Dressurrytter, human- og fysioterapeut Claus Toftgaard arbejder sammen med Jonas Smith for at hjælpe heste og ryttere til et opnå et harmonisk samarbejde. Foto: Anne Sofie Schou Munk.

For Jonas Smith handler det at forbedre sig selv om, at man derved kan give hesten de bedst mulige forudsætninger.

Den inaktive rytter

En stor del af løsningen handler ifølge Jonas om ryttertræningen – den træning og bevægelse, som foregår udenfor stalden. For selvfølgelig skal du ride, hvis du gerne vil blive en dygtig rytter. Det skal være dit primære fokus.

”Du kan også gøre så meget andet ved siden af ridningen, som vil give dig bedre forudsætninger for at blive en bedre rytter og gøre det nemmere for hesten at bevæge sig under dig. Det kræver, at du har styr på din egen fysik først, inden du sætter krav til, at hesten skal kunne arbejde under dine signaler,” forklarer Jonas om vigtigheden af bevægelse i hverdagen.

”Det generelle billede er, at mange ryttere er for inaktive og immobile, og det er problematisk i forhold til, hvad sporten egentlig kræver. Manglende bevægelse giver nedsat bevægelighed og mobilitet, og så er det jo ikke så mærkeligt, at der også er øvelser og bevægelser, som man heller ikke kan få til at fungere, når man sidder på hesten.” 

Løsningen på mange problemer kan derfor være så simpel som at få mere bevægelse ind i ens hverdag. Det behøver langt fra at være en 10 km løbetur eller mange timer i fitnesscenteret, for væsentligt mindre kan også gøre det. 

”Få opbygget nogle gode vaner, hvor du får bevæget dig hver dag. Man skal ikke være så bange for at gøre noget, når det kommer til bevægelse. Sæt en timer og bevæg hele kroppen 5-10 minutter dagligt – det kunne være mobilitets øvelser, en god opvarmning eller øvelser specifikt til dine problematikker. Sørg for, at det bliver en naturlig del af dine daglige rutiner, ligesom du sikkert har rutiner i stalden med din hest.”

Udover manglende bevægelse og kropskontrol er der også en anden ting, som undrer Jonas Smith, når det kommer til ridesporten. 

”I mange andre sportsgrene varmer man op, før man går i gang. Alle har nok oplevet følelsen af, at tingene bare spiller efter 20 minutter, men hvis man laver en simpel opvarmning, kan man få den følelse næsten fra starten. Derfor undrer det mig, at man ikke varmer op som rytter. Det tager 8-10 minutter, og det er nok det bedste, du kan gøre for din krop og din hest. De fem minutter, du bruger på at putte show shine på din hest, kunne du i stedet bruge på en let opvarmning, så det bliver en del af din rutine," forklarer Jonas og tilføjer, at der nemlig er flere fordele ved opvarmning. 

”Opvarmning øger din kropstemperatur, som gør, at dine nervesignaler løber hurtigere, og dermed er det med til at give en mere effektiv aktivering af muskulaturen og forbedre din evne til at koordinere, og dette vil øge din præstationsevne. Det frigiver ledvæske, som gør, at dine led har lettere ved at bevæge sig, og det øger din krops evne til at fokusere samt nedsætter risikoen for skader. Helt generelt giver det bare bedre forudsætninger for dig og din hest og øger jeres præstation.”

For du skridter garanteret din hest varm, og du traver formentligt også et par runder for løs tøjle, før du for alvor går i gang med at stille krav til din hest. Måske du skulle til at gøre det samme for dig selv? 

I følge Jonas Smith bør man have styr på sin egen fysik først, inden man sætter krav til, at hesten skal kunne arbejde under ens signaler.

Jeg synes, man skal gøre, hvad man kan for at kunne give de mest klare signaler gennem en god kropskontrol
Jonas Smith
Osteopat og fysisk træner Jonas Smith 

Nærmest ved et tilfælde stødte Jonas Smith og Claus Toftgaard på hinanden for omkring fem år siden, men den dag i dag er de to blevet et unikt makkerpar. Sammen hjælper de både heste og ryttere til et opnå et harmonisk samarbejde ved at bidrage med hver deres kompetencer – og ikke mindst deres fælles forståelse for det humane i alt, hvad de laver. 

Fælles for dem er ønsket om at skabe glade, sunde og holdbare ekvipager. Hvor Claus Toftgaard primært arbejder med hesten, arbejder Jonas Smith med rytteren, men i sidste ende smelter de to fagligheder sammen.

