Annonce
Annonce
Musik og heste
Der er kun få studier omkring, hvad musik gør ved heste. Men måske har musik en positiv virkning på hestene, ligesom det har på andre dyrearter. Klassisk musik har vist sig at øge mælkeproduktionen hos køer, og studier har vist, at akustisk guitar havde en beroligende effekt på væddeløbsheste. Nogle former for musik kan være beroligende i stressfyldte situationer, som for eksempel under lange transporter - måske fordi det dæmper for andre høje lyde, som virker stressende.
Hvad kan vi selv gøre?
Set i forhold til hvor meget vi bruger heste i vores fritid til, er der brug for mere viden om hestens sanseevner, mener Maria Rørvang. Det viser sig også, at race og genetik spiller en rolle i forhold til hestens sensitivitet, ligesom vi også ved, at heste også har en høj grad af individuel personlighed og temperament. Derfor understreger Maria Rørvang også at “Hestens sanser har afgørende indflydelse på, hvor let hestens præstation bliver påvirket af miljømæssige forstyrrelser, og hvor følsom den er overfor dens omgivelser.”
Vi skal blive bedre til at tænke over, hvad vi gør i hverdagen, og om der er noget, vi kan ændre i vores omgang med hesten: Skal jeg undgå for meget lys eller støj i stalden? Skal jeg undlade deodorant, når jeg er sammen med hesten? Måske skal jeg bytte hestepærer, når jeg skal introducere en ny hest? Eller måske er der andre ting, jeg skal tage hensyn til, for at min hest har det godt? Der er jo ikke to heste der er ens, så det kræver at man kender sin hest godt, men det også det charmerende ved at arbejde med heste.
Næste gang din hest ser spøgelser, så prøv at overvej, hvad det er hesten opfatter, som du har overset? Har den set noget, før du selv har fået øje på det? Er det måske en lyd, du ikke kan høre, eller en lugt du ikke selv kan lugte? Måske er din hest bange af en god grund, fordi den opfatter tingene helt forskelligt fra os?
“Viden omkring hestens sanser er et spørgsmål om velfærd og sikkerhed, og det har en indflydelse på al vores omgang med heste”, afslutter Maria Rørvang.
Føl er mere modtagelige
Føl er meget modtagelige over for indtryk, og hvis man ønsker, at føllet lettere skal kunne genkende en særlig person, så skal man blandt andet undlade at bruge deodorant og parfume. Føllet lærer på den måde at associere vores duft med en positiv oplevelse, og duften kan hjælpe til at berolige føllet og være mere tryg i omgangen med et bestemt menneske.
Smagssansen
Hestens smagssans er tæt forbundet med lugtesansen, men vi ved endnu ikke, om heste kan associere dufte og smage på samme måde som mennesker. Heste kan (ligesom os mennesker) smage sødt, surt, salt og bitter - men alle andre smagssanser kommer fra lugtesansen. Ligesom andre græsædere har heste en meget individuel reaktion på en speciel smag, forklarer Maria Rørvang. Heste er meget selektive med, hvor de græsser, fordi de har en bred vifte af forskellige smage til rådighed, og de udvælger nøje, hvilken type græs de vil spise. Denne følelse går ofte tabt, når heste i boks bliver krybbefodret. Generelt påvirker smagen hestens accept af foderet, og det har indflydelse på den tid det tager at spise maden. Men når man sammenligner smag, duft og næringsindhold, så er det næringen, der er det afgørende for hestens foretrukne valg af diæt, vurderer Maria Rørvang.
Berøring
Huden er det største organ på hesten, og dermed også det største sensoriske organ. Hele overfladen på hesten krop er et sanseorgan med føling. Dette er vigtigt at have in mente da Maria Rørvang understreger; “Når vi interagerer med heste bruger vi berøring, og det er indkodet i al vores omgang med heste.” Hvad end vi træner fra jorden eller rider, så er der altid berøring tilstede. Vi tilrider og lægger sadel på og forventer, at hesten skal vænne sig til tryk fra gjorden - samtidig med, at den skal være følsom overfor tryk fra schenklerne på næsten samme område. Særligt i ansigtet, hvor huden er tynd, er følsomheden specielt høj. Det gælder især omkring øjne, læber, næsebor og mule. Derfor kan heste kan faktisk være mere følsomme over for tryk fra tøjlerne end fra schenklerne, eller være meget følsomme overfor brugen af stramme næsebånd. Lige netop dette, pointerer Maria Rørvang også; “Ofte har vi lært at vi skal stramme næsebåndet, hvis hesten er svær at styre, men der er en grænse. Hvis vi bliver ved med at stramme, lukker vi munden på hesten og forhindrer hestens naturlige adfærd.”
