Hvad er årsagen? 

Heidi fortæller, at det kan være meget forskelligt, hvad der er årsagen til rideangst; "Det er et puslespil, og det er forskelligt fra person til person".

Heidi fortæller, at alle mennesker oplever ting på vidt forskellige måder. Selvom man overværer præcist det samme, kan man opleve det helt forskelligt. Altså kan du føle, at det er let som en leg at skulle ride over vejen, mens din ridemakker synes, at det er rigtig ubehageligt. Det er dermed ikke en bestemt ting, som resulterer i rideangst. 

Dog siger Heidi, at det kan skyldes en bestemt hændelse, som for eksempel et uheld eller en dårlig oplevelse. Det behøver heller ikke at være noget, du selv oplever. Det kan også være noget, som du er vidne til, eller måske bare en video, du ser på Facebook. Udover oplevelser kan også ændringer i ens liv forårsage rideangst. Det gælder især ændringer som gør, at du føler mere ansvar, og at du skal komme hel hjem. Det kan for eksempel ske, når du får børn, hvis du bliver syg eller når du bliver ældre. 

Der kan altså være mange faktorer, som kan være skyld i rideangst, og det kommer an på hvad, og hvilke oplevelser, man selv har med i bagagen. Uanset hvem det er, der oplever at være angst for at ride, er følelserne og symptomerne stort set altid de samme. Derfor skaber det ofte genklang hos andre ryttere, når man vælger at tale højt om emnet.

Hvordan skal man håndtere det? 

I sin terapi sætter Heidi fokus på måden, man tænker på og omtaler sin rideangst. Man kan hurtigt komme til at sige, at det er noget, man skal kæmpe imod. Det mener Heidi dog ikke. "Man skal ikke kæmpe imod sin rideangst. Man skal arbejde med den”, understreger hun.

I forlængelse af dette siger Heidi, at det værste, du kan gøre, er at lade som om, det ikke er der. For hvis man ignorerer det, så bliver man ved med at mase på og presse sig selv. Hun siger, at det gælder om ikke at presse sig selv, og man skal undgå at gå helt til grænsen. I stedet skal man gå et par skridt tilbage, fortæller hun.

"Det er ligesom med en dressurøvelse. Hvis man ikke kan få en dressurøvelse til at fungere, så går man tilbage og finder ud af, hvad det er, der går galt. Man samler op og prøver forskellige elementer af øvelsen, og så finder man ud af, hvor problemet ligger. Det er det samme, man skal gøre med sin rideangst. Gå tilbage og find ud af, hvor problemet opstår".

Stalden = frirum

Heidi går meget op i, at stalden og det at være ude hos sin hest er et frirum – og det skal det blive ved med at være. Derfor skal man huske ikke at presse sig selv ud i situationer, som man synes er ubehagelige, men i stedet gøre noget, man elsker og føler sig tryg ved. På denne måde kan man beholde stalden som det frirum, og som et sted, man elsker at være. Heidi fokuserer på, at man ved at pleje sit frirum, og det, man føler sig tryg i, kan finde mere mod. Dermed kan man tage det mod med sig i det, man føler sig usikker i. 

"Vi skal finde modet i det, vi kan – og bruge det i det, vi ikke kan endnu", påpeger Heidi.

“Ridepiger er seje”-mentaliteten

I forbindelse med Heidis eget uheld, fortæller hun, at hun brækkede sin arm, og at der samtidigt skete noget i hendes hoved – hun blev usikker. Men det er meget nemt at glemme det mentale, da det er svært at forholde sig til noget, der ikke kan ses med det blotte øje. Hun forklarer, at folk har nemt ved at forholde sig til og håndtere en brækket arm. Vi kan se den, og vi ved, hvordan vi skal behandle den og genoptræne den. Men der bliver ikke sat fokus på, at der også kan være noget galt indeni – i ens tanker og følelser.

Dette sætter hun i relation til en tanke, som ryttere ofte bliver mødt med: at ridepiger er seje og hårdføre. Heidi fortæller, at denne mentalitet kan gøre, at det måske kan være endnu sværere at åbne op om, at man er utryg efter en ubehagelig oplevelse.

Mange ryttere oplever en form for rideangst gennem deres tid som rytter. For at blive klogere på, hvad man kan gøre ved det, har vi allieret os med Heidi Sahl Thomsen, som har sit eget firma, Rideangst.dk, hvor hun netop hjælper ryttere med at tøjle deres rideangst. Vi har spurgt hende om, hvad rideangst egentlig er, hvorfor det kommer, og hvordan man kan forvandle sin rideangst til rideglæde. 

Når et uheld med hesten sætter angsten i gang

Heidi har selv døjet med rideangst i flere år, og hendes stammer formegentlig fra et uheld, hun havde med en hest, da hun var omkring 12-14 år gammel. Lige siden har hun haft en eller anden grad af rideangst.

Det er vigtigt for Heidi at påpege, at der er mange ryttere, som har haft rideangst inde på livet. Enten har man selv oplevet det, eller kender en, der har. Hun oplever nemlig, at der er mange, som kan genkende de følelser, man kan få, hvis man er påvirket af rideangst. Heidi lægger vægt på, at alle følelser og oplevelser er med til at forme ens tanker. Det gælder både tanker om hvad man kan, og hvad man ikke kan. 

En af de udfordringer, Heidi oplevede efter sit eget uheld var, at hun manglede nogen at snakke med om det. Derfor er hun nu meget motiveret for at hjælpe andre med at håndtere de følelser, som kan opstå i forbindelse med rideangst. Hun mener, at det gør en stor forskel, når man ved, hvad man skal gøre. Heldigvis oplever Heidi, at der er mere fokus på det nu, og at folk er mere åbne omkring det. 

Hvad er rideangst? 

Det er Heidis overbevisning, at stort set alle former for rideangst bunder i usikkerhed eller tvivl, som kan være rettet mod alt. Om det for eksempel er usikkerhed der handler om, hvorvidt din hest stikker af, om du ikke kan holde balancen, eller om der kommer en motorcykel brølende forbi, mens du er på tur. 

Desuden siger Heidi, at rideangst er en meget bred betegnelse for følelser som for eksempel nervøsitet, ubehag, usikkerhed, frygt eller decideret angst. Men fælles for alle disse følelser er, at de alle udgør en forhindring, som man skal arbejde med.

By Line Holm Rasmussen // Photos: Kaja Wennich Photography