For ifølge Jonas kan vi ikke nøjes med at arbejde intenst med den ene halvdel af en atlet. VI kan sende vores heste i nok så meget træning, men hvis vi glemmer vores egen fysik, er vi lige vidt – for det hele starter med dig selv. 

”Der er jo ingen tvivl om, at man som rytter påvirker hesten. Derfor synes jeg, at man skal gøre, hvad man kan for at kunne give de mest klare signaler gennem en god kropskontrol og have fri bevægelighed, så hesten har de bedste muligheder for at bevæge sig frit under rytteren. Derfor kan det undre mig, at man i ridesporten ofte kun fokuserer på den ene halvdel af en ekvipage,” forklarer han.

Hvorfor opstår problemet? 

”Hvor mange hesteejere vil ikke gerne sende deres hest i træning for at blive bedre på ’den dårlige volt’” eller galopanspringet, som driller på venstre volte og så videre? Og hvad laver rytteren selv i mens? Tager på ferie eller ser Netflix?” lyder det undrende fra Jonas. 

”Jeg går klart ind for, at man søger professionel hjælp, men når man gør det, er det også et vigtigt led, at man reflekterer over, HVORFOR problemet hos ens hest er opstået i første omgang. Stil dig selv de gode spørgsmål, så du reflekterer over, hvad du selv gør eller har gjort. Jeg synes, man skal sætte hesten først i det, man laver. Det skylder man, hvis man går ind i ridesporten. Man bliver nødt til at forbedre sig selv, så hesten får de bedst mulige forudsætninger.” 

De gode spørgsmål er nemlig en stor del af det arbejde, som Jonas aver. At man som rytter forholder sig åbent og nysgerrigt til de problemer, man måtte møde på sin vej. Hvorfor kan min hest ikke lave et korrekt galopanspring? Hvorfor er den altid spændt i venstre skulder? Hvad er det, der ligger bag de daglige udfordringer, som vi møder i samspillet med vores heste? 

”Det helt grundlæggende spørgsmål handler om, hvordan man som rytter kan gøre det lettere for ens hest at gøre det, man beder den om. Hvis man tør stille sig selv spørgsmål, kommer svaret også ofte, men hvis du ikke stiller spørgsmål eller prøver at løse problemerne, forsvinder de sjældent af sig selv,” forklarer han. 

Som hesteejer kan man købe sig til både undervisning og udstyr, men ifølge Jonas Smith er man lige vidt, hvis man ikke også som rytter er villig til at pege pilen indad. 

”Det, vi ved inden for præstationer, er, at man bliver bedre, når man er til stede i det, man gør. Og at man analyserer på det, der ikke virker og prøver at implementere andre indgangsvinkler i stedet for at fortætte med at gøre det, som ikke virker. Det kræver de rigtige redskaber, og at man kigger helhedsorienteret på problematikkerne, hvis man vil ændre på noget.” 

Jonas Smith er uddannet osteopat fra European School of Osteopathy og udannet fysisk træner. Herudover er han tidligere underviser på statens officielle træneruddannelse i København. Til dagligt driver han en klinik med osteopatisk behandling og fysisk træning i Helsinge, Nordsjælland, hvor han bor med sin forlovede elite- og landsholdsrytter inden for islænderridesport Alberte Møller og deres cirka 30 islandske heste.  

Det var dog Claus Toftgaard, som i sin tid fik ham til at beskæftige sig med heste og ryttere på et fagligt plan. Den dag i dag tager Claus Toftgaard og Jonas Smith ud for at holde foredrag og clinics, hvor Jonas Smith primært beskæftiger sig med rytterens fysiologi.

Af Cæcilie Kallehave Jensen  //  Foto: Anne Sofie Schou Munk, privat

Når vi sætter os i sadlen, stiller vi ofte høje krav til vores heste og deres præstationer, men hvad med os selv? Ifølge osteopat og fysisk træner Jonas Smith er netop rytterens fysik helt afgørende, hvis samspillet mellem hest og rytter skal fungere optimalt for begge parter. 

