Annonce
Annonce
Agnar Snorri Stefánsson
Når pastræningen skal startes
Inden man påbegynder træningen af pas, er det naturligvis nødvendigt at have styr på sin grundridning først. Agnar siger: “Selvfølgelig skal de der grundlæggende ting være på plads, før man begynder at ride pas. Det er vigtigt at hesten forstår tøjlen, en halv parade, og fremdriften fra schenklerne. Det er grundlæggende for at ride pas i et højt tempo.” I forhold til, hvordan Agnar selv starter med at træne pas, forklarer han: “Jeg starter ikke med at lære hesten at løbe pas på en ovalbane - det gør jeg ude på grusvejen. Her på banen har vi måske 65-70 meter, hvor vi rider pas, men ude på grusvejen er det måske kun 20 meter. Lidt galop (som vi lærer hesten først) også en overgang over i pas, også siger jeg ‘tak for det’ og tager hesten ned igen. Så er det dét, jeg går ud fra. Så kan jeg bagefter lægge 20 meter mere, og 20 meter mere til. Også kommer vi op på de 60-70 meter i pas, som er det jeg maks gør i starten. Når det så begynder at blive mere naturligt og nemt for hesten, så er det måske maks 150 meter. Når vi så kommer til kåring, så er vi nødt til at ride de 200 meter, for at få de høje karakterer. Men det starter man ikke med.”
At skelne mellem gangarterne
Generelt set er det vigtigt at have fokus på at skille gangarterne ad, når man træner en islandsk hest. Også når det gælder pas, kan dette være en udfordring. Nogle gange, kan hestene have tendens til at springe i krydsgalop, hvis pasgangen bliver for totaktet, hvorimod hesten kan falde i galop, hvis pasgangen bliver for firtaktet. Derfor er det om at finde en balance mellem, at pasgangen hverken bliver for totaktet eller for firtaktet - hvor hesten dermed går rent pas. En af de ting, der kan gøre, at hesten falder ind i krydsgalop er, hvis den lægger sig for hårdt på tøjlen, da det kan gøre, at hesten falder for meget på forparten og derfor ryger ind i en krydsgalop. For at undgå dette, forklarer Agnar: “Når vi rider hesten frem i pas og rider hesten frem til tøjlen, er det vigtigt, at hesten ikke bider fast på tøjlen og falder på forparten. Derfor prøver vi at have en lille smule vibration på tøjlen, for at få hesten til at strække sig fremad i stedet.” Agnar forklarer derudover, at der er måder, hvorpå man kan hjælpe hesten med balancen. Man kan for eksempel bruge sin egen vægt til at støtte hestens balance, samtidig med at man har mulighed for at benytte sig af boots. Han fortæller: “I islandssport må vi godt deltage i konkurrencer med plastik- og silikonesåler i forhovene eller med boots (op til 250g). Hvis man har en hest, der er for totaktet i sin pas, kan det være en god idé at sætte en smule mere vægt på forbenene.”
Pas er som smagen af jordbær
Pas er ikke bare lige til, og derfor opfordres der til, at hvis man aldrig har prøvet at ride pas før, bør man søge noget hjælp og prøve det på en trænet hest, før man forsøger at lære en utrænet hest det. Ifølge Agnar, er pas heller ikke til lige at beskrive og forklare: “At undervise folk i at ride pas, er lidt ligesom at skulle forklare smagen af jordbær. Jordbær smager bare af jordbær. Og for at ride pas, så rider du bare pas. Den eneste måde at lære det, er ved at prøve det. Og øve sig. Hvis du behøver at tænke over, hvilken rækkefølge korrelationerne skal komme i, så er det for sent. Så den eneste måde at blive dygtig til at ride pas, er bare at prøve og øve sig. Og igen - så hellere ride en kortere distance og lavere tempo i starten.”
Når man skal træne pas, er det ifølge Agnar essentielt, at hesten søger fremad, da det handler om, at hesten skal løfte sig op fra jorden og få disse såkaldte svævemomenter, hvor ingen af hestens ben rører jorden.
For at få hesten over i pas, forklarer Agnar at han gør således: “Hvis nu jeg rider her på højre volte, så rider jeg hesten frem i højregalop. Så holder jeg den udvendige tøjle (den venstre) stabilt. Når vi så kommer ud af et hjørne, så flytter jeg min kropsvægt (overkroppen) en lille smule udad - til venstre i dette tilfælde - samtidig med, at jeg tager lidt i den indvendige (højre) tøjle og på den måde bremser den højre skulder en smule ved at lave en lille halv parade. Så kan man nemlig få hesten til at forstå, at den skal holde op med den rullende galopbevægelse, og i stedet komme ind i pas. Og derefter driver jeg.”
