Stresset væv
kan give smerter
- Dyrlæge Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz. Oversat fra engelsk.
Bindevæv, muskelvæv, muskelhinder og fascia. Kært barn har mange navne. Uanset, hvad man kalder det, så er der tale om en form for tætte, elastiske bånd, som kort sagt får kroppen til at hænge sammen. De findes både hos heste og mennesker, men noget tyder på, at veterinærvidenskaben har været langt tid om at indse, hvor vigtig en rolle, bindevævet har for hestens velbefindende.
Denne nye viden om vigtigheden af hestens bindevæv, bringer forståelsen af hestens anatomi op på et helt nyt niveau
Kilder: Vibeke Sødring Elbrønd & Rikke Mark Schultz: Myofascia - The Unexplored Tissue // Anja Thorup Jensen: Want to see what connective tissue looks like? // Modernehestehold.dk
Dyrelæge kan hjælpe
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
Bindevævet bliver stramt og fortykkes, hvorved der sker en konstant sammenklemning af både nerver og blodkar. Dette forårsager smerte, og gør at vævet ikke får friske forsyninger af ilt og næringsstoffer, og at affaldsstoffer ikke bliver fjernet.
- Adfærdsbiolog Anja Thorup Jensen.
I den veterinære forskningsartikel Myofascia - The Unexplored Tissue skrevet af de danske dyrlæger Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz, konkluderes det, at hestens bindevæv i høj grad minder om menneskets. Det betyder, at inflammation i hestens bindevæv kan være skyld i langt flere smerter, end vi hidtil har troet, og meget af det, som man før har behandlet som muskelsmerter, kan med stor sandsynlighed i virkeligheden været forankret som en betændelsestilstand i vævet. Det betyder imidlertid også, at veterinærvidenskaben har været noget bagud på det punkt, end det har været tilfældet med lægevidenskaben. Men nu er nu er behandlingsmetoderne langsomt ved at følge med. Her skal vi prøve at uddybe det hele lidt for dig.
Kan sammenlignes med kød og citrusfrugter
For at forstå præcis, hvad bindevæv er, kan man kigge på et kyllingebryst eller en mørbrad. De hvide hinder eller tråde, som man gerne fjerner, inden man tilbereder kødet, er bindevæv og ser omtrent lige sådan ud på en hest.
Lidt firkantet kan man også sammenligne bindevævet med opbygningen af en citrusfrugt. Skallen svarer til hud, frugtkødet svarer til muskler og alt det hvide som omgiver frugtkødet fungerer ligesom bindevæv - det holder sammen på musklerne. Når man skræller citrusfrugten, vil der være et hvidt lag, som dækker al frugtkødet. Når man derefter piller appelsinbådene fra hinanden, vil der også være en tynd, hvid hinde rundt om hver båd. Og hvis man til allersidst forsøger at skille frugtkødet fra hinanden, vil man bemærke, at det er delt op i små dråbelignende stykker, som altså også har en ultratynd, hvid hinde omkring sig. På præcis samme måde er hestens muskler indkapslet i og forbundet med sådanne tynde, elastiske hinder, som holder det hele på plads.
Strækker sig igennem hele hesten
Der findes både dybtliggende og overfladisk bindevæv, som alt sammen forgrener sig ind imellem hestens muskler. I Elbrønd & Schultzs studie er konklusionen netop, at store dele af bindevævet ikke bare binder den enkelte muskel sammen, men at det strækker sig som ét langt stykke igennem hele hestens krop.
Netop fordi bindevævet og dens nervebaner strækker sig så langt, vil en inflammation ikke bare forårsage smerter ét sted på hesten, men påvirke en stor del af kroppen. Det betyder, at selvom hesten for eksempel er halt på et bagben, øm i ryggen eller har gjordkramper, så skal selve smertepåvirkning måske findes et helt andet sted på dens krop.
“På grund af sammenhængen mellem hestens bindevævsdele og deres dynamiske og statiske kontraktilitet (vævets evne til at trække sig sammen, red.), er det absolut tænkeligt at forestille sig, hvordan et biomekanisk problem ét sted på hesten, let kan sprede sig til en anden del af kroppen. Det kan for eksempel være, at halthed i det ene ben er et resultat af arvæv i bindevævet og muskelvævet i det diagonalt modsatte ben.” - Dyrlæge Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz. Oversat fra engelsk.