Rytteren har et ansvar 

Jo bedre kropskontrol, du har, desto nemmere vil det være at implementere det, du skal kunne i din ridning

annonce

fØLG Jonas SMITH

annonce

annonce

annonce

Ridning skal ikke gøre ondt

Uanset om du rider lange skovture eller træner op til konkurrencer, skal ridning helst være en fornøjelse for både dig og din hest. Derfor opfordrer Jonas også til, at man søger professionel hjælp, hvis man oplever smerter – enten i ridningen eller udenfor stalden, for smerter skal ikke være en del af hverken ridning eller hverdagen. 

”Der er ikke ret mange høje præstationer, der bliver lavet på smerter, og man skal ikke ride rundt, hvis man har ondt. Mange topatleter får det til at se let og legende ud, men det er ofte fordi, der er høj bevægelseskvalitet og kropskontrol.”

Første led i det arbejde, Jonas laver med rytterne er at fokusere på at blive skades- og smertefri. Herefter begynder han at fokusere på de konkrete ride tekniske udfordringer.

”Hvordan er din mobilitet, styrke og koordinering – hvor god er din kropskontrol? Jo bedre kropskontrol, du har, desto nemmere vil det være at implementere det, du skal kunne i din ridning. Dine forudsætninger for eksempelvis at kunne trække din højre skulder ned og tilbage, bliver bare ringere, hvis du ikke har mobilitet, styrke og koordinering.”

Der er altså ingen vej udenom din egen træning, hvis du vil forbedre din ridning og samspillet mellem dig og din hest. Derved vil det formentligt også blive lettere for jer som ekvipage at sætte jer nye mål og udvikle jer sammen. 

”I al bevægelse og i alle sportsgrene skal der helst være en konstant lille udvikling – der skal ikke være tilbagegang. Den udvikling sker ikke, hvis man bliver ved med at køre rundt i noget, som ikke har virket i et halvt år. Man bliver nødt til at få løst problemerne – også selv om man ikke nødvendigvis rider stævner på højt plan.” 

For uanset om du er skovtursrytter eller stævnerytter, skal ridningen være så let og smertefri som muligt, og som ekvipage vil der altid være ting, som I kan forbedre eller optimere. 

På samme måde som hvis ens hest har problemer, skal man som rytter også forholde sig til det, hvis man selv oplever ømhed eller smerte før, under eller efter ridning. Til en start kan man finde lidt øvelser, men det gode råd fra Jonas vil altid være, at man også søger professionel hjælp, så man får nogle andre øjne på ens problemer.

”Det handler om at skabe de bedste forudsætninger for, at hest og rytter kan udvikle sig sammen. Hvis du som rytter eksempelvis har et låst bækken, bliver det svært at indvirke korrekt på hesten og hjælpe den på bedst mulig vis.”

Min passion som fagperson er at hjælpe folk med at optimere deres præstationer indenfor det, de brænder for

Jonas Smith har beskæftiget sig med elite sportsudøvere indenfor mange forskellige sportsgrene.

  • Brug samlet set 8-10 minutter på opvarmning
  •  Start ud med generel varme i kroppen (mindst 4-5 minutter) – det kan være en cykeltur ud til stalden, at muge ud med en ekstra trøje på eller gå i et raskt tempo, når du henter din hest på folden – lige indtil pulsen stiger en smule
  • Herefter kan du lave ledcirkler ved at bevæge alle dine led fra top til tå rundt i så store cirkler som muligt – sørg for at bevægelsen er glat og flydende med 10 gange hver vej i 3-4 minutter i alt 
  • Slut af med lidt øvelser, som minder om de bevægelser, du skal til at lave, før du sætter dig i sadlen – det kan være kip med bækkenet eller midtrygsbevægelse i 1-2 minutter.

Rytterens træning 

Men hvordan opnår vi så den stærke og holdbare rytterkrop, som er smertefri og har god bevægelighed? Arbejdet starter med dig selv. 

Derfor vil arbejdet også starte fra jorden, når Jonas møder ryttere med den ene eller anden type af udfordringer – og det starter med test. Test er helt afgørende for den måde, Jonas arbejder på, når han møder sine klienter. 

”Jeg har en række base line tests, som er grundstandarden for, hvad rytteren skal kunne rent fysiologisk. Det er en fysisk screening, hvor jeg tester alt fra bevægelse, muskler, balance og koordinering for at finde ud af, hvor problemet kan ligge. Hvis du ikke tester, gætter du. Derfor er både test og retest en stor del af mit arbejde,” forklarer Jonas. 

”Hvis jeg beder dig om at lave en øvelse, som handler om din koordination, og du har svært ved den, er det jo ikke så mærkeligt, hvis det også giver dig udfordringer i sadlen.”