Det kan både være positivt og negativt at bruge taktil stimulation, fortæller Maria Rørvang;
“De fleste heste elsker at blive gnubbet, og specielt føl kan godt lide at blive berørt. Det at klø kan være vejen frem. Berøring er en helt grundlæggende belønning af hesten”. Dog skal man huske, at hvis berøring skal være en belønning og opfattes positivt, skal man være opmærksom på den enkelte hests præferencer i forhold til, hvor den kan lide at blive kløet henne. Massage kan også have en udpræget god virkning på heste og hjælpe med at reducere stress. Dog skal man have for øje, at hestens følsomhed varierer alt efter, hvor på kroppen det er.
Ligesom mange andre pattedyr, har heste følehår om mulen, men kun få studier har undersøgt deres rolle. Hårene regnes som føleorganer og fungerer som små antenner. Hestens øjne er placeret på siden af hovedet, og heste kan derfor bogstaveligt talt ikke se, hvad der er foran snuden på dem, og derfor hjælper følehårene med at “se”.
Heste kan skelne forskellige dufte
I løbet af sin forskning, har Maria Rørvang, sammen med en større gruppe forskere, undersøgt hestens evne til at skelne mellem forskellige dufte. I studiet blev 35 islandske heste præsenteret for fire forskellige duftprøver, som indeholdte henholdsvis; pebermynte, appelsin, lavendel og cedertræ. Forskerne observerede responsen fra hver enkelt hest, og responsen var meget forskellig. Det varierede mellem, at hesten henholdsvis slikkede, bed prustede eller bakkede væk fra duftprøven. Unge heste og føl duftede længere tid til prøven med cedertræ end de gamle heste, og drægtige hopper duftede til lavendel i kortere tid end hopper, der ikke var drægtige. Interessen for de enkelte dufte varierede med alder og med hensyn til drægtighed, mens hesten køn ikke havde nogen betydning. Resultatet viste, at duftene virkede til at have en betydning for alle hestene, og at de var i stand til at opfatte og skelne mellem de fire dufte. Særligt ved pebermynteprøven udviste hestene øget interesse, sammenlignet med lavendel og cedertræ. Flere af hestene prøvede at slikke på prøven, hvilket kunne tyde på at hesten kan associere en duft med en smag.
Lugtesansen
Hestenes store lunger kan indånde rigtig meget luft, og da deres næsebor sidder på begge sider af deres hoved, kan de opsamle duftmolekyler fra begge sider. Kun få studier har undersøgt hestens lugtesans, og de har fokuseret på reproduktion og social genkendelse. Heste har et ekstra lugteorgan, og meget tyder på, at hesten bruger lugtesansen til at genkende hinanden på lugten af deres gødning, forklarer Maria Rørvang. Denne evne kan bruges af hesten til at vurdere, hvordan den skal reagere over for de andre heste i flokken. Så hvis du skal introducere en ny hest i flokken, anbefaler Maria Rørvang, at man med fordel kan lade hestene snuse til hinandens gødning, inden man sætter dem sammen. Selvom hingste er gode til at differentiere lugten af hopper, tyder forskning på, at de ikke kan lugte, når hopperne er i brunst. Her er det i stedet de andre adfærdstegn, som er meget mere afslørende, forklarer Maria Rørvang.
