Udover at være født med rygmarvsbrok har Jane også fået tre brud på ryggen efter en rideulykke for syv år siden. Men det holder hende ikke tilbage fra at nyde hestene og ridningen den dag i dag. Den sorte tinker Ronaldo på 14 år er god som dagen er lang. Jane har haft ham siden han var fire og hun beskriver det tætte bånd de har:

“Hvis jeg går med ham fra fold og falder, så stopper han straks op og han rykker ikke et skridt, før jeg har rejst mig igen.”

Jane og Ronaldo holder sig ikke til en bestemt disciplin men rider både tur, dressur, agility, øver horsemanship og laver også ride fysioterapiske øvelser for at styrke Janes krop. Som hjælpemidler bruger Jane nogle gange to piske, da hun har nedsat styrke i benene, men nemt er det ikke. Derudover har hun elastikker omkring fødderne i stigbøjlerne. Disse hjælpemidler må makkerparret også bruge når de starter stævner og netop det er én af Janes store drømme. En årlig begivenhed for teamet er dyrskue, hvor Jane selv mønstre Ronaldo I skridt og får hjælp til traven. Jane beskriver sammenværet med den rolige tinker:

“Når jeg rider, træner og i det hele taget omgås med min hest, så glemmer jeg for en stund, de udfordringer og kroniske smerter jeg har i hverdagen. Hesten giver mig stor livskvalitet og hjælper meget på mit fysiske velbefindende. Så vi er beviset på, at selv med udfordringer, kan man sagtens ride og have egen hest.”

Jane & Ronaldo 
En tinker og dens troværdighed kan gøre underværker for mange mennesker, specielt Jane Marskov Jensen.

Malou & Chantana
Fejlbehandlinger på et medfødt handicap holder ikke Malou tilbage fra at gøre, hvad hun elsker.

Malou fortæller, at hun er født med et for kort lårben, som skulle forlænges otte centimeter. Efter 4,5 centimeters forlængelse opstod der komplikationer med Malous knæ. Den unge pige levede i en årrække i kørestol og med en seng i stuen, da hun gennemgik flere operationer, også af det “lange” ben for at få det til at holde pause med at vokse.

Imod lægernes anbefaling begyndte Malou til ridning i 2016 og elskede kombinationen af at kunne være sammen med dyrene samtidig med at være aktiv. I 2022 fik Malou sin egen hest og beskriver det som den bedste beslutning:

“Ridningen har hjulpet mig enormt med at skabe et stærkere ben, desværre har jeg stadigvæk en knæskal, der sidder for højt og mere ud mod siden end normalt, men det har selvfølgelig ikke skulle stoppe mig fra at ride.”

Den 13-årige oldenborger og hollandske varmblodsblanding er en enorm støtte for Malou, og sammen foretrækker de dressuren, som styrker dem begge to. Equipagen elsker at variere styrketræningen med jordtræning og friske skovture.

Nu, i en alder af 17 år, søger Malou om at blive pararytter og drømmen er at komme ud på stævnepladserne med sin tillidsfulde hoppe.

Stine & Golando 
Dette makkerpar er udfordrede på mere end et område - her er både hest og rytter nemlig fysisk udfordrede.

Golando Højgård er en seks års pinto, som Stine købte som hingsteføl i 2017 med drømmen om at avle på en stor pony. Allerede i 2018 møder de deres første udfordring, da Golando som unghest kommer til skade på folden og efter et længere forløb ender med at få fjernet det venstre øje. I foråret 2019 rammer uheldet også Stine, da hun er på Roskilde Dyreskue med Golando og hendes to-års hingst Aladdin:

“Aladdin har alle dage været sød at have med i byen, men denne dag var anderledes. For da vi er foran dommerne, stejler han og rammer mig i hovedet med et forben.”

Stine beskriver den efterfølgende tid som utrolig hård, hvor hun føler, at ingen tager hende alvorligt. Uheldigvis går der syv måneder, før hun modtager diagnosen af en kraftig hjernerystelse. Det har resulteret i, at Stine i dag døjer med en kronisk hjernerystelse, daglige komplikationer og en méngrad på 15%.

Drømmen om Golado som avlshingst blev for risikofyldt, og i 2020 blev han kastreret. Så hvad skal de nu? Stine har svært ved at huske programmer eller en bane, men da evnerne hos dem begge stadig er høje, har de fundet en god melodi i at ride jagter sammen og drømmer en dag om at prøve kræfter med et militarystævne.

“Jeg er yderst heldig!! For den dag i dag kan jeg stadig ride - det er min daglige terapi og meget bedre end medicin.”

Sarah & Zantos OX  
Sarah er pararytter grad 5 og har med vallakken Zantos OX valgt disciplinen distance.

Kombinationen af Sarah, som har nedsat funktion i hele venstre side, og den udholdende OX araber Zantos, er et godt match. Sarah lider af dystoni og ataksi, som begge er bevægeforstyrrelser og er vurderet som pararytter grad 5. Det betyder, at hun må have hjælpemidler i eksempelvis dressur, men har i stedet valgt disciplinen distance, fordi hun føler, det giver hende en helt anden frihed, hvor hun kan tilpasse sit ridt efter sit helbred. Sarah forklarer:

“I distance kan jeg selv styre og planlægge mit ridt i forhold til især min arm. Den vil ikke altid, som jeg vil. Jeg kan selv styre tempo og afstemme gangart efter, hvordan min krop har det. Jeg kan sidde i let sæde hele vejen eller skridte hele vejen, hvis jeg har brug for det. Jeg kan strække mit ben undervejs og sågar også hoppe af og gå, hvis behovet skulle opstå.”

Sarah købte Zantos velvidende, at arabere ofte har et sensitivt sind og til tider godt kan have ekstra energi. Men Sarah forklarer, at netop dette sensitive sind gør, at han er ekstra opmærksom og passer på hende. Hun nævner sågar, at han sætter farten ned eller stopper op, hvis han kan mærke, at hun mister balancen. Han har også fundet ud af, at han kan teste folk af, når andre end Sarah rider ham:

“Han kan være en bisse, når min underviser rider ham.”

Ud over en opmærksom hest har Sarah også nogle behjælpelige staldkammerater. Dem er hun er virkelig taknemmelige for, specielt hvis der er tunge løft, der kræver ‘to velfungerende arme’, som hun selv siger det.

Sarah har et mål om at ride en LA (60 kilometer) næste år og siger, at det at træne op og gennemføre sådan et ridt ville for hende føles som at vinde VM.

Her hos Malgré Tout vil vi gerne hylde den mangfoldighed der findes inden for ridesporten og i hesteverdenen. Derfor har vi efterspurgt historier og billeder fra vores læsere, som både kan fortælle og vise de mange forskelligheder, der findes i hesteverdenen. Vi håber, at du - ligesom os - vil nyde at læse disse historier og se deres billeder. Måske kan det også få dig til at føle dig komfortabel i din egen unikke situation, for vi ER alle forskellige.

Til ære for mangfoldigheden 

Af Celine Bønnelykke  

Fotos: Malgré Tout’s readers 

Malgré Tout

Malgré Tout er navnet på Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som passion og levevej. Vort medie er en kombination af website, jævnlige nyhedsbreve, vores gratis online magasin og app.
Fuld skærm