Pasgang startes næsten altid fra galop, og det er dette Agnar foretrækker, for at adskille gangarterne bedst muligt. Dog kan man også gøre det fra både tølt og trav. I selve overgangen til pas, kan man også bruge sin overkrop mere og på den måde mindske brugen af tøjlen. Agnar forklarer: “Jeg flytter overkroppen lidt udad, for ligesom at flytte vægten lidt og tage lidt af balancen fra galoppen. På den måde har jeg brug for mindre indvirkning med tøjlen, i de fleste tilfælde, og jeg får stoppet hesten i galopbevægelsen. Når jeg kan mærke, at hesten så begynder at finde takten i pas, så retter jeg hesten op igen, da det er vanskeligt - og næsten umuligt - for hesten at løbe pas med bøjet hals. Så retter jeg hesten op, flytter hånden frem og så prøver jeg at drive hesten frem til tøjlen.”
Træn pas uden stress
Nogle heste kan godt begynde at stresse lidt, når man rider pas, men det kan undgås - såfremt man tager sine forholdsregler. Stressen kan skyldes lidt forskellige ting, som for eksempel, hvis man er startet med pastræningen for tidligt, eller hvis man rider for hurtigt. Disse ting kan være stressfaktorer for hesten. Derfor understreger Agnar vigtigheden i at give sig god tid, når man vil introducerer sin hest for pas. Han mener, at man bør tage det i korte stræk, så hesten ikke får hverken for lange træk eller for meget fart i starten. Agnar uddyber: “Man skal selvfølgelig ikke ride pas hele tiden, men der er ikke noget galt med at træne pas, som man træner andre gangarter. Her er det bare vigtigt at man tænker over, at pas er som en væddeløbsgang - hesten skal løbe i et højt tempo.”
Korte intervaller
Da pas er en gangart, der kræver rigtig meget energi og styrke af hesten, skal man passe på ikke at ride den for længe af gangen. Agnar forklarer: “Hvis du rider pas hver eneste gang, du er ude på tur, og hesten får mælkesyre, og det er hårdt for den, og du presser den mere og mere, så bliver det selvfølgelig et stressmoment hos hesten. Jeg synes, at det er mere naturligt, at man starter langsomt og lærer hesten at strække sig og løbe frem mod tøjlen - også bare gøre det i korte perioder til at starte med. Man rider altså ikke pas over længere distancer.” Derudover kan man med fordel lægge sin pastræning i midten af sin træningsgang, så hesten både er varmet godt op, men ikke er for træt. Dette gør Agnar også, og han mener, at det gør pastræningen til en mere naturlig del af træningen. Han fokuserer ligeledes på, at det skal være sjovt og rart for hesten at gå pas og siger: “Man vil jo gerne have en hest, der er afslappet i pasgangen og synes, at det er sjovt. For det er megasjovt. Også for rytteren.”
Af Line Holm Rasmussen // Foto: Rid Bedre TV // Kilder: Rid Bedre TV med Agnar Snorri Stefánsson
Agnar Snorri Stefánsson er en internationalt anerkendt træner og rytter. Han er født i Island og er opvokset med heste. Han er uddannet træner og ridelære på Hólar universitet, og nu bor han med sin familie uden for Silkeborg, hvor han driver Stald Gavnholt, der tæller op mod hundrede islandske heste. Han har vundet titler som Islandsmester og Nordisk Mester flere gange, og har deltaget i finaler ved både EM, VM og Landsmót. Dette har været med til at gøre ham til en af de mest eftertragtede ryttere ved store internationale kåringer - så har han blandt andet triumferet med fire verdensmestre.
Nogle islandske heste er femgængere, hvilket betyder at de kan gå både skridt, trav, tølt, galop og pas. Pas er en gangart med meget fart på. Det er en totakts-gangart, hvor hestens højre benpar (forben og bagben) flyttes samtidig, og dernæst gør venstre side det. Denne bevægelse gør, at der i tiden mellem højre og venstre side, er en svævefase, hvor ingen af hestens ben rører jorden.