Hestens lugtesans kan også have indflydelse på hestens følelser, da hestens lugteorgan har forbindelse til nogle af de områder i hjernen, som er forbundet til den sociale og følelsesmæssige adfærd. Forskere har til overraskelse opdaget, at hestens lugteorgan sidder lige under hårhvirvlen i hestens pande, og de mener derfor, at lugtesansen har betydning for hestens hukommelse, adfærd og indlæring. Måske er der alligevel noget sandhed i de gamle historier om, at hvirvlen har betydning for hestens adfærd, tilføjer Maria Rørvang.
Hestens hørelse
Hestens hørelse er langt mere fintfølende end menneskers. Hesten har store ører, som den, via 10 forskellige muskler, kan bevæge hele vejen rundt og opfange lyde fra alle retninger. Hestens ører fungerer i tæt samspil men øjnene, og når øret peger fremad, så fokuserer øjet også i samme retning. Hesten har dog også evnen til at lytte og se i to forskellige retninger på samme tid. De er ikke gode til at opfatte præcist, hvor lyden kommer fra, men de kan opfatte nok til at vide, hvilken vej de skal løbe.
Maria Rørvang forklarer, at hestes fintfølende hørelse kan opfange lydfrekvenser på 55 til 33.500 hertz sammenlignet med 30 til 19.000 hertz hos mennesker. Derfor siger hun; ”Heste kan høre høje lyde, som vi ikke kan opfatte. De kan ikke høre dybe toner, og de kan muligvis ikke høre, hvis du taler i et lavt toneleje. Modsat kan hesten reagere, hvis den hører ukendte lyde, som vi ikke kan høre.”
Støj
Støj kan forklares som høje eller forstyrrende lyde. Hvis der er konstant støj kan det, ifølge Maria Rørvang, forårsage stress og adfærdsændringer hos hesten. Vi ved, hvad vi mennesker opfatter som støj - men ikke, hvad heste opfatter som støj. En pludselig skinger lyd kan gøre hesten anspændt og stresset. Tordenvejr eller fyrværkeri kan skræmme en hest fra vid og sans, særligt hvis den står i en stald eller på en lille fold, hvor den ikke kan flygte fra de skræmmende lyde.
Til dette pointerer Maria Rørvang, at det, vi måske opfatter som problemadfærd hos hesten, muligvis kan skyldes, at hesten hører ting, som vi ikke gør. “Studier har vist, at hesten kan genkende en person baseret på stemmen, også selvom den ikke er i stand til at se personen. Dette tyder på, at hesten bruger flere sanser sammen - både høre- og synssansen. Sandsynligvis bruger de også lugtesansen til genkendelse, men det endnu ikke er påvist”, siger Maria Rørvang.
Heste bliver ofte beskrevet som sansende og følsomme, men studier omkring hestens sanser er meget sparsomme. Forskningen har primært fokus på hestens syn og hørelse, mens hestens evne til at lugte og føle kun har været studeret meget sparsomt. Det fortæller Maria Villain Rørvang MSc. Ph.D. i hesteadfærd fra Sveriges Landbrugsuniversitet. Hun har, i samarbejde med to andre forskere, nærlæst over 180 studier for at danne sig et overblik over, hvad vi ved - og måske mere præcist, hvad vi ikke ved omkring hestens opfattelse af verden.
Sanserne påvirker adfærden
”Hestens evne til at sanse har betydning for dens adfærd og velbefindende, og det er vigtigt at have det med i vores overvejelser, når vi skal planlægge, hvordan vi griber træningen an”, mener Maria Rørvang. Hun uddyber og forklarer; ”Når hesten opfatter sin omverden på en anden måde end vi mennesker gør, kan det medvirke til, at hestens adfærd ikke passer sammen med det, vi mennesker forventer os af hesten”.
Fordelen ved at få mere viden om hestens sanser kan være todelt: Det kan hjælpe os til at forstå hesten bedre, og derfor reducere risikoen for, at farlige situationer opstår, samt at det kan åbne op for at bruge et ellers uudnyttet potentiale, ved at vi kan bruge hestens sanser i mange praktiske tilfælde, hvor vi mennesker interagerer med vores heste.
Hestenes syn
Hestens øjne er de største blandt verdens pattedyr, og deres øjne sidder på hver side af hovedet. Hestens pupiller kan udvide sig, hvilket giver dem gode evner til at se i mørket. Hesten har et såkaldt panorama syn, som gør, at den kan se meget rundt om sig selv, men kun sparsomt frem for sig selv.
