pension før tid fra sin tophest "Sam", koncentrerede hun sig om at træne den 11-årige hoppe Amande De B'Neville. Ret overraskende så vandt parret CCI4* i Saumur, og de vandt bronze ved de tyske mesterskaber i foråret. Dette banede vejen for at vise verden, at parret havde det, der skulle til for at blive olympiske mestre. I et interview med FEI lige efter sejren i Tokyo sagde Julia, at hun var superstolt af sin hest og utrolig lettet og glad for, at hun havde klaret det: "Jeg er meget taknemmelig for alle, der har været med mig hele vejen. Jeg vandt min første EM-titel for ponyer for 20 år siden. Siden da har det været en rutsjebanetur. Det føles ret surrealistisk."

I sadlen som 3-årig  
Julias ridekarriere startede på ryggen af shetlandsponyen "Mohrchen", da hun var tre år gammel og hendes mor havde godt fast i tøjlerne. Julia kommer dog ikke fra en typisk rytterfamilie. Hendes forældre begyndte at fordybe sig i hesteverdenen sammen med deres døtre som selvlærte hobbyryttere, da pigerne - Julia og hendes to yngre søstre - opdagede deres begejstring for heste. Denne kærlighed til heste smittede hele familien, og der blev hurtigt etableret et dartmoor- og connemara-stutteri på deres gård i Nordhorn.

Da Julia vandt sin første titel ved Europamesterskaberne for ponyer, var hun kun 12 år gammel. Hun opnåede sin første konkurrencesucces som syvårig - en tredjeplads i en begynderdressur. Derefter skiftede hun til military, og en ny rejse begyndte. Med Cyrano fra Victoria's Chirac, som gjorde livet lidt svært for Julia i begyndelsen, vandt hun Bundeschampionatet for militaryponyer i 2000. Kun et år senere blev de to dobbelte europamestre. Talrige gode placeringer ved konkurrencer i de respektive aldersklasser fulgte. Julia vandt ti medaljer ved europamesterskaber og flere tyske mesterskaber i sin tid som pony-, junior- og ungrytter. Næsten alle med ponyer og heste, som hun selv trænede. 

 Efter at have afsluttet high school i 2007 blev Julia optaget i det tyske talentudviklingsprogram for military og gennemførte derefter en læreplads som hestetræner med fokus på ridning. Her afsluttede hun sin uddannelse som klassens bedste og i tre år efter var hun i Bundeswehrs sportsfremmegruppe. Siden da har Julia fortsat med at udvide sin træning og erfaring sideløbende med arbejdet med sine heste og konkurrencer i rideturneringer. Efter at have bestået sin "Pferdewirt"-eksamen i 2012 fik hun et job som juniorleder i afdelingen "Træning og videnskab" i det tyske rideforbund.  

aktum er, at i begyndelsen af 2021 så det ikke ud til, at OL i Tokyo var et realistisk mål for Julia Krajewski. Efter at hun blev tvunget til at gå på

Hesten havde vist sig flot frem i  efteråret 2020, men blev desværre alvorligt syg i løbet af vinteren. "Han havde fået en bakterieinfektion og gik igennem et hårdt forløb. Så fik han det bedre, og vi begyndte langsomt at træne ham og forberede ham til OL. Desværre gik det galt, og til sidst måtte vi få fjernet Samourai du Thots øje," forklarede hun. Operationen var uundgåelig, da der udviklede sig en alvorlig betændelse, og han til sidst mistede synet på det ene øje fuldstændigt. "Det var selvfølgelig en ordentlig mavepuster. Det er helt normalt, at heste går på pension på et tidspunkt, men dette var så pludseligt og virkelig tragisk," erindrede Julia.

I dag tilbringer Sam sin pension i nærheden af Warendorf på en gård, der tilhører en af Julias venner. Han kan se tilbage på 56 starter sammen med Julia, hvoraf de to vandt 18 og endte i top fem 40 gange. En rekord, der næppe kunne være bedre.