Annonce
Annonce
Snorri Stefánsson
Agnar Snorri Stefánsson
Agnar Snorri Stefánsson
Når pastræningen skal startes
Inden man påbegynder træningen af pas, er det naturligvis nødvendigt at have styr på sin grundridning først. Agnar siger: “Selvfølgelig skal de der grundlæggende ting være på plads, før man begynder at ride pas. Det er vigtigt at hesten forstår tøjlen, en halv parade, og fremdriften fra schenklerne. Det er grundlæggende for at ride pas i et højt tempo.” I forhold til, hvordan Agnar selv starter med at træne pas, forklarer han: “Jeg starter ikke med at lære hesten at løbe pas på en ovalbane - det gør jeg ude på grusvejen. Her på banen har vi måske 65-70 meter, hvor vi rider pas, men ude på grusvejen er det måske kun 20 meter. Lidt galop (som vi lærer hesten først) også en overgang over i pas, også siger jeg ‘tak for det’ og tager hesten ned igen. Så er det dét, jeg går ud fra. Så kan jeg bagefter lægge 20 meter mere, og 20 meter mere til. Også kommer vi op på de 60-70 meter i pas, som er det jeg maks gør i starten. Når det så begynder at blive mere naturligt og nemt for hesten, så er det måske maks 150 meter. Når vi så kommer til kåring, så er vi nødt til at ride de 200 meter, for at få de høje karakterer. Men det starter man ikke med.”
At skelne mellem gangarterne
Generelt set er det vigtigt at have fokus på at skille gangarterne ad, når man træner en islandsk hest. Også når det gælder pas, kan dette være en udfordring. Nogle gange, kan hestene have tendens til at springe i krydsgalop, hvis pasgangen bliver for totaktet, hvorimod hesten kan falde i galop, hvis pasgangen bliver for firtaktet. Derfor er det om at finde en balance mellem, at pasgangen hverken bliver for totaktet eller for firtaktet - hvor hesten dermed går rent pas. En af de ting, der kan gøre, at hesten falder ind i krydsgalop er, hvis den lægger sig for hårdt på tøjlen, da det kan gøre, at hesten falder for meget på forparten og derfor ryger ind i en krydsgalop. For at undgå dette, forklarer Agnar: “Når vi rider hesten frem i pas og rider hesten frem til tøjlen, er det vigtigt, at hesten ikke bider fast på tøjlen og falder på forparten. Derfor prøver vi at have en lille smule vibration på tøjlen, for at få hesten til at strække sig fremad i stedet.” Agnar forklarer derudover, at der er måder, hvorpå man kan hjælpe hesten med balancen. Man kan for eksempel bruge sin egen vægt til at støtte hestens balance, samtidig med at man har mulighed for at benytte sig af boots. Han fortæller: “I islandssport må vi godt deltage i konkurrencer med plastik- og silikonesåler i forhovene eller med boots (op til 250g). Hvis man har en hest, der er for totaktet i sin pas, kan det være en god idé at sætte en smule mere vægt på forbenene.”
Pas er som smagen af jordbær
Pas er ikke bare lige til, og derfor opfordres der til, at hvis man aldrig har prøvet at ride pas før, bør man søge noget hjælp og prøve det på en trænet hest, før man forsøger at lære en utrænet hest det. Ifølge Agnar, er pas heller ikke til lige at beskrive og forklare: “At undervise folk i at ride pas, er lidt ligesom at skulle forklare smagen af jordbær. Jordbær smager bare af jordbær. Og for at ride pas, så rider du bare pas. Den eneste måde at lære det, er ved at prøve det. Og øve sig. Hvis du behøver at tænke over, hvilken rækkefølge korrelationerne skal komme i, så er det for sent. Så den eneste måde at blive dygtig til at ride pas, er bare at prøve og øve sig. Og igen - så hellere ride en kortere distance og lavere tempo i starten.”
Når man skal træne pas, er det ifølge Agnar essentielt, at hesten søger fremad, da det handler om, at hesten skal løfte sig op fra jorden og få disse såkaldte svævemomenter, hvor ingen af hestens ben rører jorden.