Ofte sker det også, at man som rytter kan lave en bevægelse fra jorden, men så snart man sidder i sadlen, kan man pludselig ikke – og det er netop det, der gør, at Claus Toftgaard og Jonas Smith kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer. 

”De ryttere, der kommer hos mig, har ofte selv bedt deres ridelære om at forklare, hvor deres ridetekniske udfordringer er, og det tager de så med videre til mig. Herefter kan vi arbejde ud fra det udgangspunkt.”

Ridesporten generelt 

Jonas har beskæftiget sig med elite sportsudøvere indenfor mange forskellige sportsgrene. Han oplever generelt, at der i mange sportsgrene er kommet en større åbenhed i forhold til at gøre tingene anderledes, end man tidligere har gjort. 

”Det hænger også sammen med, at den viden, vi har om kroppen, er i konstant udvikling, og at vi ved mere og mere. Min passion som fagperson er at hjælpe folk med at optimere deres præstationer indenfor det, de brænder for, og skabe gode oplevelser uden smerter og skader, så vi kan skabe høj bevægelseskvalitet.”

Det kan kræve mod at omlægge sine strategier og ændre på den måde, man arbejder med sig selv og sin hest på. Der skal ryddes op i de måder, vi tænker om os selv og ikke mindst om vores heste. 

”Nogle gange skaber vi nogle idéer om, hvordan tingene skal være, hvordan vi selv er, og hvordan vores hest er. Det er vi nødt til at slippe, hvis vi skal ændre på noget. Man er nødt til selv at forstærke det, man gerne vil have mere af.”

For Jonas Smith er det et helt klart mål med det arbejde, som han og Claus Toftgaard laver.

”Jeg er interesseret i at skabe de bedste forudsætninger for både hest og rytter. Man må aldrig tabe nysgerrigheden – hverken som fagperson eller som rytter. Vi kan altid forandre tingene. Jeg ved ikke, hvor meget vi kan forandre, men lad os gå på opdagelse i det, fremfor at gå i stå, så vi kan give vores heste et gode liv som ridehest.”

Jonas Smith er meget bevist om, at der i al bevægelse og i alle sportsgrene helst skal være en konstant lille udvikling – der skal ikke være tilbagegang.

Jo bedre kropskontrol, du har, desto nemmere vil det være at implementere det, du skal kunne i din ridning

For Jonas Smith handler det at forbedre sig selv om, at man derved kan give hesten de bedst mulige forudsætninger.

Den inaktive rytter

En stor del af løsningen handler ifølge Jonas om ryttertræningen – den træning og bevægelse, som foregår udenfor stalden. For selvfølgelig skal du ride, hvis du gerne vil blive en dygtig rytter. Det skal være dit primære fokus.

”Du kan også gøre så meget andet ved siden af ridningen, som vil give dig bedre forudsætninger for at blive en bedre rytter og gøre det nemmere for hesten at bevæge sig under dig. Det kræver, at du har styr på din egen fysik først, inden du sætter krav til, at hesten skal kunne arbejde under dine signaler,” forklarer Jonas om vigtigheden af bevægelse i hverdagen.

”Det generelle billede er, at mange ryttere er for inaktive og immobile, og det er problematisk i forhold til, hvad sporten egentlig kræver. Manglende bevægelse giver nedsat bevægelighed og mobilitet, og så er det jo ikke så mærkeligt, at der også er øvelser og bevægelser, som man heller ikke kan få til at fungere, når man sidder på hesten.” 

Løsningen på mange problemer kan derfor være så simpel som at få mere bevægelse ind i ens hverdag. Det behøver langt fra at være en 10 km løbetur eller mange timer i fitnesscenteret, for væsentligt mindre kan også gøre det. 

”Få opbygget nogle gode vaner, hvor du får bevæget dig hver dag. Man skal ikke være så bange for at gøre noget, når det kommer til bevægelse. Sæt en timer og bevæg hele kroppen 5-10 minutter dagligt – det kunne være mobilitets øvelser, en god opvarmning eller øvelser specifikt til dine problematikker. Sørg for, at det bliver en naturlig del af dine daglige rutiner, ligesom du sikkert har rutiner i stalden med din hest.”

Udover manglende bevægelse og kropskontrol er der også en anden ting, som undrer Jonas Smith, når det kommer til ridesporten. 