”Heste er udviklet til konstant at scanne horisonten og reagere på den mindste forandring. De kan dog ikke se detaljer, og det kan være forklaringen på, at de let reagerer på potentielt farlige ting, der pludseligt dukker op”, forklarer Maria Rørvang. Positionen af hestens hoved og hals er også med til at påvirke hestens evne til at se, og derfor skal heste som regel løfte, sænke eller dreje hovedet, for at kunne se et objekt i fokus. Men forskning har vist, at heste kan bevæge deres øjne og derved kompensere for hovedholdningen - selv når de bliver redet i en 90 graders position. Lige netop dette er et vigtigt punkt at inkludere i debatten om hestens hovedholdning i dressurklasser, mener Maria Rørvang; ”Såfremt hesten bliver redet under lod, en position der er mindre end 90 grader, vil hestens synsfelt ikke længere være parallelt med jorden, og det vil i vid udstrækning begrænse hestens syn”, forklarer hun. Maria Rørvang fortsætter og siger; ”Springheste derimod har ofte mere frihed til selv at vælge den hovedholdning, der er bedst i forhold til at klare forhindringerne, men det begrænsede frontalsyn kan være en af årsagerne til, at hestene af og til fejler ved forhindringer, som er placeret tæt på hinanden.”
Derudover er det en god idé at anerkende, at heste har en nedsat evne til at skelne mellem forskellige farvenuancer - især rød og grøn - på samme måde som farveblinde mennesker. ”Det skal man være opmærksom på, når man vælger farver til spring, idet springene ikke ser ud på samme måde for hesten som de gør for rytteren”, forklarer Maria Rørvang.
Tekst: Merete Haahr // Foto: Maria Rørvang // Kilder: Maria Rørvang m.fl.: Sensory Abilities of Horses and Their Importance for Equitation Science (2020), samt interview med Maria Rørvang.
har betydning for sikkerhed og velfærd
Annonce
Annonce
Musik og heste
Der er kun få studier omkring, hvad musik gør ved heste. Men måske har musik en positiv virkning på hestene, ligesom det har på andre dyrearter. Klassisk musik har vist sig at øge mælkeproduktionen hos køer, og studier har vist, at akustisk guitar havde en beroligende effekt på væddeløbsheste. Nogle former for musik kan være beroligende i stressfyldte situationer, som for eksempel under lange transporter - måske fordi det dæmper for andre høje lyde, som virker stressende.
Hvad kan vi selv gøre?
Set i forhold til hvor meget vi bruger heste i vores fritid til, er der brug for mere viden om hestens sanseevner, mener Maria Rørvang. Det viser sig også, at race og genetik spiller en rolle i forhold til hestens sensitivitet, ligesom vi også ved, at heste også har en høj grad af individuel personlighed og temperament. Derfor understreger Maria Rørvang også at “Hestens sanser har afgørende indflydelse på, hvor let hestens præstation bliver påvirket af miljømæssige forstyrrelser, og hvor følsom den er overfor dens omgivelser.”
Vi skal blive bedre til at tænke over, hvad vi gør i hverdagen, og om der er noget, vi kan ændre i vores omgang med hesten: Skal jeg undgå for meget lys eller støj i stalden? Skal jeg undlade deodorant, når jeg er sammen med hesten? Måske skal jeg bytte hestepærer, når jeg skal introducere en ny hest? Eller måske er der andre ting, jeg skal tage hensyn til, for at min hest har det godt? Der er jo ikke to heste der er ens, så det kræver at man kender sin hest godt, men det også det charmerende ved at arbejde med heste.
Næste gang din hest ser spøgelser, så prøv at overvej, hvad det er hesten opfatter, som du har overset? Har den set noget, før du selv har fået øje på det? Er det måske en lyd, du ikke kan høre, eller en lugt du ikke selv kan lugte? Måske er din hest bange af en god grund, fordi den opfatter tingene helt forskelligt fra os?