For at få hesten over i pas, forklarer Agnar at han gør således: “Hvis nu jeg rider her på højre volte, så rider jeg hesten frem i højregalop. Så holder jeg den udvendige tøjle (den venstre) stabilt. Når vi så kommer ud af et hjørne, så flytter jeg min kropsvægt (overkroppen) en lille smule udad - til venstre i dette tilfælde - samtidig med, at jeg tager lidt i den indvendige (højre) tøjle og på den måde bremser den højre skulder en smule ved at lave en lille halv parade. Så kan man nemlig få hesten til at forstå, at den skal holde op med den rullende galopbevægelse, og i stedet komme ind i pas. Og derefter driver jeg.”
Pasgang startes næsten altid fra galop, og det er dette Agnar foretrækker, for at adskille gangarterne bedst muligt. Dog kan man også gøre det fra både tølt og trav. I selve overgangen til pas, kan man også bruge sin overkrop mere og på den måde mindske brugen af tøjlen. Agnar forklarer: “Jeg flytter overkroppen lidt udad, for ligesom at flytte vægten lidt og tage lidt af balancen fra galoppen. På den måde har jeg brug for mindre indvirkning med tøjlen, i de fleste tilfælde, og jeg får stoppet hesten i galopbevægelsen. Når jeg kan mærke, at hesten så begynder at finde takten i pas, så retter jeg hesten op igen, da det er vanskeligt - og næsten umuligt - for hesten at løbe pas med bøjet hals. Så retter jeg hesten op, flytter hånden frem og så prøver jeg at drive hesten frem til tøjlen.”
Træn pas uden stress
Nogle heste kan godt begynde at stresse lidt, når man rider pas, men det kan undgås - såfremt man tager sine forholdsregler. Stressen kan skyldes lidt forskellige ting, som for eksempel, hvis man er startet med pastræningen for tidligt, eller hvis man rider for hurtigt. Disse ting kan være stressfaktorer for hesten. Derfor understreger Agnar vigtigheden i at give sig god tid, når man vil introducerer sin hest for pas. Han mener, at man bør tage det i korte stræk, så hesten ikke får hverken for lange træk eller for meget fart i starten. Agnar uddyber: “Man skal selvfølgelig ikke ride pas hele tiden, men der er ikke noget galt med at træne pas, som man træner andre gangarter. Her er det bare vigtigt at man tænker over, at pas er som en væddeløbsgang - hesten skal løbe i et højt tempo.”
Korte intervaller
Da pas er en gangart, der kræver rigtig meget energi og styrke af hesten, skal man passe på ikke at ride den for længe af gangen. Agnar forklarer: “Hvis du rider pas hver eneste gang, du er ude på tur, og hesten får mælkesyre, og det er hårdt for den, og du presser den mere og mere, så bliver det selvfølgelig et stressmoment hos hesten. Jeg synes, at det er mere naturligt, at man starter langsomt og lærer hesten at strække sig og løbe frem mod tøjlen - også bare gøre det i korte perioder til at starte med. Man rider altså ikke pas over længere distancer.” Derudover kan man med fordel lægge sin pastræning i midten af sin træningsgang, så hesten både er varmet godt op, men ikke er for træt. Dette gør Agnar også, og han mener, at det gør pastræningen til en mere naturlig del af træningen. Han fokuserer ligeledes på, at det skal være sjovt og rart for hesten at gå pas og siger: “Man vil jo gerne have en hest, der er afslappet i pasgangen og synes, at det er sjovt. For det er megasjovt. Også for rytteren.”
Agnar Snorri Stefánsson er en internationalt anerkendt træner og rytter. Han er født i Island og er opvokset med heste. Han er uddannet træner og ridelære på Hólar universitet, og nu bor han med sin familie uden for Silkeborg, hvor han driver Stald Gavnholt, der tæller op mod hundrede islandske heste. Han har vundet titler som Islandsmester og Nordisk Mester flere gange, og har deltaget i finaler ved både EM, VM og Landsmót. Dette har været med til at gøre ham til en af de mest eftertragtede ryttere ved store internationale kåringer - så har han blandt andet triumferet med fire verdensmestre.
Af Line Holm Rasmussen // Foto: Rid Bedre TV // Kilder: Rid Bedre TV med Agnar Snorri Stefánsson
Nogle islandske heste er femgængere, hvilket betyder at de kan gå både skridt, trav, tølt, galop og pas. Pas er en gangart med meget fart på. Det er en totakts-gangart, hvor hestens højre benpar (forben og bagben) flyttes samtidig, og dernæst gør venstre side det. Denne bevægelse gør, at der i tiden mellem højre og venstre side, er en svævefase, hvor ingen af hestens ben rører jorden.