”I mange andre sportsgrene varmer man op, før man går i gang. Alle har nok oplevet følelsen af, at tingene bare spiller efter 20 minutter, men hvis man laver en simpel opvarmning, kan man få den følelse næsten fra starten. Derfor undrer det mig, at man ikke varmer op som rytter. Det tager 8-10 minutter, og det er nok det bedste, du kan gøre for din krop og din hest. De fem minutter, du bruger på at putte show shine på din hest, kunne du i stedet bruge på en let opvarmning, så det bliver en del af din rutine," forklarer Jonas og tilføjer, at der nemlig er flere fordele ved opvarmning. 

”Opvarmning øger din kropstemperatur, som gør, at dine nervesignaler løber hurtigere, og dermed er det med til at give en mere effektiv aktivering af muskulaturen og forbedre din evne til at koordinere, og dette vil øge din præstationsevne. Det frigiver ledvæske, som gør, at dine led har lettere ved at bevæge sig, og det øger din krops evne til at fokusere samt nedsætter risikoen for skader. Helt generelt giver det bare bedre forudsætninger for dig og din hest og øger jeres præstation.”

For du skridter garanteret din hest varm, og du traver formentligt også et par runder for løs tøjle, før du for alvor går i gang med at stille krav til din hest. Måske du skulle til at gøre det samme for dig selv? 

Jeg synes, man skal gøre, hvad man kan for at kunne give de mest klare signaler gennem en god kropskontrol
Dressurrytter, human- og fysioterapeut Claus Toftgaard arbejder sammen med Jonas Smith for at hjælpe heste og ryttere til et opnå et harmonisk samarbejde. Foto: Anne Sofie Schou Munk.

Nærmest ved et tilfælde stødte Jonas Smith og Claus Toftgaard på hinanden for omkring fem år siden, men den dag i dag er de to blevet et unikt makkerpar. Sammen hjælper de både heste og ryttere til et opnå et harmonisk samarbejde ved at bidrage med hver deres kompetencer – og ikke mindst deres fælles forståelse for det humane i alt, hvad de laver. 

Fælles for dem er ønsket om at skabe glade, sunde og holdbare ekvipager. Hvor Claus Toftgaard primært arbejder med hesten, arbejder Jonas Smith med rytteren, men i sidste ende smelter de to fagligheder sammen.

For ifølge Jonas kan vi ikke nøjes med at arbejde intenst med den ene halvdel af en atlet. VI kan sende vores heste i nok så meget træning, men hvis vi glemmer vores egen fysik, er vi lige vidt – for det hele starter med dig selv. 

”Der er jo ingen tvivl om, at man som rytter påvirker hesten. Derfor synes jeg, at man skal gøre, hvad man kan for at kunne give de mest klare signaler gennem en god kropskontrol og have fri bevægelighed, så hesten har de bedste muligheder for at bevæge sig frit under rytteren. Derfor kan det undre mig, at man i ridesporten ofte kun fokuserer på den ene halvdel af en ekvipage,” forklarer han.

Hvorfor opstår problemet? 

”Hvor mange hesteejere vil ikke gerne sende deres hest i træning for at blive bedre på ’den dårlige volt’” eller galopanspringet, som driller på venstre volte og så videre? Og hvad laver rytteren selv i mens? Tager på ferie eller ser Netflix?” lyder det undrende fra Jonas. 

”Jeg går klart ind for, at man søger professionel hjælp, men når man gør det, er det også et vigtigt led, at man reflekterer over, HVORFOR problemet hos ens hest er opstået i første omgang. Stil dig selv de gode spørgsmål, så du reflekterer over, hvad du selv gør eller har gjort. Jeg synes, man skal sætte hesten først i det, man laver. Det skylder man, hvis man går ind i ridesporten. Man bliver nødt til at forbedre sig selv, så hesten får de bedst mulige forudsætninger.” 

De gode spørgsmål er nemlig en stor del af det arbejde, som Jonas aver. At man som rytter forholder sig åbent og nysgerrigt til de problemer, man måtte møde på sin vej. Hvorfor kan min hest ikke lave et korrekt galopanspring? Hvorfor er den altid spændt i venstre skulder? Hvad er det, der ligger bag de daglige udfordringer, som vi møder i samspillet med vores heste? 

”Det helt grundlæggende spørgsmål handler om, hvordan man som rytter kan gøre det lettere for ens hest at gøre det, man beder den om. Hvis man tør stille sig selv spørgsmål, kommer svaret også ofte, men hvis du ikke stiller spørgsmål eller prøver at løse problemerne, forsvinder de sjældent af sig selv,” forklarer han. 

