Både når mennesker og dyr skal have taget røntgenbilleder, er der meget specifikke regler for brugen af røntgenapparater, og det er ikke for sjov. Vi udsættes alle for stråling hver dag, den såkaldte naturlige baggrundsstråling, der kommer fra verdensrummet, fra jorden, fra bygninger, fra mad, kort sagt det meste, vi omgives af. Og får vi taget røntgenbilleder, eller tager vi eksempelvis ud at flyve, får vi lige lidt ekstra.

Vi har talt med Hanne Waltenburg, Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, om de gældende regler på området, så du kan beskytte dig mod unødige risici, hvis du selv eller en anden i stalden har en hest, der skal røntgenfotograferes.

De seneste år er der kommet mindre og lettere røntgenapparater på markedet. Det har fået et stigende antal dyrlæger til at bruge de transportable apparater. Det gælder især, når det er heste, der skal undersøges. Men problemerne opstår når:

Den stråling, vi udsættes for gennem livet, akkumuleres. Siden vi ikke ved, hvor meget stråling et menneske endnu vil blive udsat for fremover, eller hvem der er særlig følsom, er det fornuftigt at begrænse udsættelsen til det nødvendige. Når det gælder børn, er der grund til at tænke sig ekstra godt om, fordi de stadig er under udvikling. Det gør deres celler mere følsomme for påvirkning.

Forsigtigheden skyldes, at stråler kan påvirke vores celler, og det kan i sjældne tilfælde føre til udvikling af kræft, fortæller Hanne Waltenburg, Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. I det regi var Hanne med til at udgive en vejledning sidste år om brugen af det transportable røntgenudstyr, som dyrlæger bruger i stigende grad ude i staldene, hvor der ikke er et særligt rum indrettet til det.

“Når dyrlæger og andre bruger røntgenapparater udenfor lokaler, som er bygget til det, er det vigtigt at have ekstra fokus på, at det sker på en sikker og forsvarlig måde,” oplyser Hanne og fortsætter:

“... der for eksempel ikke har været tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr eller tekniske hjælpemidler til rådighed. I andre tilfælde har uvedkommende kunnet komme for tæt på det område, hvor der blev optaget røntgenbilleder.”

“Vi har desværre set, at de basale retningslinjer for brug af røntgenapparater udenfor godkendte røntgenrum ikke har været fulgt.”

Som dyrlæge har man ansvaret for at sørge for, at der ikke er nogen andre, der bliver udsat for strålingen. Der findes direkte stråling, som er den, man rammes af, hvis man står i skyderetningen. Her er der en sikkerhedsafstand på 30 meter. Og så er der den spredte stråling – det er de stråler, der sendes retur bagud og ud til siderne, når røntgenstrålerne har ramt hesten. Ved spredt stråling er der en sikkerhedsafstand på fem meter.

Mobilt røntgenudstyr må kun anvendes, når hestens tilstand eller størrelse udelukker brug af stationært udstyr. Med andre ord bør det anvendes, hvis man mistænker hesten for eksempelvis at have brækket benet, og det ikke er muligt at transportere den til en klinik.

Stråleudsættelsen fra mobile røntgenapparater skal være mindst mulig for andre. Dernæst skal de nævnte regler for afspærring overholdes. Dyrlægen skal også bære et persondosimeter – en lille maskine, der mest af alt ligner et elektronisk æggeur, og som måler, hvor meget stråling man får. Den sidder typisk fast med en klemme i bukserne eller i en snor om halsen. Der er desværre nogen dyrlæger, der ikke er gode til at få afleveret persondosimetrene til tjek. Endelig skal dyrlæge samt alle andre, der er til stede indenfor fem meters afstand bære blygummiforklæde.

For at overholde reglerne, skal man i princippet afspærre et område på 30 meter i den retning, der skydes samt fem meter til hver side samt bagud. I stedet for de 30 meter i skyderetningen kan man også sikre sig, at man tager billederne op imod en væg af mursten eller beton. To lags mursten eller 14 cm bred betonmur er det optimale. Det er især vigtigt, hvis man ofte laver billeder i den pågældende stald.

Hvis man bliver udsat for stråling, vil det føre til en lidt øget risiko for kræft i de kropsdele, der bliver bestrålet. De skader, man oftest får som følger af stråling, kan inddeles i to hovedgrupper:

De karakteristiske skader er cancer og arvelige skader grundet DNA-ændringer. De stokastiske skader vil man først opdage senere hen i livet. Der kan gå mellem fem til tredive år, før man kan se konsekvenserne og en eventuel cancer udvikles.

De mest almindelige skader er hudrødmen, håraffald og vævsdød, som bl.a. kan ses i forbindelse med langvarig interventionsradiologi.

Kilder: SST, Sundhed.dk og dr.dk

Hold dig opdateret på vores platforme

Modtag alt om ridesport og livet med hest i din mailboks

Af redaktionen
Redigeret af Laura Sofie Krebs

Annonce

Annonce

Annonce