"Mit samarbejde med Rasmus er for mig lige så vigtigt, som der er at øve galoppirouetter, piaffe eller parader. Mentaltræning er en enorm del af samtlige af mine præstationer – for det er netop dén, der gør, at jeg ikke kun “vinder opvarmningen”, men også at jeg netop kan tage detaljer, nuancer og overskud med ind på banen. Alle burde gøre sig selv den tjeneste ikke kun at træne til hest, men også huske at træne det mentale element i de resterende tilgængelige 23 timer, vi har i døgnet."

Cathrine Laudrup-Dufour

Dansk OL-dressurrytter

"Jeg har arbejdet med Rasmus i mange år efterhånden, og han er en stor del af min succes indtil nu. De redskaber, han kan give en til at hjælpe med at håndtere “stressfulde” situationer, gør at man kan holde fokus på de rigtige tanker. Jeg er enormt glad for vores samarbejde, og jeg vil anbefale det til alle atleter."

Rikke Belinda Barker

International springrytter

FØLG Rasmus Bagger PÅ Instagram

”Til mine lidt mere ambitiøse ryttere kan jeg godt finde på at sige, at da de startede med at ride, skrev de under på en kontrakt med hesteguderne om, at de ikke måtte være normale mere. De var nødt til at blive lidt smartere end normalt – og hvis ikke for deres egen skyld, så for hestens skyld.”  

For modsat mange andre sportsgrene har vi som ryttere ansvaret for et levende væsen. ”Vores opgave er at sikre, at hesten får en god oplevelse. Det er ikke hestens opgave at sørge for, at vi får en god oplevelse. Al samvær med hestene handler om selvbevidsthed og selvindsigt,” lyder det fra Rasmus Bagger, som netop også coacher indenfor mange andre sportsgrene.  

”Jo mere selvindsigt, vi har, og jo klogere vi er på os selv, jo bedre beslutninger kan vi træffe under pres. Det kan være det pres, vi oplever, når hesten hopper til siden og bliver forskrækket. Hesten går instinktivt i panik og flugt, og der er det vores opgave som ryttere enten at forudse den situation eller forblive den rolige leder, som bevarer overblikket, og som kan berolige vores heste – fremfor også at ty til vores flugtinstinkter og gå med på hestens reaktion. Hvis du er bevidst om et mønster, vil det være langt lettere at ændre på det,” forklarer Rasmus Bagger.  

Der er altså ingen tvivl om, at ridning kræver en bevidsthed om vores følelser og reaktioner ud over det sædvanlige. Særligt fordi vi har med et levende væsen at gøre, hvor vi ikke bare med ord kan sige, hvad der går os på. Men bevidstheden sker ikke kun, når vi er i stalden. Den sker døgnet rundt, hvor vi hele tiden skal forberede os på, hvordan vi får det bedste ud af vores timer i stalden.  

Mentaltræning døgnet rundt

Det er vigtigt at understrege, at mentaltræning er noget, som foregår døgnet rundt. Det er ikke kun de timer, du tilbringer i stalden. ”Øvelsen er, at jeg siger til mig selv, at jeg vil prøve at gøre noget anderledes. Der skal tænkes og øves igen og igen, så man – igennem den bevidste hjerne – får det ned i den ubevidste hjerne som et nyt minde og som en ny – og forhåbentligt bedre – automateaktion.”  

Når vi skal foretage ændringer, er der ifølge Rasmus Bagger et helt simpelt greb, vi kan ty til: ”Det er ikke på mandag, vi starter den nye vane. Det er i dag, vi gør det – og det er hver dag, der skal arbejdes på at det lykkedes. I stalden såvel som i resten af vores hverdag.” Det kræver, at vi som ryttere bliver bevidste om, hvad der motiverer os. Hvad er det, der driver os?  

”For at have en ambition, skal vi have en konstant motivation. Noget, som driver os til at blive bedre – og kan vi så tilføre passion omkring det, vi laver, har vi en ideel kombination med motivation og passion. Derfor er det enormt vigtigt, at vi som ryttere forholder os til, hvad der giver os rideglæde,” forklarer Rasmus Bagger.

På den måde sikrer vi os som ryttere, at vi hele tiden har målet for øje og er bevidste om, hvordan vi når det mål. Derfor er bevidsthed helt essentielt, når vi har med heste at gøre. At vi er bevidste om, hvilken sindstilstand vi møder op med i stalden. Emotionel intelligens kræver altså, at vi tager aktion over alle de ubevidste tanker og prøver at gøre en brøkdel af dem bevidste. 

”Hesten skal ikke blive vores psykolog. Det er fint, at vi oplever, at vi er afstressede, når vi har været i stalden – det er bare ikke sikkert, hesten har samme opfattelse, hvis du gik rundt i stalden den første halve time og var stresset og tænkte på noget derhjemme eller noget på dit arbejde.” 

På det tidspunkt har hesten nemlig allerede registreret den uro. Den har registreret, at det her menneske ikke er i stand til at være nærværende og tage ejerskab over situationen og dermed sætte rammerne for samværet – fra jorden såvel som i sadlen. Her understreger Rasmus Bagger, at det er helt normalt. Det er normalt, at vi rummer mange forskellige følelser – både de ressourcefulde og de ikke-ressourcefulde – men vi skal lære at blive bevidste om dem. 

Rolige ryttere giver rolige heste

De fleste ryttere kan sikkert genkende situationen, hvor hesten bliver urolig eller utryg – men hvordan vi håndterer det som rytter kan ændre hele situationen. Det kræver dog, at vi forholder os til vores egen tilstand.  