Som hesteejer kan man købe sig til både undervisning og udstyr, men ifølge Jonas Smith er man lige vidt, hvis man ikke også som rytter er villig til at pege pilen indad. 

”Det, vi ved inden for præstationer, er, at man bliver bedre, når man er til stede i det, man gør. Og at man analyserer på det, der ikke virker og prøver at implementere andre indgangsvinkler i stedet for at fortætte med at gøre det, som ikke virker. Det kræver de rigtige redskaber, og at man kigger helhedsorienteret på problematikkerne, hvis man vil ændre på noget.” 

Ridning skal ikke gøre ondt

Uanset om du rider lange skovture eller træner op til konkurrencer, skal ridning helst være en fornøjelse for både dig og din hest. Derfor opfordrer Jonas også til, at man søger professionel hjælp, hvis man oplever smerter – enten i ridningen eller udenfor stalden, for smerter skal ikke være en del af hverken ridning eller hverdagen. 

”Der er ikke ret mange høje præstationer, der bliver lavet på smerter, og man skal ikke ride rundt, hvis man har ondt. Mange topatleter får det til at se let og legende ud, men det er ofte fordi, der er høj bevægelseskvalitet og kropskontrol.”

Første led i det arbejde, Jonas laver med rytterne er at fokusere på at blive skades- og smertefri. Herefter begynder han at fokusere på de konkrete ride tekniske udfordringer.

”Hvordan er din mobilitet, styrke og koordinering – hvor god er din kropskontrol? Jo bedre kropskontrol, du har, desto nemmere vil det være at implementere det, du skal kunne i din ridning. Dine forudsætninger for eksempelvis at kunne trække din højre skulder ned og tilbage, bliver bare ringere, hvis du ikke har mobilitet, styrke og koordinering.”

Der er altså ingen vej udenom din egen træning, hvis du vil forbedre din ridning og samspillet mellem dig og din hest. Derved vil det formentligt også blive lettere for jer som ekvipage at sætte jer nye mål og udvikle jer sammen. 

”I al bevægelse og i alle sportsgrene skal der helst være en konstant lille udvikling – der skal ikke være tilbagegang. Den udvikling sker ikke, hvis man bliver ved med at køre rundt i noget, som ikke har virket i et halvt år. Man bliver nødt til at få løst problemerne – også selv om man ikke nødvendigvis rider stævner på højt plan.” 

For uanset om du er skovtursrytter eller stævnerytter, skal ridningen være så let og smertefri som muligt, og som ekvipage vil der altid være ting, som I kan forbedre eller optimere. 

På samme måde som hvis ens hest har problemer, skal man som rytter også forholde sig til det, hvis man selv oplever ømhed eller smerte før, under eller efter ridning. Til en start kan man finde lidt øvelser, men det gode råd fra Jonas vil altid være, at man også søger professionel hjælp, så man får nogle andre øjne på ens problemer.

”Det handler om at skabe de bedste forudsætninger for, at hest og rytter kan udvikle sig sammen. Hvis du som rytter eksempelvis har et låst bækken, bliver det svært at indvirke korrekt på hesten og hjælpe den på bedst mulig vis.”

Jonas Smith er uddannet osteopat fra European School of Osteopathy og udannet fysisk træner. Herudover er han tidligere underviser på statens officielle træneruddannelse i København. Til dagligt driver han en klinik med osteopatisk behandling og fysisk træning i Helsinge, Nordsjælland, hvor han bor med sin forlovede elite- og landsholdsrytter inden for islænderridesport Alberte Møller og deres cirka 30 islandske heste.  

Det var dog Claus Toftgaard, som i sin tid fik ham til at beskæftige sig med heste og ryttere på et fagligt plan. Den dag i dag tager Claus Toftgaard og Jonas Smith ud for at holde foredrag og clinics, hvor Jonas Smith primært beskæftiger sig med rytterens fysiologi.

Jonas Smith

Når vi sætter os i sadlen, stiller vi ofte høje krav til vores heste og deres præstationer, men hvad med os selv? Ifølge osteopat og fysisk træner Jonas Smith er netop rytterens fysik helt afgørende, hvis samspillet mellem hest og rytter skal fungere optimalt for begge parter. 