“Viden omkring hestens sanser er et spørgsmål om velfærd og sikkerhed, og det har en indflydelse på al vores omgang med heste”, afslutter Maria Rørvang.
Føl er mere modtagelige
Føl er meget modtagelige over for indtryk, og hvis man ønsker, at føllet lettere skal kunne genkende en særlig person, så skal man blandt andet undlade at bruge deodorant og parfume. Føllet lærer på den måde at associere vores duft med en positiv oplevelse, og duften kan hjælpe til at berolige føllet og være mere tryg i omgangen med et bestemt menneske.
Smagssansen
Hestens smagssans er tæt forbundet med lugtesansen, men vi ved endnu ikke, om heste kan associere dufte og smage på samme måde som mennesker. Heste kan (ligesom os mennesker) smage sødt, surt, salt og bitter - men alle andre smagssanser kommer fra lugtesansen. Ligesom andre græsædere har heste en meget individuel reaktion på en speciel smag, forklarer Maria Rørvang. Heste er meget selektive med, hvor de græsser, fordi de har en bred vifte af forskellige smage til rådighed, og de udvælger nøje, hvilken type græs de vil spise. Denne følelse går ofte tabt, når heste i boks bliver krybbefodret. Generelt påvirker smagen hestens accept af foderet, og det har indflydelse på den tid det tager at spise maden. Men når man sammenligner smag, duft og næringsindhold, så er det næringen, der er det afgørende for hestens foretrukne valg af diæt, vurderer Maria Rørvang.
Berøring
Huden er det største organ på hesten, og dermed også det største sensoriske organ. Hele overfladen på hesten krop er et sanseorgan med føling. Dette er vigtigt at have in mente da Maria Rørvang understreger; “Når vi interagerer med heste bruger vi berøring, og det er indkodet i al vores omgang med heste.” Hvad end vi træner fra jorden eller rider, så er der altid berøring tilstede. Vi tilrider og lægger sadel på og forventer, at hesten skal vænne sig til tryk fra gjorden - samtidig med, at den skal være følsom overfor tryk fra schenklerne på næsten samme område. Særligt i ansigtet, hvor huden er tynd, er følsomheden specielt høj. Det gælder især omkring øjne, læber, næsebor og mule. Derfor kan heste kan faktisk være mere følsomme over for tryk fra tøjlerne end fra schenklerne, eller være meget følsomme overfor brugen af stramme næsebånd. Lige netop dette, pointerer Maria Rørvang også; “Ofte har vi lært at vi skal stramme næsebåndet, hvis hesten er svær at styre, men der er en grænse. Hvis vi bliver ved med at stramme, lukker vi munden på hesten og forhindrer hestens naturlige adfærd.”
Det kan både være positivt og negativt at bruge taktil stimulation, fortæller Maria Rørvang;
“De fleste heste elsker at blive gnubbet, og specielt føl kan godt lide at blive berørt. Det at klø kan være vejen frem. Berøring er en helt grundlæggende belønning af hesten”. Dog skal man huske, at hvis berøring skal være en belønning og opfattes positivt, skal man være opmærksom på den enkelte hests præferencer i forhold til, hvor den kan lide at blive kløet henne. Massage kan også have en udpræget god virkning på heste og hjælpe med at reducere stress. Dog skal man have for øje, at hestens følsomhed varierer alt efter, hvor på kroppen det er.
Ligesom mange andre pattedyr, har heste følehår om mulen, men kun få studier har undersøgt deres rolle. Hårene regnes som føleorganer og fungerer som små antenner. Hestens øjne er placeret på siden af hovedet, og heste kan derfor bogstaveligt talt ikke se, hvad der er foran snuden på dem, og derfor hjælper følehårene med at “se”.