I 2015 blev hun certificeret træner på Trainer Academy Cologne under det tyske olympiske sportsforbund, som er uddannelsescenteret for de højeste trænerlicenser i Tyskland. I 2017 til udgangen af 2021 var hun landstræner for juniorrytterne og fra 2022 overtog hun primært træningen af U25-gruppen samt militaryperspektivgruppen.

En alt for tidlig pension 

Historien om Julias vej til den olympiske guldmedalje er tæt forbundet med Samourai du Thot. Den 15-årige vallak var indtil deres sidste sejr den, der bragte Julia tættere på sit OL-mål. Med ham fik hun sit egentlige gennembrud i 2016 med en tredjeplads ved sin CCI4*-debut i Luhmühlen. Samme år rejste de to til Rio de Janeiro - i første omgang som reserve - hvor de debuterede ved OL og endte med at komme hjem med en holdmedalje i sølv. 

Når alting går op i en højere enhed

Af alle ridediscipliner anses military ofte for at være den vanskeligste. Alene det faktum, at hest og rytter skal konkurrere tre dage i træk i tre forskellige discipliner, får de fleste mennesker til at give op på forhånd. Men for Julia er det netop denne udfordring, der driver hende. Hun er fascineret af tanken om at skabe den "komplette atlet". Den komplette atletiske hest. Hun sammenligner det med triatlon. "Hesten skal ikke kun være veltrænet i dressur og på springbanen, men den skal også kunne kæmpe i terrænet og være i fantastisk form til det. Og den skal virkelig være i stand til at tænke selv. På dressurbanen kan hesten stole på mig, men i terrænet skal den nogle gange selv træffe sine egne beslutninger. På den sidste dag i en konkurrence skal man så have fuld koncentration på springningen."

Det vigtigste for Julia er dog at opbygge et pålideligt partnerskab med hesten og at vokse sammen til et rigtigt team. Det tager flere år, men først når det lykkes, kan man sammen opnå toppræstationer. Det er netop sådan et partnerskab, der er vokset frem mellem Julia og Mandy. Det, de er i stand til at opnå sammen, viste de i Tokyo på fremragende vis. Til sin egen overraskelse befandt Julia Krajewski sig på femtepladsen efter dressuren, selv om hun troede, at hun ville have sluttet meget længere bagud. Derefter gik det rigtig godt for duoen i terrænet, hvorefter Julia var helt sikker på, at de kunne slutte godt i toppen, da Mandy er kendt for at være meget forsigtig i springbanen. "Inden vi gik til springning, sagde jeg: 'Mandy, vi skal nok klare den', og jeg tror, hun vidste, at det var en særlig dag." Og det var det virkelig. Den første kvindelige olympiske mester i military!

Julia Krajewski er tro mod Winston Churchills motto, som hun har gjort til sit eget: "Kunsten er at rejse sig en gang mere, end man bliver slået ned", og hun fortsætter målrettet på sin vej.

Verdensklasse i støbeskeen

Denne beslutning ændrede også fuldstændigt 2021-sæsonen for Julia, da hun nu skulle koncentrere sig om de yngre heste. En af dem var den 11-årige hoppe Amande de B'Neville, som Julia allerede havde redet i seks år. De vandt CCI4* i Saumur, Frankrig, i maj 2021. Ved de efterfølgende tyske mesterskaber i Luhmühlen i juni vandt de bronze og sikrede sig dermed billetten til de olympiske lege i Tokyo. Amande de B'Nevilles kælenavn er "Mandy", og hun er en rigtig fighter af natur, der altid er fuldstændig motiveret og giver alt, hvad hun har. "Mandy er en rigtig hoppe, hvilket nogle gange gør det nødvendigt at gå på kompromis. Hun kan godt lide ekstra opmærksomhed, som for eksempel ved OL", forklarede Julia. En anden ting, der gør Mandy speciel, er, at hun er utrolig samarbejdsvillig og altid er villig til at give mere end sit bedste. "Hun kan lide at give 120 %, når 95 % ville være nok. Men hvis man forstår at sætte den energi ind på det rigtige sted, er hun bare en hest i verdensklasse."

By Elisabeth Wille // Foto: FEI / Christophe Taniére,
Libby Law Photography, EFE Kai Försterling