene gerne vil samarbejde. Man kan komme ud for, at en hest for eksempel bliver bange og stopper op, og så kigger den på barnet, fordi det har lederskabet, og afventer at få en ordre". Mia tilføjer, at der ingen fysisk kontakt er under træningen, og at der ikke bruges lokkemidler eller straf under nogen form. Absolut ingenting. “Det er en problemløser-metode, så udstyret er helt unødvendigt. Så børn kan også ride blot med en snor om halsen på hesten”, understreger hun.
”Jeg kan fortælle om et godt eksempel,” indskyder Mia og fortsætter: ”Hvert år er der et show i Roskilde, Store Hestedag. Jeg plejer at samle et hold fra vores ridelejre, og så laver vi et show i den store arena, hvor der bliver sluppet 10 heste ind i arenaen, og så er der 10 børn, der hopper op på ryggen af hestene og rider dem udelukkende med en snor omkring halsen på dem. Og der er ingen, der falder af! Men på konkurrencebanen for spring var der fem som faldt af på trods af, at de har sadel, bid og pisk. Det viser lidt om, hvor stor kontrasten mellem metoderne er.”
”Børnene lærer at følge hestens rytme og holde balancen. Hvis man kan sidde på bar ryg, så har man lært at følge hestens bevægelser, så de taler via kropssprog, og man kan mærke, hvad der sker i hestens krop. Har man lært hesten at kende, så kan man nå at reagere og finde årsagen til en eventuel spænding. Man når at få et advarselstegn som en sikkerhed”.
Mia mener, at hvis man har sadel på hesten, så løber hesten måske lige pludselig eller hopper, og man ved ikke hvorfor det sker, da man ikke har haft føling med den. I hendes show er der piger med, som har egne heste og som alle har haft problemer førhen, men i dag bruger de kun en snor om halsen. De kan stort set alt uden det gængse udstyr fordi, de har fået hesten til at samarbejde. “De har illumineret tvangen og har derfor fået glade og sikre heste”, er Mias forklaring.
“Har man lært hesten at kende, så kan man nå at reagere og finde årsagen til en eventuel spænding. Man når at få et advarselstegn som en sikkerhed”
Der er altid en årsag
Opgaverne med heste, som ejerne ikke har kunnet magte, er mange. ”Jeg har aldrig prøvet at give op, men jeg har oplevet fysisk syge heste, hvor ejerne for eksempel har fortalt, at de har en problemhest. Men når jeg så har arbejdet med hesten frit, kan jeg måske få den til at samarbejde og følge mig og derved finde årsagen til dens skavanker. Ofte laver hesten bukkespring fordi, den har mavesår, eller den er øm og har ondt på grund af sin sadel eller bid. Det kan jeg aflæse ved at prøve forskellige ting med den. Derfor arbejder jeg meget sammen med en dygtig dyrlæge. Det er ikke altid, at ejeren er klar over, at den er syg. Måske har ejeren haft hesten ved dyrlæge og har fået at vide, at den er sund og rask. Men min metode afslører hurtigt, hvad der er galt, og i hvilken situation, det er galt.”
Mia forklarer videre: ”Mange heste har tandskader, kranie- eller kæbeskader, de kan opstå når man rider, og rytteren måske bliver nervøs og rykker instinktivt i tøjlerne. Hvis man køber en hest herhjemme, så bliver der taget røngten af ryg, nakke og ben, men sjældent af hoved, tænder og kranie, så skader her opdages ikke. Af de heste, jeg har haft til træning det seneste år, har jeg haft fem heste til røngten og scanning af hovedet fordi, jeg har kunnet se, at der var noget galt.”
Hestetræner om egen metode:
“Vi skal kunne arbejde med hesten fri og eliminere tvangen”
“Træningsmetoden går ud på, at hesten lærer at betragte dens rytter som lederen, og det er uanset om det er et barn eller en voksen”
Annonce
Det hele begyndte, da Mia som 17-årig kom i lære på en ranch i USA med over 360 vildheste.
Mia har et helt særligt manta, som lyder: When Horses Choose - er det for altid.
Mia har et helt særligt manta, som lyder:
When Horses Choose - er det for altid.