Lugtesansen
Hestenes store lunger kan indånde rigtig meget luft, og da deres næsebor sidder på begge sider af deres hoved, kan de opsamle duftmolekyler fra begge sider. Kun få studier har undersøgt hestens lugtesans, og de har fokuseret på reproduktion og social genkendelse. Heste har et ekstra lugteorgan, og meget tyder på, at hesten bruger lugtesansen til at genkende hinanden på lugten af deres gødning, forklarer Maria Rørvang. Denne evne kan bruges af hesten til at vurdere, hvordan den skal reagere over for de andre heste i flokken. Så hvis du skal introducere en ny hest i flokken, anbefaler Maria Rørvang, at man med fordel kan lade hestene snuse til hinandens gødning, inden man sætter dem sammen. Selvom hingste er gode til at differentiere lugten af hopper, tyder forskning på, at de ikke kan lugte, når hopperne er i brunst. Her er det i stedet de andre adfærdstegn, som er meget mere afslørende, forklarer Maria Rørvang.
Hestens lugtesans kan også have indflydelse på hestens følelser, da hestens lugteorgan har forbindelse til nogle af de områder i hjernen, som er forbundet til den sociale og følelsesmæssige adfærd. Forskere har til overraskelse opdaget, at hestens lugteorgan sidder lige under hårhvirvlen i hestens pande, og de mener derfor, at lugtesansen har betydning for hestens hukommelse, adfærd og indlæring. Måske er der alligevel noget sandhed i de gamle historier om, at hvirvlen har betydning for hestens adfærd, tilføjer Maria Rørvang.
Heste kan skelne forskellige dufte
I løbet af sin forskning, har Maria Rørvang, sammen med en større gruppe forskere, undersøgt hestens evne til at skelne mellem forskellige dufte. I studiet blev 35 islandske heste præsenteret for fire forskellige duftprøver, som indeholdte henholdsvis; pebermynte, appelsin, lavendel og cedertræ. Forskerne observerede responsen fra hver enkelt hest, og responsen var meget forskellig. Det varierede mellem, at hesten henholdsvis slikkede, bed prustede eller bakkede væk fra duftprøven. Unge heste og føl duftede længere tid til prøven med cedertræ end de gamle heste, og drægtige hopper duftede til lavendel i kortere tid end hopper, der ikke var drægtige. Interessen for de enkelte dufte varierede med alder og med hensyn til drægtighed, mens hesten køn ikke havde nogen betydning. Resultatet viste, at duftene virkede til at have en betydning for alle hestene, og at de var i stand til at opfatte og skelne mellem de fire dufte. Særligt ved pebermynteprøven udviste hestene øget interesse, sammenlignet med lavendel og cedertræ. Flere af hestene prøvede at slikke på prøven, hvilket kunne tyde på at hesten kan associere en duft med en smag.
Hestenes syn
Hestens øjne er de største blandt verdens pattedyr, og deres øjne sidder på hver side af hovedet. Hestens pupiller kan udvide sig, hvilket giver dem gode evner til at se i mørket. Hesten har et såkaldt panorama syn, som gør, at den kan se meget rundt om sig selv, men kun sparsomt frem for sig selv.
”Heste er udviklet til konstant at scanne horisonten og reagere på den mindste forandring. De kan dog ikke se detaljer, og det kan være forklaringen på, at de let reagerer på potentielt farlige ting, der pludseligt dukker op”, forklarer Maria Rørvang. Positionen af hestens hoved og hals er også med til at påvirke hestens evne til at se, og derfor skal heste som regel løfte, sænke eller dreje hovedet, for at kunne se et objekt i fokus. Men forskning har vist, at heste kan bevæge deres øjne og derved kompensere for hovedholdningen - selv når de bliver redet i en 90 graders position. Lige netop dette er et vigtigt punkt at inkludere i debatten om hestens hovedholdning i dressurklasser, mener Maria Rørvang; ”Såfremt hesten bliver redet under lod, en position der er mindre end 90 grader, vil hestens synsfelt ikke længere være parallelt med jorden, og det vil i vid udstrækning begrænse hestens syn”, forklarer hun. Maria Rørvang fortsætter og siger; ”Springheste derimod har ofte mere frihed til selv at vælge den hovedholdning, der er bedst i forhold til at klare forhindringerne, men det begrænsede frontalsyn kan være en af årsagerne til, at hestene af og til fejler ved forhindringer, som er placeret tæt på hinanden.”