Af Cæcilie Kallehave Jensen  //  Foto: Anne Sofie Schou Munk, privat

Osteopat og fysisk træner Jonas Smith 
Rytteren har et ansvar 

Jonas Smith er meget bevist om, at der i al bevægelse og i alle sportsgrene helst skal være en konstant lille udvikling – der skal ikke være tilbagegang.

Følg jONAS smith

annonce

annonce

annonce

annonce

annonce

Min passion som fagperson er at hjælpe folk med at optimere deres præstationer indenfor det, de brænder for

Jonas Smith har beskæftiget sig med elite sportsudøvere indenfor mange forskellige sportsgrene.

Rytterens træning 

Men hvordan opnår vi så den stærke og holdbare rytterkrop, som er smertefri og har god bevægelighed? Arbejdet starter med dig selv. 

Derfor vil arbejdet også starte fra jorden, når Jonas møder ryttere med den ene eller anden type af udfordringer – og det starter med test. Test er helt afgørende for den måde, Jonas arbejder på, når han møder sine klienter. 

”Jeg har en række base line tests, som er grundstandarden for, hvad rytteren skal kunne rent fysiologisk. Det er en fysisk screening, hvor jeg tester alt fra bevægelse, muskler, balance og koordinering for at finde ud af, hvor problemet kan ligge. Hvis du ikke tester, gætter du. Derfor er både test og retest en stor del af mit arbejde,” forklarer Jonas. 

”Hvis jeg beder dig om at lave en øvelse, som handler om din koordination, og du har svært ved den, er det jo ikke så mærkeligt, hvis det også giver dig udfordringer i sadlen.”

Ofte sker det også, at man som rytter kan lave en bevægelse fra jorden, men så snart man sidder i sadlen, kan man pludselig ikke – og det er netop det, der gør, at Claus Toftgaard og Jonas Smith kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer. 

”De ryttere, der kommer hos mig, har ofte selv bedt deres ridelære om at forklare, hvor deres ridetekniske udfordringer er, og det tager de så med videre til mig. Herefter kan vi arbejde ud fra det udgangspunkt.”

Ridesporten generelt 

Jonas har beskæftiget sig med elite sportsudøvere indenfor mange forskellige sportsgrene. Han oplever generelt, at der i mange sportsgrene er kommet en større åbenhed i forhold til at gøre tingene anderledes, end man tidligere har gjort. 

”Det hænger også sammen med, at den viden, vi har om kroppen, er i konstant udvikling, og at vi ved mere og mere. Min passion som fagperson er at hjælpe folk med at optimere deres præstationer indenfor det, de brænder for, og skabe gode oplevelser uden smerter og skader, så vi kan skabe høj bevægelseskvalitet.”

Det kan kræve mod at omlægge sine strategier og ændre på den måde, man arbejder med sig selv og sin hest på. Der skal ryddes op i de måder, vi tænker om os selv og ikke mindst om vores heste. 

”Nogle gange skaber vi nogle idéer om, hvordan tingene skal være, hvordan vi selv er, og hvordan vores hest er. Det er vi nødt til at slippe, hvis vi skal ændre på noget. Man er nødt til selv at forstærke det, man gerne vil have mere af.”

For Jonas Smith er det et helt klart mål med det arbejde, som han og Claus Toftgaard laver.

”Jeg er interesseret i at skabe de bedste forudsætninger for både hest og rytter. Man må aldrig tabe nysgerrigheden – hverken som fagperson eller som rytter. Vi kan altid forandre tingene. Jeg ved ikke, hvor meget vi kan forandre, men lad os gå på opdagelse i det, fremfor at gå i stå, så vi kan give vores heste et gode liv som ridehest.”

  • Brug samlet set 8-10 minutter på opvarmning
  •  Start ud med generel varme i kroppen (mindst 4-5 minutter) – det kan være en cykeltur ud til stalden, at muge ud med en ekstra trøje på eller gå i et raskt tempo, når du henter din hest på folden – lige indtil pulsen stiger en smule
  • Herefter kan du lave ledcirkler ved at bevæge alle dine led fra top til tå rundt i så store cirkler som muligt – sørg for at bevægelsen er glat og flydende med 10 gange hver vej i 3-4 minutter i alt 
  • Slut af med lidt øvelser, som minder om de bevægelser, du skal til at lave, før du sætter dig i sadlen – det kan være kip med bækkenet eller midtrygsbevægelse i 1-2 minutter.

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm