”Dressur kræver præcision og fokus på de helt små detaljer. I ridning skal man virkelig være passioneret – uanset dit køn. I spring er der bare mere fart på, men dressur er mere en form for dans med hesten, og det tror jeg afholder mange mænd fra dressuren,” forklarer han.

Moisés oplever, at der ofte er en antagelse om, at hesten er stærk, hvis en mand rider den, men for ham at se handler det ikke om køn, men om én ting, hvis man skal være en dygtig rytter, som forsøger at skabe harmoni med hesten:

”Jeg tror, det er det samme, som driver mænd og kvinder. Det er passionen for heste og lysten til at ride.”

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvordan flere mænd kan inddrages i ridesporten – men fælles for drengene såvel som mændene i er, at fællesskaber og rollemodeller at spejle sig i, gør det attraktivt. At der bliver vist, at ridning er en sport, hvor der både er plads til præcision og fart sammen med andre – og vigtigst af alt sammen med hesten og andre ligesindede.

Svært at være mandlige nybegynder
I dag findes der en lang række mænd i toppen af både dressur, spring og alt i mellem. På hobbyplan har Dueholmgård Ridecenter i perioder haft et helt herrehold, hvor mændene kunne lære alt fra at sadle op til håndtering af hestene og blive trygge ved hestene. For mange af mændene var det sværere, end de troede, fortæller Malene Treldal, indehaver af Dueholmgård Ridecenter.

Herreholdet endte med at blive en succes og skabte et fællesskab for mange mænd:

”Jeg tror, det handler om, at det skal normaliseres. Derudover er det vigtigt med gode mandlige undervisere, så mændene har nogen at spejle sig i. Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at have fokus på det sociale. De fleste mænd har en hobby for at være sociale, og derfor gjorde vi meget ud af i vores undervisning at ‘ryste mændene sammen’ og bruge tid efter undervisningen på at få en god snak over en øl,” forklarer Malene Treldal.

For det er lige nøjagtigt det, som ridesporten blandt andet kan. Den samler os om vores fælles passion, men der skal gøres noget for at fastholde drengene.

”Jeg tror, at polo tiltrækker flere mænd end mange andre discipliner i ridesporten. Min oplevelse er, at mange drenge prøver ridning mens, de er små, men i takt med at de bliver ældre, mister de interessen, fordi ridning ikke bliver betragtet som en maskulin sport. Derfor tror jeg, det er vigtigt, der er fokus på at fastholde drenge i sporten fremfor at få dem ind senere i livet,” forklarer Sam.

Mændene er alle startet et sted – og for mange af dem har det formentligt været i en helt almindelig stald med den klassiske kønsfordeling med flest piger. Det kan være svært at pege på én specifik årsag til, at mændene bliver væk fra ridning – men på trods af det, findes der en række talentfulde mandlige ryttere på topplan.

”Drengene kan være enormt vedholdende og mindre perfektionistiske end pigerne, og derfor holder de ved, selv om det ikke altid ser perfekt ud fra starten,” lyder det fra Ulf Helgstrand.

Der findes mange mandlige ryttere, som både starter til ridning og holder ved. En af dem er Moisés Jover Azuar, som har redet dressur på Grand Prix-niveau i både Spanien, Danmark, Tyskland og Holland. I dag rider han ved Helgstrand Dressage.

”I Spanien er der en helt anden positiv tilgang til, at mænd rider – måske det hænger sammen med traditionen omkring Den Spanske Rideskole – men i både Danmark og Tyskland har jeg en oplevelse af, at der er langt flere kvinder,” fortæller han.

Moisés rider dressur, og han han har redet, siden han var tre år gammel, og han er ikke hoppet ned fra hesten siden. Han har altid elsket dressuren, som handler om fokus og de små detaljer.

FRA LANDBRUGSDYR TIL HOBBY
Gennem 6000 år har hesten være forbeholdt mænd, og hesten har været et arbejdsredskab i landbruget og til transport men også et statussymbol for overklassen. I blandt andet Tyskland, Sverige og Frankrig har man avlet stærke heste, som kunne trække vogne og indgå i militæret. 

Med tiden er hesten er blevet skiftet ud med landbrugsmaskiner, og hestene har bogstaveligt talt udtjent deres værnepligt set med praktiske øjne. Det har gjort plads til, at heste og ikke mindst ridning er blevet en hobby – men også en hobby, som kan dyrkes på konkurrenceplan for både mænd og kvinder. Som konkurrencesport er ridning omkring 100 år gammel, og i begyndelsen var kvinder udelukket fra sporten. I 1912 blev ridning en olympisk disciplin, og vi skal helt op i 1952, før kvinder fik mulighed for at deltage. Omkring 1970 blev de første rideklubber stiftet i Danmark, og op igennem 1990’erne var ridning en af de største idrætsgrene under Danmarks Idræts-Forbund, og i dag er størstedelen af rytterne kvinder.  

Anderledes ser det ud andre steder i Europa, hvor der er en helt anden tradition for, at mænd rider den høje dressur med alt fra levade til piaff.  

Den Spanske Rideskole i Wien blev dannet i år 1735, for netop at uddanne mænd fra adlen i den højere ridekunst med den spanske hest lipizzaneren – en tradition, som der på mange måder er holdt fast i. Først i 2008 lod man for første gang i 436 år to kvinder bestå eksamen fra rideskolen..

VI RIDER FORDI....
Tjalfe, 15 år: ”Jeg kan godt lide det, fordi det er fedt, at man kan styre sådan et stort dyr. Og det får adrenalinen op at køre. Og så bliver jeg glad.”

Efe, 11 år: ”Det er sjovt at ride dressur og blive bedre og bedre, og pludselig så lykkedes øvelser, man ikke har kunne før. Det er jo et samarbejde med din pony. Det er også hyggeligt bare at være sammen med sin pony. Det er også fedt at komme til stævner sammen med sine venner.”

Frej, 7 år: ”Det er sjovt at gå til ridning og være dreng. Det gør ikke noget, der ikke er andre drenge, for jeg kan godt lide de ældre piger. Det er sjovt at springe og være til stævner.

Emil, 14 år: ”Man har med et stort dyr at gøre, det er spændende at arbejde med hestene og træne dem. Det er udfordrende for en selv, når man skal præstere til stævnerne.”

Nicolaj, 17 år: ”Der er ikke mange at se op til og spejle sig i, da der er så få drenge i ridesporten, og man kan tit blive set ned på af andre, fordi man virkelig brænder for noget. Jeg synes derfor, at Foreningen Drenge i Ridesport er fantastisk, fordi det er med til at bringe os drenge tættere sammen. Vi kan finde nogle at spejle os i og finde nogle venskaber for livet.” ”

Action og fart tiltrækker det mandlige køn
Det er heldigvis langt fra alle drenge, som har problemer med at sætte deres ben i stalden, men det kan være forskellige aspekter ved hestesporten, som driver drengene fremfor pigerne. 

”Det føles ikke underligt, men meget naturligt. Jeg tænker ikke så meget over, at jeg er den eneste dreng, og jeg snakker fint med pigerne på rideskolen. Jeg synes, det er sjovt at ride og trække hestene på fold, men jeg gider ikke være med til striglekonkurrencer. Det er også sjovt at være med til stævner på rideskolen,” lyder det fra Jonathan.  

De fleste hestemennesker kan formentligt skrive under på, at den daglige håndtering af heste er hårdt arbejde. 

”Måske mange også bliver afskrækket af hestepige-begrebet, som er så misforstået. Jeg oplever ikke ridning som ”tøset” – det er svært, det er tungt at bakse med trillebøre og muge ud. Det er enormt hårdt arbejde at have med heste at gøre, og jeg oplever, at man ofte glemmer den styrke og det mod, det giver,” forklarer Pernille Stensgaard.  

Der kan dog være forskelle i de enkelte discipliner, når vi kigger generelt på fordelingen mellem mænd og kvinder i ridesporten. I polo er der eksempelvis en klar overrepræsentation af mænd, og det kan blandt andet skyldes en ting, lyder det fra Christian Green, formand for Copenhagen Polo Club. 

”Når du spiller polo, er det korte perioder med høj intensitet og et fedt adrenalinkick. Det er en kombination af bold og action samt hold- og kontaktsport.”  

Christian har ikke selv oplevet store udfordringer med at være mand i ridesporten, og for ham at se handler det formentligt om disciplinen.  

”Jeg mærker en klar forskel på ridning generelt versus polo. Jeg har oplevet fordomme fra andre mænd i forhold til ridning generelt, men polo derimod virker til at indgyde en anden form for respekt. Jeg tror, mænd ser sporten som mere maskulin og action-packed med en snert af high society.” 

Samme opfattelse har den engelske polorytter Sam Wisbey, der oplever stor forskel på disciplinerne.  

”Jeg har prøvet en masse forskellige discipliner inden for ridesporten, og jeg tror, at omverdens opfattelse afhænger meget af disciplinen. Som polorytter er det min opfattelse, at det er en ret mandsdomineret disciplin,” forklarer han.  

For de helt unge drenge er farten også noget, der driver dem, lyder det fra 11-årige Magne: 

”Det går hurtigt, når man galopperer – og især på vores hest går det stærkt.”  

Men det er ikke altid kun tempoet, som driver drenge såvel som mænd i ridesporten.  

”Jeg kan godt lide at gå til ridning, fordi det er noget, man kan fordybe sig i og dygtiggøre sig på mange punkter inden for sporten,” fortæller 17-årige Nicolai.  

 Fælles for dem er, at det er udenfor stalden, de er blevet mødt med fordomme og undren. 

”Jeg blev drillet, da jeg var yngre, men nu kan folk godt se, at det er en stor gave at kunne sidde fast, når hesten bukker, og så kan de se, at jeg har seriøse benmuskler af ridningen. Det er dejligt, at jeg er stærk,” lyder det fra Tjalfe på 15 år. 

 Ifølge Ulf Helgstrand, bestyrelsesformand for Dansk Rideforbund, er ubalance ikke nødvendigvis et problem, men forbundet arbejder for at gøre ridesporten lige tilgængelig for alle. Som oftest oplever både drenge og mænd flest undrende blikke udenfor staldene – i stalden mangler de blot nogle at spejle sig i.

”Vi har som sådan ikke fokus på, at der skal være flere mænd i ridesporten, men vi har fokus på, at det skal være sjovt at gå til ridning – uanset køn – og derfor har vi sat gang i en anti-mobnings kampagne, for ridning skal være for alle,” forklarer Ulf Helgstrand.

Ifølge journalist og forfatter til bogen ‘Hvad jeg ved om kvinder på heste’, Pernille Stensgaard, er der enormt mange positive ting ved at opholde sig i en stald.

”Jeg er sikker på, det giver enormt mange fede egenskaber at have med heste at gøre, og derfor er det så vigtigt, at vi taler ridesporten op for drenge såvel som piger,” forklarer hun.

Drengecamps skal lokke flere til
Foreningen Drenge i Ridesporten vil gøre det attraktivt for drenge både at starte til og blive i sporten.

”Vi vil give drengene et fællesskab, så de ved, de ikke er alene. Vi arrangerer sociale arrangementer og camps, hvor de kan mødes,” fortæller formand Morten Eifler.

Morten har selv haft med heste at gøre, siden han var barn, og i dag har han sammen med sin hustru et ridecenter, og begge deres sønner rider. Da Morten var teenager i Thisted, var hans interesse for heste ikke noget, han talte højt om i gymnasiet.

Alligevel holdt han ved. For Mortens Eiflers drenge har det ikke nødvendigvis været forbundet med drilleri at gå til ridning, men han oplever, at de har savnet et fællesskab, hvor der for eksempel var andre drenge på blandet andet

ridelejre. Derfor var glæden stor, da en af hans drenge fik at vide, at han skulle på camp kun med drenge.

”Der er ikke nødvendigvis forskelsbehandling i staldene, men som dreng møder man bare ikke særlig mange andre drenge, der kommer i stalden. Forhåbentligt kan foreningen være med til at give drengene et fællesskab, så de ved, de ikke er de eneste drenge, som går til ridning og har heste. På den måde håber vi, at flere drenge bliver i ridesporten og dermed baner vejen for andre drenge,” forklarer Morten.

Foreningen giver drengene fællesskab, træningslejre og socialt samvær, og det er noget af det, der giver mening for de unge drenge.

”Det er meget sjovt, og det er fedt med sammenholdet drenge i mellem. Det kan også være svært, for der kommer ind imellem kommentarer, der kan være svære at håndtere,” forklarer 14-årige Emil, og 13-årige Jonathan fortsætter.

”Da jeg begyndte til ridning, var der et par drenge fra klassen, der syntes, det var underligt, at en dreng gik til ridning, og de grinede lidt, men nu er der ikke nogen, der siger noget. De andre synes mest, at det er sejt, at jeg tør ride. Jeg er den eneste dreng på mit ridehold, med det er okay.”

Selv om de unge drenge og piger sagtens kan snakke sammen i stalden, betyder det noget for drengene i foreningen at kunne spejle sig i hinanden.

”Det er fedt at være med i Drenge i Ridesporten, fordi man får gode venner, der ved, hvad man taler om, når man snakker om heste. Jeg har mange pony-venner, der er piger, fordi der er flest af dem, så er det også rart at få pony-venner, der er drenge,” lyder det blandt andet fra 11-årige Efe, og det er Victor på 10 enig i.

"Man møder en masse andre drenge, der rider og elsker heste. Jeg har haft mange fede oplevelser med de andre drenge, både til stævner, på dressurkursus og til legeaftaler.”

.

Tal fra Dansk Idrætsforbund (2022) viser, at kun otte procent af Dansk Rideforbunds medlemmer er mænd. Tallene lægger sig meget op ad FEI’s tal (det internationale rideforbund). Men dertil hører selvfølgelig, at ikke alle ryttere er medlem af Dansk Rideforbund. Procentdelen af kvinder, der konkurrerer på internationalt konkurrenceniveau, overgår antallet af mænd. Tal fra 2019 viser, at der i dressuren er 83 procent kvinder og inden for spring udgør kvinderne 61 procent. 

Så hvordan er det egentlig at være mand i en stald på et tidspunkt, hvor langt størstedelen er kvinder?