Derudover er det en god idé at anerkende, at heste har en nedsat evne til at skelne mellem forskellige farvenuancer - især rød og grøn - på samme måde som farveblinde mennesker. ”Det skal man være opmærksom på, når man vælger farver til spring, idet springene ikke ser ud på samme måde for hesten som de gør for rytteren”, forklarer Maria Rørvang.
Hestens hørelse
Hestens hørelse er langt mere fintfølende end menneskers. Hesten har store ører, som den, via 10 forskellige muskler, kan bevæge hele vejen rundt og opfange lyde fra alle retninger. Hestens ører fungerer i tæt samspil men øjnene, og når øret peger fremad, så fokuserer øjet også i samme retning. Hesten har dog også evnen til at lytte og se i to forskellige retninger på samme tid. De er ikke gode til at opfatte præcist, hvor lyden kommer fra, men de kan opfatte nok til at vide, hvilken vej de skal løbe.
Maria Rørvang forklarer, at hestes fintfølende hørelse kan opfange lydfrekvenser på 55 til 33.500 hertz sammenlignet med 30 til 19.000 hertz hos mennesker. Derfor siger hun; ”Heste kan høre høje lyde, som vi ikke kan opfatte. De kan ikke høre dybe toner, og de kan muligvis ikke høre, hvis du taler i et lavt toneleje. Modsat kan hesten reagere, hvis den hører ukendte lyde, som vi ikke kan høre.”
Støj
Støj kan forklares som høje eller forstyrrende lyde. Hvis der er konstant støj kan det, ifølge Maria Rørvang, forårsage stress og adfærdsændringer hos hesten. Vi ved, hvad vi mennesker opfatter som støj - men ikke, hvad heste opfatter som støj. En pludselig skinger lyd kan gøre hesten anspændt og stresset. Tordenvejr eller fyrværkeri kan skræmme en hest fra vid og sans, særligt hvis den står i en stald eller på en lille fold, hvor den ikke kan flygte fra de skræmmende lyde.
Til dette pointerer Maria Rørvang, at det, vi måske opfatter som problemadfærd hos hesten, muligvis kan skyldes, at hesten hører ting, som vi ikke gør. “Studier har vist, at hesten kan genkende en person baseret på stemmen, også selvom den ikke er i stand til at se personen. Dette tyder på, at hesten bruger flere sanser sammen - både høre- og synssansen. Sandsynligvis bruger de også lugtesansen til genkendelse, men det endnu ikke er påvist”, siger Maria Rørvang.
Heste bliver ofte beskrevet som sansende og følsomme, men studier omkring hestens sanser er meget sparsomme. Forskningen har primært fokus på hestens syn og hørelse, mens hestens evne til at lugte og føle kun har været studeret meget sparsomt. Det fortæller Maria Villain Rørvang MSc. Ph.D. i hesteadfærd fra Sveriges Landbrugsuniversitet. Hun har, i samarbejde med to andre forskere, nærlæst over 180 studier for at danne sig et overblik over, hvad vi ved - og måske mere præcist, hvad vi ikke ved omkring hestens opfattelse af verden.
Sanserne påvirker adfærden
”Hestens evne til at sanse har betydning for dens adfærd og velbefindende, og det er vigtigt at have det med i vores overvejelser, når vi skal planlægge, hvordan vi griber træningen an”, mener Maria Rørvang. Hun uddyber og forklarer; ”Når hesten opfatter sin omverden på en anden måde end vi mennesker gør, kan det medvirke til, at hestens adfærd ikke passer sammen med det, vi mennesker forventer os af hesten”.
Fordelen ved at få mere viden om hestens sanser kan være todelt: Det kan hjælpe os til at forstå hesten bedre, og derfor reducere risikoen for, at farlige situationer opstår, samt at det kan åbne op for at bruge et ellers uudnyttet potentiale, ved at vi kan bruge hestens sanser i mange praktiske tilfælde, hvor vi mennesker interagerer med vores heste.
Tekst: Merete Haahr // Foto: Maria Rørvang // Kilder: Maria Rørvang m.fl.: Sensory Abilities of Horses and Their Importance for Equitation Science (2020), samt interview med Maria Rørvang.
har betydning for sikkerhed og velfærd