”Rytteren er nødt til at føle trygheden selv. De er nødt til at føle ro, selvsikkerhed, mod, power, overskud, overblik og glæde – den her overskudsmentalitet. Når hesten så bliver utryg, skal vi være i stand til at bevare den mentalitet og hjælpe den bedst muligt ud af dens instinktive reaktion som flugtdyr,” forklarer Rasmus Bagger.  

Men det kræver et enormt mentalt overskud, og det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi arbejder målrettet med os selv – og ikke kun når vi er i stalden. Derfor er ridning også en af de sportsgrene, som stiller højest krav til den mentale træning, forklarer Rasmus Bagger.  

”Det er den vigtigste sport at være emotionel intelligent i.”  

For selv om et manglende mentalt overskud kan påvirke præstationen på golfbanen eksempelvis, så bliver golfkøllen ikke påvirket af, at du slår den ned i jorden. Den får måske et par ridser, men hesten derimod vil instinktivt gå i panik, hvis den mærker, at du bliver vred eller frustreret. Dermed ikke sagt, at vi som ryttere aldrig må opleve eller mærke de følelser – vi skal blot være bevidste om dem og forsøge at arbejde med dem. 

”Hvis man skal sige det helt simpelt, så kan vi inddele hjernen i bevidsthed og underbevidsthed. Når du forholder dig til noget, foregår det i din bevidsthed. Det skaber en refleksion og en analyse. Underbevidstheden derimod er den stærkeste del af hjernen, som aldrig er slukket. Vi har cirka 60.000 tanker i døgnet, og et sted mellem 85-98 procent af dem er ubevidste. Det vil sige, at for nogle mennesker der helt ned til 2% af tankerne, som er bevidste. Resten af tiden aner vi simpelthen ikke, hvad der foregår. Det kører på autopilot,” fortæller Rasmus Bagger. Menneskehjernen er en kompleks størrelse, men hvis vi forstår bare lidt mere om, hvordan den fungerer, kan det måske blive lettere at forstå, hvorfor det kan være så svært at ændre på faste mønstre. 

”Den underbevidste del af hjerne husker og registrerer alt. Det betyder også, at ALT kan påvirke vores ridning – og det betyder, at underbevidstheden kun kan tilbyde løsninger fra fortiden. Bevidstheden derimod har mulighed for at evaluere og reflektere og forberede,” forklarer Rasmus Bagger og fortsætter: 

”Når vi ikke er stand til at gøre noget andet end det, underbevidstheden tilbyder, handler det om, at vi ikke holder fokus og er bevidste om at gøre noget andet. Stop op, træk vejret og reflekter over en bedre løsning end automatreaktionen.” 

For det er helt normalt, at vi tyr til automatreaktionen, når hesten ikke vil, som vi vil. Måske har du prøvet, at det er den samme ting, din hest reagerer på og bliver bange for eller stresser op over – og din reaktion er den samme hver gang – men hvis resultatet af automatreaktionen ikke giver den ønskede reaktion, er det måske på tide at stoppe op og gøre noget andet? Her kan den mentale træning og bevidsthed være vejen frem, så du som rytter giver sig selv mulighed for at afprøve en anden løsning end den, som din hjerne automatisk tilbyder dig. Måske du igennem refleksion over jeres træning kan nå frem til en anden og bedre løsning?  

Så simpelt kan det siges, hvis man spørger mentaltræner Rasmus Bagger om, hvordan vores mentale tilstand og humør spiller ind på vores heste. ”Det er normalt at være i dårligt humør, men vi er nødt til at forstå, at det på ingen måde er brugbart, når vi arbejder med heste,” forklarer Rasmus Bagger.  

Vores heste lægger mærke til det, hvis vi kommer i stalden og er stressede, sure eller lignende – og naturligvis også det modsatte. For det er de redskaber, hesten har at gøre med. Den mærker stemninger, registrerer kropssprog og reagerer som regel med det samme på det, den mærker. Det kræver, at vi bliver bevidste om, hvad vi tænker og føler – og hvad vi tager med os ud i stalden, og når vi svinger os i sadlen. ”Hver gang vi udsender de her ængstelige, bekymrede, stressede følelser, så viser vi hesten, at den ikke kan stole på os.” 

“Derfor er vi som ryttere også nødt til at tage vores egen mentale trivsel alvorligt,” lyder det fra Rasmus Bagger. Man kan som sådan ikke sige, at der findes negative og positive følelser, men Rasmus Bagger kategoriserer vores følelser som ressourcefulde og ikke ressourcefulde følelser frem for negative og positive følelse.   

”Når vi har de ikke-ressourcefulde følelser, fortæller vi hesten, at vi ikke er til at regne med. Derfor vil hesten prøve at tage styring og gøre ting, som vi betragter som uhensigtsmæssige, selv om vi selv har bedt hesten om det, fordi vi ikke har taget kontrol over vores egne følelser, og vi dermed kan komme til at sende uhensigtsmæssige signaler til vores heste,” forklarer Rasmus Bagger.  

Vores heste er flokdyr – men også flugtdyr. Det vil sige, de er dybt afhængige af, at de kan stole på os som ryttere. At vi tager ansvar og viser hesten, at den kan stole på os – og det kan de kun, hvis vi er i balance og er til stede – så vi kan indgå et trygt samarbejde. Det nytter ganske enkelt ikke noget, hvis vi begynder at tænke på en konflikt derhjemme eller på arbejdet, imens vi forventer, at vi kan levere topresultater i sadlen – og det gælder, uanset om du er konkurrencerytter, turrytter, laver jordarbejde eller noget helt fjerde. Nærvær er nøglen i al hestetræning, forklarer Rasmus Bagger. Men hvordan træner vi så egentlig det nærvær? Få Rasmus Baggers bedste tip til at træne dit eget nærvær og din egen mentale tilstand – døgnet rundt – i døgnhjulet i denne artikel.