Kilder: Vibeke Sødring Elbrønd & Rikke Mark Schultz: Myofascia - The Unexplored Tissue // Anja Thorup Jensen: Want to see what connective tissue looks like? // Modernehestehold.dk
Dyrelæge kan hjælpe
Stresset væv
kan give smerter
I den veterinære forskningsartikel Myofascia - The Unexplored Tissue skrevet af de danske dyrlæger Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz, konkluderes det, at hestens bindevæv i høj grad minder om menneskets. Det betyder, at inflammation i hestens bindevæv kan være skyld i langt flere smerter, end vi hidtil har troet, og meget af det, som man før har behandlet som muskelsmerter, kan med stor sandsynlighed i virkeligheden været forankret som en betændelsestilstand i vævet. Det betyder imidlertid også, at veterinærvidenskaben har været noget bagud på det punkt, end det har været tilfældet med lægevidenskaben. Men nu er nu er behandlingsmetoderne langsomt ved at følge med. Her skal vi prøve at uddybe det hele lidt for dig.
Kan sammenlignes med kød og citrusfrugter
For at forstå præcis, hvad bindevæv er, kan man kigge på et kyllingebryst eller en mørbrad. De hvide hinder eller tråde, som man gerne fjerner, inden man tilbereder kødet, er bindevæv og ser omtrent lige sådan ud på en hest.
Lidt firkantet kan man også sammenligne bindevævet med opbygningen af en citrusfrugt. Skallen svarer til hud, frugtkødet svarer til muskler og alt det hvide som omgiver frugtkødet fungerer ligesom bindevæv - det holder sammen på musklerne. Når man skræller citrusfrugten, vil der være et hvidt lag, som dækker al frugtkødet. Når man derefter piller appelsinbådene fra hinanden, vil der også være en tynd, hvid hinde rundt om hver båd. Og hvis man til allersidst forsøger at skille frugtkødet fra hinanden, vil man bemærke, at det er delt op i små dråbelignende stykker, som altså også har en ultratynd, hvid hinde omkring sig. På præcis samme måde er hestens muskler indkapslet i og forbundet med sådanne tynde, elastiske hinder, som holder det hele på plads.
Strækker sig igennem hele hesten
Der findes både dybtliggende og overfladisk bindevæv, som alt sammen forgrener sig ind imellem hestens muskler. I Elbrønd & Schultzs studie er konklusionen netop, at store dele af bindevævet ikke bare binder den enkelte muskel sammen, men at det strækker sig som ét langt stykke igennem hele hestens krop.
Netop fordi bindevævet og dens nervebaner strækker sig så langt, vil en inflammation ikke bare forårsage smerter ét sted på hesten, men påvirke en stor del af kroppen. Det betyder, at selvom hesten for eksempel er halt på et bagben, øm i ryggen eller har gjordkramper, så skal selve smertepåvirkning måske findes et helt andet sted på dens krop.
“På grund af sammenhængen mellem hestens bindevævsdele og deres dynamiske og statiske kontraktilitet (vævets evne til at trække sig sammen, red.), er det absolut tænkeligt at forestille sig, hvordan et biomekanisk problem ét sted på hesten, let kan sprede sig til en anden del af kroppen. Det kan for eksempel være, at halthed i det ene ben er et resultat af arvæv i bindevævet og muskelvævet i det diagonalt modsatte ben.” - Dyrlæge Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz. Oversat fra engelsk.
- Dyrlæge Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz.
"Denne nye viden om vigtigheden af hestens bindevæv, bringer forståelsen af hestens anatomi op på et helt nyt niveau"
Bindevæv, muskelvæv, muskelhinder og fascia. Kært barn har mange navne. Uanset, hvad man kalder det, så er der tale om en form for tætte, elastiske bånd, som kort sagt får kroppen til at hænge sammen. De findes både hos heste og mennesker, men noget tyder på, at veterinærvidenskaben har været langt tid om at indse, hvor vigtig en rolle, bindevævet har for hestens velbefindende.
FAGLIGT | BINDEVÆV